Liv i Overgades Galleri Salt trods Corona.

Liv i Overgades Galleri Salt trods Corona.
Galleri Salt der åbnede i Overgade, Odense i juli måned har haft svære betingelse fra starten.
Overgade har været afskåret fra resten af centrum på grund af de mange anlægsprojekter, der skal omdanne bymidten. Og lige nu så har Coronaens anden bølge også begrænset den offentlige adgang ind af døren.
Men da der næsten altid findes et lys i mørket, så har en af galleristerne, Inger Birkestrøm genfundet sit iscenesætter gen og præsenterer performance og andre kunstneriske output ud igennem vinduerne til publikum i den friske luft på gaden. Bl.a. Torsdag 17.december kl.15-16.

Og som en slags annonce viser vi her en reportage fra først i december, hvor der var iscenesat fotografi både indenfor og udenfor i Overgade.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Liv i Overgades Galleri Salt trods Corona.

Anstændig ældrepleje og klima nostalgi.

Anstændig ældrepleje og klima nostalgi.
TV Udsyn har i denne udgave samlet 3 reportager, om noget af det der mangler hvis man ønsker nogle anstændige kommunale tilbud til vores ældre medborgere. Bl.a. mere uddannet personale. Bedre demens venlige fysiske rammer og måske inde ved benet, Minimumsnormeringer som på børneområdet.
Der også noget klimapolitisk nostalgi fra dengang vi var med på sidelinjen, da der blev indgået en historisk klimaaftale ved COP21 i Paris 2015.

I den lettere afdeling er der sidst i programmet en Corona revy vise med Torben Iversen og en sang om akut forelskelse af Jonathan Christensen.

Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen søndag 16.00 og henover uge 51.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Anstændig ældrepleje og klima nostalgi.

Borgerforslag og retssager giver håb til nedrivningstruet Vollsmose.

Borgerforslag og retssager giver håb til nedrivningstruet Vollsmose.
Mere end 3000 Vollsmose borgere har nu i snart 2 år haft en trussel om tvangsflytninger hængende i luften, imens de venter på besked om at deres bolig skal rives ned, for at tilfredsstille et folketingsflertals ambition om at udvise hård og stram udlændingepolitik, da de i 2018 hastebehandlede en omfattende lov, hvor man med særlige regler for en særlig gruppe borgere i udvalgte boligområder, mente at vi vil få et bedre Danmark, hvis der i 2030 kun er 40% almennyttige familieboliger i de områder, der med den nye lov er dømt som ”Hård Ghetto”.

Men nu er der samlet mere end 50.000 til et Borgerforslag, der betyder at et nyt Folketing, skal behandle de dele af loven, der har haft det slet skjulte formål at sprede borgere med ”ikke-vestlig” baggrund hvad enten de er født i Danmark og har dansk statsborgerskab eller ej, til andre boligområder, uden at man har kendskab til de socialpolitiske konsekvenser på længere sigt. Et formål der heller ikke nødvendigvis bliver opfyldt i Vollsmose, hvor de aktuelle nedrivningsplaner ikke har etniske adresser, men overvejende er lagt tilrette for at imødekomme potentielle nye private bygge investorer.

Vi har mødt 2 af de aktive beboere, Thomas Skov Jensen og Rina Krøyer, der er glade for at Borgerforslaget nu skal behandles i Folketinget, men også at der på juridiske front er flere initiativer, der kan spænde ben for de planlagte tvangsindgreb i deres boligområde.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Borgerforslag og retssager giver håb til nedrivningstruet Vollsmose.

Godt nyt på vej til de små børn i Odense.

Godt nyt på vej til de små børn i Odense.
Finanslovsaftalen om at fremrykke minimum-normeringer i landets daginstitutioner til 2024, kan udløse en aktuel bonusgevinst til de små vuggestuebørn i Odense Kommune.
Spørgsmålet om hvorvidt det er pædagogisk ansvarligt eller kommunal økonomisk nødvendigt at lade et lille barn skifte til en børnehaveplads inden det er fyldt 3 år, har jævnligt været til debat siden der blev indført pasnings-garanti i Odense tilbage i 80’erne.

Men nu har rådkvinde Susanne Crawley set den nye finanslovsaftale om fremrykning af loven om minimum-normeringer, som en anledning til at hæve den gældende aldersgrænse fra 2 år og 10 måneder til 3 år, hvor der er større chancer for at et barn er klar til mindre voksen tid.
Et forslag der bakkes op af de organisationer der er involveret i de offentlige pasnings-tilbud, hhv. BUPL, FOA og Forældrenes Landsorganisation. Men indtil videre er mødt med forbehold hos byrådets største partier, Socialdemokratiet og Venstre.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Godt nyt på vej til de små børn i Odense.

Ældrepleje på Finansloven. En smule er bedre end ingenting.

Ældrepleje på Finansloven. En smule er bedre end ingenting.
Man er vel et u-taknemmeligt skarn, hvis man ikke kan glæde sig over, at et tyndslidt velfærds-område, som ældreplejen, bliver tilgodeset med ekstra 1.9 milliard i den nye finanslovsaftale som regeringen har indgået med de Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet. Så det gør de hos FOA, Odense, hvor man anslår, at det kan betyde omkring 50 ekstra sæt varme hænder i Odense, når de 1.9 milliard bliver fordelt på landets 98 hen over de næste 4 år.

Vi har talt med faglig sekretær Christina Bank, der selvfølgelig havde drømt om flere penge, men også og nok så vigtigt, at man får talt social og sundheds-uddannelsen op, sådan at der bliver uddannet flere sosu’er til at tage sig af vores ældre medborgere.
Ifølge FOA, så kører der lige nu omkring 600 ufaglærte rundt i den odenseanske ældrepleje, imens man skønner at der i 2026 vil mangle omkring 3600 SoSu’er på Fyn.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ældrepleje på Finansloven. En smule er bedre end ingenting.

Indianske Drømme. Fortællinger om kriser og mødet med indianere.

Indianske Drømme. Fortællinger om personlige kriser og mødet med amerikanske indianere.
Benny Nybo. Forfatter, fotograf, vandpolospiller, lokalpolitiker og meget andet, har skrevet en bog med titlen Indianske Drømme. En rejsefortælling der tager os med til forfatterens møde med til en del af den amerikanske virkelighed, der langt væk fra barndommens western romantik.
Men også en fortælling, der handler om at komme på den anden side af tab og smerte og finde frem til at kunne stå på benene i en ny virkelighed.

Vi har talt med Benny Nybo og fundet et par tekstuddrag fra bogen, der er udgivet på forlaget Mellemgaard.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Indianske Drømme. Fortællinger om kriser og mødet med indianere.

Populisme eller Sund Fornuft. Hvad skal afgøre Solbakkens fremtid.

Populisme eller Sund Fornuft. Hvad skal afgøre Solbakkens fremtid.
SF’s Karsten Hønge vil have boligminister Kaare Dybvad i samråd.
Baggrunden er at det lille almennyttige boligområde, Solbakken i Odense C er blevet dømt som Hård Ghetto, da den nye ghettoliste udkom 1.december.
En dom der med små marginaler, baseret på statistik fra 2018 og 2019, kan betyde at boliger skal rives ned, og ikke mindst at flere hundrede beboere skal tvangsflyttes.

Men da Ghettoloven er en del af det udlændinge-politiske mantra, der holder partier som Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet fast i en kappestrid om hvem, der er hårdest og mest stram, så kan det være svært at finde åbninger til en slags sund fornuft.
Noget der blev åbenbaret da Folketingets boligudvalg besøgte Solbakken, for at mødes med beboerne og de lokale boligselskaber.
Se vores reportage og hør populister som Venstres Jane Heitmann og Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen udtale sig dumt og skråsikkert om et boligområde og boligsociale indsatser, de tydeligvis ikke har kendskab til.

 

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Populisme eller Sund Fornuft. Hvad skal afgøre Solbakkens fremtid.

Julen varer længe. Koster stadig mange penge.

Julen varer længe. Koster stadig mange penge.
Julen nærmer sig med en forventningens glæde hos mange. Men også med bekymring hos de børnefamilier, der i forvejen kæmper med at få små indkomster til at slå til i et rigt samfund, hvor standarden for hvad man bør tilbyde sine børn sættes af reklamer og forældre med gode indkomster.
Så derfor er der igen i år travlt hos de mange private hjælpeorganisationer, der uddeler julehjælp økonomisk trængte børnefamilier.

Vi har besøgt Røde Kors i Odense, hvor man efterhånden har indstillet sig på at samle op, der hvor velfærdssystemerne ikke rækker ud i et ellers velstående samfund.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Julen varer længe. Koster stadig mange penge.

Dommens Dag i ”ghettoerne”.

Dommens Dag i ”ghettoerne”.
Regeringens offentliggørelse af den årlige ghetto-liste, var i år imødeset med stor spænding i udsatte odenseanske boligkvarterer.
Vi har talt med socialrådmand Brian Dybro og besøgt beboere i hhv. Solbakken ved Risingskolen og Korsløkkeparken i Odense SØ, hvor vi mødte to meget forskellige reaktioner på en liste, der har en afgørende betydning for beboerne, hvis deres boligområde bliver dømt som Hård Ghetto.
Ghetto-listen der blev indført af den daværende VK regering i 2010, tager udgangspunkt i almennyttige bebyggelser med mere end 1000 lejere, hvor mere end 50% af beboerne har en ikke-vestlig oprindelse, hvad enten de er født i Danmark og er danske statsborgere eller ej.
En liste der derefter – baseret på statistik fra de 2 foregående år – måler beboere på hhv. gennemsnitsindkomst, uddannelses niveau, beskæftigelses procent – og hvor mange der har en dom for en eller anden form for kriminalitet.
En liste der efter vedtagelsen af den omfattende Ghetto lov i 2018 – kan få dramatisk og afgørende betydning for beboernes fremtid, hvis deres boligområde efter 5 år på listen, bliver dømt til tvangsflytninger og omdannelse, måske salg eller nedrivning af deres boliger, når de bliver stemplet som Hård Ghetto.

I Odense er Vollsmose allerede dømt. Og med den nye liste er Solbakken også natten over blevet til en Hård Ghetto, imens Korsløkkeparken blev frikendt i denne omgang.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Dommens Dag i ”ghettoerne”.

Sæt Hamsterhjulet i stå. Kast en Terning.

Sæt Hamsterhjulet i stå. Kast en Terning.
Føler du dig fanget i hamsterhjulets tilbagevendende rutiner og dine egne og andres forventninger. Så tag ind og se Momentum og Teater Sort/Hvids nye forestilling og mærk efter om du tør være en anden end den du er til daglig.

Multimedie-forestillingen Terninge-kvinden vil gerne gøre op med at vi opbygger én fast identitet og sidder fast i den hele livet. Og efter en første del hvor der præsenteres et tydeligt og skræmmende billede af hvordan, et ellers moderne, umiddelbart bevidst og velstående, velfungerende menneske, bliver fanget i hverdagens rutiner. Så får publikum i andel mulighed for at bidrage, til hvordan man kan tage en anden identitet på sig.

Terninge-kvinden der er produceret i samarbejde mellem Momentum. og det københavnske teater S/H, kan opleves Teaterhuset, Odense til og med den 19.december

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Sæt Hamsterhjulet i stå. Kast en Terning.