Kategori arkiver: EU

Klima hva’så? – Landbruget skal tage sig sammen!

Når man taler om global opvarmning og klimaforandringer, så tænker man først og fremmest på co2 udledning fra energiproduktion og transport sektoren. Men landbrugsproduktionen har også sin store andel.
I et EU land som Danmark, der har en intensiv landbrugsproduktion anslår man at landbruget står for 16% af den samlede udledning af drivhusgasser, der udover co2 også omfatter metan gasser fra køer og gyllelagre – og lattergas fra husdyrgødning.
Så derfor kan det undre at man ikke klimapolitisk bruger EU’s omfattende landbrugsstøtteordninger til at fremme EU’s egne målsætninger om reduktion at drivhusgasser frem mod 2050.

Udgivet EU, GLOBALT | Kommentarer lukket til Klima hva’så? – Landbruget skal tage sig sammen!

Klima opråb – Hvornår indser vi, at det er alvor?

Trump vil melde USA ud af de internationale klimaaftaler. Tyskland erstatter atomkraft med stærkt co2 udledende kulkraft. Og befolkningerne klamrer sig til en middelklassedrøm om øget forbrug og velstand. Imens stiger den globale gennemsnits-temperatur år for år og konsekvenserne af klimaforandringer bliver mere og mere tydelige. Lige fra permafrosten, der smelter i Alaska til oversvømmelser og vand i kældrene i lille Danmark. Vi har været med til klimapolitisk demonstration forud for COP 23 i Bonn, sammen med billedhugger og samfundsdebattør Jens Galschiøt.

Udgivet 2017, EU, GLOBALT | Læg en kommentar

Krystalnat, indre svinehunde og tid til eftertanke.

Kunsthappeningen Min indre Svinehund der tilbage i 1993 fandt sted i dagene omkring “Krystalnatten” den 9.november, ville sætte fokus på den stigende fremmedfrygt og højredrejning i Europa.
Odense ser Rødt har mødt kunstneren bag happeningen for at få et bud på hvordan den indre svinehund trives i dag.

Udgivet 2017, EU | Læg en kommentar

Klima hva’så? – Kører fremtiden i EL biler?

I Danmark siger de seneste tal fra energistyrelsen at transportsektoren udgør 41% af den samlede co2 udledning på trods af at der er kommet mere energieffektive biler. Globalt siger en rapport fra Internationalt Transport Forum, der er en tænketank tilknyttet OECD, at hvis verden forsætter som hidtil, så vil co2 udslippet fra transporten stige med 60% frem mod 2050, der er det magiske år, hvor FN’s klimapanel har forudset at klimaforandringerne kommer ud af kontrol, hvis man ikke får dæmpet den igangværende temperaturstigning. Men den gode nyhed er at der sker meget når det handler om udvikle nye transportmidler, der ikke kører på fossile brændstoffer. Vi har mødt en optimistisk Martin Messer fra foreningen ”Forenede danske elbilister”, der selv synes at have nogle af svarene på de klima politiske udfordringer.

Udgivet EU, GLOBALT | Kommentarer lukket til Klima hva’så? – Kører fremtiden i EL biler?

Højre Nationale marcherer igen – skal vi blive bange?

Højreorienterede, nationalistiske og EU skeptiske partier har haft fremgang og vind i sejlene flere steder i Europa de senere år. Men hvad er det som skaber deres succes og hvor stor er deres politiske indflydelse reelt.
Vi har mødt 3 folketingsmedlemmer fra hhv. DF, EL og S og talt med samfundsforskerne Mikkel Thorup, der er professor i politisk idéhistorie og Søren Dosenrode, professor i statskundskab.

 

Udgivet 2017, EU, POLITISK | Læg en kommentar

Fri bevægelighed eller socialt ansvar?

EU samarbejdets grundsten. Den frie bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital i et frit indre marked med åbne grænser, er under pres i disse år.
Flygtninge-strømme, social dumping, såkaldt velfærds-turisme og skatte-unddragelser er med til at skabe folkelig utilfredshed. En utilfredshed som især opfanges af højre nationale partier, der også er skeptiske eller lige frem imod EU projektet.

Men hvad er svaret? Skal EU samarbejdet også have en social dimension? Og hvordan kan det se ud i et stort og økonomisk ulige Europa?

Udgivet 2017, EU | Kommentarer lukket til Fri bevægelighed eller socialt ansvar?

20.juni er ‘Verdens Flygtningedag – en dag med nye triste rekorder.

Endnu engang ser vi rekordhøje flygtninge-tal – sidste år var 66.6 mio. fordrevne over hele verden. Det er 300.000 flere end året før og det højeste nogenside.

Som et apropos viser vi her og i TV Udsyn på kanal Fynboen en debat-dokumentar med titlen “Hvis vi ikke skal skyde dem hvad så”. Medvirkende er bl.a. MF’erne Dan Jørgensen – Socialdemokratiet, Johanne Schmidt Nielsen -Enhedslisten, Jan E. Jørgensen – Venstre, Kenneth Kristensen Berth – Dansk Folkeparti, Professor og Migrationsforsker Thomas Gammeltoft-Hansen, Jesper Brix – Læger uden grænser, Andreas Kamm – Dansk Flygtningehjælp, Trine Christensen – Amnesty International.

Udgivet 2017, EU, GLOBALT | Læg en kommentar

Er der en fremtid i det der EU?

Der er pres på EU samarbejdet i disse år. Brexit og højre-nationale strømninger i både vestlige og østlige medlemslande stiller spørgsmålstegn ved den nuværende konstruktion i EU.
Men hvad siger danske unge til det europæiske samarbejde. Vi var med da Ungdomsskolen og Ungdomsrådet i Fåborg Midtfyn Kommune, havde inviteret Europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose til debat under overskriften ”Hvad nu EU”.

Udgivet 2017, EU, POLITISK | Læg en kommentar

Er den frie bevægelighed i EU i krise?

EU samarbejdets grundsten – Den frie bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital i et frit indre marked med åbne grænser – er under pres i disse år.
Flygtninge-strømme, social dumping, såkaldt velfærds-turisme og skatte-unddragelser er med til at skabe folkelig utilfredshed. En utilfredshed som især opfanges af højre nationale partier, der også er skeptiske eller lige frem imod EU projektet.
Vi har været til debatmøde med oplysningsforbundet DEO, der netop har udgivet en ny debatbog om den frie bevægeligheds udfordringer.

Udgivet 2017, EU, POLITISK | Læg en kommentar

Fort Europa – Hvis vi ikke skal skyde dem hvad så?

I sensommeren 2015 oplevede Europa massive flygtninge-strømme som skabte en tilstand af politisk panik og mangel på fælles handlekraft i EU. I 2016 ser vi stadig ikke fælles løsninger. De lande som udgør Europas ydre grænser er i høj grad overladt til sig selv og de flygtninge og migranter der opholder sig i Italien og Grækenland lever under kummerlige forhold og udsættes ofte for overgreb, både fra myndigheder og andre flygtninge/migranter der opholder sig i lejrene.

Men er de fælles løsninger stadig værd at satse på, eller er det på tide at vi accepterer, at de fælles løsninger ikke findes og at hvert land i stedet må fægte for sig selv? Vi har spurgt MF’erne Dan Jørgensen – Socialdemokratiet, Johanne Schmidt Nielsen -Enhedslisten, Jan E. Jørgensen – Venstre, Kenneth Kristensen Berth – Dansk Folkeparti, Professor og Migrationsforsker Thomas Gammeltoft-Hansen, Jesper Brix – Læger uden grænser, Andreas Kamm – Dansk Flygtningehjælp, Trine Christensen – Amnesty International

Udgivet 2017, EU, GLOBALT, POLITISK | Læg en kommentar