Veganere Svin og Klimaet.

Veganere Svin og Klimaet.
Er det veganerne der har svaret på en bæredygtig fødevareproduktion, der tager hensyn til miljøet og klimaet?
TV Udsyn viser i denne udgave en reportage om vegansk fremgang på flere fronter. Du kan også møde Odenses nye klimarådmand Tim Vermund. Og så er der et afsnit fra en ny serie om hvordan EU håndterer FN’s 17 Verdensmål.
Sidst i programmet har vi fundet et af redaktørens ynglings videodigte – Postkort fra Sweet Home Chicago.
Veganere Svin og Klimaet kan også ses i dit TV Udsyn på kanal Fynboen.

Sendetider på: https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Veganere Svin og Klimaet.

Kvinder Dans Musik i Odense min By.

Kvinder Dans Musik i Odense min By.
Nyt fynsk danseinitiativ. Musikalsk netværk for kvinder og byvandring med kultur på.
TV Odense min By viser i denne lettere Corona ramte udgave en reportage om Det Fynske Dansekompagni. Vi har været til små intime koncerter på særlige lokationer med det musikalske netværk LunArs.
Og så kan man se eller gense teater Momentums Stedsans, der var en hyldest til det frivillige kulturliv i Odense.
Kvinder Dans Musik i TV Odense min By kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med 23.januar.  

Sendetider på: https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Kvinder Dans Musik i Odense min By.

Klar parat start. Igen, Igen.

Klar parat start. Igen, Igen.
Så er teater Momentum igen klar med håndsprit og afstandskrav til endnu en op-lukning efter Corona.
Lige nu præsenter de sammen med Ny Cirkus Dynamo, Reumert belønnet danseteater ”Plejer er Død – Samba”, inden man så allerede igen den 26.januar kan opleve Storytelling om Forbrydelse og Straf, og 1-2. februar Forumteater ”Hjemme Bedst” med 5240 Act Now, der har rødder i Vollsmose.
Klar Parat Start. Vi har talt med producent Jonas Smed Christensen om hvad næsten 2 år med ned – og oplukninger og diverse restriktioner har betydet for en kulturinstitution, der lever af at give publikum autentiske oplevelser med rigtig levende mennesker i samme rum.

Se også: https://osrtv.dk/2021/12/27/byrumskunst-og-politisk-teater-i-odense-min-by/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Klar parat start. Igen, Igen.

Fynsk Finsk CO2 Fangst. God dag for klimaet.

Fynsk Finsk CO2 Fangst. God dag for klimaet.
Kan man fange, lagre eller endnu bedre genanvende klimaskadelig co2 til flydende grønt brændstof? Ja siger forskere og teknologer.
Men kan det så også realiseres i en økonomisk bæredygtig produktion, der kan udnytte de teknologiske muligheder i stor skala? Det skal nu undersøges i et samarbejde mellem det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn og den finske energikoncern Fortum, der producerer fjernvarme til Nyborg Kommune.
Vi var med til pressemøde på Fynsværket mandag eftermiddag, hvor vi bl.a. talte med en mere end begejstret klimaminister Dan Jørgensen. Odenses nye klimarådmand Tim Vermund og en optimistisk direktør Jan Strømvig, der ser aftalen som en bunden opgave på et tidspunkt, hvor der ikke kun skal tages hensyn til en klimalov og lokale ambitioner om en klimaneutral kommune, men også den stigende globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer, der hverken bekymrer sig om Corona eller hockeystavs strategier.

Fynsk Finsk CO2 Fangst kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen

Se også: https://osrtv.dk/2022/01/15/ny-klimaraadmand-i-odense/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Fynsk Finsk CO2 Fangst. God dag for klimaet.

Ny Klimarådmand i Odense.

Ny Klimarådmand i Odense
Odense Kommune skal leve op til en politisk beslutning om at kommunen skal være co2 neutral i 2030.
Så nu er der efter byrådsvalget oprettet en ny selvstændig Klima og Miljøforvaltning, hvor socialdemokraten Tim Vermund bliver politisk ansvarlig Rådmand
Vi har mødt Tim Vermund der selv har co2 fangst på Fynskværket og en Grøn mobilitetsplan øverst på huskesedlen, hvor der også skal være plads til flere solcelleanlæg og muligheder for nye EL bil lade-standere, der i dag er alt for lidt af.

Se også: https://osrtv.dk/2021/10/01/klima-koereplan-mange-ord-faa-reduktioner/ og https://www.youtube.com/watch?v=O-04muCZZPM

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Ny Klimarådmand i Odense.

Mad og nok god mad til alle?

Mad og nok god mad til alle?
Kan der skabes en bæredygtigt produktion af mad, der både sikrer fødevaresikkerhed og passer på mennesket og naturen. Det er ambitionen hos EU kommissionen, der har sagt ja til at arbejde for FN’s 17 Verdensmål. Bl.a. det der handler om at afskaffe sult på vores fælles klode.
En ambition der i den virkelige verden også skal passe med de modstridende interesser, der i forvejen er i fællesskabets landbrugsstøtteordninger, klimapolitik, handelspolitik og udviklingsbistand.

Vi har mødt Tommy Dalgaard, der professor ved institut for Agro økologi ved Århus Universitet og talt med de danske EU-Parlamentsmedlemmer Christel Schaldemose- Socialdemokratiet, Nicolaj Willumsen – Enhedslisten og Asger Christensen – Venstre om hvorvidt EU Kommissionens mål har en chance i den realpolitisk virkelighed.
Programmet er en del af en tv-serie om hvordan EU prioriterer og arbejder med FN’s 17 verdensmål.

Se også https://osrtv.dk/2021/09/09/gris-paa-gaflen-landbrug-klima-balance/

Udgivet EU | Kommentarer lukket til Mad og nok god mad til alle?

Studenteroprør 22. Protest mod spredning af studiepladser.

Studenteroprør 22. Protest mod spredning af studiepladser.
En umiddelbar god ide. At brede dele af de videregående uddannelser ud til flere mindre byer, har mødt modstand fra flere sider. Bl.a. fra studerende der frygter nedskæringer når Undervisningsministeriet pålægger Universiteterne i de 4 største byer, København, Århus, Ålborg og Odense, at flytte hver 10ende af deres studiepladser ud til mindre byer.
Vi var med da Studenteroprøret 22 arrangerede protestsang på Flakhaven i Odense den 12.januar. Se også. https://osrtv.dk/2018/08/30/studerende-frygter-ny-finanslov/
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Studenteroprør 22. Protest mod spredning af studiepladser.

Grundlovsbrud Fattigdom Voldsramte Kvinder.


Grundlovsbrud Fattigdom Voldsramte Kvinder.
Er den særligt lave integrations-ydelse et brud på Grundloven. Kan der skabes social retfærdighed i et ulige EU, hvor 90 millioner lever under fattigdoms-grænsen. Røde Kors Q net har skabt et frivilligt efterværn for volds-ramte kvinder.
TV Udsyn har i denne udgave samlet 3 reportager fra dele af den socialpolitiske virkelighed i Danmark og Europa anno 2022
Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med 14.januar.

Se også: https://osrtv.dk/?s=ydelseskommission og https://www.youtube.com/watch?v=M8bU827mBTE&t=4s

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Grundlovsbrud Fattigdom Voldsramte Kvinder.

Talte Ords kunst i Odense min By.

Talte Ords kunst i Odense min By.
Det talte ords kunst har haft gode udfoldelsesmuligheder i Odense i flere år.
Og da vi under normale Corona-fri omstændigheder ville ha’ bragt en reportage fra weekendens planlagte fynske mesterskab i Poetry Slam, så har vi i denne udgave af TV Odense min By i stedet for remixet et par gode historier om foreningen PS Fyn og Odense Fortællekreds.
PS Fyn har siden slutningen af 0’erne ihærdigt og sikkert skabt en scene for litteraturens kampsport, Poetry Slam. En scene hvor selv den mest poesi forskrækkede kan finde en åbning til glæde over ordets kunst.
Odense Fortællekreds opstod i 90’erne hvor nogle lokale skuespillere genopdagede den magi, der også kan findes i den mundtlige fortælling. Og vi har med afsæt i en E-Bog af forfatteren Pia Sigmund tegnet et slags portræt af fortællekredsen, der stadig leverer langtidsholdbare mundtlige historier selv om det ikke er i samme organiserede rammer som de første år.
Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med 16.januar. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Talte Ords kunst i Odense min By.

Ser rødt på Dagpenge og Klimaplaner.

Ser rødt på Dagpenge og klimaplaner.
Skal et nedslidt dagpengesystem opgraderes i 2022 og kommer Odense i gang med sin ambitiøse plan om at være klima neutral i 2030
TV Odense ser Rødt har i denne udgave set på Fagbevægelsens Hovedorganisation udspil til en forbedring af dagpengesystemet og de satser, der er sakket bagud den almindelige lønudvikling i flere år. Et udspil der har mødt kritik hos bl.a. lokale 3F afdelinger og Enhedslisten, fordi der flere lønmodtagergrupper, der ikke vil få gavn af det.
Der er også en reportage fra byrådsvalgkampen i november, hvor Den Grønne Studenterbevægelse inviterede til debat om Odense Byråds ambitiøse plan om at kommunen skal være klima neutral i 2030. En plan hvor kontroversielle og svære elementer handler om co2 fangst på Fynsværket og emissions frie zoner, hvor der ikke må køre benzin og diesel biler.
Ser rødt på dagpenge og klimaplaner kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med 7.januar.

Se også: https://osrtv.dk/2021/10/01/klima-koereplan-mange-ord-faa-reduktioner/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Ser rødt på Dagpenge og Klimaplaner.