Gode vilkår for udsatte i Odense – Men plads til forbedring!

Gode vilkår for udsatte i Odense – Men plads til forbedring!
Udsatterådet, der har til opgave at varetage socialt udsattes interesser i de kommunale beslutningsprocesser, roser Odense kommune for mange af de tiltag og initiativer, der er, og bliver gjort for byens mest udsatte borgere.
Men rådet peger samtidig på, at der stadig er områder, hvor det fortsat er svært at være udsat. Fx når det handler om beskæftigelses-indsatsen, hvor rådet kalder det uværdigt, når sårbare ledige sendes rundt i talrige og meningsløse tilbud de ikke kan afslå.
Udsatterådet er også bekymret for at de generelle huslejestigninger og den kommende omdannelse af Vollsmose, med nedrivninger og genhusning af beboere andre steder i byen, kan gøre det svært at skaffe nok billige boliger.

Vi har mødt næstformand Mette Guul, der i indslaget også kommer ind på den tilbagevendende terror og afpresning som kriminelle bander plager hjemløse og stofmisbrugere med.

 

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Gode vilkår for udsatte i Odense – Men plads til forbedring!

Fodboldskole skal være for alle børn!

I uge 32 snørede 150 piger og drenge fodboldstøvlerne, da de deltog på DBU’s og DIF’s sommerferie fodboldskole, der blev afholdt i Vollsmose.

Fodboldskolen er arrangeret af DBU og Get2sport, der hører under DIF, og er et særligt tilbud til børn, som bor i udsatte boligområder. Fodboldskolen minder om DBU’s andre fodboldskoler, men adskiller sig ved, at prisen er stærkt reduceret, så alle kan være med.

Og via fodboldens universelle sprog skabes der også nye sunde sociale fællesskaber, støttet – og omgivet af gode voksne.

Udgivet 2020, LOKALT, SOCIALT, STEMMER FRA BETONEN | Kommentarer lukket til Fodboldskole skal være for alle børn!

Ny Cirkus Dynamo på vej ud af Coronaens skygge.

Ny Cirkus Dynamo på vej ud af Coronaens skygge.
Ny Cirkus folket Dynamo på Odense Havn er en af mange kulturinstitutioner, der er blev hårdt ramt af Coronaens karantæneregler. F.eks. har de måtte aflyse en længe planlagt international Ny Cirkus Festival.

Men nu har de trukket frisk luft ind og er klar til at tage revanche med en række gæstespil og andre produktioner i de kommende måneder.
Vi var med da de i sidste uge inviterede til Arcade Ultra Light, en hybrid af cirkus variete og rulleskøjte fest for voksne.

Og så har vi talt med cirkusdirektør Gry Lambertsen om hvordan det har været at styre igennem Coronaen, i en økonomiske virkelighed, hvor man ikke kan regne med årlige driftstilskud, men i stedet er afhængige af projektbevillinger, f.eks. til den årlige festival.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Ny Cirkus Dynamo på vej ud af Coronaens skygge.

Spoken Word i Odense trods Corona.

Spoken Word i Odense trods Corona.
Selv om Coronaen har betydet aflysning af mange af de festivaler, som Odense normalt flyder over med i august måned, så er der også nogen, der bliver til noget.
Bl.a. Spoken Word festivalen, der i en X Small udgave præsenter flere udgaver af ordets kunst på flere scener i Odense Centrum i dagene 15-22.august.

Vi har talt med festivalleder Betina Følleslev om hvorfor man alligevel valgte IKKE at aflyse.
Du kan finde programmet på www.spoken.dk

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Spoken Word i Odense trods Corona.

Ældrepleje med minimums-normeringer.

Ældrepleje med minimums-normeringer.
Skal der også være minimums-normeringer for hvor mange ansatte der skal være pr. beboere på landets plejecentre? Ja lyder det i et aktuelt forslag fra Dansk Folkepartis sommergruppemøde.
Rystende afsløringer i en TV2 dokumentar om forholdene på plejecentre i Århus og Randers kommune, har sat fokus på en velfærds politisk ydelse, der kan være meget forskellig afhængig af i hvilken kommune man bor. F.eks.  så viste en kortlægning af forholdene i landets 98 kommuner, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE – foretog for Ældre Sagen og FOA i slutningen af 2019, at Normeringen på nattevagter kan variere fra 8 beboere per medarbejder til 41 beboere per medarbejder både hverdag og weekend.

Vi har talt med Odenses ældrerådmand Søren Windel og byrådsmedlemmerne Christel Gall, DF og Reza Javid, EL om hvorvidt det er nu, at der ligesom på daginstitutionsområdet, kommer noget lovgivning, der kan sikre en mere ensartet og værdig ældrepleje, hvad enten man er borger i Nordsjælland, Randers eller Odense.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ældrepleje med minimums-normeringer.

Middelalderdage, Børnecirkus og Byrumskunst i Odense min By.

Middelalderdage, Børnecirkus og Byrumskunst i Odense min By.
TV Odense min By handler i denne udgave om Coronaramte Middelalderdage. Vi viser et portræt af Cirkus Flik Flak, der har vist sig at være et langtidsholdbart, alternativt fritidstilbud til børn og unge.
Der er en kulturannonce for byrumskunst på Stige Ø og en billedreportage fra den dag hvor lille Marie, hjalp gadegøglerne Les Dudes med at imponere publikum på Flakhaven i Odense.

Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen. Sendetider på www.osrtv.dk

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Middelalderdage, Børnecirkus og Byrumskunst i Odense min By.

Byrumskunst på Stige Ø. Harbour Art Walk

Byrumskunst på Stige Ø.
Håndsprit i King Size flasker, Plastic træer og Tørrestativer der vokser i den sorte muld er nogle af de kunstneriske udtryk, man kan finde hvis man tager en tur rundt på Stige Ø i august og september.
Vi var med da foreningen Artefakter havde fernisering på en ”Harbour Art Walk” rundt på Odenses gamle losseplads, Stige Ø, der i dag blevet til naturskønt og rekreativt område, genskabt ovenpå byens affald.

Artefakters byrumskunstudstilling ”Harbour Art Walk” kan findes rundt omkring på Stige Ø til og med den 13.september.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Byrumskunst på Stige Ø. Harbour Art Walk

Menneskehandel og Middelalderdage i Odense.

Menneskehandel og Middelalderdage i Odense.
TV Udsyn handler i denne sommerferieudgave om Menneskehandel i Syddanmark og grådige fynske gartnere, der bruger arbejdskraftens frie bevægelighed i EU til social dumping.

Vi har også fundet en doku-soap fra dengang, der var Middelalderdage på Engen i Fruens Bøge, og en personlig beretning fra den berygtede flygtningelejr Junglen i Calais.

Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen. Sendetider på www.osrtv.dk

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Menneskehandel og Middelalderdage i Odense.

Velfærd efter Coronaen.

Velfærd efter Coronaen.
Dagpengesystemet er langsomt men sikkert blevet udhulet de sidste mange år. Så nu ønsker flere store fagforbund vil at dagpengene skal opdateres, hvis vi vil holde fast i vores højt besungne danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er fællesskabet der holder hånden under de ledige.
Senere på året skal en Ydelseskommission komme med anbefalinger til en revidering af kontanthjælpen. Det spændende er om der også vil lægges op til ændringer af den særligt lave integrationsydelse, der ifølge institut for Menneskerettigheder er i strid med Grundloven.

Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen. Sendetider på www.osrtv.dk

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Velfærd efter Coronaen.

Tortur, Ytringsfrihed og et klima der vælter.

Udsyn om Tortur, Ytringsfrihed og et klima der vælter.
TV Udsyn handler i denne uge om at Tortur og de efterfølgende skader er et overset aspekt i den udlændingepolitiske debat. Vi har også været til debat om hvorvidt ytringsfriheden også gælder når vi træder ind af døren på vores arbejdsplads?
Og så har vi fundet en længere reportage med overskriften ”Vildere, vådere og varmere” Hvad sker der med klimaet hvis vi når det såkaldte ”tipping point”.

Sidst i programmet kan man møde redaktørens ynglings Poetry Slammer, Lasse Nyholm Jensen.
Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen. Sendetider på www.osrtv.dk

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Tortur, Ytringsfrihed og et klima der vælter.