Kategori arkiver: POLITISK

Flere kendte ansigter i hjemmeplejen.

Flere kendte ansigter i hjemmeplejen.
Plejekrævende borgere skal ikke mere opleve at deres hjem er en Banegård med masser af tilfældige ind og udgående sosu’er og andre velfærdsarbejdere.
Så derfor har ældre og handicapforvaltningen i Odense Kommune nu iværksat et forsøg, hvor selvstyrende tværfaglige teams på 10-14 medarbejdere, bestående af sosu-hjælperne, sosu-assistenter, fysio- og ergoterapeuter og sygeplejersker, selv får ansvaret for at planlægge og vurdere behovet for hjælp til plejekrævende borgere i eget hjem. 
TV Odense ser Rødt har talt med rådmand Brian Dybro og ældre- og handicapchef Margrethe Kusk Pedersen om et pilotprojekt, der forhåbentlig både skaber mere tryghed hos plejekrævende, hjemmeboende borgere. Men også bedre trivsel og arbejdsglæde hos medarbejderne på et vigtigt velfærdsområde, der har store udfordringer med at rekruttere og fastholde uddannet faglært arbejdskraft.
Du kan også se en reportage om Røde Tømmermænd efter dannelsen af den ny centrum-højre SVM regering, og så har vi også mødt nogle lokale repræsentanter fra FOA og Dansk Sygeplejeråd, der udtrykker forventninger til hvad en ny regering og et nyt Folketing skal gøre for at rette op på vigtige velfærdsområder, der i dag lider af mangel på uddannet arbejdskraft.
Flere kendte ansigter i hjemmeplejen. Kan også ses i lokal-tv Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere TV Odense ser Rødt på https://www.youtube.com/channel/UCAj9Y2qaoKIG6k9s9bqL2gg
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Flere kendte ansigter i hjemmeplejen.

Røde Tømmermænd.

Røde Tømmermænd.
Hvor sjovt bliver det som nyvalgt socialdemokrat at agere Backing-Group for Jacob Ellemann og Lars Løkke. Og hvordan føles det at blive efterladt på perronen med en spand koldt vand i hovedet efter 3 år som loyalt og medarbejdende støtteparti.
Vi har talt med den nyvalgte socialdemokratiske MF’er Thomas Skriver Jensen, Enhedslistens Victoria Velásques  og SF’s Brian Dybro om hvordan de vil agere i en ny politisk virkelighed hvor den store overskrift er arbejdsudbudsreformer. Såkaldte reformer der i den nye Danmarkshistorie plejer at betyde socialpolitiske forringelser. I dette tilfælde indtil videre en udsættelse af pensions muligheder for de fleste i op til 3 år imens den nye SVM-regering også vil afskaffe det særlige børnebidrag til de mest fattige børnefamilier og et 6te SU år til de studerende. Noget der klassisk borgerligt skal være med til finansiere topskattelettelser.
Røde Tømmermænd bliver også vist i lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere fra TV Odense ser Rødt på https://www.youtube.com/watch?v=i6Yy1jduV0w
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Røde Tømmermænd.

Udsyn om udsatte på flere fronter i 2022.

Udsyn om udsatte på flere fronter i 2022.
TV Udsyn har i denne udgave været med til protest imod det der nu med et neutraliserende ord bliver kaldt den ”skøre udlændingepolitik. Der er en reportage fra et lokalt ”Handicaptopmøde” for en gruppe medborgere, der stadig er nederst i det velfærdspolitiske hierarki.
Vi har set på hvordan især socialt udsatte har svært ved at håndtere den fagre nye digitale verden, og mødt et af ofrene for den forringelse af dimittendsatsen, som Magistrenes A-kasse kalder et ”generationstyveri”.
Sidst i programmet kan du høre den odenseanske sangskriver Betina Følleslev oplevelse af vinterens lange venten.
Udsyn om udsatte på flere fronter i 2022. Kan også ses i lokal-tv Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere TV Udsyn på https://www.youtube.com/watch?v=GbNyECkFmnU
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Udsyn om udsatte på flere fronter i 2022.

Udsyn om ghetto på godt og ondt.

Ghetto på godt og ondt.
Er den danske Ghettolov diskriminerende lovgivning? Det skal nu afprøves ved en EU domstol, der skal tage stilling til om man med udgangspunkt i borgeres etniske oprindelse, kan dømme et boligområde til tvangsflytninger og nedrivninger eller videresalg af lejligheder. Vi har talt med advokaterne Eddie Khawaja og Niels Erik Hansen samt byrådsmedlem Reza Javid, for at få en vurdering af en evt. EU doms betydning for ghettolovens fremtid.
TV Udsyn viser i denne udgave også en dokumentar ”Naboen 1.tv” med og om beboerne i et odenseansk boligkvarter, der har været opført på de omstridte ghettolister i flere omgange.
Udsyn om ghetto på godt og ondt. Kan også ses i lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om den omfattende ghettolov på https://www.youtube.com/watch?v=nwWu40C3Qac&t=1228s
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Udsyn om ghetto på godt og ondt.

Grådige energiselskaber Ghettolov for EU domstol.

Grådige energiselskaber og Ghettolov for EU domstol.
Er Energi Fyn en bank, der forvalter kundernes penge. Odense ser Rødt har mødt en af mange utilfredse fynske el forbrugere. Vi har også set på hvorfor Ghettoloven nu skal vurderes ved en EU Domstol. Sidst i programmet besøger vi et energineutralt Off Grid hus i Brenderup.  
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Grådige energiselskaber Ghettolov for EU domstol.

Ser Rødt på CO2 fangst COP27 og VM protest.

Ser Rødt på CO2 fangst COP27 og VM protest.
TV Odense ser Rødt handler i denne udgave bl.a. om et fynsk, finsk forsøg med co2 fangst og Power-X på Fynsværket. Inden da har vi været med til fotografering af folketingsmedlemmer, der udtrykker deres kritik af hvordan VM i Qatar er blevet muligt pga. slave lignende arbejdsforhold for migrantarbejdere.
Du kan også se en klimapolitisk status på FN Topmødet COP27. Vi har nogen kommentarer fra klimarådgiver i CARE, John Nordbo og forsker Sebastian Mernild fra FN’s klimapanel.
Ser Rødt på CO2 fangst COP27 og VM protest kan også ses på lokal-tv Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere TV Odense ser Rødt på  https://www.youtube.com/watch?v=u3wx2uqef2M&t=599s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ser Rødt på CO2 fangst COP27 og VM protest.

Ghettolov Klimaalarm og Social Dumping.

Ghettolov Klimaalarm og Social Dumping.
TV Udsyn har i denne udgave fået John Nordbo klimarådgiver i CARE og Sebastian Mernild fra FN’s klimapanel til at give en slags status efter COP27 i Egypten.
Boligministeriet har netop udgivet årets ghettoliste. Vi har set på hvordan de omstridte lister, siden 2010 har udviklet sig til en omfattende og både diskriminerende og eksperimenterende lovgivning, der kan få voldsomme konsekvenser, som nedrivninger og tvangsflytninger i udvalgte boligområder.
Sidst i programmet er der debat og reportage om den udbredte brug af billig udenlandsk arbejdskraft på fynske og danske arbejdspladser.
Ghettolov Klimaalarm og Social Dumping. Kan også ses i lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere TV Udsyn på https://www.youtube.com/watch?v=TLYTJIXbvbc
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ghettolov Klimaalarm og Social Dumping.

Klimatopmøde i 11te time.

Klimatopmøde i 11te time.
Tænk sig hvis vi alvor havde taget fat i 90’erne, da vi fik klimakonventionen. Så havde vi ikke stået her i dag. Sagde klimatalsmand John Nordbo fra CARE efter have deltaget i det 27ende FN klimatopmøde, hvor Verdens ledere endnu engang skulle prøve at finde fælles løsninger på den globale opvarmning, der nærmer sig det ”tipping-point” hvor klimaforandringerne kommer ud af kontrol. Vi har talt med John Nordbo, der på den ene side er optimistisk over, at der blev indgået aftaler om økonomiske fonde, der skal kompensere udviklingslandene for tab og skader i forbindelse med klimakatastrofer. Men insisterende på at der nu for alvor skal tages fat på globale reduktioner af drivhusgasser inden klimaet går helt amok.
I vores reportage kan du også møde Sebastian Mernild fra FN’s klimapanel, der fortæller om hvordan den globale gennemsnitstemperatur stiger hurtigere end tidligere forudset.
Klimatopmøde i 11te time. Bliver også vist i lokal-tv Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om klimapolitik på https://www.youtube.com/watch?v=TLYTJIXbvbc&t=2824s
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Klimatopmøde i 11te time.

Fotos Kranier mod slavearbejde i Qatar.

Fotos Kranier mod slavearbejde i Qatar.
Billedkunstner Jens Galschiøt vil gerne holde liv i kritikken af de slavelignende arbejdsforhold, der har gjort VM i fodbold i Qatar muligt. Vi var med da Galschiøt inviterede Folketingets medlemmer til at blive fotograferet med et særligt halssmykke af 6500 små kranier, der er symbolet på de mange gæstearbejdere, der har mistet livet under opførelsen af de mange nye stadions.
En fotoevent der var arrangeret i samarbejde med MF’erne Karsten Hønge, Sara Emil Baaring, Søren Søndergaard og radiojournalisterne Ringdal og Kristensen fra 24syv.
Fotos Kranier mod slavearbejde i Qatar. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt på lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om happeningen på https://www.youtube.com/watch?v=mr07E4Jta2Y
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Fotos Kranier mod slavearbejde i Qatar.

Julehjælp og lokalhistorie Odense min By.

Julehjælp og lokalhistorie Odense min By.
Julen varer længe. Koster mange penge. Imens Julen nærmer sig med en forventningens glæde hos mange, så vækker den bekymring hos de børnefamilier, der i forvejen kæmper med at få små indkomster til at slå til i et rigt samfund, hvor standarden for hvad man bør tilbyde sine børn sættes af tv-reklamer og forældre med gode indkomster. Vi har besøgt Røde Kors og Dansk Folkehjælp i Odense, hvor man har fået 11,5% flere ansøgninger end sidste år.
TV Odense min By har i denne udgave også reportager og gode lokalhistoriske beretninger fra før og nu.
Odense Fortæller. Med overskrifter som Barberblade og døde pansere, I mine unge dag solgte jeg stoffer. Jeg blev født på 2.sal. Cigarkassen og Vi støtter jer. 18 meget personlige beretninger fra den odenseanske virkelighed i perioden 1930-2018.
Og så en spritny solskinshistorie om at Et stort net af Fritliggende cykel og gangstier kun til bløde trafikanter, sammen med masser af små og store grønne områder, har givet plads i det internationalt anerkendte lægetidsskrift The Lancet, hvor Odense er placeret på en liste over de 25 mest sunde og bæredygtige byer kloden over.
Julehjælp og lokalhistorie i Odense min By. Kan ses i lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere TV Odense min By på https://www.youtube.com/watch?v=eUMUO7yY6IQ&t=900s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Julehjælp og lokalhistorie Odense min By.