Farvel Gerda En Ildsjæl takker af. Da Gerda Madsen forlod arbejdsmarkedet valgt hun at blive frivillig i Røde Kors. I 2014 sagde hun ja til at blive formand for den lokale afdeling i Odense. Men nu et godt stykke inde i sit pensionistliv har hun valgt at takke af efter lang og tro tjeneste. Vi var med til Gerdas afskedsreception og talte med hende om en lokal afdeling, der i dag er en social virksomhed med 800 frivillige, 4 genbrugsbutikker og tæt på 30 sociale tilbud. Men også de frivilliges stigende rolle i løsning af velfærdspolitiske opgaver i et velstående samfund. Farvel Gerda En Ildsjæl takker af. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=zCMc9MD3EP8&t=169s
UdgivetSOCIALT|Kommentarer lukket til Farvel Gerda En Ildsjæl takker af.
Skal tage os mere af hinanden. Citatet kommer fra Marianne Kragmann, der som leder af café Paraplyen i Odense har været med til at iværksætte såkaldte ”Social Drive Outs” siden 2020. Et initiativ der startede da Coronaen også lukkede sociale caféer og væresteder, og KFUM’s Sociale Arbejde fik den ide, at så kunne de tage ud og stille sig til rådighed med kaffe, mad og en snak på græsplænerne i bl.a. almennyttige boligområder. Og da KFUM’s Sociale arbejde, har et erklæret formål om at hjælpe mennesker i udsatte livssituationer, hvad enten det handler om misbrug, psykisk sårbarhed, fattigdom eller ensomhed, så har ideen med ”Social Drive Outs” udviklet sig til flere forskellige former. Odense ser Rødt har f.eks. været med til opstart af en ny ”café Hjerterum” i Munkebo og på hjemmebesøg i Odense, hvor bl.a. Gerner og Karsten har svært ved selv at komme udenfor egen dør. Paraplyen har også startet en samtaleklub for kvinder i Vollsmose og ugentlig besøg, hos de grønlændere, som samles i Kongens Have. ” Der jo ikke nogen, der dør af sult i det her land, men du kan langsomt dø inde i dit hjerte af mangel på kontakt” siger Marianne Kragmann.
TV Odense min By har også en reportage om Næstehjælperne, der kalder sig selv et netværk for protest og hjælp til selvhjælp blandt Reformramte. ”Hvis ikke Næstehjælperne var til, så skulle vi være ude og samle flasker”. ”Mad. Det er alle de gule priser. Dem jagter man”. Sådan lød nogen af udsagnene da vi besøgte Næstehjælperne gratis genbrugsbutik i Odense.
Hård Ghettolov Nye Børnehuse i Vollsmose. Der er taget første spadestik til 3 nye Børnehuse på en tidligere folkeskole i Vollsmose. En handling der er en konsekvens af ghettoloven fra 2018. En lov der satte særlige regler for almennyttige boligområder med et flertal af beboere, der har en ”ikke-vestlig oprindelse”. I loven fra 2018 stod der bla. at der i 2030 ikke må være mere end 40% almene lejligheder i de boligområder, som blevet stemplet som ”hård ghetto” ud fra målinger på gennemsnitindkomst, uddannelsesniveau, beskæftigelse og domme for kriminalitet. Noget der f.eks. har ført til at der i Vollsmose skal rives 1000 boliger ned. Imens ca. 3000 beboere skal tvangsflyttes. I dag er loven blevet skærpet på socialdemokratisk initiativ, sådan at de kan signalere en hård og stram udlændingepolitik. Så nu lyder målsætningen at der i 2030 kun må være en andel på max. 30% af beboere med en ”ikke-vestlig” oprindelse i 62 såkaldte forebyggelsesområder. Vi har talt med boligsocial forsker Gunvor Christensen og en række lokale aktører om hvorvidt det er en hensigtsmæssig måde at drive socialt arbejde i udsatte boligområder. TV Udsyn viser også et afsnit i vores serie om EU’s håndtering af FN’s 17 verdensmål. I denne udgave handler det om hvorvidt ”EU kører grønt nok i tide”. Hård Ghettolov Nye Børnehuse i Vollsmose. Bliver også vist i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=MzdV-BpFTME&t=1029s
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Hård Ghettolov Nye Børnehuse i Vollsmose.
Vinterhjælp til udsatte børnefamilier. Kriserne kradser og selv om inflationen er bremset op, så er priserne ikke faldet. Og da høje priser på basale udgifter rammer hårdest hos dem, der i forvejen har mindst. Så har Røde Kors, Danmark igen i år tilbudt akut vinterhjælp til de allerfattigste børnefamilier. Initiativet kommer på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt de børnefamilier, der i forvejen bruger nogle af Røde Kors sociale aktiviteter. En undersøgelse der påviser markante afsavn. Bl.a. at 66% ikke har råd til det nødvendige tøj og fodtøj til børnene. At 24% springer nødvendige måltider over. Og at 16% fravælger at købe lægeordineret medicin. Vi har talt med national chef, Marie-Louise Gotholdt, der fortæller at hjælpen, der består af et engangsbeløb på 1000 kroner er finansieret af midler fra Socialministeriet og 15.juni fonden. Og at hjælpen kan søges af børnefamilier med mindst 1 hjemmeboende barn på så længe at der stadig er nogle af de i alt 16.000 gavekort tilbage. Vinterhjælp til Udsatte Børnefamilier. Bliver også vist i lokal-tv. Se mere på https://osrtv.dk/2023/03/01/fattighjaelp-overlades-til-ngoer-odense-ser-roedt/ eller https://www.youtube.com/watch?v=MGFXXAqDod0&t=1s
UdgivetSOCIALT|Kommentarer lukket til Vinterhjælp til Udsatte Børnefamilier.
3 nye Børnehuse i Vollsmose. Imens beboere er blevet tvangsflyttet, boliger revet og skoler lukket, så er der planlagt 3 nye moderne børnehuse, der hvor HC Andersen skolen lå. Vi var med da borgmester Peter Rahbæk Juel, rådkvinde Susanne Crawley og rådmand Søren Windell, sammen med lokale børnehavebørn tog de første alternative spadestik til de nye daginstitutioner. Børnehus der hver især skal rumme 100 børnehave og vuggestuebørn, som skal have en hverdag i fysiske rammer, der er bygget efter temaerne, kultur, natur, science og bevægelse. De nye børnehuse der forventes færdige i 2026, er blot et af flere led i den Vollsmose plan, som et enigt byråd vedtog i 2018. 3 nye Børnehuse i Vollsmose. Bliver også vist i lokal-tv Se mere på https://osrtv.dk/2024/02/15/fattigroeve-taet-paa-kanten-odense-ser-roedt/ eller https://www.youtube.com/watch?v=U1ZwyoD07WQ
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til 3 nye Børnehuse i Vollsmose.
CivilXpressen Mere synlighed til Frivillige. CivilXpressen.dk er et nyt net medie, der vil sætte fokus på den store mangfoldighed af frivilligt socialt arbejde, der bl.a. findes i Odense. CivilXpressen er startet på initiativ af Odense ser Rødt, der jævnt hen over årene har dækket området. Men da de frivillige, de senere år har fået en større plads i et velstående samfund, hvor et flertal af de politiske beslutningstagere nedprioriterer velfærd til svageste. Så har vi tænkt at det kan være på sin plads med mere opmærksomhed til små og store frivillige hjælpeorganisationer. Vi har talt med journalist Nanna Wulff-Andersen og redaktør Niller Madsen der i 2023 fik 300.000 i etableringstilskud fra Medienævnets Innovationspulje. CivilXpressen startede op i juni 2023 med artikler om hhv. ”Stop Spild Lokalt”, der flere gange om ugen indsamler og uddeler gratis fødevarer fra deres Madspildsbutik i Bolbro. Der var også en historie om ”Samaritanen” Andreas Stache, der færdes blandt odenseanske misbrugere for at uddele såkaldte ”antidote” sæt – en lille næsespray, der kan redde liv, hvis nogen har taget en overdosis af et narkotisk stof. Og så var der også i opstarten en introduktion til et nyt Social Kompas, hvor Frivilligcenteret i samarbejde med kommunen, introducerede en ny digital portal med overblik på mere end 350 frivillige sociale tilbud. CivilXpressen har også haft historier om den årlige ”March mod Ensomhed” – åbning af Kirkens Korshærs nye Varmestue i Bolbro – Noget om de mange ”Spis sammen mod ensomhed” arrangementer og de private hjælpeorganisationers uddeling af julehjælp til fattige børnefamilier. Men også en del artikler om Civilsamfundets rolle i et Velstående samfund, hvor et flertal af de politiske beslutningstagere nedprioriterer velfærd til svageste. En debat der sjældent får plads i de store mainstream medier. CivilXpressen Mere synlighed til Frivillige. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=8mejiHHZd0Y
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til CivilXpressen Mere synlighed til Frivillige.
250 kilo Lego til Børnepsykiatrien. Hvad gør man hvis der ikke er resurser til at fundraise i en økonomisk trængt psykiatrisk afdeling? I Odense kan man tage et kig ud i en mangfoldighed af frivillige sociale foreninger og ildsjæle, og måske få øje på David Lind Nordby. Det gjorde Børne og Ungdomspsykiatrien i Syddanmark, da de stod og manglede Lego til at skabe adspredelser og aflede tunge tanker hos deres unge patienter. Vi var med da David mandag formiddag kunne aflevere 250 kilo brugt Lego, som han havde indsamlet efter et opslag på hans facebook profil. TV Odense min By tegner også et portræt at et andet større, ældre og veletableret stykke frivilligt socialt arbejde. Børns Voksenvenner, der er et tilbud til enlige forældre og børn, som savner den far eller mor der har meldt fra. Sidst i programmet introducerer vi en guide til det frivillige Odense. Frivilligcentret har taget initiativ til et digitalt Socialkompas, hvor man burde kunne finde det meste af hvad der findes at frivillige sociale tilbud i Odense. 250 kilo Lego til Børnepsykiatrien. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=8mejiHHZd0Y&t=1597s
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til 250 kilo Lego til Børnepsykiatrien.
Social Drive Out til Udsatte odenseanere. Odense ser Rødt har i denne udgave besøgt café Paraplyen og KFUM’s Social drive Out til udsatte borgere i Odense. Det startede under Coronaen, hvor KFUM måtte lukke deres caféer pga. smittefaren. I stedet tog de ud til såkaldt udsatte almennyttige boligområder og stillede sig op på græsplænerne med mad og tid til en snak med beboere, der følte sig isolerede under nedlukningen. I dag 2024, praktiserer de 4 forskellige slags Social Drive Out, der udover en personlig rute til borgere, der af forskellige årsager sjældent kommer ud. Så har de også et ugentlig besøg med mad til de udsatte især grønlændere, der holder til i Kongens Have. Men også en samtalecafé med ikke oprindelig danske kvinder i Fyrreparken i Vollsmose, og en opstart af en ugentlig café dag i Munkebo. Du kan også se en reportage fra en foredragsaften om den historiske baggrund for den voldsomme konflikt i Gaza. Vi var med og talte bl.a. med Nidal Abu Arif, dansk-palæstinensisk journalist der er født og opvokset i Gaza, hvor han som barn under den første Intifada i 1987 oplevede israelsk militærs brutale reaktion på børn der kastede med sten. Nidal startede sit oplæg med et uddrag af et digt om at mange palæstinensere er ”ramt af et uhelbredeligt håb”. Et håb han lærte at kende, da den israelske besættelsesmagt i forlængelse af Intifadaen håndhævede et udgangsforbud hen over 6 år. Social Drive Out til Udsatte odenseanere. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=_vnodABeoWs
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Social Drive Out til Udsatte odenseanere.
Hjemløse i Socialpolitisk Tomrum. TV Udsyn har i denne udgave besøgt KFUM’s Social drive Out til udsatte borgere i Odense. Du kan også se en reportage om hvordan illegale hjemløse EU borgere ender i et socialpolitisk tomrum på gaden i Odense og Danmark. I vores serie om EU og FN’s Verdensmål ser vi på betydningen af en nødvendig Cirkulær Økonomi i kampen mod den globale opvarmning og de truende klimaforandringer. Sidst i programmet viser vi et videodigt om pletterne i vores liv. Hjemløse i Socialpolitisk Tomrum. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=_vnodABeoWs
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Hjemløse i Socialpolitisk Tomrum.
Ældrereform uden Penge Fleksjobsucces på Plejehjem. TV Udsyn har i denne udgave nogle lokale kommentarer til regeringens kommende Ældrereform. Kommentarer der kort kan sammenfattes til. Send flere penge. Vær opmærksom på hvor meget tid, der i dag bruges på at løse sundhedsfaglige opgave til ældre der er demente eller kronisk syge på flere måder. Eller at de mange store ord om mere frihed og selvbestemmelse kræver mere tid, der vil komme til at koste flere penge end den ene milliard, som i 2027 kan fordeles mellem landets 98 kommuner. Vi har talt med SF’s ældrerådmand i Odense, Brian Dybro. Faglig sekretær i FOA, Christina Bank og Torben Østergård fra Ældrerådet i Odense. Du kan også se en lokal solskinshistorie fra Herluf Trolle Plejecenter, hvor man med stor succes har ansat flere fleksjobbere til at varetage de opgaver, som det social og sundhedsfaglige personale ikke kan nå. Sidst i programmet ser vi frem mod Europaparlamentsvalget med et afsnit i vores serie om DK i EU gennem 50 år. Et medlemskab og et forhold der har præget af mange danske forbehold. Allersidst kan du møde den odenseanske musiker og sangskriver Morten Christensen, Ældrereform uden Penge Fleksjobsucces på Plejehjem. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=EUA8JBA62Qg&t=408s
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Ældrereform uden Penge Fleksjobsucces på Plejehjem.