Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.
Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.
Se evt. også vores omtale af Historiens Hus aktuelle udstilling om Befrielsessommeren 1945.
UdgivetHISTORIE, LOKALT|Kommentarer lukket til Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.
Odense Min BY med HCA Festivals Nostalgi.
TV Odense min By har i denne uge et plaster på såret til dem, der har savnet den årlige HC Andersen Festivals, der skulle have fyldt centrum med kunst og kulturliv i alle genrer, med noget for enhver smag til folk i alle aldre. I stedet for har vi klippet en omgang nostalgi med uddrag fra de foregående år hvor der er gensyn med lidt af hvert af den slags der gerne skal komme igen i uge 34 i 2021.
Programmet omtaler også en Kulturarvboks ved Tarup Centeret, hvor man kan blive klogere på byggematadoren Jens Preben Koch, der især i 60erne byggede store parcelhuskvarterer i udkanten af en række større byer som f.eks. Odense.
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Odense Min BY med HCA Festivals Nostalgi.
Hellested for udsatte. Nu også i Bolbro.
Odense vil gerne være en inkluderende by. Så derfor er der også i forbindelse med en større områdefornyelse i Bolbro blevet plads til et nyt Hellested for bydelens socialt udsatte medborgere.
Vi var med til den officielle åbning, hvor rådmændene m/k Brian Dybro og Jane Jegind klippede snoren til det nye sted, der ligger på Richard Møllers Plads lige overfor stadion.
Et Hellested der umiddelbart er indrettet mere brugervenligt end de foregående af sin slags. Der er tag over hovedet og brugerne kan kigge ud, mens forbipasserende ikke kan kigge ind. Og så er der som noget helt nyt, kommet et pissoir til kvinderne.
Og hvis vi skal tro de potentielle bruger der også var mødt op, så er er der gode chancer for at stedet vil blive brugt efter hensigten.
UdgivetSOCIALT|Kommentarer lukket til Hellested for udsatte. Nu også i Bolbro.
Skal Odenses Ældrepleje have et tjek?
Har Odense Kommune i dag en værdig og anstændig ældrepleje. Det vil flere af byrådets partier gerne have undersøgt. Men på hver deres måde.
En TV2 dokumentar om rystende og uværdige forhold på plejecentre i Århus og Randers kommune, har sat aktuelt fokus på et velfærdstilbud, der flere steder i landet, bl.a. i Odense, har lidt under kommunale sparerunder de senere år. Så nu har hhv. Enhedslisten og Venstre fremlagt hver deres forslag til hvordan pårørende, men også ansatte kan udtrykke sig anonymt om forholdene i den odenseanske ældrepleje.
Vi har talt med hhv. forslagsstillerne Reza Javid, Enhedslisten, Sanne Skougård, Venstre, og så den konservative rådmand Søren Windell og socialdemokraten Kasper Ejlertsen.
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Skal Odenses Ældrepleje have et tjek?
Befrielse med glæde, hævn og kaos.
Befrielses-sommeren 1945, er titlen på aktuel udstilling, hvor Historiens Hus fortæller om et Odense, der de første mange måneder efter befrielsen fra den tyske besættelsesmagt, befandt sig i en brydningstid, hvor det der skulle være fred og frihed også var kaos og usikkerhed fordi de kendte samfunds-strukturer, var blevet opløst.
Vi har besøgt udstillingen og talt med historiker Andres Skov, der bl.a. fortæller om en by med mange modsatrettede følelser og dagsordener. Hvem skulle der gøres op med. Og hvem skulle have magten og historien efter en besættelse, der både havde været præget af samarbejde og modstand.
Udstillingen ”Befrielses-sommeren 1945” kan ses på Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense til og med 24.september.
UdgivetHISTORIE, LOKALT|Kommentarer lukket til Befrielse med glæde, hævn og kaos.
OFF20. Film, Film og flere kortfilm trods Corona.
Så er det igen lige om lidt i Odense, muligt at se film af den slags som ellers sjældent når frem til TV eller de almindelige biografer. Odense Internationale Filmfestival har i år udvalgt 129 kortfilm fra 42 lande. Film der 24-30.august, både kan ses i Cafe Biografen og andre biografsale i Odense Centrum.
Vi har talt med festivalleder Birgitte Weinberger, der som så mange andre festivalarrangører i disse Corona tider, har haft mange og lange overvejelser om hvorvidt årets festival kunne gennemføres. Overvejelser der er endt lykkeligt med at man både kan se festivalfilm, der hvor film skal ses. I biografen. Men også hjemme online på www.offstream.dk
UdgivetKULTUR|Kommentarer lukket til OFF20. Film, Film og flere kortfilm trods Corona.
Velfærd for Fjernvarme. God ide eller en dårlig handel?
Odense Kommune har brug for penge, når byrådet skal realisere deres egen fælles plan for at investere 1.8 milliarder i at forbedre og udbygge de fysiske rammer for de kommunale velfærdsopgaver.
Så derfor fremlagde borgmester Peter Rahbæk Juel, tirsdag aften en mulig aftale, hvor Odense sælger Fjernvarme Fyn og Fynsværket til elselskabet Energi Fyn. Et muligt salg der vil give Odense Kommune 524 millioner ekstra i kassen, når der er betalt skat til staten.
Et forslag der indtil videre har mødt modstand fra både de Konservative og Enhedslisten.
Ideen om at undersøge mulighederne ved at sælge Fjernvarme Fyn, blev vedtaget i forbindelse med budgetforhandlingerne sidste år. Men da fjernvarmen fra Fynsværket, på flere måder har en særlig status lokalt I Odense. Både fordi fjernvarmen har været en forholdsvis driftssikker og billig energiforsyning, der er ejet af kommunen og forbrugerne, ud fra et princip om at produktionen skal hvile i sig selv, i stedet for at skabe profit og overskud til private ejere. Så er er et salg af fjernvarmen også noget der bliver mulighed for at diskutere ved offentlige borgermøder sidst i august og først i september måned.
Vi var med da borgmesteren holdt pressemøde sammen med Energi Fyn. Og så har vi talt med den konservative Søren Windell og Enhedslistens Reza Javid.
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Velfærd for Fjernvarme. God ide eller en dårlig handel?
J.P. Koch. Den gode kapitalist, der ville bygge Danmark.
I dag er de fleste danske byer af en vis størrelse omkranset af forstæder, der især i 60’erne blev til på initiativ af byggematadoren Jens Preben Koch, der igennem 3 årtier var med til realisere arbejdere og andre lønmodtageres middelklassedrøm om at være herre i eget hus med have og garage til egen bil. En historie der lige nu bliver fortalt i Kulturarv-Boxen ved Tarup Centret i Odense.
Vi var med til åbningen og talte med forfatter og historiker John Rendboe, der i sin bog ”J.P. Koch – Manden der ville bygge Danmark” begejstret fremhæver Jens P. Koch, som en ganske særlig entreprenør, der gjorde det meste på sin egen måde.
Vi har i indslaget venligt fået lov at vise klip fra Orion Films portræt af J.P. Kochs arbejde i 60’erne. En film der også kan ses i sin fulde længde i Kulturarvboxen, der står ved Tarup Centret til og med 7.september.
UdgivetHISTORIE, LOKALT|Kommentarer lukket til J.P. Koch. Den gode kapitalist, der ville bygge Danmark.
Gode vilkår for udsatte i Odense – Men plads til forbedring!
Udsatterådet, der har til opgave at varetage socialt udsattes interesser i de kommunale beslutningsprocesser, roser Odense kommune for mange af de tiltag og initiativer, der er, og bliver gjort for byens mest udsatte borgere.
Men rådet peger samtidig på, at der stadig er områder, hvor det fortsat er svært at være udsat. Fx når det handler om beskæftigelses-indsatsen, hvor rådet kalder det uværdigt, når sårbare ledige sendes rundt i talrige og meningsløse tilbud de ikke kan afslå.
Udsatterådet er også bekymret for at de generelle huslejestigninger og den kommende omdannelse af Vollsmose, med nedrivninger og genhusning af beboere andre steder i byen, kan gøre det svært at skaffe nok billige boliger.
Vi har mødt næstformand Mette Guul, der i indslaget også kommer ind på den tilbagevendende terror og afpresning som kriminelle bander plager hjemløse og stofmisbrugere med.
UdgivetSOCIALT|Kommentarer lukket til Gode vilkår for udsatte i Odense – Men plads til forbedring!
I uge 32 snørede 150 piger og drenge fodboldstøvlerne, da de deltog på DBU’s og DIF’s sommerferie fodboldskole, der blev afholdt i Vollsmose.
Fodboldskolen er arrangeret af DBU og Get2sport, der hører under DIF, og er et særligt tilbud til børn, som bor i udsatte boligområder. Fodboldskolen minder om DBU’s andre fodboldskoler, men adskiller sig ved, at prisen er stærkt reduceret, så alle kan være med.
Og via fodboldens universelle sprog skabes der også nye sunde sociale fællesskaber, støttet – og omgivet af gode voksne.