Odense min By om Politisk Teater hos Momentum og Sort Hvid.

Odense min By om Politisk Teater hos Momentum og Sort Hvid..
Momentum har sammen med Teater Sort Hvid bebudet, at den kommende teatersæson skal give nyt liv til ”Vores beslutningstagere der er begrænsede af indbildt nødvendighed og pseudo-demokratiske hensyn, som har stagneret den politiske fantasi” citat slut.

Det har fået os til at finde et interview med Sort Hvids dramatiker Christian Lollike og se på hvor meget eller hvor lidt politisk engageret teater, der egentlig har ramt de odenseanske scenerum de senere år.

I programmet er der også en slags annoncer for studiestartfesten GENERATOR og en ny opsætning af Den Glade Enke hos den Fynske Opera. Som et PS finder du også en Ny Cirkus fortolkning af Kvinderollen hos Dynamo.

Kan også ses i TV Odense min By på kanal Fynboen i denne uge.

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Odense min By om Politisk Teater hos Momentum og Sort Hvid.

Følelsesladet Fjernvarme deler Odense Byråd.

Følelsesladet Fjernvarme deler Odense Byråd.
Vi må ikke sælge arvesølvet eller slagte guldkalven. Det minder om DONG. Vi skal have en folkeafstemning. Sådan lyder nogen af udsagnene fra de der ikke vil at Odense Kommune skal sælge Fjernvarme Fyn for at finansiere en omfattende renovering og udbygning af skoler, daginstitutioner, plejecentre og andre velfærdsinstitutioner.
På den anden side kalder borgmesteren de borgerliges alternativ for et smølfe-hop når der er brug for et kvantespring osv.

Vi har med udgangspunkt i et borgermøde om et evt. salg af fjernvarmen, forsøgt at give et overblik om en sag, der gerne skal afgøres inden der lige om lidt midt i september måned, skal være forhandlinger om de kommende års samlede budget for Odense Kommune.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Følelsesladet Fjernvarme deler Odense Byråd.

Slut med trusler og tæsk! Exit-program til udsatte der presses af bander.

Slut med trusler og tørre tæsk! Exit-program til udsatte borgere, der presses af kriminelle bander.
En undersøgelse, som Odense kommune har lavet blandt 92 af byens udsatte borgere, viser, at hver 5. føler sig truet af banderne i byen. Derfor havde Social-rådmand Brian Dybro indkaldt politi, væresteder og frivillige organisationer til et møde, hvor der blev diskuteret, hvordan man i et samarbejde, kan forbedre vilkårene for socialt udsatte i Odense.
Der var bred opbakning til at arbejde videre med et forslag om exit-programmer til udsatte, men der kom også mange andre forslag på bordet. Blandt andet fokus på misbrugsbehandling, bedre samarbejde mellem kommune og psykiatri, og mere fokus på socialhjælp til de, der kommer i egen bolig.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Slut med trusler og tæsk! Exit-program til udsatte der presses af bander.

Odense mod negativ social kontrol.

Odense mod negativ social kontrol.
Der blev brugt ord som frihedskamp og ungdomsoprør, da Odense Byråd blev præsenteret for en rapport med titlen ”Opgør med negativ social kontrol”. En rapport hvor en gruppe eksperter med viden om ligestilling og mangel på samme, kommer med en række anbefalinger om fælles indsatser mod en svær problemstilling, hvor familier og miljøer, der har meget lidt eller ingen tillid til det omkringliggende samfund holder børn, unge og kvinder fast i roller der begrænser den enkeltes livsudfoldelse og rettigheder.

Vi var med til præsentation, hvor vi udover de ansvarlige rådmænd Brian Dybro og Susanne Crawley også talte med bl.a. Kefa Abu Ras, der som medstifter af en ny forening ”Søstre mod Vold og Kontrol” er mere end glad for det nye lokale initiativ.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Odense mod negativ social kontrol.

Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.

Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.
Hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, var stærkt medvirkende til at den danske regering senere på året opgav en dybt kompromitterende samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Se evt. også vores omtale af Historiens Hus aktuelle udstilling om Befrielsessommeren 1945.

Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.

Odense Min BY med HCA Festivals Nostalgi.

Odense Min BY med HCA Festivals Nostalgi.
TV Odense min By har i denne uge et plaster på såret til dem, der har savnet den årlige HC Andersen Festivals, der skulle have fyldt centrum med kunst og kulturliv i alle genrer, med noget for enhver smag til folk i alle aldre. I stedet for har vi klippet en omgang nostalgi med uddrag fra de foregående år hvor der er gensyn med lidt af hvert af den slags der gerne skal komme igen i uge 34 i 2021.

Programmet omtaler også en Kulturarvboks ved Tarup Centeret, hvor man kan blive klogere på byggematadoren Jens Preben Koch, der især i 60erne byggede store parcelhuskvarterer i udkanten af en række større byer som f.eks. Odense.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Odense Min BY med HCA Festivals Nostalgi.

Hellested for udsatte. Nu også i Bolbro.

Hellested for udsatte. Nu også i Bolbro.
Odense vil gerne være en inkluderende by. Så derfor er der også i forbindelse med en større områdefornyelse i Bolbro blevet plads til et nyt Hellested for bydelens socialt udsatte medborgere.
Vi var med til den officielle åbning, hvor rådmændene m/k Brian Dybro og Jane Jegind klippede snoren til det nye sted, der ligger på Richard Møllers Plads lige overfor stadion.
Et Hellested der umiddelbart er indrettet mere brugervenligt end de foregående af sin slags. Der er tag over hovedet og brugerne kan kigge ud, mens forbipasserende ikke kan kigge ind. Og så er der som noget helt nyt, kommet et pissoir til kvinderne.
Og hvis vi skal tro de potentielle bruger der også var mødt op, så er er der gode chancer for at stedet vil blive brugt efter hensigten.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hellested for udsatte. Nu også i Bolbro.

Skal Odenses Ældrepleje have et tjek?

Skal Odenses Ældrepleje have et tjek?
Har Odense Kommune i dag en værdig og anstændig ældrepleje. Det vil flere af byrådets partier gerne have undersøgt. Men på hver deres måde.
En TV2 dokumentar om rystende og uværdige forhold på plejecentre i Århus og Randers kommune, har sat aktuelt fokus på et velfærdstilbud, der flere steder i landet, bl.a. i Odense, har lidt under kommunale sparerunder de senere år. Så nu har hhv. Enhedslisten og Venstre fremlagt hver deres forslag til hvordan pårørende, men også ansatte kan udtrykke sig anonymt om forholdene i den odenseanske ældrepleje.

Vi har talt med hhv. forslagsstillerne Reza Javid, Enhedslisten, Sanne Skougård, Venstre, og så den konservative rådmand Søren Windell og socialdemokraten Kasper Ejlertsen.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Skal Odenses Ældrepleje have et tjek?

Befrielse med glæde, hævn og kaos.

Befrielse med glæde, hævn og kaos.
Befrielses-sommeren 1945, er titlen på aktuel udstilling, hvor Historiens Hus fortæller om et Odense, der de første mange måneder efter befrielsen fra den tyske besættelsesmagt, befandt sig i en brydningstid, hvor det der skulle være fred og frihed også var kaos og usikkerhed fordi de kendte samfunds-strukturer, var blevet opløst.

Vi har besøgt udstillingen og talt med historiker Andres Skov, der bl.a. fortæller om en by med mange modsatrettede følelser og dagsordener. Hvem skulle der gøres op med. Og hvem skulle have magten og historien efter en besættelse, der både havde været præget af samarbejde og modstand.
Udstillingen ”Befrielses-sommeren 1945” kan ses på Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense til og med 24.september.

Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Befrielse med glæde, hævn og kaos.

OFF20. Film, Film og flere kortfilm trods Corona.

OFF20. Film, Film og flere kortfilm trods Corona.
Så er det igen lige om lidt i Odense, muligt at se film af den slags som ellers sjældent når frem til TV eller de almindelige biografer. Odense Internationale Filmfestival har i år udvalgt 129 kortfilm fra 42 lande. Film der 24-30.august, både kan ses i Cafe Biografen og andre biografsale i Odense Centrum.

Vi har talt med festivalleder Birgitte Weinberger, der som så mange andre festivalarrangører i disse Corona tider, har haft mange og lange overvejelser om hvorvidt årets festival kunne gennemføres. Overvejelser der er endt lykkeligt med at man både kan se festivalfilm, der hvor film skal ses. I biografen. Men også hjemme online på www.offstream.dk

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til OFF20. Film, Film og flere kortfilm trods Corona.