Kategori arkiver: KULTUR

Festivaler i Odense min By trods Corona.

Festivaler i Odense min By trods Corona.
TV Odense min By prøver i denne udgave at sprede lidt lys i mørket med reportager fra nogen af de festivaler, der fandt vej gennem Coronaens restriktioner i 2021.
Vi tager en tur rundt om HC Andersen Festivals og Spoken Word i centrum i uge 34. Du kan også møde en begejstret Gry Lambertsen fra Ny Cirkus Dynamo, der kunne præsentere internationale artister i verdens klasse på havnen i august.
Det var mere stilfærdigt men også glædeligt da Odense Lyrik kunne afholde en én dags festival i oktober og opløftende at gå tur rundt på Stige Ø og se alternativ billedkunst, da der var  Harbour Art Walk en søndag eftermiddag i slutningen af sommeren.
Festivaler i Odense min By trods Corona kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen til og med 26.december.

Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet KULTUR, OSRTV | Kommentarer lukket til Festivaler i Odense min By trods Corona.

På Jorden hos Momentum.

På Jorden hos Momentum.
Solen hænger lavt på en overskyet himmel og det er koldt udenfor. Inde i teatersalen er en have vokset frem. Haven har åbent fra solen går ned og Kunstigt sollys puster liv ind i planter, insekter og dig. Du kan møde op, blive og gå igen når som helst.
Sådan ca. lyder introduktionen til en anderledes scenekunst oplevelse hos teater Momentum i julemåneden december.

Vi var med til snigpremieren og talte med sæsonens kunstneriske leder Monia Sander, der også i denne produktion gerne vil involvere publikum, der undervejs har mulighed for at formidle eller reflektere over det sete og hørte i en live-radio transmission via Momentums hjemmeside.
På Jorden kan opleves live med mulighed for også ind imellem at holde julefrokost med Tapas i foyeren, til og med den 18.december.

Se også: https://osrtv.dk/2021/11/20/giv-kulturen-sin-egen-stemme/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til På Jorden hos Momentum.

Dynamo klar med forrygende anderledes jule-event.

Dynamo klar med forrygende anderledes jule-event.

Du kan godt spænde rulleskøjterne, sætte håret og finde det gode humør frem når Ny Cirkus folket hos Dynamo, sammen med britiske Svalbard Company og mange andre inviterer til Arcade Delight, hvor der udover en masse cirkusartisteri også er mulighed for at prøve gamle spillemaskiner, luftgeværskydning og et nyt look på Salon Ukraine, imens man venter på den næste koncert eller kultfilm.

Vi fik en introduktion til universet af en veloplagt arrangør Rune Vadstrøm, åbner dørene i den gamle FAF silo – Finlandskajen 6 på Odense Havn, lørdag den 11.december fra kl.5 eftermiddag til kl.05 søndag morgen.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Dynamo klar med forrygende anderledes jule-event.

Alt han ville var at danse.

Alt han ville var at danse.

Alt han ville var at danse. Danser og koreograf Taneli Törma fejrer i disse dage 10 året for hans danseprojekt Location-X.
Taneli der oprindeligt er uddannet som klassisk danser på den nationale balletskole i Finland, havde i 10’erne base hos teater Momentum i Odense. Og fordi vi her på redaktionen har en svaghed for det smalle og det skæve, så vi igennem Taneli’s tid i Odense, produceret og vist en række omtaler af hans mange lokale projekter, senest det ambitiøse ”Dance all year long”, hvor der hen over et år blev præsenteret moderne dans på flere forskellige locations i byen.

I det her tv-indslag har vi remixet uddrag af tidligere reportager i et for forsøg på at give et signalement af en særlig ildsjæl. Programmet for Location X 10 års fejring kan du finde på: https://teatermomentum.dk/project/location-xs-10-aars-festival/

Se mere på: https://osrtv.dk/2019/11/04/alt-de-ville-var-at-danse/

 

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Alt han ville var at danse.

Hvad med Kulturen. Skal Odense gøre det bedre?

Hvad med Kulturen. Skal Odense gøre det bedre?

Hvad med Kulturen. Skal Odense gøre det bedre? Store dele af det odenseanske kulturliv blev ramt af en større sparerunde i 2019. Bør der ske en genopretning, eller kan byen sagtens leve uden den årlige Havnekulturfestival og alt det andet der røg af i svinget?

Vi har frem mod byråds-valget i Odense den 16.november bedt kandidater fra de partier, der sidder i byrådet svare på vigtige spørgsmål om byens og borgernes vel, de næste 4 år.
I det her indslag, om hvordan de vil prioritere et område, der traditionelt er nederst i det kommunal-politiske hierarki.

Se også: https://osrtv.dk/2019/11/06/kulturmaskine-paa-halv-kraft/

Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Hvad med Kulturen. Skal Odense gøre det bedre?

Så er det nu din bolig rives ned.

Så er det nu din bolig rives ned.

Så er det nu din bolig rives ned. Imens nedrivningsmaskinerne er ved at blive gjort klar i Bøgeparken, Vollsmose, så inviterer Forum Teater gruppen 5240 Act Now til indblik i og debat om konsekvenserne af den omfattende ghettolov.

Det er i Vollsmose Kulturhus mandag 8.november kl.19. Og vi har klippet en slags annonce med nogle uddrag fra ”Så er det Os” der blev spillet hos Momentum tilbage i september.

Forum teater er en dialogbaseret teaterform, der har sine rødder i 60’ernes ekstremt socialt ulige Brasilien, hvor det fik tilnavnet ”de undertryktes teater” fordi det skulle give mulighed for både at skabe indsigt og stemme til uuddannede fattige – imens det nu i vores velstående velfærdssamfund meget bliver brugt til at fremme trivsel på større arbejdspladser – Men også som i tilfældet hos 5240 Act Now, er blevet brugt til at debattere de særlige udfordringer der i Vollsmose.

Se også: https://osrtv.dk/2021/05/13/hvem-naboerne-ghettoen/ 

 

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Så er det nu din bolig rives ned.

Galschiøts HC Andersen kørt i Havnen.

Galschiøts HC Andersen kørt i Havnen.

TV Odense min By husker i denne udgave hvordan og hvorfor billedhugger Jens Galschiøt efter års tovtrækkeri med et kunstsnobbet embedsværk valgte at køre sin folkekære HC Andersen i Odense Havn.

Der er også en reportage om et nyt iværksætter initiativ og en omtale af sanseudstillingen Byen under Byen.

Kan også ses i dit tv på kanal Fynboen. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Galschiøts HC Andersen kørt i Havnen.

Som at komme hjem igen.

Som at komme hjem igen.

Poesien kan være som et hjem. Så derfor var forfatter og festivalarrangør Cindy Lynn Brown mere end glad, da der var Odense Lyrik – Mikro Edition i Teater 95 b en lørdag aften i oktober 2021.

Odense Lyrik festival der ellers har været en tilbagevende begivenhed i de odenseanske kulturliv siden 2007, blev i marts 2020 som så meget andet ramt af Coronaens restriktioner, så det er først nu i oktober 2021, at Cindy Lynn Brown og de andre ildsjæle bag festivalen kan præsentere, nogle af de forfattere, der skulle have læst op sidste år.

Se også: https://osrtv.dk/2021/03/16/lyrik-poesi-corona-tid/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Som at komme hjem igen.

Alverdens scenekunst hos Dynamo.

Alverdens scenekunst hos Dynamo.

 

Der er svenske kvindebryster, spanske klovne, finsk elektro-punk og ny cirkus artister fra alle kontinenter, når Dynamo inviterer til gæstespil hos Momentum og hjemme hos dem selv på Odense Havn i flere omgange i oktober.
Vi har talt med Gry Lambertsen og Rune Vadstrøm og klippet i et par trailers for at give et godt på bud på noget at gå ud til nu hvor mørket kommer tidligt.
Se TV indslag på https://youtu.be/zs0nhr3Y6pA

Tjek: https://osrtv.dk/2021/08/09/ny-festival-succes-dynamo-odense/

Video fra hhv. BREAST IN PEACE af Mighty Performing Arts Collective. Foto: Alex Hinchcliffe. Musik: Niki Yrla – Champions & Mass Effect af Himherandit Productions – Home af Clownidoscopio Teatre  -IKEA af Muovipussi

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Alverdens scenekunst hos Dynamo.

Vores Fyn. Historier til velgørende formål.

Vores Fyn. Historier til velgørende formål.

Vores Fyn. Forfatter og sangskriver Jørgen Nancke har for 4de år i træk taget initiativ til at udgive en antologi med titlen ”Vores Fyn”. En antologi hvor en række kendte og knap så kendte fynboer, bl.a. Susanne Crawley, Roya Moore, Tine Kust og Jens Galschiøt fortæller korte personlige historier fra flere hjørner af den fynske virkelighed.  Noget om kærlighed til sin by, fodboldfeber og klimasamvittighed. Men også om alkoholisme og den vold der også er en del af den fynske virkelighed

En antologi hvor overskuddet igen i år til de frivillige sociale organisationer, der arbejder med støtte til social udsatte misbrugere, der lever deres liv på gaden.

Vi var med til udgivelsen i Galleri Galschiøt og talte med Jørgen Nancke, der siden de første udgivelser på forlaget Mellemgård, har været til at starte Mikroforlaget MUSE, hvor det har været nemmere at styre det egentlige formål, at samle penge ind til velgørende formål.

Se også: https://osrtv.dk/2020/09/07/litteraturkaravanen-mikro-forlag-demokratiserer-litteraturen/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Vores Fyn. Historier til velgørende formål.