Dagpenge, Hærværk og Havneplan i Odense ser Rødt.

Dagpenge, hærværk og havneplan.

Dagpenge, Hærværk og Havneplan i Odense ser Rødt.
Fagbevægelsen mister stadig medlemmer. Ifølge en ny  rapport fra Københavns Universitet ca. 20% i løbet af de sidste 18 år. Èn forklaring er udhulingen af vores dagpengesystem, som mange anser for en af de vigtigste elementer i den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi har i denne udgave mødt en sæson-ledig gartner, nogle 3F forkvinder og den tidligere socialdemokratiske dagpenge-helt Jan Johansen.

Der er også aktuelle historier om politisk hærværk mod odenseansk antiracister, og en ny salgsaftale, hvor et flertal i Byrådet vil sælge store dele af Odense Havn til en jysk entreprenør.

Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med 5.marts.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Dagpenge, Hærværk og Havneplan i Odense ser Rødt.

Odense min By med 60’er fortællinger og debat om havnens fremtid.

Odense min By med 60’er fortællinger og debat om havnens fremtid.

Odense min By med 60’er fortællinger og debat om havnens fremtid.
Hvis du ikke fik set TV Odense min By i dit fjernsyn i ugen der gik, så kan du se programmet her.
Vi har husket på et større digitalt fortælleprojekt, med personlige beretninger fra et ganske særligt årti, dengang i 1960’erne.
Og så er der en længere reportage med debat og tilbageblik på de lokale politiske ambitioner om at udvikle Odense Havn til en ny bydel tæt på centrum.

se evt. også https://osrtv.dk/2014/11/12/dengang-i-60erne/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Odense min By med 60’er fortællinger og debat om havnens fremtid.

Odense Havn sælges til jysk entreprenør.

Odense Havn sælges til jysk entreprenør.

Odense Havn sælges til jysk entreprenør.
Odense Byråd har igennem 3 årtier haft en erklæret vision om at byens gamle udtjente industrihavn, skal udvikles til en ny og levende bydel tæt på centrum.
Men da meget af det der er sket indtil har været en slags slingrekurs, hvor forskellige private investorer, har fået frit spil til at bygge efter egne behov, så vil et flertal i det nuværende byråd prøve en ny model.

Vi var med da Borgmesteren, By og Kulturrådmanden sammen med entreprenør-virksomheden A. Enggård, præsenterede en større salgsaftale, hvor Odense Kommune sælger de fleste af sine resterende grunde på Havnen til én enkelt privat virksomhed, med nogle erklærede intentioner om at det kan medvirke til at den gamle udtjente industrihavn i årene frem udvikler sig til en ”attraktiv og levende” bydel hvor der bliver plads til kultur og fritidsliv og andet og mere end blot boligblokke af den slags, der er bygget mange af de senere år.
En aftale der nu er sat på byrådets dagsorden, allerede den 3.marts, hvor der forventes et flertal, for et samlet salg til A. Enggård, der så herfra sammen med Odense Kommune og en eventuel borgerinddragelse,  skal udforme en ny Bydels-udviklingsplan, der skal være styrende for den videre udvikling af en ny bydel. En længere proces ingen tør sætte tid på.

se evt. også https://osrtv.dk/2021/02/23/odense-havn-2025-soveby-levende-bydel-respekt-historien/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense Havn sælges til jysk entreprenør.

Anti-racister udsat for højreorienteret hærværk.

Anti-racister udsat for højreorienteret hærværk.
Netværket Racismefri By – Odense for mangfoldighed, havde brugt flere timer en søndag eftermiddag på at sætte mere end 100 plakater op for deres årlige markering af FN,s internationale anti-racisme dag.
Men allerede om aftenen kunne de konstatere, at samtlige plakater, systematisk, enten var revet ned eller over-sprayet med sort maling. Hærværk som de er overbevist om er blevet begået af nogle af de højreorienterede ofte racistiske aktivister, der for det meste trives i det skjulte og på internettet, men som også med jævne mellemrum, manifesterer sig med vold og hærværk mod medborgere, de ikke synes, der skal være plads til i det danske samfund.

Vi har mødt Mangfoldigheds-aktivisterne Lene Junker og Liv Krogshede, der nu må ud på en ny runde, med plakater om deres lokale markering af FN’s anti-racisme dag på Banegårdspladsen i Odense den 20.marts.

En markering, som de finder nødvendigt i et Danmark hvor det ikke kun har været en tiltagende ”dem og os” retorik, der har præget den offentlige og politiske debat. Men også en lang række værdi – og udlændinge-politiske beslutninger, der er blevet vedtaget af brede folketingsflertal, siden 2015, hvor DK fik en ny borgerlig regering, og Mette Frederiksen blev ny formand for Socialdemokratiet.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Anti-racister udsat for højreorienteret hærværk.

Odense Havn 2025? Soveby eller levende bydel med respekt for historien.

Odense Havn 2025? Soveby eller levende bydel med respekt for historien.
Hvad skal der ske med den del af Odense Havn der endnu ikke er plastret til med hvide betonklodser.
Rygter om et kommende salg af store dele af havnen til en jysk entreprenør, har genåbnet den offentlige debat om hvordan en ny bydel tæt på centrum skal udvikle sig i de kommende år.
En langvarig proces der startede for mere end 20 år siden, hvor der lokalpolitisk blev formuleret en målsætning om at den gamle udtjente industrihavn skulle udvikles til en levende bydel, hvor der også skulle være plads til at bevare noget af den kulturarv, der også er en del af Odenses historie.
En målsætning der igennem årene er blevet udvandet af manglende krav til de private investorer, der ville bygge nyt.

Men da der i 2018 blev begået nogle procedurefejl i forbindelse med nedrivnings-tilladelser af bevaringsværdige pakhuse og siloer, så åbnede der sig en offentlig og politisk debat om hvorvidt den gamle havn, skal rumme mere og andet end profitabelt byggeri til boliger i en ny soveby.

Vi har talt med Andreas Isager fra Byforeningen Odense, der drømmer om både kulturarv og kulturliv og så byrådsmedlemmerne Anders W. Berthelsen og Søren Freiesleben, der sidder idet politiske udvalg for By og Kulturforvaltningen, der står for de lokalplaner, der sætter rammer for bl.a. nyt på Havnen.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense Havn 2025? Soveby eller levende bydel med respekt for historien.

En bådflygtning krydser sit spor og andre gode historier fra en multietnisk bydel.

En bådflygtning krydser sit spor og andre gode historier fra en multietnisk bydel.
Det var et helt sort hvidt billede, hvor vi var i de hvide felter. Jeg troede ikke vi kunne tabe, fordi vi var de rigtige. Sådan fortalte bådflygtningen My, da vi fulgtes med ham tilbage i fodsporene, fra hans flugt fra Vietnam.
Vi mødte My, da vi i 0’erne skulle producere en række små dokumentarfilm til projektet Erindringens Træ i den multietniske bydel Vollsmose.

Og da vi også de senere år har fået fat i andre gode og positive historier fra en ellers udskældt og forkætret bydel, så har vi samlet nogle af dem i denne udgave af Udsyn, der bliver sendt på et tidspunkt, hvor partiet Venstre igen har fundet en anledning til at lange ud efter en populær prügelknappe.

Programmet kan også ses i dit TV Udsyn på kanal Fynboen til og med 27.februar.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til En bådflygtning krydser sit spor og andre gode historier fra en multietnisk bydel.

Jura og Borgerforslag mod nedrivninger.

Jura og Borgerforslag mod nedrivninger.
TV Odense ser Rødt har i denne udgave mødt nogle aktive Vollsmoseborgere, der kæmper mod nedrivninger og tvang-flytninger i en bydel, der er hårdt ramt af konsekvenserne i den omfattende Ghettolov.
Samtidig med at de er ved at forberede en række personlig sagsanlæg fra beboere, der ikke vil flytte, så ser de også lige nu frem til at Folketinget pga. af et Borgerforslag, skal genbehandle en lov, der dybest set er diskriminerende fordi den tager udgangspunkt i beboernes etniske oprindelse hvad enten de er født i Danmark eller ej.

Vi har også en reportage om et aktuelt, lokalt forslag fra Venstres Rådmand Christoffer Lilleholt, vil deportere Vollsmose borgere til andre kommuner. Et forslag der har mødt hård kritik fra flere sider i Odense.

Sidst i programmet viser vi en solskins-historie af den slags der forhåbentlig kommer flere af på den anden side af Coronaens restriktioner.

Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med den 26.februar.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Jura og Borgerforslag mod nedrivninger.

Ser Rødt på socialt udsatte på godt og ondt.

Ser Rødt på socialt udsatte på godt og ondt.
TV Odense ser Rødt har i denne udgave en reportage fra den sidste indendørsfodbold turnering, som Landsforeningen af Væresteder nåede at afholde inden Coronaen lukkede Danmark ned. En solskinshistorie, der handler om hvad idræt kan gøre, hvis livet er kørt af sporet.
Der er også en reportage om et nyt grønt valgforbund til byrådsvalget i Odense i november måned.
Og så har vi set på et overset problem, hvor udenlandske hjemløse er fanget i et socialpolitisk tomrum i et økonomisk ulige EU, hvor arbejdskraftens frie bevægelighed har været med at skabe en usynlig underklasse af østeuropæiske borgere, der søger arbejde i bl.a. Danmark og andre mere velstående medlemslande.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Ser Rødt på socialt udsatte på godt og ondt.

De skal helt ud af Odense!

De skal helt ud af Odense!
Venstre vil gerne demonstrere at de stadig efter Inger Støjbergs exit, står for en stram og hård udlændinge-politik.
Så nu foreslår rådmand Christoffer Lilleholt, at halvdelen af de beboere, der er dømt til at blive tvangs-flyttet fra Vollsmose, når deres boliger bliver revet ned, ikke skal tilbydes genhusning i Odense, men at de i stedet for skal flyttes til andre kommuner som Svendborg eller Fredericia.
Argumentet er at de ca. 380 børn fra Vollsmose, der i de kommende år kan få en bopæl i nye skoledistrikter i Odense kan være med til at skade sammenhængs-kraften på byens mere end 30 folkeskoler.

Forslaget der er i strid med nuværende boliglovgivning, har mødt kritik fra flere sider. Vi har talt med forslagsstilleren Christoffer Lilleholt. Hans politiske kollegaer Susanne Crawley og Reza Javid og så hhv. beboer i Vollsmose Rina Krøyer og tidligere lærer på den nu lukkede HC Andersen Skole, Line Mørk.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til De skal helt ud af Odense!

Hævndrab. Parcelhuskongen og andre lokale historier.

Hævndrab. Parcelhuskongen og andre lokale historier.
TV Odense min By har i denne lettere Coroana-ramte vinterferieudgave fundet 3 meget forskellige stykker lokalhistorie.
En fra den tyske besættelse hvor 4 unge odenseanske læger blev dræbt, som led i den kyniske terror, der fandt sted i den sidste del af en ellers ublodig besættelse.
En anden om ” Den gode kapitalist” Jens Preben Koch, manden der byggede parcelhus Danmark.
Og en 3de om antologien Vores Fyn, der fortæller gode personlige historier til et godt formål.

Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen til og med den 21.februar.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Hævndrab. Parcelhuskongen og andre lokale historier.