Klimakamp på flere fronter.

Klimakamp på flere fronter.
TV Udsyn har i denne udgaver set på flere nødvendige indsatser imod konsekvenserne af den globale opvarmning. Både den lokale målsætning om at Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030 og det teknologiske arbejde med at opfange og omdanne co2 til flydende klimavenligt brændstof til fly, skibe og tunge lastbiler.
Men også en længere reportage om det internationale politiske arbejde med at fremme en forståelse for at klimapolitik også er sikkerhedspolitik. Sidst i programmet kan man også møde en helt personlig indsats for et bæredygtigt liv i landsbyen Begejstringe.
Klimakamp på flere fronter. Er en af flere sommerferieudgaver af TV Udsyn, der kan ses på kanal Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Se også reportage om Cirkulær Økonomi på https://www.youtube.com/watch?v=OIMApoJZndQ&t=2s
Udgivet GLOBALT, LOKALT | Kommentarer lukket til Klimakamp på flere fronter.

Passion for musik i Odense min By.

Passion for musik i Odense min By.
TV Odense min By har i denne sommerferieudgave fundet 3 reportager med odenseanske kunstnere og kulturaktører, der på hver sin måde har en passion for musikken.
Vi møder sangskriver Jonathan Christensen, da han udgav EP’en ”Folk der følges” med en koncert på Dexter. Der er også en reportage om den lokale udgave af det særlige koncert koncept Sofar Sounds og et portræt af det lille odenseanske pladeselskab Celebration Records.
Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Passion for musik i Odense min By.

Får vi styr på CO2’en i tide.

Får vi styr på CO2’en i tide.
Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030. I 2030 skal Danmark have reduceret udslippet af sine drivhusgasser med 70%. Men fordi de politiske ledere i det meste af Verden igen og igen har ignoreret konsekvenserne af den globale opvarmning af frygt for at støde store erhvervsinteresser og befolkningernes middelklassedrøm, så er vi trods de store lokale og nationale ambitioner bagud på point i kampen mod klimaforandringerne.
Odense ser Rødt har med udgangspunkt i en aktuel partnerskabsaftale i Odense gjort en slags status på de igangsatte initiativer, hvor der både i Odense og på Christiansborg sættes stor lid til at det skal være nye teknologier, som bl.a. CO2 fangst og Power-X der skal redde vores kamp imod ophobning af drivhusgasser i atmosfæren.
Vi viser også en reportage om en syrisk flygtning, der den 30.juni fik medhold i en anke til Flygtningenævnet. Et medhold der betyder at hun ikke skal vælge mellem at blive nedbrudt på et udsigtsløst udrejsecenter eller at rejse tilbage til en voldelig velkomst hos diktatoren Assads regime.
Sidst i programmet finder du også et lille portræt af den odenseanske sangskriver Morten Christensen.
Får vi styr på CO2’en i tide. Kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Se evt. mere klimadebat på https://www.youtube.com/watch?v=T1sYRpppabQ&t=1748s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Får vi styr på CO2’en i tide.

Hjerteløs afvisning ankes til Flygtningenævn.

Hjerteløs afvisning ankes til Flygtningenævn.
Forestil at du sidder på et kvindekrisecenter fordi du er blevet skilt fra en voldelig mand. Imens du er der, kommer der et brev fra Udlændingestyrelsen, der beder dig forlade landet eller tage ophold på et udsigtsløst udrejsecenter. Begrundelsen er at du er blevet skilt fra din mand, som tilbage i 2015 fik bevilliget ophold og familiesammenføring, fordi han, men også du havde været i opposition, til den syriske diktator Assad, der er berygtet for at slå mere end hårdt ned på sine politiske modstandere.
Vi var med da netværket Racismefri By Odense, var på gaden for at gøre opmærksom på den syriske flygtning Samar Farra, der 30 juni har en ankesag til behandling i Flygtningenævnet. En ankesag der har stor betydning for den 45 årige kvinde, der pga. af den lange borgerkrig ikke har nogen familie tilbage i Syrien, hvor hun også med stor sandsynlighed ville blive mødt med de voldelige repressalier, som Assads sikkerhedsstyrker – ifølge Amnesty – udsætter de fleste hjemvendte flygtninge for.

Hjerteløs afvisning ankes til Flygtningenævn. Kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen. Se også https://osrtv.dk/2021/06/02/kold-beregning-sender-kvinder-boern-paa-udrejsecentre/ eller debat om forskel på flygtninge https://www.youtube.com/watch?v=0LqS_ImY8YE&t=1069s

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Hjerteløs afvisning ankes til Flygtningenævn.

Så tager vi cyklerne frem.

Så tager vi cyklerne frem.
Odense har en lang historie med cykler. Lige fra anlæg af den første cykelsti i 1898, tidlige verdensstjerner i banecykling, kvindefrigørelse og en overhaling af automobilen i flere omgange.
Vi har været med til åbning af Historiens Hus nye sommerudstilling og talt med stadsarkivar Johnny Wøllekær om særlige cykelskoler – og dragter til kvinder, der kunne konstatere at den lokale fabrik SCO allerede 1910 producerede lige mange herre og damecykler, imens byplanlæggere helt glemte at der også burde være en cykelsti, da de kørte Th.B. Thrigesgade tværs igennem Odense Centrum i starten af 70’erne.
Historiens Hus skriver selv at de har taget afsæt i Tour de Frances besøg på Fyn, men at ambitionen er at fortælle et stykke kulturhistorie set igennem et cykelhjul med mange op og nedture frem til nu, hvor den omstridte Thrigesgade er erstattet af en supercykelsti side om side med letbanen.
Udstillingen ”Så tager vi cyklerne frem” kan ses på Historien Hus på Klosterbakken, Odense til og med den 29.september.
Indslaget kan også ses i TV Odense min By på kanal Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/  hvor du også finder reportage om Odense som en sund og bæredygtig by https://www.youtube.com/watch?v=h7XVOBbAUeE&t=1s
Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Så tager vi cyklerne frem.

4 dages arbejdsuge. God ide. Måske.

4 dages arbejdsuge. God ide. Måske.
Odense Kommune kan blive en attraktiv arbejdsplads med øget trivsel og mental sundhed. Man kan forebygge stres og langtidssygemeldinger. Der vil også være en klimagevinst med mindre transport til og fra arbejde, imens medarbejderne får mere tid til et socialt liv uden for arbejdspladsen.
Den radikale rådkvinde Susanne Crawley har mange gode argumenter, når hun foreslår at Odense Kommune, som Fyns største arbejdsplads skal undersøge mulighederne og fordele ved en 4 dages arbejdsuge, hvor medarbejderne når mere og får fuld løn for en kort arbejdsuge.
Vi har også talt med HK’s Karina Jørgensen der som repræsentant for de administrative medarbejdere er positiv overfor ideen, imens Susanne Crawleys politiske kollegaer borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Brian Dybro er delte på en god ide, der ikke nødvendigvis kan tilpasses alle kommunale arbejdsopgaver.
4 dages arbejdsuge. God ide. Måske. Kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om trivsel i velfærdsjob på https://www.youtube.com/watch?v=3RE_6_gHDes&t=2s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til 4 dages arbejdsuge. God ide. Måske.

Verdens Flygtninge i dansk sommeridyl.

Verdens Flygtninge i dansk sommeridyl.
Imens odenseanerne kunne nyde en varm og fredelig lørdag i græsset og på vandet i Munke Mose ved Odense Å, så havde aktivister fra lokale NGO’er stillet boder og skilte frem for at minde om at lige om lidt, så vil antallet af flygtninge fra krig, politisk undertrykkelse og naturkatastrofer passere de 100 millioner.
Vi var forbi med kamera, mikrofon og et par spørgsmål om hvorfor vi som et velstående dansk samfund, har haft så let ved at tage imod forholdsvis mange ukrainske flygtninge på en meget human og eksemplarisk måde. Imens der på den anden side fra et stort politisk flertal, er en evindelig kappestrid om hvem der kan føre den strammeste og mest inhumane udlændingepolitik overfor de grupper af flygtninge, der har en ikke-vestlig oprindelse.
Verdens Flygtninge i dansk sommeridyl. Kan også ses i TV Odense min By på kanal Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se også reportage om traumatiserede flygtninge https://www.youtube.com/watch?v=NbfMqO1v3DM&t=349s
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Verdens Flygtninge i dansk sommeridyl.

Drømmende kunst hos Galschiøt.

Drømmende kunst hos Galschiøt.
Dømme Flyvning er den danske titel på en aktuel udstilling af den mexicanske billedkunstner Rey Morales, der i disse dage udstiller hos galleri Galschiøt i Næsby, Odense.
Rey der i flere omgange har arbejdet og udstillet hos Galschiøt, siden han tilbage i starten af 0’erne kom til Danmark som medlem af en teatertrup bestående af tidligere gadebørn, har i den aktuelle udstilling været inspireret af menneskets drøm om at flyve på flere planer.
Reys malerier er som meget andet sydamerikansk kunst præget af særligt fabulerende fortælletradition, men hvor mange billedkunstnere er gode til eller vægt på at knytte mange ord til deres kunst, så sparer Rey gerne på ordene. Udstillingen ”Drømme Flyvning” kan indtil videre ses på galleri Galschiøt til og med den 28.juni.
Drømmende kunst hos Galschiøt. Kan også ses i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Se tidligere indslag med Rey Morales på https://www.youtube.com/watch?v=OGbMmaRxlOc&t=2s
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Drømmende kunst hos Galschiøt.

Odense ser rødt på Kontanthjælps aftale oa. 19.juni 2022


Odense ser rødt på Kontanthjælps aftale, stram kommuneaftale og hjerteløs symbol politik.
Odense ser Rødt handler i denne udgave set på en Kontanthjælpsaftale hvor ”Alle får lidt og ingen mister noget” Sådan lyder den korte forklaring på en politisk aftale om nye kontanthjælpsregler, hvor der på plussiden er sikret børnetillæg til 23.000 børn, tilskud til fritidsaktiviteter og medicin, samt en afklaringsgaranti til borgere med andre sociale problemer end ledighed.
Det er også en aftale, der afskaffer det omstridte kontanthjælpsloft, men fastholder de borgerliges særligt lave integrationsydelser og 225-timersreglen, der blev konstrueret for at ramme borgere med indvandrebaggrund. 
Og hvis man, som mange, havde forventning om at børnenes statsminister ville løfte alle børnefamilier op på den anden side af fattigdomsgrænsen, så er man som store NGO’er Red Barnet og Mødrehjælpen slemt skuffet over aftalen, hvor 45.000 børn stadig skal vokse op i fattige familier, selv om det er almen dokumenteret viden, hvor skadeligt det er for børns udvikling, at få budt ringere livschancer.
Imens det meste af det politiske Danmark har været til Folkemøde på Bornholm, så har Enhedslistens byrådsmedlem i Odense, Reza Javid, sagt ja til at stå på mål for en aftale, som hans parti har indgået sammen med Socialdemokratiet, SF og de Radikale.
Vi har også mødt borgmester Peter Rahbæk Juel, der giver bud hvad ”den strammeste økonomiaftale mellem KL og regeringen i årevis” betyder for de velfærdspolitiske prioriteringer i Odense de kommende år.
Sidst i programmet kan du møde 2 syriske familier der venter på skæbneafgørende ankesager i Flygtningenævnet.
Odense ser rødt på Kontanthjælps aftale, stram kommuneaftale og hjerteløs symbol politik. Kan også ses i TV Odense ser Rødt og Udsyn på kanal Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/
Se evt. også om de særligt lave integrationsydelser https://www.youtube.com/watch?v=3wH-j13qzfE&t=1s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense ser rødt på Kontanthjælps aftale oa. 19.juni 2022

Ofre for kynisk symbolpolitik.

Ofre for kynisk symbolpolitik.
En velfungerende odenseansk familie med 4 børn har nu i næsten et år ventet på en dato, på hvornår deres fremtid bliver afgjort ved en ankesag i Flygtningenævnet. Familien der flygtede fra den syriske borgerkrig, fordi moren var blevet fængslet og tortureret, fordi faren ikke ønskede at være soldat i diktatoren Assads hær.
De fik bevilliget ophold i Danmark tilbage i 2015, hvor de hurtigt faldt til i Odense hvor begge forældre fik arbejde imens børnene kom i uddannelse. Men da den nye socialdemokratiske regering efter valget 2019, ville demonstrere, deres nye stramme udlændingepolitik, ved bl.a. at iværksætte en genbehandling af midlertidige opholdstilladelser, til bl.a. syriske flygtninge, der stammer fra den del af Syrien, hvor diktatoren Assad stadig har magten, så sprang der i september 2021 en bombe i familien Al-Ahmads liv, da de modtog et brev fra Udlændingestyrelsen om at de enten skulle rejse tilbage til Syrien eller tage ophold på et udrejsecenter, senest den 23.oktober. Et ubærligt valg og en ubærlig afgørelse, som familien har anket til Flygtningenævnet, der nu næsten et år efter endnu ikke har sat dato på, hvornår deres sag bliver behandlet.
Ofre for kynisk symbolpolitik er optaget i samarbejde med Racismefri By Odense og den syriske forening FINJAN er også tænkt som en opfordring til 2 lokale markeringer af FN’s Internationale Flygtninge dag.
Festival for Verdens flygtninge i Munke Mose, Odense lørdag 18.juni kl.11-15 https://www.facebook.com/events/5135760506538158
Debat aften om verdens flygtninge i Kulturmaskinen, Odense mandag 20.juni kl.19-21 https://www.facebook.com/events/2928943847397230/

Se også https://osrtv.dk/2022/06/14/respekt-for-liv-eller-symbolpolitik-odense-ser-roedt/

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ofre for kynisk symbolpolitik.