Musik styrker fællesskaber for børn med autisme ???


Musik styrker fællesskaber for børn med autisme ???
Tirsdag den 8. oktober blev Enghaveskolens nye musiske sansehave indviet.
Sansehaven, der er blevet til virkelighed ved hjælp af en donation fra Trygfonden på 75000 kroner, består af en række udendørs musikinstrumenter, som skal være med til både at udvikle børnenes sproglige – og sociale kompetencer.

Enghaveskolen er et skoletilbud til børn med autisme og infantil autisme, der betyder, at de ofte har svært ved at indgå i sociale relationer med andre. Og her spiller musik en helt særlig – og positiv rolle ?

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Musik styrker fællesskaber for børn med autisme ???

Budgetaftale uden champagne.


Budgetaftale uden champagne.
Så er der indgået et politisk forlig om fordeling af Odense Kommunes mere end 12 milliarder store budget for 2020 og årene frem. Et forlig der blev skrevet under en sen torsdag aften i oktober. Godt nok med tilfredse smil. Men uden skål og champagne.
Vi har talt med de der skrev under og de der enten ikke var inviteret eller gik deres vej fra en aftale, hvor der med udsigt til flere børn og ældre – i god tid – er prioriteret kernevelfærdsydelser på bekostning af kultur, fritid og administrative medarbejdere.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Budgetaftale uden champagne.

Odenseansk protest mod tyrkisk invasion.


Odenseansk protest mod tyrkisk invasion.
Så bliver der igen bombet mod civile, kvinder, mænd og børn i det nordøstlige Syrien. Og torsdag aften var nogle hundrede demonstranter, mest herboende kurdere, samlet på Flakhaven i Odense for at udtrykke deres bekymring for konsekvenserne af en igangværende tyrkisk invasion i det nordlige Syrien, der i dag er kontrolleret af kurdiske styrker, der har samarbejdet med USA og Europa i kampen mod islamisk stat.

Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Odenseansk protest mod tyrkisk invasion.

Jeg elsker at flyve og spise røde bøffer.


Jeg elsker at flyve og spise røde bøffer. Men da jeg ikke har lyst til at stå i vand til halsen, så er jeg glad for at et nyt folketingsflertal, vil sætte Danmark i front på den klimapolitiske scene. Sådan sagde klimaaktivist Henrik Pedersen fra Mellemfolkeligt samvirke, da vi fik nogle bud på forventningerne til en kommende Klimalov.
Forventninger, der ifølge Henrik Pedersen også skal handle om en global bevidsthed, hvor vi og andre rige nationer også hjælper med klima relateret bistand i de ulande, der er ramt af den globale opvarmning på en ganske anden og mere brutal måde end her hvor vi indtil videre kan nøjes med vand i kælderen en gang imellem.

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Jeg elsker at flyve og spise røde bøffer.

Hvornår kommer der en voksen?


Hvornår kommer der en voksen?
I årevis har både forældre og pædagoger kæmpet for lovbestemte minimumnormeringer i de danske daginstitutioner.
Og med en ny rapport fra Børns Vilkår, der dokumenterer den barske hverdag i de danske daginstitutioner – en hverdag, hvor børnene både mangler omsorg og trøst, havde forældre og pædagoger håbet på, at der med den nuværende regerings første finanslovs-udspil var afsat konkrete penge til lovbestemte minimusnormeringer.
Men det ser ud til, at de stadig må vente lidt længere, for med regeringen første finanslovs-udspil står det klar, at minimusnormeringer ikke bliver fuldt indfaset før 2025.
Vi har mødt formand for BUPL Fyn, Rikke Hundsdahl, for at høre om rapportens resultater og konsekvenserne af de dårlige normeringer i daginstitutionerne.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvornår kommer der en voksen?

ikke Apartheid – Men det Ligner.


ikke Apartheid – Men det Ligner.
Konsekvenserne af den såkaldte Ghetto-lov begynder nu at åbenbare sig på flere måder.
Der er sat kryds på de boligblokke, der skal rives ned i Vollsmose, når 2500-3000 beboere tvangsflyttes i løbet af de kommende år.
Der er udarbejdet særlige regler for hvem der må flytte ind i andre stemplede boligområder, hvor boligselskaberne prøver at undgå nedrivninger som i Vollsmose.
Men bagved tallene i Excel arkene og krydserne på Power Point plancherne, er der mennesker, som er dømt uønskede på steder de gerne vil bo.
Vi har mødt de boligorganisationer, der er pålagt at udføre det ”beskidte” arbejde i Odense og været til demonstration med nogle af de beboere, hvis bolig er på listen over kommende nedrivninger i Vollsmose.

Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til ikke Apartheid – Men det Ligner.

KRISE med syreregn og selvironi.


KRISE med syreregn og selvironi.
Krise er den første af 3 Momentum forestillinger, der med titler som ‘Krise’, ‘Katastrofe’ og ‘Apokalypse’ i sæsonen 2019-20 siger velkommen til Undergangen i tid hvor vi også i den virkelige verden ofte bruger ord som krise og katastrofe om klimaforandringer, flygtningestrømmene og andet der måske kan true vores komfortable liv i et af Verdens sikreste smørhuller.
Vi har haft vores tv-kamera med til hvad en af skuespillerne kalder en ” Håndgranat af associationer til et samtidsbillede” med masser af referencer til både Dronningen, Tintin, Anders Fogh. Lars Von Trier og svenskere.
KRISE kan ses hos Momentum i Teaterhuset, Odense til og med 24.oktober.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til KRISE med syreregn og selvironi.

Frisklavet Mad og mere Ro i Klassen?


Frisklavet Mad og mere Ro i Klassen?
Skal de sidste 0.2% af Odenses velfærdsprocent øremærkes at der fremover tilberedes andet en flade rugbrødsmadder på de odenseanske plejecentre.
Og skal byens folkeskoler tilføres ekstra resurser til klare opgaven med at inkludere flere specialkrævende børn i de almindelige skoleklasser.
Ja siger Socialdemokratiet, de Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti, der er med i den kreds af Odense Byråds partier, der mandag eftermiddag var samlet på borgmester Peter Rahbæks kontor for at underskrive en aftale om hvordan en evt. skattestigning på 0.2% skal anvendes, hvis en ansøgning til social – og indenrigsministeriet bliver godkendt inden budgetforhandlingerne i Odense Byråd den 9.oktober.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Frisklavet Mad og mere Ro i Klassen?

Galla og Ildsjælepriser fejrer byens frivillige sociale aktivister.


Galla og Ildsjælepriser fejrer byens frivillige sociale aktivister.
Odense Kommune har igen fejret byens frivillige sociale foreninger for deres indsats for socialt udsatte og sårbare borgere.
250 frivillige var til Frivillig Galla, hvor der ikke kun blev uddelt den årlige Ildsjælepris, men også særlige priser til ”Holdspilleren”, ”Kickstarteren”, ”den Bæredygtige” og ”Stjernen”.
Vi var med til uddelingen og har besøgt Vollsmoses Bydelssøstre, Røde Kors Værket og projekt Peer to Peer, der alle 3 var nomineret til hovedprisen, som årets frivillige sociale Ildsjæle i Odense 2019.

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Galla og Ildsjælepriser fejrer byens frivillige sociale aktivister.

Vi er slet ikke færdige med at arbejde!


Vi er slet ikke færdige med at arbejde!
Sådan lyder mantraet hos foreningen Senior Erhverv i Odense, der er et netværk for mennesker i alderen 50+, der alle har det til fælles, at de mangler arbejde.
Men det er ikke altid let at være ledig som senior og fortællingen om det grå guld kommer ikke altid til sin ret, når det handler om at stå forrest i køen til et arbejde.
Og selvom ledigheden blandt gruppen i alderen 50+ ikke er højere end ledigheden blandt den samlede befolkning, kæmper mange ledige seniorer alligevel ofte en hård kamp, for at vende tilbage til arbejdslivet, fordi de er oppe imod fordomme som at ældre medarbejdere er mindre stabile, og mange oplever at de bliver valgt fra, udelukkende på grund af deres alder.
Hos netværket Senior Erhverv i Odense, der er en del af den landsdækkende organisation Senior Erhverv Danmark mødes de om, dels at netværke med virksomheder og jobcenter og andre aktører, i håbet om at få et arbejde, men de mødes også om både at holde motivationen og humøret oppe i en jobsøgningsproces, der til tider også kan være opslidende.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Vi er slet ikke færdige med at arbejde!