3F konflikt med grådig fynsk gartner spidser til.


3F konflikt med grådig fynsk gartner spidser til.
Konflikten om underbetalt polsk arbejdskraft på Møllegårdens Planteskole i Ringe spidser til.
Det store fynske engros virksomhed GASA Group Odense har meddelt, at de ikke længere køber hækplanter fra Møllegården, så længe planteskolen ikke har en aftale med 3F.
Men da 3F Østfyn har erfaret at Møllegårdens ejer Lars Strarup nu hyret, den samme advokat, som i 2015 vandt en juridisk spidsfindig sag for et andet fynsk gartneri, der hævdede de havde en ”Enterprise”, der ikke er dækket af det danske overenskomstsystem, så har formand for 3f Østfyn, Tonny Fejerskov rustet sig til et måske kommende juridisk slagsmål, imens han håber at den iværksatte sympatikonflikt vil få den ønskede effekt.
Se evt. også

Social Dumping: Grådig gartner udnytter billig polsk arbejdskraft ?

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til 3F konflikt med grådig fynsk gartner spidser til.

Åben scene. Plads til kunstneriske græsrødder.


Åben scene. Plads til kunstneriske græsrødder.
Jeg drømmer om at man kan opleve alt! Siger Lovz Klose der er en af initiativtagerne til ”Den Åbne Scene Fyn”. Et rum hvor der er plads til de kunstneriske og kreative græsrødder der endnu ikke er plads til på de professionelle scener, men som heller ikke kan nøjes med at være hjemme i stuen.
Vi var med til et ”skabermøde” på Kulturmaskinen, som er et af de steder som initiativtagerne ser som en mulig samarbejdspartner i nær fremtid.
”Den Åbne Scene Fyn” samarbejder med Scenekunst Fyn og de håber at være på banen allerede i det nye år. Følg evt. med på www.facebook.com/Den-%C3%85bne-Scene-Fyn

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Åben scene. Plads til kunstneriske græsrødder.

Socialt ansigt i EU?

Socialt ansigt i EU?
Social Dumping i Nord, Woorking Poor i Tyskland og England, Fattigdom i Øst og Gældskriser i Syd, har skabt social utilfredshed og EU skepsis i et stort og økonomisk ulige europæisk fællesskab, hvor det har været fri bevægelighed af varer, kapital og vandrende arbejdskraft, der har stået øverst på dagsordenen.
Men Brexit og fremgang for højre nationale og andre EU skeptiske partier, har fået EU kommissionen til at lancere en såkaldt Social Søjle, der med en række socialpolitiske anbefalinger på sigt skal være med til at skabe et mere socialt lige EU, hvor der måske, måske også skal en europæisk minimumsløn.

Vi har mødt Velfærdsforsker Jon Kvist, fagforeningsfolk og en række danske politikere fra højre til venstre for at få nogle bud på om den nye Sociale Søjle kan gøre en forskel i den realpolitiske verden.

Udgivet EU, POLITISK | Kommentarer lukket til Socialt ansigt i EU?

Julen varer længe. Koster mange penge.


Julen varer længe. Koster mange penge.
Julen nærmer sig med en forventningens glæde hos mange – men også med bekymring hos de børnefamilier, der i forvejen kæmper med at få små indkomster til at slå til i et rigt samfund, hvor standarden for hvad man bør tilbyde sine børn sættes af tv-reklamer og forældre med gode indkomster.
Vi har besøgt 2 forskellige lokale organisationer der uddeler julehjælp økonomisk trængte børnefamilier.
Røde Kors i Odense, hvor man igen har fået flere ansøgninger end man kan honorere.
Og så Odense Vineyard, der uddeler indsamlet legetøj og andre gaver til en højtid, der kan være svær at komme uden om.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Julen varer længe. Koster mange penge.

Varmere, Vådere og Vildere. Fedt?


Varmere, Vådere og Vildere. Fedt?
Hvad stiller vi op når klimaforandringerne når sit ”tipping point” tidligere end forudsagt?
Vil vi synes det bliver fedt når vejret bliver både Varmere, Vådere og Vildere?
Vi har apropos endnu et internationalt klimatopmøde, COP25 i Madrid fundet nogle lokale kommentarer fra klimaforsker Sebastian Mernild og klimakunstner Jens Galschiøt, der bl.a. forklarer konsekvenserne, når det omtalte ”tipping point” kommer.
Og så har vi pakket de dystre forudsigelser ind i et håb fra et lokalt bidrag til de internationale klimastrejker, der er opstået verden over i 2019.

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Varmere, Vådere og Vildere. Fedt?

Grådig Gartner nægter stadig aftale med 3F Østfyn.


Grådig Gartner nægter stadig aftale med 3F Østfyn.
Møllegårdens Planteskole på Midtfyn synes de har fundet fidusen til at omgås de løn og arbejdsforhold, der ellers gælder på de fleste danske arbejdspladser.
Så nu har ejeren Lars Starup igen skiftet underentreprenør, sådan at han kan underbetale 30-40 polske arbejdere, der heller ikke får overtidsbetaling, feriepenge eller pension imens de betaler husleje for at sove i køjesenge i et af Lars Starups parcelhuse.
Vi var med, da fagligt aktive fra 3F Østfyn var mødt frem ved planteskolen tidlig onsdag morgen, for at gøre opmærksom på endnu et eksempel på den sociale dumping, der mange steder er sat i system af grådige arbejdsgivere. Og vi spurgte faglig sekretær, Hanne Pedersen, om ikke den danske arbejdsmarkedsmodel med aftaleret mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, snart har brug for en hjælpende hånd fra den lovgivende magt i Folketinget.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Grådig Gartner nægter stadig aftale med 3F Østfyn.

Vores Fyn 2019. Personlige historier til et godt formål.


Vores Fyn 2019. Personlige historier til et godt formål.
Forfatter og sangskriver Jørgen Nancke vil gerne bruge sin kunst til at ”give tilbage”.
Så nu har han igen i 2019 samlet en slags antologi, hvor kendte og ukendte fynboer beretter om deres Fyn i en bog hvor overskuddet doneres til Kirkens Korshærs arbejde i Odense.
I ”Vores Fyn – historier fra hjertet i midten” møder vi både tidligere udenrigsministre og hjemløse misbrugere med et hårdt liv på gaden.
Der også beretninger fra nogen af dem der er kommet hertil som flygtninge og politiske kunstnere, der gør rede for deres motiver.
Vi var med til udgivelsen hos galleri Galschiøt, hvor man kunne møde nogen af bidragsyderne og købe bogen, der nu bl.a. kan bestilles på www. mellemgaard.dk

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Vores Fyn 2019. Personlige historier til et godt formål.

God velfærd kræver nære relationer og anerkendelse.


God velfærd kræver nære relationer og anerkendelse.
Relationer er den vigtigste ingrediens i vores arbejde. Sådan lød det i oplægget da Center for Mental Sundhed, havde inviteret et par hundrede fynske velfærdsarbejdere til en konference, hvor de blandt andet skulle snakke om deres egen værdi som faglige medarbejdere i vores velfærdssamfund.
Og da de fleste velfærdsarbejdere, pædagoger, SoSu’er, skolelærere, jobkonsulenter mm. arbejder med mennesker og ikke maskiner. Så er relationen og en gensidig anerkendelse vigtig, hvis jobbet skal udføres tilfredsstillende.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til God velfærd kræver nære relationer og anerkendelse.

Drømmefragmenter hos galleri Galschiøt.


Drømmefragmenter hos galleri Galschiøt.
Der er både en god historie og kunstnerisk sjæl i mexicanske Alberto Aragón Reys aktuelle udstilling hos Galschiøt i Næsby, Odense.
Den gode historie handler om stjålne malerier, der efter flere års mystiske forsvinden dukkede op med hjælp fra amerikanske FBI.
Men den bedste grund til at besøge udstillingen er Albertos helt egen personlige stil, der har givet anerkendelse flere steder i verden.
Vi har været forbi med kamera og mikrofon for at få et par ord om vejen til lærredet.
Drømmefragmenter kan ses frem til den 18.december.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Drømmefragmenter hos galleri Galschiøt.

FLERE voksne i daginstitutionerne, MINIMUMSNORMERINGER nu!


FLERE voksne i daginstitutionerne, TID til trøst, omsorg og nærvær, MINIMUMSNORMERINGER nu!
Sådan lyder det efterhånden velkendte krav fra børn, forældre og pædagoger. Og deres råb er da også blevet hørt, men det betyder langt fra, at en model for indførsel af lovbestemte minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner er på plads.
Selvom regeringen og støttepartierne har lovet minimumsnormeringer frem mod 2025, mangler de stadig at blive enige om hvordan, det skal foregå i praksis. I forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger, forsøger partierne at finde en model, men de er langt fra hinanden, for SF og Enhedslisten vil have, at normeringen skal gøres op som et gennemsnit pr. institution, imens de Radikale vil opgøre normeringerne som et gennemsnit blandt alle institutionerne i en kommune.
Bliver modellen som de Radikale gerne vil have det, risikerer man, at ikke alle institutioner vil opleve, at der kommer flere voksne – og er det så overhovedet minimumsnormeringer?
Vi har spurgt forælder Thomas Graven og Odenses radikale Børn- og Unge rådmand Susanne Crawley Larsen

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til FLERE voksne i daginstitutionerne, MINIMUMSNORMERINGER nu!