Med udsigt til en måske kommende storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked, har vi mødt 3 repræsentanter for nogle af de fynske velfærdsarbejdere.
Både Lærerforeningen, FOA og BUPL er enige om at der er behov for en reallønsforbedring, efter at de offentligt ansatte har udvist samfundssind ved overenskomstfornyelserne i 2011, 2013 og 2015, da Danmark stadig var plaget af den økonomiske krise.
Men nu vil de offentligt ansatte gerne føle, at de også får del i opsvinget.
Skal velfærdsarbejdere også ha’ en ordentlig løn?
Tidløst kærlighedsdrama hos den Fynske Opera.
Den antikke græske myte om Orfeus’ rejse til underverdenen for at hente sin elskede Eurydike tilbage til livet, sætter scenen når den Fynske Opera i en større co-produktion med Meridiano Teatret, Nordic Opera og Uppercut Danseteater vil prøve at appellere til et ungt og ikke traditionelt operapublikum. Det sker når en klassisk opera fra 1700 tallet bliver til moderne scenekunst i et mix af opera, skuespil, urban-contemporary dans og videokunst. Orfeus og Eurydike spiller i Teaterhuset Odense til og med 3.marts.
Vollsmose skal ha’ nok en omgang!
”Vollsmose er som et åbent sår man altid kan hælde salt i. En syndebuk og kamparena man altid kan slås på”. Sådan lød nogen af reaktionerne fra beboere og boligforeninger efter at Venstre lokalt i Odense fulgte op på statsministerens nytårstale med forslag om at rive boligblokke ned og sælge en tredjedel af lejlighederne i Vollsmose.
Skoven, skolebørn og Naturkunst.
Mayland Skoven i Odense var rammen da skolebørn fra Kroggård – og Næsby Skole, sammen med flettekunster Jette Mellgren og Naturvejledning Fjordens dag skulle få en fornemmelse for natur og en mulighed for at sætte deres egne spor af Naturkunst på Tarup bibliotek og ude i skoven.
Udsatte Børn og Unge skal ud i foreningslivet.
Red Barnet og Odense Kommune vil gerne hjælpe sårbare og udsatte børn med resursesvage familier, sådan at de kan finde fodfæste i foreningslivet.
Så nu skal frivillige ”følgevenner” fra Red Barnet sammen med ungdomsskolens ”Fritidsvejledning uden grænser” tage med til fodbold, spejder, drama eller andre organiserede fritidsaktiviteter.
Vi var med og fik de gode argumenter for hvorfor det er en god ide, da det nye samarbejdsprojekt ”Plads til Alle” blev startet med et arrangement på Odense Rådhus.
Fastelavn er mit navn. Men hvorfor?
Hvorfor er det børnene klæder sig ud, rasler ved dørene og slår katten af tønden, imens vi spiser fastelavnsboller. Vi har sammen kulturhistoriker Leif Søndergård og en gadeteatertrup fra det hedengangne Rampelyset strikket en historie sammen, der rækker tilbage til den mørke middelalder.
Misbrugere ydmyges på odenseansk behandlingscenter.
Førtidspensionist og tidligere stofmisbruger Elvis Rasmussen er nu afhængig af metadon. En medicin han kun kan få på behandlingscenter Odense, hvor der ofte er lang ventetid, før han og de andre brugere kan komme til at fungere resten af dagen. Metadon der været brugt til behandling af stofmisbrugere i Danmark siden starten af 70’erne har mange af de samme egenskaber som illegale stoffer, som f.eks. heroin. Dvs. at det også kan være farligt i for store doser og sammen med andre rusmidler.
Så da der i Odense blev konstateret dødsfald blandt misbrugere med metadon i kroppen, så indførte Behandlingscentret den nuværende praksis for udlevering af Metadon for at holde sig selv ansvarsfri. Så i stedet for at møde op 3 gange om ugen eller få Metadon leveret hjemme, så skal man nu møde op hver morgen og puste ”nul” i en alkoholmåler for af få sin metadon. En praksis der frustrerer mange i forvejen stressede brugere som Elvis.
Populisme Fri Flygtninge Udspil.
I en tid hvor dansk politik stort set næsten hver dag byder på nye mere eller mindre gennemtænkte flygtninge og udlændinge politiske forslag. Så har vi som et apropos klippet en montage, hvor migrations forsker Thomas Gammeltoft Hansen og Andreas Kamm nu pensioneret generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp giver deres bud på hvordan Europa kan håndtere flygtninge krisen. Bud der er baseret på mange års forskning og arbejde med flygtninge verden over.
90’erne nu på Tidens Samling.
Så kom den endelig, Tidens samlings nye 90’er stue.
90’erne var et omskifteligt årti, der i vores del af verden startede med optimisme efter Berlin Murens fald og danske Europa mestre i fodbold. Men 90’erne var også Golfkrig og folkedrab på Balkan.
Men på Tidens Samling handler det om den nære hverdag, hvor rulleskøjter blev til roller scates, og hus-altrene blev fyldt op men flere tv-kanaler og sæbe-operaer fra USA, imens nye designs holdt gang i forbrugsfesten.
Tidens Samling, er et såkaldt ”hands-on” museum for den nære hverdag i det 20 århundrede. Grundstammen i samlingen, der startede tilbage i 1992, har i mange år været en række dagligstue og ungdomsværelses interiører fra hvert årti i 1900 tallet. Noget der nu er fuldendt med en stue fra 1990’erne.
Husvild på banen igen.
Projekt Husvild, der siden 2011 har været på gaden i Odense, blandt hjemløse, udsatte og ofte misbrugere, overvejede i december at lukke og slukke, da de følte sig IKKE ANDERKENDTE da kommunen delte midler ud til frivilligt socialt arbejde. Men da der skal mere til førend ægte ildsjæle brænder sammen, så er Husvild nu på banen igen i det nye år, hvor de har startet en række suppe-uddelinger ved byens væresteder for socialt udsatte.