Kategori arkiver: GLOBALT

Løb for Palæstina 🕊️

Lørdag den 26. april kom det landsdækkende fundraising-event ’Løb for Palæstina’ forbi Odense. Løbet, der foregår over tre dage – og på tværs af Danmark, sætter fokus på frihed, retfærdighed og genopbygning af Palæstina og samler ligeledes ind til formålet. Ved sidste års løb, blev der indsamlet 215.000 og håbet er, at beløbet bliver endnu højere i år, hvor der samles ind til fordel for Red Barnets arbejde i Palæstina, hvor mere end 500.000 børn i Gaza lige nu har et akut behov for hjælp 💡👇

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Løb for Palæstina 🕊️

Løb for Palæstina, flettekunst og International musik

I denne udgave af TV Odense min By starter vi lørdag den 26. april hvor det landsdækkende fundraising-event ’Løb for Palæstina’ kom forbi Odense. Et løb, der foregår over tre dage, og på tværs af Danmark og som sætter fokus på frihed, retfærdighed og genopbygning af Palæstina. I år blev der samlet ind til fordel for Red Barnets arbejde i Palæstina, hvor mere end 500.000 børn i Gaza lige nu har et akut behov for hjælp. Og så skal vi en del år tilbage i tiden, til dengang, hvor Stige Ø blev indtaget af flettekunst – og landart i udstillingen, Mellem Himmel og Hav, hvor danske og udenlandske pile­flettere udstillede skulpturer og installationer i pil og genbrugsmaterialer, der formede området som et slags skulpturelt landskab. Vi slutter med musik fra forskellige kontinenter, som et apropos til en kommende koncert i Galleri Galschiøt, der tirsdag den 29. april inviterer til Inuitkoncert med musikere fra Alaska, Grønland og Danmark. Og det er altså ikke første gang Galleri Galschiøt danner rammen om.
Udgivet GLOBALT, KULTUR, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Løb for Palæstina, flettekunst og International musik

En flygtning krydser sit spor – og opvarmning til 1. maj

I den her udgave af Udsyn viser vi – i anledning af 50-året for Saigons Fald, en dokumentar hvor vi følger bådflygtningen My tilbage i fodsporene på hans flugt fra Vietnam, hvor konflikten mellem nord og syd – og USA, trak lange skygger i årtier efter Vietnam-krigens afslutning. Du kan også se to reportager, som en slags opvarmning til Arbejdernes Internationale Kampdag – 1. maj, hhv., om social retfærdighed – og social dumping i EU, men også om den lidt særlige 1. maj 2023, hvor solen godt nok skinnede fra en skyfri himmel, men hvor både FH-Forkvindens exit og det nedkølede forhold mellem fagbevægelsen og socialdemokraterne, alligevel skyggede lidt.
Udgivet GLOBALT, HISTORIE, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til En flygtning krydser sit spor – og opvarmning til 1. maj

Freedom to Pollute

Jens Galschiøts skulptur, frihedsgudinden ”Freedom to Pollute” har været til FN-bæredygtighedskonference i Dresden for at sætte fokus på den måde vi lever på samt forurening og overforbrug. Men Jens Galschiøt har ikke et særligt optimistisk syn på fremtiden i en tid hvor Trump og USA har meldt sig helt ud af klimakampen og klimaforandringerne buldrer derudaf.
Udgivet GLOBALT, KLIMA | Kommentarer lukket til Freedom to Pollute

Skamstøtte og korsfæstet gravid teenager

I denne udgave af Udsyn Verden i Odense. Vi starter i Kurdistan hvor kunstneren Jens Galschiøt tilbage i 2012 var rejst til for at undersøge muligheden for at for at placere en Skamstøtte til minde for de kurdere der blev udryddet under Saddam Husseins Anfal folkemord i 80’erne. Og bagefter i anledning af påsken skal den handle om en korsfæstet gravid teenager som Jens Galschiøt tilbage i 2007 præsenterede på Word Social Forum i Nairobi i Kenya for at sætte fokus på den katolske kirkes uheldige indflydelse på seksualoplysningspolitik der i store dele af Asien, Sydamerika og Afrika har medført katastrofale opsving i Hiv smitten.
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Skamstøtte og korsfæstet gravid teenager

Mindevæg for civile ofre i Gaza 🖤

Lørdag den 5. april havde netværket Palæstina Events Odense sat en 28 meter lang væg op på Flakhaven med mere end 40.000 navne på dræbte civile, ofre for Israels brutale krig, der, siden den 7. oktober 2023, anslås at have kostet mere end 60.000 Palæstinensere livet, størstedelen kvinder og børn. Og situationen er kun blevet værre, siden Israel brød den skrøbelige våbenhvile den 18. marts, der ellers gav Palæstinenserne et åndehul efter de næsten konstante israelske bombardementer. Situationen er desperat, men Israel fortsætter, senest i går, søndag den 6. april, hvor landet udførte et angreb i Gazastriben, der kostede omkring 44 mennesker livet. Men selvom det både var forstemmende og ubegribeligt at se krigens rædsler sort på hvidt, den her lørdag i Odense, så insisterer arrangørerne af den stille protest på, fortsat at holde fast i håbet 💚👇
Udgivet GLOBALT | Kommentarer lukket til Mindevæg for civile ofre i Gaza 🖤

Fortæller-portræt, Mindevæg for Gaza og dyr konfirmation

I den her udgave af Odense min By kan du se et portræt af fortæller Jens Peter Madsen og hans mere end 30-årige virke, som professionel historiefortæller, men også som engageret frivillig, både i frivillige sociale foreninger, men også i fortællemiljøet, hvor han har arbejdet for at gøre fortælling, som genre og kunstform, til en bred folkekultur. Du kan også se en kort reportage fra Flakhaven i Odense, hvor netværket Palæstina Events Odense, havde opstillet en 28 meter lang mindevæg med navne på de tusinder af civile liv, som Israels brutale krig har kostet, siden den 7. oktober 2023. Til sidst i udsendelsen kan du se et indslag om Dansk Folkehjælps konfirmationshjælp, for det er nemlig langt fra alle familier, der kan være med på den dyre konfirmation, eller et gennemsnits-konfirmationsbudget, som ligger på mere end 35000 kr. for en dansk familie.
Udgivet GLOBALT, KULTUR, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fortæller-portræt, Mindevæg for Gaza og dyr konfirmation

Ghetto/oprør, U-lande og Arbejdsløshed

I den her udgave af Udsyn viser vi, som apropos til den aktuelle TV2-dokumentar ’Ghetto’, to reportager, hhv. om kvindeundertrykkelse i nogle muslimske miljøer, og så om et ungdomsoprør fra ghettoen. Vi tager også med til Uganda og et Danida-projekt, der handlede om demokrati og flettehåndværk. Og så besøger vi 1B på Højmeskolen, der som led i et undervisningsforløb fra børnenes U-landskalender, samlede sportssko ind til fattige børn i det vestafrikanske land, Sierra Leone. Til sidst i programmet kan du se en længere reportage om arbejdsløshed – verdens hårdeste job.
Udgivet GLOBALT, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ghetto/oprør, U-lande og Arbejdsløshed

Frihedsgudinden ryger igen🗽

Jens Galschiøts skulptur, frihedsgudinden skal snart i brug igen og minde os alle sammen, ikke mindst politikerne, om den frihed, vi tager os til fortsat at forurene. For i uge 15 er der FN-bæredygtighedskonference i Dresden, Tyskland og i den forbindelse skal den rygende frihedsgudinde stilles op . Vi har mødt Jens Galschiøt til en snak om de seneste Trump-tider – og om tankerne bag skulpturen, den rygende frihedsgudinde, som er en kritik af den måde vi lever på – vores forurening og overforbrug, som har store konsekvenser for ’de andre’.👇
Udgivet GLOBALT, KLIMA, POLITISK | Kommentarer lukket til Frihedsgudinden ryger igen🗽

Udsyn varmer op til 8. marts

I den her udgave af Udsyn, verden i Odense, varmer vi op til kvindernes internationale kampdag, der, som altid, finder sted den 8. marts. Du kan blandt andet se en reportage fra sidste års kvindekampdag, hvor vores lokale tv-kamera kom forbi lidt af hvert – der var nemlig både palæstinensisk og iransk kvindekamp i Odenses gader – men også i den lidt mindre voldsomme – men fortsat vigtige afdeling, var vi forbi et 8.marts arrangement på kulturmaskinen, hvor AOF og Fagbevægelsens Hovedorganisation, havde inviteret 6 kvindelige kandidater til EU Parlamentsvalget til at diskuterede barselsorlov til mænd, uligeløn, højredrejning blandt unge mænd og sexisme på internettet. Du kan også se et indslag fra et foredrag om ligestilling hos Kafe Kloden – en reportage fra en odenseansk/iransk støttedemo, men også en længere dokumentar om menneskehandel, også kendt som human Trafficking, der anses for at være den hurtigst voksende kriminalitetsform i verden.
Udgivet EU, GLOBALT, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Udsyn varmer op til 8. marts