Den svære inklusion får flere penge. Men er det nok.

Den svære inklusion får flere penge. Men er det nok.
Der er jo et liv før og efter Corona krisen. F.eks. så har et flertal i Odense Byråd, besluttet at bruge penge fra den sidste skatte-stigning til en bedre inklusion af elever med særlige behov på Odenses Folkeskoler.
I alt 18 millioner skal tilføres byens 35 folkeskoler, hvor lærerne ifølge undersøgelser fra Odense Lærerforening i flere år har følt sig dårligt rustet til at varetage opgaven med den svære inklusion. Men måske kan nogen finde en løsning, når 3 millioner af de ekstra penge øremærkes et ”inklusions-rejseteam” der nu i 2 år har besøgt og vejledt skoleklasser, der har kæmpet med også at rumme elever, der kræver særlig opmærksomhed.
Vi har mødt rejseteamet og været en tur på Seden Skole, der har været glade for et besøg af rejseteamet.
Og så har vi også talt med hhv. Odense Lærerforening og rådkvinde Susanne Crawley om hvor stor en forskel de nye ekstra penge kan gøre på et kommunalt velfærdstilbud, der i Odense har været sparet bund siden sidst i 0’erne.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Den svære inklusion får flere penge. Men er det nok.

Skal Kulturlivet også have Coronakrise hjælp?

Skal Kulturlivet også have Coronakrise hjælp?
Ja, siger de i Odense Kommune.
Imens regeringen og et folketingsflertal har været hurtige til at bevilge hjælpepakker, til de dele af det private erhvervsliv, der rammes af corona’ens smittefare, så har kulturministeren afvist særlig hjælp til det kulturliv, der også bliver ramt, imens Danmark er sat på vågeblus.
Men i Odense har det politiske udvalg for By og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, netop vedtaget retningslinjer for at hjælpe, de dele af det lokale kultur og fritidsliv, der er og bliver ramt af corana’ens smittefare.

Vi har talt med hhv. kulturrådmand Jane Jegind og Lyrik Festival arrangør Cindy Lynn Brown, der har fået en mulighed for genskabe det aflyste ”Odense Lyrik 20” senere på året.

Udgivet KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Skal Kulturlivet også have Coronakrise hjælp?

FN Racisme dag i Corona’ens Skygge.

FN Racisme dag i Corona’ens Skygge.
Den lokale markering af FN’s internationale dag mod racisme, fremmedhad og diskrimination i Odense 2020 fandt sted på en særlig måde i en særlig tid, hvor Corona virussens smittefaren betød at den traditionelle demonstration i Centrum, blev erstattet med en online transmission direkte på Facebook.
Det et blev også en særlig markering af en dag, der de senere år har haft et udpræget fokus på den nationale ”dem og os” tænkning, der har præget den offentlige debat og det politiske flertal i Danmark.
Men i år hvor Danmark og Europa aktuelt er lukket af pga. Corona virussen, så handlede de fleste taler om at huske på de mange flygtninge, der er fanget i uholdbare situationer tæt på Europas grænser.

Og så handlede de fleste taler også om hvorvidt det danske samfunds evne til at udvise samfundssind i en national krise – nu og i fremtiden – også kan udbredes til også at gælde andre end os selv.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til FN Racisme dag i Corona’ens Skygge.

Poesi til sjælen i en krisetid.

Poesi til sjælen i en krisetid.
Savnede du Odense Lyrik Festival i sidste uge? Det gjorde vi.
Så nu har vi i samarbejde med forfatterne Cindy Lynn Brown og Kenneth produceret en audio visuel erstatnings-festival med tekster fra nogle af de forfattere, der skulle have læst op på festivalen.

Odense Lyrik blev som så meget andet i denne Corona tid aflyst pga. smittefaren. Men her i videoen kan du høre tekster af: Charlotte Strandgaard, Daniel Boysen , Joakim Vilandt, Nicolaj Stochholm, Thomas Boberg, Cecilie Lolk Hjort, Franziska Hoppe, Kristin Omarsdottir, Mathilde Walter Clark, Siri Ranva og Yorgos Alisanglou.

Kan også ses i TV Odense min By på kanal Fynboen i dit fjernsyn i denne uge.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Poesi til sjælen i en krisetid.

Vi skal også huske andre end os selv.

Vi skal også huske andre end os selv.
Der var udsyn og corona virus på flere måder, da Racismefri By afholdt en lokal on-line markering af FN’s dag mod Racisme og Fremmedhad.

Imens smittefaren og de deraf følgende politiske indgreb langt hen af vejen har illustreret de gode sider af et homogent, demokratisk og velstående samfunds evne til at udvise solidaritet i en krisesituation, så opfordrede alle talerne ved dagens markering, at man også omsætter det til også at gælde de der befinder sig i mere udsatte situationer, bl.a. de mange flygtninge der er strandet i ingenmandsland i udkanten af Europa og det danske samfund.

De medvirkende var billedhugger Jens Galschiøt, rådkvinde Susanne Crawley, Reza Javid Enhedslisten, SF’s Line Mørk, arrangør Lene Junker og poetry slammer Lovz Klose.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Vi skal også huske andre end os selv.

Samfundssind? Ja tak også når det gælder klimaet.

Samfundssind? Ja tak også når det gælder klimaet.
Hvordan skal Danmark nå frem til et folketingsflertal ambition om at reducere udledning af drivhusgasser med 70% inden 2030.
Det er beskrevet i en rapport med anbefalinger fra det uafhængige Klimaråd, der udkom mandagen før faren for Corona Virus lukkede store dele af landet ned.
Klimarådets anbefalinger er selvfølgelig mange fra noget med flere el-biler, grønne afgifter og højere priser på kød. Men det overordnede budskab handler om at alle lige fra erhvervslivet til forbrugerne og de offentlige institutioner skal bidrage på en eller anden måde. Kort sagt at det kræver samfundssind.

Vi har fået nogle foreløbige kommentarer fra en yngre og en ældre klimaaktivist til et udspil, der selvfølgelig også har medført kendte automatreaktioner fra store erhvervsorganisationer.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Samfundssind? Ja tak også når det gælder klimaet.

Odense min By med lyrik og dans i en Corona tid.

Odense min By med lyrik og dans i en Corona tid.
TV Odense min By ville i denne uge under normale omstændigheder have bragt en omtale af Odense Lyrik festival, der skulle slutte med 3 dages intens poesi til hjerne, hjerte og sjæl i den kommende weekend.
Men da festivalen som så meget andet kulturliv er ramt af Corona Virussens Karantæne regler, så har vi i stedet klippet en kalejdoskopisk montage om et lokalt kulturelt initiativ, der siden 2007 har vist sig at være bæredygtigt imod alle odds.

Som en bonus til elskere af kunstneriske udtryk i udkanten af mainstream, viser vi også en reportage om det ambitiøse projekt Dance all Year, der henover et over præsenterede Moderne Dans på 24 meget forskellige locations i Odense.

Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen i uge 12

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Odense min By med lyrik og dans i en Corona tid.

Udsyn fra en Corona tid.

Udsyn fra en Corona tid.
Da det ikke kun er smittefare, der skaber frygt og usikkerhed, så har vi samlet et par historier om noget der måske, måske er mere alvorligt end Corona virus.
Reportage fra FN Flygtninge Dag i Borgernes Hus, Odense. En øjenvidneberetning fra lejren, Junglen i Calais.
Dokumentar om en flygtning der krydser sit spor. Vi har været med bådflygtningen My tilbage til Vietnam.

Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen i uge 12.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn fra en Corona tid.

Baltic Pipe. Et demokratisk og klimapolitiske svigt.

Baltic Pipe. Et demokratisk og klimapolitiske svigt.
Hvad vil du sige til at få tvungen store gravemaskiner og en gasrørledning ind igennem din baghave, for at Polen kan få co2 forurenende naturgas fra Norge.
Måske ville du gerne spørges inden der pludselig en dag var sat røde markerings-flag op til udgravninger, der hvor dine husdyr græsser. Måske ville du tænke at det var underligt at man i et Danmark med høje klimapolitiske målsætninger, medvirker til at igangsætte nye CO2 forurenende projekter, flere år efter at man skrevet under på FN’s Klimaaftale i Paris i 2015.

Vi har besøgt Jesper og Mette Bisgaard Sanden i den lille landsby Davinde i det sydøstlige Odense, hvor man lige nu er ved at mobilisere protester imod et omfattende anlægsprojekt, der indtil nu har kunne flyve under den offentlige radar.
Også selv om Gas ledningen Baltic Pipe, der skal transportere CO2 forurenende naturgas fra Norge til Polen, vil berøre 230 km dansk landbrugsjord og fredede naturområder fra Blåbjerg ved Vesterhavet til Faxe Ladeplads på det sydøstlige Sjælland.

Se mere på #BalticPipeNejTak og #Gasdan

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Baltic Pipe. Et demokratisk og klimapolitiske svigt.

Kvindekamp forfra. 8.marts med Bydelssøstre i Vollsmose.

Kvindekamp forfra. 8.marts med Bydelssøstre i Vollsmose.
JEG BETALER SELV. Sådan lød titlen på en række nyfortolkninger af en ikonisk plakat, der prydede Vollsmose Kulturhus, da Bydelssøstrene inviterede til fejring af Kvindernes internationale kampdag 8.marts.
Et 8.marts arrangement, hvor der var fokus på indvandrerkvinders muligheder og forhindringer på vejen til at blive selvstændige og finde plads på arbejdsmarkedet.
Et 8.marts arrangement, der gav minder om Kvindekamp forfra, sådan set med danske øjne der har været vidne til Rødstrømper og andre tidligere kvindekampe for ligestilling.
Men også et 8.marts arrangement, der set med lokale tv øjne, var det mest velbesøgte af slagsen, som Odense ser Rødt har dækket i mange, mange år.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Kvindekamp forfra. 8.marts med Bydelssøstre i Vollsmose.