Trivsel eller eksamensræs.

Trivsel eller eksamensræs.
Kan gratis morgenmad, flere pauser, mere natur og hensyn til teenageres biologi skabe bedre skoler i Odense? Måske. Men noget skal der ske i en folkeskole der har flere udfordringer i disse år.
Mange børn og unge mistrives. Skoledagen opleves kedelig især i de ældste klasser. Ganske få skoler lever op til de politiske ambitioner om en social blandet elevsammensætning og i Odense Kommune er hver 4de børnehaveklassebarn i dette skoleår startet i en privat – eller Friskole.

Så på den baggrund har Odense Byråd bedt en gruppe eksperter – en såkaldt Task Force – give nogle bud på hvordan man kan vende de nævnte udfordringer til en mere positiv udvikling.  Vi var med til fremlæggelsen og talte med Skole taskforcens formand Klaus Majgaard, rådkvinde Susanne Crawley og Odense Lærerforenings formand Charlotte Holm, der bl.a. glædede sig over at mange anbefalinger sætter lærerens faglige og pædagogiske kompetencer i centrum.

Trivsel eller eksamensræs. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=YbCeLh6fv58

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Trivsel eller eksamensræs.

Frivillige fællesskaber på socialkompas.dk

Frivillige fællesskaber på socialkompas.dk
🟣 Familie og forældre
🟣 Sundhed og sygdom
🟣 Ensomhed og fællesskaber
-Det er blot et lille udpluk, af de mange søgekategorier, der findes på den helt nye portal, odense.socialkompas.dk.
Portalen giver et samlet overblik over de mere end 350 aktiviteter og tilbud, der findes i Odense. Med en smart søgefunktion er det nemt at finde frem til et tilbud, der passer til lige præcis det, den enkelte borger har behov for. Og det samlede overblik, som odense.socialkompas.dk tilbyder, er en rigtig god ide. Der findes nemlig så mange tilbud i Odense, at det kan være en udfordring både for borgere, pårørende og professionelle at finde rundt – og finde frem til den rette hjælp.
Udover at borgere og pårørende kan søge – og finde hjælp på portalen, så kan kommunes ansatte altså også få et hurtigt, samlet overblik over de tilbud, der er tilgængelige for de borgere, de er i kontakt med. Og så kan portalen også bruges til, at de frivillige organisationer får mulighed for at synliggøre deres indsatser, som måske ellers kun har opnået et begrænset kendskab. Hvis et tilbud ikke er der kan foreningen selv taste sine oplysninger ind.
Portalen er et samarbejde mellem Odense kommune og Frivillig Center Odense, som også administrerer siden. TV Odense min By har talt med Centerleder Jess Karr om den nye platform og den gevinst, der er, i en samlet indgang til Odenses frivillige sociale tilbud.
Som et apropos til Socialkompasset så vi også et portræt af Røde Kors Q Net, der er et frivilligt socialt efterværn til Voldsramte kvinder, der har været på Krisecenter.
Sidst i programmet finder du et Poetry Slam af Lasse Nyholm Jensen. Et slam om en katastrofal fremtids dystopi, Kaffen der dyrkes på bjergskrænter højt oppe, engang uddør pga. klimaforandringerne.
Frivillige fællesskaber på socialkompas.dk Kan også ses på lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se socialkompas på https://odense.socialkompas.dk/
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Frivillige fællesskaber på socialkompas.dk

Frivillig Velfærd Mistrivsel Landsbyliv.

Frivillig Velfærd Mistrivsel Landsbyliv.
TV Udsyn har i denne udgave talt med Rådet for Socialt Udsatte om en udvikling, hvor flere og flere velfærds-opgaver, især dem der gælder de socialt svageste, overlades til private og frivillige hjælpeorganisationer.
Der er også  reportage og debat om hvorvidt den stigende mistrivsel blandt børn og unge, handler om mangel på robusthed og en mere ”psykologiseret” tilgang til udfordringer.
Og så viser vi i den mere opløftende kategori en lille dokumentar og fællesskaber i den lille landsby Åsum.
Sidst i programmet er der også en fri fortolkning af Ulige Numres ”Frit Land”.  

Frivillig Velfærd Mistrivsel Landsbyliv. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på: https://www.youtube.com/watch?v=EFa9NRBNOzA

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Frivillig Velfærd Mistrivsel Landsbyliv.

Unge mistrives Bedstemor passer Oldemor.

Unge mistrives Bedstemor passer Oldemor.
Studenterne drøner rundt i dyttende lastbiler og klokken har netop ringet ud til sommerferie for de danske folkeskoler. Men det ikke alle børn og unge, der kan puste ud og sænke skuldrene. Et stødt stigende antal oplever nemlig, at stres, ensomhed og ondt i maven er blevet en permanent del af deres hverdag.
Det anslås, at op imod en femtedel af alle danske børn og unge mistrives og har tegn på psykisk sygdom i deres opvækst, over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 24 år har et højt stressniveau og hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand, oplever at mistrives i deres hverdag.
Heldigvis har mistrivsel blandt de yngste fyldt en del i den offentlige debat, hvor også forklaringerne er mange. Særligt har et fokus på børn og unges (manglende robusthed) fået vind i sejlene – også fra politisk hold, hvor regeringen og ministre er optaget af at styrke de unges robusthed, som modsvar til deres mistrivsel.
Men er det virkelig så enkelt, at mistrivslen skyldes en hel generation af skrøbelige individer, eller handler det mere om de rammer og strukturer som samfundet tilbyder – også helt tidligt i livet? Netop det spørgsmål har vi stillet Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Bjørn Holstein, Teamleder ved Psykologteamet Odense, Thomas Stensgaard Skare, daglig leder af Samtalegrupper for Unge, Pia Christesen– og så selvfølgelig dem, det hele handler om, nemlig de unge selv.
Odense ser Rødt har i denne udgave også været til Velfærds politisk debat med overskriften ”Skal Bedstemor passe Oldemor. En debat der handler om civilsamfundets stigende rolle i løsning af kernevelfærdsydelser, som er udsat for både trængte kommunale økonomier, men også mangel på nok uddannet arbejdskraft.
Unge mistrives Bedstemor passer Oldemor. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=ToKmZnu__UY
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Unge mistrives Bedstemor passer Oldemor.

Generation med ekstra ondt i livet?

Generation med ekstra ondt i livet?
Studenterne drøner rundt i dyttende lastbiler og klokken har netop ringet ud til sommerferie for de danske folkeskoler. Men det ikke alle børn og unge, der kan puste ud og sænke skuldrene. Et stødt stigende antal oplever nemlig, at stres, ensomhed og ondt i maven er blevet en permanent del af deres hverdag.
Det anslås, at op imod en femtedel af alle danske børn og unge mistrives og har tegn på psykisk sygdom i deres opvækst, over halvdelen af unge kvinder mellem 16 og 24 år har et højt stressniveau og hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand, oplever at mistrives i deres hverdag.
Heldigvis har mistrivsel blandt de yngste fyldt en del i den offentlige debat, hvor også forklaringerne er mange. Særligt har et fokus på børn og unges (manglende robusthed) fået vind i sejlene – også fra politisk hold, hvor regeringen og ministre er optaget af at styrke de unges robusthed, som modsvar til deres mistrivsel.
Men er det virkelig så enkelt, at mistrivslen skyldes en hel generation af skrøbelige individer, eller handler det mere om de rammer og strukturer som samfundet tilbyder – også helt tidligt i livet? Netop det spørgsmål har vi stillet Professor ved Statens Institut for Folkesundhed, Bjørn Holstein, Teamleder ved Psykologteamet Odense, Thomas Stensgaard Skare, daglig leder af Samtalegrupper for Unge, Pia Christesen– og så selvfølgelig dem, det hele handler om, nemlig de unge selv.

Generation med ekstra ondt i livet? Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=z0602grKZKE

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Generation med ekstra ondt i livet?

Poetisk Halsbrækkende Sjovt.

Poetisk Halsbrækkende Sjovt.
Ny Cirkus Dynamo havde igen samlet internationale artister, lokale up coming og et veloplagt publikum til Cirkus Festival på Odense Havn. Vi var med hen over 4 dage, hvor det både var hylende sjovt, poetisk, imponerende halsbrækkende farligt, imens solen skinnede og den gode stemning varmede de mange scener indenfor og udenfor på Byens Ø.
TV Odense min By har også en reportage fra en lokal markering af FN’s Flygtninge Dag på et tidspunkt, hvor antallet af flygtninge fra krig, politisk undertrykkelse og naturkatastrofer passerer de 108 millioner.
Sidst i programmet skal vi møde Andreas, der som frivillig antidote aktivist er med til at redde liv, når han uddeler en meget enkel men også effektiv næsespray, der kan forhindre død eller livsvarige mén pga. en overdosis narkotika.
Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=ToKmZnu__UY
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Poetisk Halsbrækkende Sjovt.

Verdens Flygtninge i odenseansk sommeridyl.

Verdens Flygtninge i odenseansk sommeridyl.
Imens odenseanerne kunne nyde en varm og fredelig lørdag på plænerne i Munke Mose ved Odense Å, så havde aktivister fra lokale NGO’er stillet boder og skilte frem for at minde om at lige om lidt, så vil antallet af flygtninge fra krig, politisk undertrykkelse og naturkatastrofer passere de 108 millioner.
Vi var forbi med kamera, mikrofon og et par spørgsmål om hvorfor vi som et velstående dansk samfund, har haft så let ved at tage imod forholdsvis mange ukrainske flygtninge på en meget human og eksemplarisk måde. Imens der på den anden side fra et stort politisk flertal, er en evindelig kappestrid om hvem der kan føre den strammeste og mest inhumane udlændingepolitik overfor de grupper af flygtninge, der har en ikke-vestlig oprindelse.
Verdens Flygtninge i odenseansk sommeridyl. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=z0602grKZKE
Udgivet GLOBALT, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Verdens Flygtninge i odenseansk sommeridyl.

Hvem skal være Frivillig Ildsjæl Odense 2023.

Hvem skal være Frivillig Ildsjæl Odense 2023.
Social frivillig Ildsjæl 2023. Hvem skal have priserne som Odenses frivillige sociale ildsjæle i 2023. Odense Kommune har åbnet for at du allerede nu kan indstille din kandidat. Vi viser her en reportage om byens mangfoldige frivillige sociale tilbud, der måske kan inspirere dig til at gå ind på https://www.odense.dk/…/indstil-til-ildsjaelepriserne – og give dit bud hvem der skal hædres når der er Frivillig Galla den sidste fredag i september.
Hvem skal være Frivillig Ildsjæl Odense 2023. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvem skal være Frivillig Ildsjæl Odense 2023.

Uligeløn Klimaskuffelse Menneskerettigheder.

Uligeløn Klimaskuffelse Menneskerettigheder.
TV Udsyn har i denne udgave set på lokal grøn skuffelse over et konsensussøgende byråd, der har prioriteret hensyn til vor tids hellige ko ”Privatbilismen” højere end sine egne klimapolitiske ambitioner.
Der er også en reportage om pædagoger og sygeplejerskers forventninger til de politiske konklusioner på den aktuelle rapport fra regeringens Lønstruktur Komité om lønniveauer i den offentlige sektor. En rapport der fastslår kendt viden. At kvinde-løn stadig er uligeløn, der ikke motiverer unge til at tage uddannelse som lavtlønnet velfærdsarbejder.
Sidst i programmet tegner vi et portræt af en verdens mest succesfulde NGO’er Amnesty International, som i en årrække havde en særdeles aktiv og udadvendt lokal afdeling i Odense.
Uligeløn Klimaskuffelse Menneskerettigheder. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=4309JFKCQ8s
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Uligeløn Klimaskuffelse Menneskerettigheder.

Skuffelse over blå-tonet mobilitetsplan.

Skuffelse over blå-tonet mobilitetsplan.
Der kommer selvfølgelig debat når klimapolitisk hensyn kolliderer med vor tids hellige ko, privatbilen.
I Odense har oplægget til en grøn mobilitetsplan fået både de borgerlige partier og lokale handelsstandsforeninger til at råbe alarm og katastrofe, hvis ikke co2 forurenende benzin og dieselbiler kan køre og parkere frit alle steder i byen.
Vi har talt med Karsten Prinds der som aktiv beboer i Trafikgruppen i Skibhuskvarteret, havde set frem til en mere familie, børne og klimavenlig bydel, hvor man med ensretninger og fjernelse af kantstensparkering – også i sidegaderne, der i dag er tæt pakket med biler hele dagen – kunne fremme lysten til at gå, cykle eller bruge den kollektive transport.
Men da odenseansk byrådspolitik i årtier har været præget af et stort Socialdemokratiet, der som regel ønsker politisk bredde forlig med de borgerlige partier, så blev ideerne om benzin og dieselfri zoner droppet til fordel for hastighedsbegrænsninger ned til 20-30 km/t på hhv. gader i centrum, handelsgader som Skibhusvej, boligveje, skoleveje og større indfaldsveje, der endnu ikke er sat navn på. 
Skuffelse over blå-tonet mobilitetsplan. Kan også ses i lokal-tv Udsyn https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=ToKmZnu__UY
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Skuffelse over blå-tonet mobilitetsplan.