Kategori arkiver: POLITISK

100 år med Socialt Arbejde, Træd til for Andre og Alkoholfri Sidste Skoledag

I den her udgave af Odense ser Rødt. kan du komme med til Kirkens Korshærs 100 års jubilæum med socialt arbejde i Odense. Et jubilæum, der både blev fejret på Odense Rådhus med taler og sang, i domkirken – og så med fest på pladsen ved Skt. Hans Kirke hvor der både var musik og helstegt pattegris. Du kan også se et indslag om en træde-til kultur som skal hjælpe med at afbøde konsekvenserne af børnefattigdom. Noget man arbejder målrettet med i Odense kommune, for udover at afsætte 15 mio. kroner til indsatsen over de næste tre år, har man også inviteret hele byen med – og iværksat en træd-til kampagne – og kultur, der skal være med til at give en ekstra kærlig håndsrækning til børn og familier, som står udenfor fællesskabet, blandt andet på grund af fattigdom. Og hvordan man kan gøre det, var der masser af konkret inspiration til, da kommunen havde inviteret forældre, frivillige og fagfolk til foredrag om betydningen af små gode gerninger. Til sidst i udsendelsen kan du se et indslag fra sidste skoledag i Odense, der i år fandt sted i Kongens Have, som et lukket og alkoholfrit arrangement.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til 100 år med Socialt Arbejde, Træd til for Andre og Alkoholfri Sidste Skoledag

Udsyn på Palæstina og Grundlovsdag

I den her udgave af Udsyn – verden i Odense kan du blandt andet se en reportage fra Flakhaven i Odense, hvor der søndag den 17. maj var arrangeret mindedag for Nakba – den store katastrofe, hvor mere end 700.000 Palæstinensere blev fordrevet fra deres land i forbindelse med oprettelsen af staten Israel og den efterfølgende arabisk-israelske krig i 1948. Med proklamationen af den Israelske stat, blev det ulige magtforhold mellem Israel og palæstinenserne grundlagt, samtidig med, at det fik øjeblikkelige og katastrofale konsekvenser for det palæstinensiske folk – noget som også fortsat finder sted i dag 2026, 78 år senere, hvor palæstinensere stadig mister deres liv, deres levebrød og deres hjem i besættelsesmagtens Israels fortsat brutale fremfærd. Men selvom mindedagen for Nakba er en sorgens dag, som blandt andet blev markeret med voldsomme beretninger fra en Nakba-overlever, så var der også plads til leg, grin og god mad. For midt i alt lidelsen lever fortsat et håb om, at Palæstina igen bliver frit og der findes en løsning på, hvordan man kan leve sammen. Du kan også se to andre reportager om Palæstina, først en fra et historisk foredrag, om baggrunden for staten Israels dannelse i 1948, hvor 700.000 palæstinensere blev drevet på flugt fra det, der skulle have været deres eget selvstændige Palæstina. Vi møder den dansk-palæstinensiske journalist, Nidal Abu Arif, der er født og opvokset i Gaza og den nu afdøde Mellemøstforsker Lars Erslev, der giver nogle bud på, hvorfor USA tilsyneladende er den eneste magt der kan få Israel til at lytte til den stadig stigende kritik, som kommer fra store dele af det internationale samfund. Og så kan du også møde 3 danske fredsvagter, der var i Palæstina, da israelsk militær besatte og hærgede på Vestbredden i 2002. En brutal begivenhed, der også som nu i Gaza, var en kollektiv afstraffelse af en hel befolkning efter et terrorangreb inde i Israel. Til sidst i programmet varmer vi op til den kommende grundlovsdag med Kulturens Grundlovstale, som blev holdt sidste år på Teater Momentum, en tale der blev holdt af Borgmester Peter Rahbæk Juel, en tale, som han ikke selv havde skrevet.
Udgivet HISTORIE, KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Udsyn på Palæstina og Grundlovsdag

Odense Pride 2026 🎉🏳️‍🌈

Lørdag den 16. maj blev der igen afholdt Pride i Odenses gader og med fest i Kongens Have, hvor flere tusind var mødt op for at fejre diversitet, mangfoldighed, retten til at være den man er og elske den man vil🥳 Og selvom Priden både er fest og farver, så er dagen altså også en kampdag, som skal bruges til at sætte fokus på LGBTQ+ personers rettigheder, der i de her tider er under pres. Særligt i USA er der strømninger, som kæmper hårdt for at begrænse queer rettigheder, noget som også har smittet af herhjemme – også helt lokalt, hvor der har været debat om, hvorvidt Odense kommune overhovedet skulle hejse prideflaget. En debat, der sammen med det faktum at op mod 3000 LGBTQ+ personer hvert år udsættes for voldelige hadforbrydelser, viser, at der fortsat er meget at kæmpe for, også i 2026🫶🏳️‍🌈 Vi var med og talte blandt andet med forperson for Odense Pride, Noah Knudsen og en masse deltagere, der glæder sig over Pride, rummeligheden, mangfoldigheden – og ikke mindst kampen for LGBTQ+ personers rettigheder.
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Odense Pride 2026 🎉🏳️‍🌈

Pride og kampdag, Idefestival på OUH og kunstfernisering

Velkommen til TV-Odense min By, til en udgave hvor vi både skal med til idefestival, anderledes kunstfernisering og så Pride, en fest men også en kampdag for LGBTQ+ rettigheder, som blev afholdt i weekenden 16. maj for 6. gang i Odense. Bagefter skal vi til idefestival, der i de her dag kan opleves på OUH på J. B. Winsløws Vej 19. Idefestivalen er en del af den store transformation af sygehusområdet som venter over de næste mange år når der skal etableres et helt nyt brokvarter på det 274.000 kvadratmeter store område. Og interessen er stor for det er væltet ind med ideer fra ind og udland til hvordan det nye brokvarter kan udformes og hvad det kan indeholde. Så skal det handle om noget andet – vi skal til fernisering af et kunstprojekt udformet i et byggehegn ved Viva-grunden i Odense, hvor der også skal etableres et nyt kvarter og hvor fem unge studerende fra Det Fynske Kunstakademi har fået lov til at bidrage med kunstneriske udtryk under temaet LY. Til sidst skal det handle om Parkinson og dans på plejehjem. Dans har vist sig at have stor positiv effekt når det handler om Parkinson – både fordi det rummer koordination, fleksibilitet, hukommelse og balance som ellers er nogle af de ting der normalt kan give udfordringer ved Parkinsons sygdom. Tilbage i 2025 havde Parkinsonforeningens Klub Odense søgt og fået midler til et projekt hvor de i løbet af året besøgte flere plejehjem i Odense for at bringe dans og musik ud til ældre – for dans er godt for alle, med eller uden Parkinson. 30. maj arrangerer Parkinsonforeningen på Fyn en Unity Walk i Odense. Turen starter fra Kongens Have 10:30 hvor også foreningens protektor Grevinde Alexandra vil være til stede og sende de mere end 150 deltagere afsted der strækker sig igennem gågaden og tilbage til Kongens Have hvor der bagefter vil være underholdning og aktiviteter – Så skulle man få lyst til at gå med så er det lørdag 30. maj kl. 10:30 i Kongens Have
Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Pride og kampdag, Idefestival på OUH og kunstfernisering

LYD:FLOR, Tyrkisk morgenmad og optakt til Pride

I denne udgave af TV-Odense min by starter vi på Kulturmaskinen hvor der i lørdag 9. maj blev afholdt LYD:FLOR, der er en endagsfestival der præsenterede 6 bands med ”up and coming” musikere for et publikum der måske ikke kendte dem i forvejen. Bagefter skal vi til etnisk morgenmad i Påskeløkken i Risingkvarteret. Den frivillige Påskeløkkeforening har i mere end 15 år lavet aktiviteter for områdets beboere – og den her onsdag morgen var der budt indenfor til at smage på tyrkisk morgenmad. Den 4. maj markerede Amnesty International befrielsen med en lystænding på Rådhuspladsen i Odense, med budskabet om, at rettigheder gælder for alle i en verden, hvor demokrati og menneskerettigheder er under pres. Lørdag den 16. maj er der igen Pride i Odense i Kongens Have – og som en slags optakt kan man her lige gense og nyde stemningen fra sidste års Pride.
Udgivet KULTUR, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til LYD:FLOR, Tyrkisk morgenmad og optakt til Pride

4. maj tændte Amnesty lys for frihed

”Derfor tænder vi lys – For dem, der mistede friheden. For dem, der kæmper for den i dag. Og for at minde hinanden om, at frihed aldrig kan tages for givet.” Den 4. maj markerede Amnesty International befrielsen efter Anden Verdenskrig med en lystænding på Rådhuspladsen i Odense – med budskabet om at rettigheder gælder for alle, i en verden hvor demokrati og menneskerettigheder er under pres.
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til 4. maj tændte Amnesty lys for frihed

1. maj med fokus på værdig pension og håb om en rød regering

Solen stod højt på himlen, da Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterede til 1. maj-arrangement i Kongens Have i Odense. Her bød programmet blandt andet på politisk paneldebat, taler fra fagbevægelsen og flere musikalske indslag. Årets helt store samtaleemner var pensionen og de aktuelle regeringsforhandlinger. Men selvom det fyldte meget, så blev der altså også tid til at diskutere andre vigtige emner og dele en skål og et fællesskab med de mange fremmødte, som var dukket op for at fejre arbejdernes internationale kampdag 2026✊
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til 1. maj med fokus på værdig pension og håb om en rød regering

Rød 1. maj, 40 år i Kirkens Korshær og drømme fra kanten af samfundet

I den her udgave af Odense ser Rødt, kan du komme med til Arbejdernes Internationale Kampdag i Kongens Have, hvor der både var solskin, musik, god stemning og politisk paneldebat, der mest handlede om pension – og naturligvis også de igangværende regeringsforhandlinger. Du kan også se et længere interview med Leder af Kirkens Korshærs varmestue i Odense, Kaj Skjølstrup, der sidste år i november kunne fejre 40 års jubilæum. Vi har mødt Kaj i et længere interview, hvor vi blandt andet taler om, hvad der har drevet ham i alle de år – og betydningen af at møde mennesker i øjenhøjde, også når ligger ned. Til sidst i programmet kan du møde en række nuværende og tidligere hjemløse, der i forbindelse med SAND – De Hjemløses Organisations temadage, sætter et par ord på, hvad de drømmer om.
Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Rød 1. maj, 40 år i Kirkens Korshær og drømme fra kanten af samfundet

Demokratidag, Nye Børnehuse og Festival for fremtiden

I denne udgave af Odense ser Rødt starter vi til Demokratidag hos UngOdense på Camp U i Vollsmose, der for 11. år i træk inviterede omkring 400 8. klasses elever fra skoler i Odense til en dag med fokus på demokratiets betydning. Men også på hvordan man som ung kan bruge sin stemme og indflydelse, også selvom man endnu ikke har stemmeret. Vi bliver i Vollsmose med indvielsen af tre nye børnehuse i de bygninger der engang husede H.C. Andersen Skolen. Børnehusene betegnes som en central del af hele omdannelsen af Vollsmose har været undervejs siden 2024 hvor det blev besluttet at de relativt nye bygninger på den nedlagte skole skulle brudes til daginstitutioner i stedet for. Og dengang var der også et arrangement – et slags alternativt første spadestik. Og Odense ser Rødt var også med. Til sidst marker vi at uge 17 er Verdensmålsuge og som apropos viser vi vi et indslag fra UngOdenses Festival for Fremtiden.
Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK, SOCIALT, STEMMER FRA BETONEN | Kommentarer lukket til Demokratidag, Nye Børnehuse og Festival for fremtiden

Tre nye børnehuse åbnet i Vollsmose 🎈

Den tidligere H.C. Andersen Skolen i Vollsmose er blevet forvandlet til Stjerneskud, Skovspiren og Mosaikken – tre moderne børnehuse med plads til omkring 100 børn hver. Efter en renovering til 63 millioner kroner er der skabt lyse fællesrum med plads til bevægelse og leg – og samtidig små kroge til ro og fordybelse. Hvert børnehus har sin egen indgang, garderobe og spritnye legeplads. Og så har hvert børnehus også et tema – hhv. Kultur, Natur og Science – alt sammen noget, der skal være med til at styrke børnenes muligheder i hverdagen. Vi var med til den officielle indvielse, der fandt sted onsdag den 22. april.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT, STEMMER FRA BETONEN | Kommentarer lukket til Tre nye børnehuse åbnet i Vollsmose 🎈