Svær Skolestart Antidote og Elektronisk Genbrug.

Svær Skolestart Antidote og Elektronisk Genbrug.
Odense ser Rødt har i denne udgave mødt Andreas Stache der jævnligt færdes blandt stofmisbrugere, for at uddele såkaldte antidote-sæt. Andreas har aktuelt fået økonomisk støtte fra Trelleborg Fonden, fordi hans frivillige arbejde, kan redde liv, når misbrugere kommer til at tage en overdosis. 
Vi var med da Andreas Stache fik overrakt en check. Og så har vi talt med Odenses ”Udsatte Ambassadør” Jan Nielsen, der som kommunalt ansat gadeplans medarbejder også ser en fordel i den frivillige indsats som bla. Andreas og Antidote Danmark yder i misbrugsmiljøet.
Du kan også se en reportage om det at skulle sende sit barn afsted til den første skoledag. Noget som de fleste ser frem til med spænding og forventning. Men også noget, som kan være en stor udfordring, hvis man er en fattig børnefamilie i en tid, hvor det er mere end dyrt at udstyre sine børn med de rigtige skoletasker, penalhuse og lignende.
Sidst i programmet har vi været til loppemarked med brugt elektronisk udstyr. Et loppemarked der var iværksat af miljøforskere fra SDU, der ville undersøge hvor meget af det elektroniske udstyr – alt lige fra mobiltelefoner, støvsugere, flad-skærme og havemaskiner – som vi smider ud, der rent faktisk kan repareres.
Svær Skolestart Antidote og Elektronisk Genbrug. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=kzybfeJdBqw
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Svær Skolestart Antidote og Elektronisk Genbrug.

Social livredder får fondsstøtte.

Social livredder får fondsstøtte.
Andreas Stache der jævnligt færdes blandt stofmisbrugere, for at uddele såkaldte antidote-sæt, har fået overrakt en mobile pay check fra Trelleborg Fonden, der har sagt ja til at støtte Andreas’ frivillige arbejde, som kan redde liv, når misbrugere kommer til at tage en overdosis. 
Vi var med da Andreas Stache fik overrakt checken. Og så har vi talt med Odenses ”Udsatte Ambassadør” Jan Nielsen, der som kommunalt ansat gadeplans medarbejder også ser en fordel i den frivillige indsats som bla. Andreas og Antidote Danmark yder i misbrugsmiljøet.
Et antidote-sæt er en lille enkel næsespray, der med stoffet Naloxone, har en stor effekt, hvis det bruges hurtigt, når en misbruger har taget en overdosis. Antidote betyder modgift og næsesprayen blev introduceret af foreningen Antidote Danmark, der blev startet i København for 10 år siden, men som siden da har arbejdet for at udbrede brugen af det enkle middel til hele landet. Bla. i Odense der har haft en kedelig rekord, som den danske by med næstflest narkorelaterede dødsfald.
Hårde fakta fortæller at der årligt er flere danskere, der dør af narkotiske stoffer end der gør i trafikken – og at ca. 80% skyldes en overdosis. Så set i det lys kan man glæde sig over at der er kommet gang i udbredelsen af de enkle men effektive antidote-sæt, der alene i Odense i 2022 reddede 30 liv imens tallet på landsplan var 128.

Social livredder får fondsstøtte. Bliver også vist i lokal-tv Odense ser Rødt.
Se mere på https://osrtv.dk/2021/09/04/red-liv-tag-antidote-kursus/ eller https://www.youtube.com/watch?v=yI5H0nmAe3c

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Social livredder får fondsstøtte.

Borgerrådgiver hyldest Rock Nalle og Odense.

Borgerrådgiver hyldest Rock Nalle og Odense.
TV Odense min By har i denne sommerferieudgave en reportage fra en velbesøgt og rørende mindekoncert for Rock Nalle. Nalle der i den brede offentlighed var mest kendt for sine pigtråds hits i 60’erne og danske rock sange i 70’erne. Men som efter sin nedtur med narko og hjemløshed, fik et comeback, hvor han blandt musikalske venner nød stor anerkendelse som en af de bedste soul, rock og blues sangere i Danmark.
Du kan også se en slags musikvideo fra Nalles sidste offentlige optræden til åbningen af Letbanen, hvor han sammen med Sanne Gryholt sang en hyldest ”Ode til Odense”.
Sidst i programmet finder du en præsentation af en ny Borgerrådgiver funktion i Odense Kommune, hvor jurist Helle Tolsted Jensen i en 3 årig forsøgsperiode, skal fungere som en lokal ombudsmand.
Borgerrådgiver hyldest Rock Nalle og Odense. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=Vwh674jcRq8
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Borgerrådgiver hyldest Rock Nalle og Odense.

Pride og Forråelse.

Pride og Forråelse.
TV Odense ser Rødt har i denne udgave været med til Odense Pride vol.3, hvor mere end 1500 valgte at bruge en lørdag som en fest og kampdag for Queer rettigheder, imens Byrådet tager tilløb til at formulere en kommunal LGBTQ politik, der kan medvirke til at Odense bliver en by med plads til mangfoldighed.
Der er også en reportage med titlen: Åndssvag? Forråelsen på vej igen.
Svage medborgere, som vi dag benævner som udviklings-forstyrrede, blev helt op i 1970’erne lukket inde på store institutioner, med meget snævre rammer for menneskelig udfoldelse, udover noget at spise, enkle arbejdsopgaver og meget tidlig sengetid, hvor de ”urolige” enten blev fastspændt eller medicineret.
Og imens vi venter på en lovet officiel undskyldning fra staten, der i den nu tidligere S-regerings tid i 2020, fik udarbejdet en rapport om forholdene i det, der fra 1933 til 1980 hed Åndssvageforsorgen, så har vi klippet en reportage baseret på interview med Ib Poulsen, fra foreningen LEV, der i nutidens velfærdspolitiske prioriteringer, ser en genkomst af den forråelse, der var en del af misgerningerne.
Pride og Forråelse. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/@TVOdenseMinBy
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Pride og Forråelse.

Forhold med forbehold og Middelalder Nostalgi.

Forhold med forbehold og Middelalder Nostalgi.
TV Udsyn har i vores serie om DK i EU gennem 50 år, set på et ambivalent forhold, hvor vores medlemskab igennem årtierne har været præget af en række forbehold overfor det politiske samarbejde i det europæiske samarbejde. Forbehold der har været udsat for en del folkeafstemninger, der har været præget af fastlåste positioner med kendte skræmmebilleder fra begge fronter.
TV Udsyn byder også på historieundervisning i et lidt ældre perspektiv, når man med udgangspunkt i de nu hedengangne Middelalderdage på Engen i Fruens Bøge får et indblik i en tid, hvor konger, fyrster og gejstlige delte magten med en blanding af rå brutal undertrykkelse og trusler om evige pinsler i skærsilden.
Sidst i programmet er der en personlig beretning fra et længere ophold i den berygtede flygtningelejr, Junglen i Calais.
Forhold med forbehold og Middelalder Nostalgi. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/@TVOdenseMinBy
Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Forhold med forbehold og Middelalder Nostalgi.

Drama i Odense min By.

Drama i Odense min By.
TV Odense min By har i denne udgave været til forpremiere på Teatret Slotsgårdens ultra-frie fortolkning af historien om ridderen Don Quijote. Der er også en reportage om Odenses ældste dramaskole, der har fundet nyt liv hos Nørregårds Teater i Vollsmose, hvor de er klar med både sommerskole for teenagere og længere kursusforløb for hhv. små børn, teenagere, unge og voksne. Sidst i programmet kan du komme til præsentation af Teater Momentums nye sæsonkatalog, der udover masser af gæstespil og ny kunstnerisk ledelse også byder på nye initiativer. Bl.a. Byens Stemmer hvor man kan møde Ricardo og Elstrup, der var nogle af heltene fra EM eventyret i 1992.
Drama i Odense min By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=1gzfQsnW7v0
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Drama i Odense min By.

Ræs mod Bunden og Royale Kvababbelser.

Ræs mod Bunden og Royale Kvababbelser.
TV Udsyn har i vores serie om DK I EU gennem 50 år set på konsekvenserne af arbejdskraftens fri bevægelighed, der især efter den store udvidelse nye medlemslande fra Østeuropa, har ført til et omfattende misbrug af billig udenlands arbejdskraft inden for flere brancher på det danske arbejdsmarked.
I en helt anden genre viser vi også en lille dokumentar om den dag hvor vi ud af det blå kom til at se royalt, fordi en af vores kollegaer sprang ud af skabet som superroyalist, da kronprinseparret skulle besøge Odense.
En dag der satte sammenholdet på vores lille redaktion på en hård prøve.
Sidst i programmet finder du et poetry slam med titlen ”Så kan vi lidt igen” og en sang om forelskelse af Jonothan Christensen.
Ræs mod Bunden og Royale Kvababbelser. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=QryoQZYzmz4
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Ræs mod Bunden og Royale Kvababbelser.

Dramaskole med sommerkursus og nyt liv i Vollsmose.

Dramaskole med sommerkursus og nyt liv i Vollsmose.
Odense Dramaskole har nu i 2023 fundet nyt liv hos Nørregård teatret i Vollsmose, hvor der den sidste uge i skoleferien er 5 dages sommerskole for de 9-14 årige. Fra september tilbydes 4 længere forløb for hhv. teenager 12-16 år – Børn fra 4 år – 3de klasse. Og så 2 hold til unge og voksne i gadeteater og klassisk skuespil.
Vi har besøgt Dramaskolen og talt med en ny gruppe af aktive undervisere og forældre, der har gjort en indsats for at byens ældste dramaskole og dens værdier om at børn både skal ses, høres og tages alvorligt i nogle skabende processer, overlevede en truende lukning i Coronaens efterveer.
Du kan finde mere information om sommerskolen og efterårets kurser på www.odense-dramaskole.dk
Dramaskole med sommerkursus og nyt liv i Vollsmose. Bliver også vist i lokal-tv Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Dramaskole med sommerkursus og nyt liv i Vollsmose.

Don Quijote i Slotsgården.

Don Quijote i Slotsgården.
Var den spanske ridder Don Quijote, der optræder i en 600 sider lang roman fra 1600 tallet en fantast og narrøv? Eller var han en idealist som vi kan lade os inspirere af i 2023, hvor mange lider af resignation, kynisme eller mistrivsel. Hvis man spørger Teater Slotsgårdens iscenesættere Johan Sarauw og Jo Hedegård, så er svaret entydigt ja til den sidste version. 
Vi var med til forpremiere på en ultra fri fortolkning af en af verdenslitteraturens mest berømte skikkelser.
Og i modsætning til andre udsendte fra de lokale odenseanske medier, så morede vi os kosteligt imens vi glemt at forestillingen varer 1½ time.
Don Quijote kan med en lille pause og et gæste spil i Ålborg 28.juli-1.august opleves i levende live i gården til Odense Slot til og med den 19.august. https://www.teatretslotsgaarden.dk/
Don Quijote i Slotsgården. Bliver også vist i lokal-tv Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Don Quijote i Slotsgården.

Flere i Job Stop Madspild med social effekt.

Flere i Job Stop Madspild med social effekt.
Odense ser Rødt har i denne sommerferieudgave reportager om hvordan Odense Kommune får gode råd om hvordan flere ikke-vestlige ledige indvandrere og flygtninge får job. Vi har været med til Lokal støtte til Iransk kvindeoprør og set på Stop Madspild med social effekt, når der deles gratis mad ud hos Stop Spild lokalt i Bolbro– vært Niller Madsen.
Udgivet OSRTV | Kommentarer lukket til Flere i Job Stop Madspild med social effekt.