Nye tider hos Momentum.

Nye tider hos Momentum. Skal man pille ved noget der virker og har gjort det godt i mange år? Ja måske hvis man så også tror det kan blive bedre. Det er i hvert fald argumentet for at Teater Momentum, nu vil ændre deres egen højt besungne Model til et nyt koncept. En ny model for en sæson, som de i en pressemeddelelse slutter med at koge ned til: Tre Egenproduktioner.  Tre Kunstneriske Profiler. Tre Kunstnerhold. Tre Dogmer. Tre perspektiver: Lokalt, nationalt og internationalt – Ét Momentum.
Vi har talt med teaterdirektør Jeppe Sand om de nye dogmer, der også handler om mere tid til fordybelse og kvalitet. Fokus på ny dansk dramatik. Frie scenekunstgrupper uden faste scener. Lokale historier og aktuelle temaer fra den offentlige debat.
Du kan også se en omtale af et nyt og anderledes stykke scenekunst i lyd-teater forestillingen Ricardo og Elstrup, der handler om 2 EM heltes kampe udenfor fodboldbanen.
Sidst i denne udgave af TV Odense min By skal vi forbi galleri Galschiøt, der lige om lidt den 13.oktober har fernisering med den mexicanske kunstmaler Rey Morales.

Nye tider hos Momentum. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=D6OIWKU5zmc

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Nye tider hos Momentum.

Fiskedød Apartheid og Klimaaktivisme.

Fiskedød Apartheid og Klimaaktivisme.
TV Udsyn har i denne udgave 2 reportager med kommentarer til iltsvind, fiskedød og andre trusler mod naturen. I et land, hvor det ofte er erhvervsinteresser der vinder over miljø og klimaudfordringer.
Vi har været til debat og foredrag med hhv. foreningen Levende Hav og Maria Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening. Og så finder du sidst i programmet en reportage fra den fredag i foråret, hvor klimaaktivister fra Extinction Rebellion blokerede trafikken ved Christiansborg.
Vi har også valgt at vise 2 indslag med fynske, danske beretninger fra den tilsyneladende uløselige konflikt mellem staten Israel og det palæstinensiske folk. En reportage fra Amnesty, Odense fortæller om den apartheid politik, som Israel udøver i de palæstinensiske selvstyreområder, der reelt er besat af israelsk militær. Du kan også møde den palæstinensiske billedkunstner, Faten, som måtte rejse tusindvis af kilometer nordpå til Odense for at lære nogle kunsthåndværk tekniker hun også kunne have lært på sin gamle kunstskole i Jerusalem, 15 km fra hendes hjem i Betlehem.
Fiskedød Apartheid og Klimaaktivisme. Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=ncqPex3h5EE
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Fiskedød Apartheid og Klimaaktivisme.

Mobil og Skærmfri Skoler i Odense?

Mobil og Skærmfri Skoler i Odense?
Så skal vi have Robot skoler. Så kan en chatbot skrive din danskopgave imens du tjekker din Instagram på den mobil, der er blevet en naturlig del af din hånd i en virkelighed, hvor der er skærme alle steder. Selvfølgelig også i skolen. Men hvor er den hensigtsmæssige balance mellem det analog og det digitale? Kan undervisning ude i naturen være med til at skabe mere variation og koble teori og praksis? Det og andre spørgsmål opfordrer rådkvinde Susanne Crawley nu til en drøftelse om ude på de odenseanske folkeskoler. Vi har mødt rådkvinden og besøgt Provstegårdsskolen i Bolbro.
Du kan også se en reportage fra et andet hjørne af den fagre nye digitale verden, hvor det er svært at begå sig, hvis man som social udsat lever et kaotisk liv på gaden.
Sidst i denne udgave af Odense ser Rødt har vi været til foredrag med foreningen Levende Hav, der arbejder for et skånsomt fiskeri, der kan forebygge den fiskedød, der i disse år plager de danske farvande.
Mobil og Skærmfri Skoler i Odense? Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=nCFfRdqt3ak
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Mobil og Skærmfri Skoler i Odense?

Ildsjæle Slotsvandring Kulturnat Odense min By.

Ildsjæle Slotsvandring Kulturnat Odense min By.
TV Odense min By har i denne udgave været med til at hylde byens frivillige sociale Ildsjæle. Det var til Frivillig Galla med popmusik, god mad og masser af priser.
Du kan også komme med på en rundtur i de historiske bygninger på Odense Slot, der netop har haft 300 års fødselsdag.
Sidst i programmet har vi fundet noget nostalgi fra dengang i 0’erne, hvor mange så frem til den årlige Kulturnat i Centrum. Årsagen er at den konservative rådmand Søren Windell i byrådets budgetaftale, fik sat penge af til en genoplivning af Kulturnatten, der de i næste år skal være en del af ”Kulturens Døgn”.
Ildsjæle Slotsvandring Kulturnat Odense min By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=6QIADiIVu2I
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Ildsjæle Slotsvandring Kulturnat Odense min By.

Ricardo Elstrup lyd-teater hos Momentum.

Ricardo Elstrup lyd-teater hos Momentum.
Momentum vil gerne være et teater, der tager chancer. Så nu præsenterer de, med inspiration fra podcast og lydvandringer, en historie om de odenseanske EM helte, Ricardo og Elstrup. En lyd-teater forestilling som beretter om 2 mennesker, der ikke kun har haft hårde kampe på fodboldbanen.
Vi var med til snigpremieren på en ny slags scenekunst og talte med Jesper Dupont og Brian Wind-Hansen fra produktionsfællesskabet Sans-1, der har stor erfaring med såkaldte PodWalks, der er sted specifikke lydvandringer. Men som i fortællingen om Ricardo og Elstrup prøver kræfter med en ny form, hvor publikum også skal være medspillere på forskellige måder.
Lige nu kan du opleve Ricardo og Elstrup hos teater Momentum til og med lørdag 7.oktober – og så skal den tilbydes til bl.a. fodboldklubber inden den kommer tilbage til Momentum igen engang til foråret.
Ricardo Elstrup lyd-teater hos Momentum. Bliver også vist i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=6QIADiIVu2I
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Ricardo Elstrup lyd-teater hos Momentum.

Frivillige Ildsjæle hædret i Odense.

Frivillige Ildsjæle hædret i Odense.
Odense rummer en stor mangfoldighed af frivillige sociale foreninger, der byder ind med hjælp og støtte, der hvor de offentlige velfærdstilbud ikke når ud eller er utilstrækkelige, så derfor har kommunen siden 2007 uddelt en årlig frivillig ildsjælepris for at motivere og anerkende de mange sociale frivillige.
Så der var både popmusik, god mad og fotografering på den røde løber da Odense Kommune og Frivilligcenter Odense igen i år inviterede til Frivillig Galla for at hædre byens sociale ildsjæle, med priser som Kickstarteren, Holdspilleren, Stjernen og i år en tema pris til nogen der har haft fokus på Mental Trivsel. Og sidst men ikke mindst Ildsjæleprisen, der i år gik til café Bronx i Bolbro.
Vi var med og fik en snak med prismodtagerne. Hjerteforeningens Patientstøtter som fik tema prisen. Odense Pride Queer Café der blev belønnet som Kickstarteren. Demensfællesskabet Fyn der fik prisen, Holdspilleren. Pia Sigmund der blev Stjernen for sit arbejde med sprog og integrations projektet 2 timer om ugen. Og så selvfølgelig café Bronx, der også havde et bud på hvorfor man vælger at blive frivillig.
Frivillige Ildsjæle hædret i Odense. Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=6QIADiIVu2I
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Frivillige Ildsjæle hædret i Odense.

Undskyld Undskyld.

Undskyld Undskyld. Så kom den endelig. En længe ventet officiel undskyldning til de, der var anbragt på ofte store lukkede institutioner under Åndssvage – og Sær-forsorgen fra 1933-1980. Odense ser Rødt og TV Udsyn har talt med museumsdirektør Sara Smed, der har været med til at skrive den rapport, der har været baggrund for undskyldningen. Vi har også mødt nogle repræsentanter fra handicap-organisationen LEV, der også ser på de vilkår man byder handicappede og udviklingsforstyrede medborgere i 2023.
Men hvad kan en officiel undskyldning betyde for de borgere, der har lidt overlast på statens institutioner. Vi har mødt den tidligere Godhavns dreng Arne Roel, der i 2019 også modtog en undskyldning til tidligere børnehjems-børn.
Demens er en svær sygdom at håndtere. Det anslås at omkring en halv million danskere er berørt, hvis man regner de pårørende med. Men selv om man endnu ikke kan helbrede demens, så er der hjælp at hente. Både til at mindske symptomerne og til at hjælpe de pårørende, der også bliver ramt når adfærden ændres hos et menneske der har været nær og kær.
Vi var med da den internationale Alzheimer Dag blev markeret på Odense Rådhus, hvor vi bl.a. talte med TV journalist Michèle Bellaiche, der har skrevet en bog om sine oplevelser med en dement Mor. Men også med repræsentanter fra Pårørende Rådgivningen og den lokale Alzheimer Forening, der fortalte om den hjælp, der at hente til hhv. de demensramte og deres pårørende.
Undskyld Undskyld. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=_xz_P1xUsMM
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Undskyld Undskyld.

Demens Der er hjælp at hente.

Demens Der er hjælp at hente.
Demens er en svær sygdom at håndtere. Det anslås at omkring en halv million danskere er berørt, hvis man regner de pårørende med. Men selv om man endnu ikke kan helbrede demens, så er der hjælp at hente. Både til at mindske symptomerne og til at hjælpe de pårørende, der også bliver ramt når adfærden ændres hos et menneske der har været nær og kær.
Vi var med da den internationale Alzheimer Dag blev markeret på Odense Rådhus, hvor vi bl.a. talte med TV journalist Michèle Bellaiche, der har skrevet en bog om sine oplevelser med en dement Mor. Men også med repræsentanter fra Pårørende Rådgivningen og den lokale Alzheimer Forening, der fortalte om den hjælp, der at hente til hhv. de demensramte og deres pårørende.
Demens? Der er hjælp at hente. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=iDGUFkkgP4g&t=1s
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Demens Der er hjælp at hente.

Undskyld for Åndssvageforsorgen.

Undskyld for Åndssvageforsorgen. Så kom den endelig. En længe ventet officiel undskyldning til de, der var anbragt på ofte store lukkede institutioner under Åndssvage – og Sær-forsorgen fra 1933-1980. Vi har talt med museumsdirektør Sara Smed, der har været med til at skrive den rapport, der har været baggrund for undskyldningen. Og så nogle repræsentanter fra handicap-organisationen LEV, der også ser på de vilkår man byder handicappede og udviklingsforstyrede medborgere i 2023.
Undskyld for Åndssvageforsorgen. Kan også ses i lokal-tv Udsyn. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=kzybfeJdBqw

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Undskyld for Åndssvageforsorgen.

Fred i Odense min By.

Fred i Odense min By. Skal vi have Fred på Jorden. Selvfølgelig skal vi det. Det kommer bare aldrig til at ske. Måske ikke men vi skal da holde fast i håbet eller? TV Odense min By har mødt fortælleren Jens Peter Madsen der sammen med troubadouren Palle Krabbe har skabt en forestilling, med fortællinger om krig og fred og fredssange af ældre dato, og. En forestilling ”Fre’ på Jord” der på en eller måde kan tænde håbet hos den enkelte og huske de mange erfaringer med at leve i fred, når vi sidder hjemme og kikker på fjernsynsskærmen, hvor bomberne falder og kampvognene ruller hen over scenen. Forestillingen kan opleves i mange forskellige sammenhænge, hvis man bestiller et arrangement på hjemmesiden jenspetermadsen.dk 
Der er også en nyfortolkning af Bob Dylans Master og War fra en koncert hos Galleri Galschiøt.
Sidst i programmet ser vi frem mod fredagens Frivillig Galla, hvor Odense Kommune igen i år fejrer sine mange frivillige sociale ildsjæle med en række priser.

Fred i Odense min By. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=tf7bXDD2AzQ

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Fred i Odense min By.