Måske noget med kys og næstekærlighed.


Måske noget med kys og næstekærlighed.
Odense ser Rødt ønsker alle en fredelig Jul og et bedre NYT år, hvor der bliver tid til at få styr på stressen og tænke over noget med kys og næstekærlighed.
På opfordring og for hyggens skyld viser vi en lokal tv-klassiker med nissejagt i Hunderup Skoven, Julemands-hæren, “Ned med Humøret” og ikke mindst nisse-pigen Berit.
Kan også ses i Odense ser Rødt på kanal Fynboen i juledagene.

Udgivet ANDET | Kommentarer lukket til Måske noget med kys og næstekærlighed.

Apropos Julehjælp og Ydelses-kommission.


Apropos Julehjælp og Ydelseskommission.
Hvad skal der ske med de nuværende fattigdomsskabende regler og lave ydelser?
Skal kontanthjælpsloft, 225 timers reglen og den særligt lave integrationsydelse annulleres?
Det kommer der formentlig nogle forslag til i løbet af det nye år. I hvert fald så har regeringen her kort før jul skrevet et kommissorie til en længe ventet Ydelses-kommission.
Og imens vi venter på svar, så har vi klippet en reportage, hvor vi ser på erfaringerne fra de perioder i de sidste 2 årtier, hvor kontanthjælpsmodtagere har levet med Venstre og Dansk Folkepartis ambitioner om at ”det skal kunne betale sig at arbejde”.
Medvirkende er bl.a. en række enlige forsørgere, Institut for Menneskerettigheder og en overlæge på Indvandremedicinsk Klinik i Odense.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Apropos Julehjælp og Ydelses-kommission.

Næsten som i det rigtige TV. Odense ser Rødt på nettet.


Næsten som i TV
Odense ser Rødt tager 1.januar hul på en ny periode med tilladelse til at sende ikke-kommercielt lokal-tv på Fyn og Øerne.
Når det sker så vil vi også vise vores ugentlige TV programmer, UDSYN, TV Odense min By og selvfølgelig Odense ser Rødt på www.osrtv.dk
Hvordan det bliver, kan du se i denne udgave af UDSYN, hvor vi både kommer rundt om en lokal klimaplan, finansloven, en historisk undskyldning til børnehjemsbørn og viser et apropos til den Ydelseskommission, som regeringen netop har sat i gang.
Programmet kan selvfølgelig også ses fra sofaen i det rigtige TV på kanal Fynboen.

Udgivet ANDET | Kommentarer lukket til Næsten som i det rigtige TV. Odense ser Rødt på nettet.

Odense som Klimaførerhund?


Odense som Klimaførerhund?
Borgmester Peter Rahbæk Juel foreslår at Odense skal have sin egen lokale, kommunale klimaplan.
Noget der umiddelbart synes overflødigt når Danmark om lidt får en national klimaplan. Men med det skuffende resultat af det netop afsluttede FN klimatopmøde Cop 25 i mente, så måske er en god ide, fordi der herfra og mange år frem er brug for at alle gode kræfter på alle niveauer tages brug – hvis man vil tage videnskabens forudsigelser om den globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer, bare en lille smule alvorligt.
Vi har spurgt borgmesteren og byrødder fra de Radikale og det nye klimavenlige Dansk Folkeparti om hvordan de ser en lokal klimaplan realiseret i Odense.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense som Klimaførerhund?

3F sejr over Social Dumping.


3F sejr over Social Dumping.
Møllegårdens Planteskole, der igennem længere tid har brugt underbetalt polsk arbejdskraft, har 12.december meddelt 3F Østfyn, at planteskolen nu opsiger samarbejdet med PF-gruppen, der har specialiseret sig i at omgå danske overenskomster og organisere østeuropæere, der vil arbejde for danske arbejdsgivere, der ikke har lyst til at overholde de løn og arbejdsvilkår, der ellers er gældende i Danmark.
Tonny Vejerskov der er formand for 3F Østfyn siger til Odense ser Rødt, at han glæder sig over beslutningen, der kommer efter at 3F havde iværksat en sympatikonflikt, hvor bl.a. den fynske engros virksomhed GASA Group Odense meddelte, at de ikke længere køber hækplanter fra Møllegården, så længe planteskolen ikke har en aftale med 3F.
Nu afventer 3F Østfyn at Møllegården efter flere år med social dumping igen vil indgå en overenskomstaftale på danske vilkår.
Se evt. reportage om baggrund på det her link:

Grådig Gartner nægter stadig aftale med 3F Østfyn.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til 3F sejr over Social Dumping.

Finanslovsaftale. 1ste etape i langt, hårdt Tour de Grøn Velfærd!


Finanslovsaftale. 1ste etape i langt, hårdt Tour de Grøn Velfærd!
Danmark har fået en ny Finanslovsaftale for 2020 og årene frem. En aftale, der alene på det traditionelle gruppebillede foran døren til Finansministeriet signalerede nye tider. Ikke kun fordi de blå sorte slipsedrenge fra de borgerlige partier var skiftet ud med et par rød grønne kvinder. Men også fordi det var en aftale som for første gang i mange år var renset for symbolske udlændingepolitiske stramninger – til fordel for prioritering af miljø, klima og velfærd.
Vi har fået en rød, grøn vurdering af Finansloven, fra tidligere rådmand for Enhedslisten, Brian Skov Nielsen, der ser aftalen, som første etape i et langt og hårdt Tour de Grøn Velfærd, der også kræver sammenhold på det nye flertals-hold i Folketinget.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Finanslovsaftale. 1ste etape i langt, hårdt Tour de Grøn Velfærd!

100.000 Klimademonstranter i Københavns gader!


100.000 Klimademonstranter i Københavns gader!
Det er i disse dage 10 år siden Danmark var vært for COP 15. Et FN Klimatopmøde, hvor der dengang var store forventninger om at det så skulle være der, hvor FN’s medlemslande skule indgå forpligtigende aftaler om reduktion af de drivhusgasser, der skaber den globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer.
Så vi har været en tur i arkiverne og fundet en reportage fra 12.december 2009, hvor omkring 100.000 forventningsfulde demonstranter gik fra Christiansborg til Bella Centret, hvor Lars Løkke havde insisteret på at overtage formandskabet for COP 15 fra Connie Hedegård, der havde brugt mere end et år på at forberede et klimatopmøde, der kunne have været historisk.

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til 100.000 Klimademonstranter i Københavns gader!

3F konflikt med grådig fynsk gartner spidser til.


3F konflikt med grådig fynsk gartner spidser til.
Konflikten om underbetalt polsk arbejdskraft på Møllegårdens Planteskole i Ringe spidser til.
Det store fynske engros virksomhed GASA Group Odense har meddelt, at de ikke længere køber hækplanter fra Møllegården, så længe planteskolen ikke har en aftale med 3F.
Men da 3F Østfyn har erfaret at Møllegårdens ejer Lars Strarup nu hyret, den samme advokat, som i 2015 vandt en juridisk spidsfindig sag for et andet fynsk gartneri, der hævdede de havde en ”Enterprise”, der ikke er dækket af det danske overenskomstsystem, så har formand for 3f Østfyn, Tonny Fejerskov rustet sig til et måske kommende juridisk slagsmål, imens han håber at den iværksatte sympatikonflikt vil få den ønskede effekt.
Se evt. også

Social Dumping: Grådig gartner udnytter billig polsk arbejdskraft ?

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til 3F konflikt med grådig fynsk gartner spidser til.

Åben scene. Plads til kunstneriske græsrødder.


Åben scene. Plads til kunstneriske græsrødder.
Jeg drømmer om at man kan opleve alt! Siger Lovz Klose der er en af initiativtagerne til ”Den Åbne Scene Fyn”. Et rum hvor der er plads til de kunstneriske og kreative græsrødder der endnu ikke er plads til på de professionelle scener, men som heller ikke kan nøjes med at være hjemme i stuen.
Vi var med til et ”skabermøde” på Kulturmaskinen, som er et af de steder som initiativtagerne ser som en mulig samarbejdspartner i nær fremtid.
”Den Åbne Scene Fyn” samarbejder med Scenekunst Fyn og de håber at være på banen allerede i det nye år. Følg evt. med på www.facebook.com/Den-%C3%85bne-Scene-Fyn

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Åben scene. Plads til kunstneriske græsrødder.

Socialt ansigt i EU?

Socialt ansigt i EU?
Social Dumping i Nord, Woorking Poor i Tyskland og England, Fattigdom i Øst og Gældskriser i Syd, har skabt social utilfredshed og EU skepsis i et stort og økonomisk ulige europæisk fællesskab, hvor det har været fri bevægelighed af varer, kapital og vandrende arbejdskraft, der har stået øverst på dagsordenen.
Men Brexit og fremgang for højre nationale og andre EU skeptiske partier, har fået EU kommissionen til at lancere en såkaldt Social Søjle, der med en række socialpolitiske anbefalinger på sigt skal være med til at skabe et mere socialt lige EU, hvor der måske, måske også skal en europæisk minimumsløn.

Vi har mødt Velfærdsforsker Jon Kvist, fagforeningsfolk og en række danske politikere fra højre til venstre for at få nogle bud på om den nye Sociale Søjle kan gøre en forskel i den realpolitiske verden.

Udgivet EU, POLITISK | Kommentarer lukket til Socialt ansigt i EU?