Varme Hænder Ja Tak Men hvordan? 17.000 SoSu’er. 1.000 pædagoger. 8.000 Sygeplejersker. Sådan ca. ser ønskelisten ud hvis man vil opretholde det nuværende niveau på nogle af de basale velfærdsydelser i Danmark i de kommende år. Socialdemokratiet har nu langt om længe sat beløb på hvor mange penge, de vil prioritere penge til lavtlønnede velfærdsarbejdere frem mod 2030. Hvorvidt det kan finde opbakning i en ny realpolitisk virkelighed efter valget, kan du få et fingerpeg om i den her video med en række fynske folketingskandidater fra begge sider af den berømte midte. Varme Hænder Ja Tak Men hvordan? Bliver også vist i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere velfærdsdebat på https://www.youtube.com/watch?v=frNwqZIQPvY&t=2126s
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Varme Hænder Ja Tak Men hvordan?
SoSu Mangel Fleksjob Succes Nære Relationer. Odense Byråd har prioriteret næsten 100 millioner ekstra til den årlige drift i ældreplejen. Men Odense som andre kommuner har svært ved at finde nok uddannede velfærdsarbejdere, så kører der nu en kampagne for at få de mange deltidsansatte til at gå op i tid. På Herluf Trolle Plejecenter har man til gengæld fundet en alternativ løsning på tid nok til beboerne. En stor gruppe af fleksjobbere tager sig af de opgaver, som de faglærte ansatte ikke har tid til. Og så er anerkendelse og gode relationer vigtige elementer i mødet mellem borger og velfærdsarbejder. TV Udsyn viser i denne udgave også en reportage fra tema dag arrangeret af Center for Mental Sundhed. Sidst i programmet finder du også en lille film om fællesskaber i landsbyen Åsum. SoSu Mangel Fleksjob Succes Nære Relationer. Kan også ses lokal-tv Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere TV Udsyn på https://www.youtube.com/watch?v=PKEBpktFxts&t=1731s
UdgivetLOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til SoSu Mangel Fleksjob Succes Nære Relationer.
Odense min By i disse tider. Carsten Jensen og Marianne Knorr der fortolker Brecht hos galleri Galschiøt og Forumteater om racisme til hverdag og fest, er overskrifterne i denne udgave af TV Odense min By. Jensen, Knorr og Brecht er en annonce for en søndagsmatine i galleri Galschiøt den 30.oktober kl.15 og reportagen om forumteater er et apropos til en af virkeligheden i Odense og Danmark anno 2022. Odense min By i disse tider. Kan også ses i lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere Odense min By på https://www.youtube.com/watch?v=ClBWWQmlwMA&t=1s
UdgivetKULTUR, LOKALT|Kommentarer lukket til Odense min By i disse tider.
Værdig ældrepleje Klimanøl Svineri i Landbruget. Ny skandale på et plejecenter rejser spørgsmål om nationale standarder, måske også minimumsnormeringer i Ældreplejen. Selv om Danmark har en ambitiøs klimalov, så nøles der stadig med at træffe nødvendige upopulære beslutninger imens de globale temperaturer stadig stiger og konsekvenserne af klimaforandringerne buldrer derudaf. Skal vi sige farvel til dansk svineproduktion? Ja siger journalist Kjeld Hansen. De bidrager ikke med meget andet end forurening af miljøet. Værdig ældrepleje Klimanøl Svineri i Landbruget kan også ses i TV Odense ser rødt på kanal Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere TV Odense ser Rødt på https://www.youtube.com/watch?v=6k2Yidd3LcY&t=1329s
UdgivetLOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Værdig ældrepleje Klimanøl Svineri i Landbruget.
Børn Klima og anstændig asylpolitik. TV Odense min By har i denne udgave samlet nogle reportager om relevante temaer i valgkampen. Nogle af de borgerlige vil annullere loven om minimum normeringer i børnehaver og vuggestuer, så vi har set på et lokalt eksempel fra Odense, hvor flere voksne rent faktisk har gjort en forskel i en daginstitution med mange socialt udsatte børn. Og imens valgkampen har fokus på statsministerkandidater så idømmer udlændinge-styrelsen hele tiden – især unge syriske kvinder – et meningsløst ophold på ubestemt tid i et udrejsecenter. Vi har mødet rektoren på Nyborg Gymnasium, der har svært ved at forklare sine elever, hvorfor der er forskel på flygtninge fra russiske bomber i Ukraine og Syrien Midt i programmet er der også et indslag om naturens betydning i kampen mod den globale opvarmning og de politiske ambitioner i den danske klimalov. Børn Klima og anstændig asylpolitik. Kan også ses i lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere om valg på https://www.youtube.com/watch?v=RdH401Z0AH8&t=1s
UdgivetLOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Børn Klima og anstændig asylpolitik.
Ser rødt på Vollsmose Klimasvin Veganere. Vollsmose forfra nok engang. Kan frivillige ildsjæle, foreninger og fællesskaber være med til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge? Det var et af flere spørgsmål, da Enhedslisten havde inviteret til alternativt valgmøde i Vollsmose Kulturhus, hvor aktive beboere var mødt op for at give nogle bud, hvordan beboere og civilsamfund kan agere efter at den såkaldt ”Sidste Vollsmose Plan” har betydet at det politiske fokus i Vollsmose i dag stort set kun har øjne på beskæftigelse og de mange fysiske forandringer, der har stået på i bydelen de sidste par år. Vi har også været til folketingsvalg debat hos Landbrug Og Fødevarer i Vissenbjerg, hvor de landbrugspolitiske fronter igen stod klart imellem de borgerlige og centrum venstre, når det handler om hvor store klima og miljøkrav, man kan stille til Danmarks eneste erhverv, der får offentlig støtte. Sidst i programmet finder du en reportage om en stigende interesse for veganske fødevarer. En interesse, der måske kan inspirere flere landmænd til at investere i en mere klimavenlig plantebaseret produktion. Ser rødt på Vollsmose Klimasvin Veganere. Kan også ses på lokal-tv Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/ Se evt. mere om Vollsmose og ghettolov på https://www.youtube.com/watch?v=nwWu40C3Qac&t=4s
UdgivetLOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Ser rødt på Vollsmose Klimasvin Veganere.
Gris på gaflen eller plantebøffer for klimaet. Skal den danske produktion af animalske fødevarer halveres og store arealer af landbrugsjord plantes til med skov. Eller skal landbruget have lov til at slippe for miljø og klimakrav indtil de selv synes parate til at tage del i den danske klimalovs 70% reduktioner af drivhusgasser? Det er den korte version af diskussionen, da den fynske afdeling af Landbrug & Fødevarer havde inviteret til Folketingsvalg debat en onsdag aften, hvor der blev talt meget om de kommende forhandlinger om co2 afgifter på landbrugsområdet. Vi var med og talte bl.a. med MF’erne Karsten Hønge SF og Erling Bonnesen Venstre. Men også kandidaterne Torsten Ringgaard Enhedslisten og Mads Madsen Henriksen Socialdemokratiet. Gris på gaflen eller plantebøffer for klimaet. Bliver også vist i TV Udsyn og Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=AMtYbt2vgOE&t=1s
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Gris på gaflen eller plantebøffer.
Vores Fyn 2022 personlige lokale historier. Forfatter og sangskriver Jørgen Nancke har for 5te år i træk taget initiativ til at udgive en antologi med titlen ”Vores Fyn”. En antologi hvor en række kendte og knap så kendte fynboer, fortæller korte personlige historier fra flere hjørner af den fynske virkelighed. Vi var med til udgivelsen i galleri Galschiøt, hvor der var oplæsninger af forfatter Tine Kust og byrådsmedlem Roya Moore, der er 2 af bidragyderne til en bog, der igen i år samler penge ind til bl.a. Kirkens Korshærs varmestuer. Antologien Vores Fyn 2022 kan bl.a. købes hos forlaget Muse til den – for nogen – overkommelige pris 199 kroner og 95 øre https://forlagetmuse.dk/ Vores Fyn 2022 personlige lokale historier. Kan også ses i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
UdgivetKULTUR|Kommentarer lukket til Vores Fyn 2022 personlige lokale historier.
Klar Parat Valgflæsk. Så er der langt om længe sat dato på hvornår vi skal til Folketingsvalg, og imens de der har været valgt, var til åbningsdebat på Christiansborg. Så var nye og knap så kendte kandidater allerede på gaden i Odense. Vi mødte bla. en socialdemokratisk industriteknikker, Thomas Skriver Jensen, en konservativ vinhandler, John Hoppe og en kokkelev, Jonas Ammundsen der er SFU’ernes favorit til en plads i Folketinget. Udover at lægge mikrofon til deres personlige drivkraft. Så ville vi også høre om deres holdning til aktuelle spørgsmål om evt. kompensationer for de stigende priser. Hvor meget Danmark skal give køb på de nationale klimamål, når der kommer, en akut mangel på energi på grund af konflikten med Rusland. Og så hvordan man skal løse det stigende problem med at rekruttere og fastholde faglærte velfærdsarbejdere, der indtil nu er holdt nede med en lav uligeløn i typiske kvindefag. Klar Parat Valgflæsk. Kan også ses i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere om ulige løn på https://www.youtube.com/watch?v=2OHShrJZxAQ&t=1s
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Klar Parat Valgflæsk.
Tørklæder Rwanda og Syndebukke. Racismefri By Odense gav tirsdag stemmer til det store mindretal af medborgere, der nu igennem de sidste 20 år har været udsat for forskellige lovændringer. Lige fra noget med særlige lave kontanthjælpsydelser – såkaldte ghettolister – til stramninger af familiesammenføringsregler og senest et kommissionsforslag om forbud mod religiøse symboler, som muslimske tørklæder i offentlige rum. Alt sammen noget der har haft en underliggende dagsorden om ar demonstrere en hård og stram udlændingepolitik, der kan tilfredsstille et andet mindretal af oprindelige DF vælgere. Vi var med til demonstration ved Odense Rådhus, hvor der var der mødt flere muslimske kvinder op end de der ellers plejer at komme til Racismefri Bys demonstrationer. Måske fordi måske fordi det forslag om Tørklædeforbud i skoler og offentlige rum, der er fremsat af ”kommissionen for den glemte kvindekamp” kommer tæt på den personlige frihed. Og så blev der også talt om andet end tørklædeforbud. Både det fremmedhad eller racisme der udfolder sig tæt på i skolen, på arbejdspladsen eller i offentlige rum. Men også om det der bliver omsat til politiske beslutninger, der skal tilfredsstille den udlændingepolitiske Svinehund, som tilfældet er med de inddragelser af de opholdstilladelser der er givet til flygtninge, der kommer fra den del af Syrien, der er kontrolleret af diktatoren Assad, eller når der er fremskredne planer om flytte al Asylbehandling langt væk til det demokratisk tvivlsomme Rwanda. Tørklæder Rwanda og Syndebukke. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere om Racismefri By på https://www.youtube.com/watch?v=JPfIuXt4OdE&t=1s
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Tørklæder Rwanda og Syndebukke.