Odense min By med Corona-ramt kultur.
Der var poesi til sjælen og en smag af frihed på flere måder, da hhv. Odense Lyrik og Teater Gyda, fandt alternative måder at komme ud på trods af Coronaens karantæneregler.
TV Odense min By viser i denne sommerferie udgave en digital udgave af Odense Lyrik Festival 2020 og en reportage fra Teater Gydas forhave i Allégade på befrielses aftenen den 4.maj.
Sidst i programmet er der også et par se og høreværdige musikvideoer med Rock Nalle og Jørgen Nancke.
Kan også ses i dit Fjernsyn på kanal Fynboen lørdag og søndag.
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Odense min By med Corona-ramt kultur.
Godt nyt til Velfærdens Fysiske rammer i Odense.
Der var lutter smil og tilfredse politikere, da et enigt byråd kunne præsentere en aftale, hvor der sættes 1.8 milliarder kroner af til at forbedre og udbygge de fysiske rammer for de kommunale velfærdsopgaver de kommende år.
Baggrunden er dels et efterslæb på vedligehold af især byens folkeskoler, men også udsigten til en demografisk udvikling, hvor Odense får både flere børn men også flere plejekrævende ældre de næste 10 år.
Og selv om der mangler det hårde politiske arbejde med at finde pengene, så er flere partier klar med deres ønsker til hvordan de skal bruges. Lige fra anderledes botilbud til de ældre, der endnu ikke er så hårdt ramt at de skal på plejehjem. Til skoler der både kan bruges af lokalsamfundet, men også skal indrettes sådan at der plads til elever med særlige behov. Til krav til at det overvejende skal være lokale fynske håndværkere, der skal udføre de kommende opgaver.
Et bud på hvordan i hvert fald nogen af pengene kan findes ligger med stor sandsynlighed i planerne om at sælge det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn. Og den debat kan du se mere om på det her link:
Modstand mod Ghettolov på flere fronter.
Suspender årets Ghetto liste. Borgerforslag for en ny politisk behandling i Folketinget. Klager til Ligebehandlingsnævnet for diskrimination pga. etnisk oprindelse.
Den omstridte og omfattende ghettolov, der pt. har dømt 11.000 beboere til tvangsflytninger de kommende år, møder nu aktiv modstand fra flere sider.
I ugen der gik opfordrede byrådsmedlemmer fra de Radikale og Enhedslisten, Odenses borgmester til at få boligministeren til at suspendere årets ghettoliste, fordi Corona relateret ledighed kan få flere odenseanske boligområder dømt som ”Hård Ghetto” og kommende tvangsflytninger og nedrivning af boliger.
Imens forslaget blev behandlet indenfor på Rådhuset var aktivister fra græsrodsbevægelsen Almen Modstand i gang med at samle underskrifter til et Borgerforslag for en genbehandling af en lov, der kan vise sig at være i juridisk konflikt med ligestillingsloven, fordi den diskriminerer borgere pga. af deres etniske oprindelse.
Vi har talt med aktivister fra Almen Modstand og byrådsmedlemmer fra S, V, EL og de Radikale, om en lov der også er pakket ind i det udlændingepolitiske dogme, der stadig styrer et flertal Christiansborg.
UdgivetPOLITISK, SOCIALT|Kommentarer lukket til Modstand mod Ghettolov på flere fronter.
Vollsmose og Odense mindes offer for afstumpet vold.
Flere hundrede Vollsmoseborgere og andre odenseanere, var fredag eftermiddag samlet i Egeparken, for at mindes den 31 årige Abdinur Mohamed Ismail, der natten til onsdag blev dræbt, som et tilfældigt offer for afstumpet vold i en konflikt mellem kriminelle bander.
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Vollsmose og Odense mindes offer for afstumpet vold.
Sluk lige Lyset. Autentisk teater om at Miste i en ung alder.
Den naturskønne Roesskov Parken i Bolbro, Odense danner lørdag 27.juni ramme om et stykke ny dramatik, der vil sætte fokus på hvor svært og forskelligt, det kan være at håndtere at miste nogen i sin nærmeste familie når man er barn eller ung.
Forestillingen Sluk Lige Lyset, der er produceret af teaterforeningen PT Teater, er baseret på personlige erfaringer med at miste sin mor som 16 årig. Og da en planlagt turne i foråret blev aflyst pga. Coronaen, så PT Teater nu valgt at vise den som en slags kunstinstallation, ved legepladsen i Parken ved Roesskovvej / Hødersvej i Bolbro, Odense – lørdag den 27.juni kl. hhv. 18 og 20.30.
UdgivetKULTUR|Kommentarer lukket til Sluk lige Lyset. Autentisk teater om at Miste i en ung alder.
Skal historien snuble i hellig privat ejendomsret?
Et odenseansk bidrag til et større europæisk kunstprojekt, der mindes, de der blev ofre for de nazistiske forbrydelser under 2.verdenskrig, kan nu stoppe inden det bliver sat i gang.
Den tyske kunstner Gunther Demnig udviklede tilbage i 1992 en ide med såkaldte Snublesten, på størrelse med en brosten og en lille mindeplade, blev lagt på steder hvor mennesker, der senere døde i de nazistiske KZ-lejre, havde deres sidste frivillige bopæl.
Den første sten blev lagt i Køln, Tyskland og siden da er mere end 74.000 snublesten blevet lagt i 25 europæiske lande.
Men da Snublestensgruppen i Danmark efter henvendelse fra Steen Metz, hvis far døde i KZ-lejr Theresienstadt henvendte sig til By og Kulturforvaltningen i Odense, for også at få lagt en snublesten i Odense. Ja så fik byrådsmedlemmer fra Socialdemokratiet og Venstre kvababbelser på vegne af den private ejendomsret.
Så nu skal det samlede byråd, på initiativ fra Enhedslisten og de Konservative, tage stilling til om planlagte snublesten i de odenseanske gader, kan blive fjernet af fremtidige grundejere. Noget der med stor sandsynlighed vil betyde, at der kun bliver lagt én sten Odense, fordi kunstneren Gunther Denmig, har meddelt, at han ikke vil producere snublesten, der kan blive fjernet.
Vi var med da historiker Martin Jensen fortalte politikere fra By og Kulturudvalget om den jødiske familie Metz, der blev hentet af det tyske Gestapo, på deres bopæl, Hjallesevej 98, i oktober 1943, for at blive sendt til KZ-lejren, Theresienstadt, hvor faren Axel Metz døde af underernæring og udmattelse i marts 1944.
UdgivetHISTORIE, LOKALT|Kommentarer lukket til Skal historien snuble i hellig privat ejendomsret?
Odense i Klimaførertrøje?
Kan Odense gå foran i kampen mod den globale opvarmning og blive Klima og CO2 Neutral i 2030.
JA, måske. Det er i hvert fald intention med en ny politisk aftale, indgået af alle partier i Odense Byråd, den 18.juni 2020.
Vi var med til præsentation af en lokal kommunal plan, hvor der både skal arbejdes med transportmønstre, cirkulær økonomi og bæredygtigt indkøb og forbrug i en lille by i et lille land, hvor nogen folkevalgte klimatosser, gerne vil vise vejen i kampen mod den globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer.
UdgivetLOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Odense i Klimaførertrøje?
Misbrug af gratis arbejde?
Jobcentrenes brug af ulønnede praktikker i private virksomheder er kommet i modvind fra flere sider.
Fagforbundet HK, sendte i april en klage til EU-kommissionen, fordi de mener at store detailhandels kæder misbruger ordningen, som en slags skjult statsstøtte.
Og da en aktuel rapport fra Rockwool Fonden viser at de ulønnede praktikker i private virksomhed kun til ordinære job for ca. 5% af de ledige, så har Enhedslisten, foreslået at Odense Kommune der er en af de helt store brugere af Virksomhedspraktikker, skal stille krav om oplæring og evt. løntimer, når Jobcentret henviser ledige til praktik i f.eks. Netto og Fakta.
Vi har talt medlemmerne af det politiske udvalg for Beskæftigelses og Socialforvaltningen og Pia Thurøe fra HK Handel Midt, der mener at virksomhedspraktik ordningen skal revurderes helt forfra.
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Misbrug af gratis arbejde?
Corona Fri, Gratis Danse Festival i Odense C.
Der er igen ved at komme gang i kulturlivet i Odense, efter at Coronaens forsamlingsregler er lempet.
Så nu kan en af den Moderne Dans’ ildsjæle Taneli Törma, præsentere en 4 dages festival med dans i offentlige rum i Odense.
Festivalen der har taget navn efter det ambitiøse danseprojekt Dance All Year Long, der blev afviklet flere steder i Odense i sæsonen 2018-19, kan opleves 23-26.juni i hhv. Eventyrhaven, Gråbrødre Plads og Kongens Have.
Alle forestillinger er gratis, og du kan finde tid og sted på hjemmesiden www. danceallyearlong.com
UdgivetKULTUR|Kommentarer lukket til Corona Fri, Gratis Danse Festival i Odense C.
Odense min By om Inger Birkestrøm Site Specifik.
I vores serie med portrætter af fynske kunstnere og kulturaktører, er vi kommet til Inger Birkestrøm Juel, der igennem 3 årtier har iscenesat masser af dramatiske fortællinger, Site Specifik, i Odense og omegn. Vi kommer rundt om Ingers mange fortolkninger af græske tragedier, Molière, Shakespeare og HC Andersen, og hører hvorfor hun valgte at blive i Odense på et tidspunkt, hvor mange andre med kunstneriske ambitioner søgte væk fra en by med et kulturpolitisk selvværd omkring nulpunktet.
Vi viser også en omtale af Tine Kortermands musikteaterforestilling ”Traktor Folkets Poesi” og et Poetry Slam om ikke at træde på fortovsstregerne.
TV Odense min By kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen.
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Odense min By om Inger Birkestrøm Site Specifik.