Kategori arkiver: SOCIALT

Behandler Odense sine socialt udsatte godt nok?

Behandler Odense sine socialt udsatte godt nok?

Behandler Odense sine socialt udsatte godt nok?  Odenses socialt udsatte misbrugere borgere lever i forvejen et marginaliseret liv på kanten i et hårdt miljø. Og med de seneste fortællinger om en forråelse af narkomarkedet og lukning af ellers velfungerende behandlingstilbud, er der så brug for at gøre noget mere for denne gruppe borgere?

Vi har frem mod byrådsvalget i Odense den 16.november bedt kandidater fra de partier, der sidder i byrådet svare på vigtige spørgsmål om byens og borgernes vel, de næste 4 år.

I det her indslag, om hvordan de hjemløse, social udsatte misbrugere skal prioriteres efter valget.

Se også: https://osrtv.dk/2020/03/06/maaske-godt-nyt-projekt-husvild/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Behandler Odense sine socialt udsatte godt nok?

Pædagoger stadig alene med store børne-grupper.

Pædagoger stadig alene med store børne-grupper.

Store grupper af små vuggestue og børnehavebørn oplever stadig at være overladt til sig selv, når blot én voksen er alene med hhv. 8-9 vuggestuebørn eller 16-17 børnehavebørn i nogle af de odenseanske og danske daginstitutioner.

De bekymrende tal om hvor mange små børn, der er overladt til en enkelt voksen, fremgår af en såkaldt ”vilkårsundersøgelse”, der netop er offentliggjort af pædagogernes fagforening BUPL, der har gennemført en spørgeskema undersøgelse, hvor 23.000 pædagoger og ledere i 14.600 daginstitutioner i landets 98 kommuner har svaret på spørgsmål om den pædagogiske kvalitet i de kommunale pasningstilbud.

Vi har talt med BUPL’s formand Rikke Hunsdahl, Socialdemokratiets Tim Vermund og byrådskandidat for Enhedslisten Thomas Graven om hvorvidt det er noget,  der kan ændres i en realpolitiks virkelighed i Odense Kommune, hvor der også er udfordringer med andre velfærdsydelser i både folkeskolen og ældreplejen.

Se også https://osrtv.dk/2020/11/12/positive-erfaringer-tid-plads-vores-boern-viser-vejen-frem/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Pædagoger stadig alene med store børne-grupper.

Værdig Ældre pleje i Odense. Er det muligt?

Værdig Ældre pleje i Odense. Er det muligt?

Kan vi få en bedre ældrepleje i Odense Kommune. Hvad er ikke godt nok i dag og hvad kan gøres bedre. Det var de overordnede spørgsmål da Ældresagen havde inviteret til valgmøde med de fleste af de politiske partier, der stiller op til byrådsvalget i Odense i november måned.
Vi var med på sidelinjen for at spørge om den aktuelle beslutning om 93 millioner til 200 nye medarbejdere i hhv. hjemmehjælpen og plejecentrene kan løfte en spareramt velfærdsydelse til et anstændigt niveau.

Og nok så vigtigt om det kan lykkes at få nok uddannet personale til et område, hvor der allerede nu men også i årene frem er mangel på uddannet arbejdskraft i et fag, der som andre traditionelle kvindefag, værdi sættes under gennemsnittet på det danske arbejdsmarked.

I Odense vil antallet af borgere over 80 år stige med tæt på 50% de næste 10 år og på Fyn forudser FOA, at der om 5 år i 2026 vil mangle 3600 uddannede sosu assistenter – og hjælpere, hvis man vil opretholde det nuværende service niveau, så på en eller måde skal der ske noget for sikre personale nok.

Se også: https://osrtv.dk/2019/06/28/sosu-soeges/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Værdig Ældre pleje i Odense. Er det muligt?

Hvor var de handicappede. Er forråelsen på vej tilbage?

Hvor var de handicappede. Er forråelsen på vej tilbage?

De handicappede, psykisk og fysisk udviklingshæmmede medborgere, deres pårørende og organisationer føler ofte at de er nederst i det velfærdspolitiske hierarki.
En følelse der blev underbygget, da der aktuelt blev indgået en budgetaftale i Odense Byråd den 17.september. En aftale hvor der var ekstra driftsmidler til hhv. folkeskolen og især ældreplejen. Men ikke i første omgang noget til handicap området.

Vi har talt med hhv. Jon Boje Jensen og Ib Poulsen, der i flere år har været aktive i den lokale afdeling af handicaporganisationen LEV, hvor de oplever at den forråelse der fandt sted dengang handicap området blev varetaget af Åndssvageforsorgen, nu har fundet nye udtryk overfor de udviklingshæmmede, der på den ene side har fået ligeværdige borgerrettigheder. Men fordi de er udviklingshæmmede, ikke har de samme muligheder som andre, hvis de ikke får den nødvendige støtte til at have et liv, som de fleste.

Se også:https://osrtv.dk/2020/02/07/aandssvag-ikke-forraaelsen-igen/
eller: https://osrtv.dk/2021/08/19/skal-handicappede-have-vaerdigt-liv/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvor var de handicappede. Er forråelsen på vej tilbage?

Handicap festival i Munkebo.

Handicap festival i Munkebo.

Mange har sukket efter fest og festival efter lang, lang tids Corona. Også handicappede medborgere, der måske har været blandt de grupper, der i perioder har været mest isoleret.
Vi var med da AOF center Odense og Fyn sammen med Kerteminde Kommunes Handicap afdeling havde inviteret kommunens handicappede medborgere til en glad fredag eftermiddag med masser af musik med bl.a. John Mogensen Jam og det helt lokale band, Paletbanden.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicap festival i Munkebo.

Jobudspil med symbolpolitiske undertoner.

Jobudspil med symbolpolitiske undertoner.

”Danmark kan mere 1” er overskriften på et såkaldt  reformudspil, hvor regeringen vil få flere i arbejde. Helt præcist de 10.500 der har fået glæde af samme pensionsordning som Arne fra Nordjylland.

Et reformudspil der vil indføre en ny ”arbejdslogik”, hvor der både er plads de efterhånden rituelle udlændingepolitiske signalværdier med tvangsaktivering af især indvandrerkvinder 37 timer om ugen, men også en gammel borgerlig traver om de forkælede studerende, der nu skal have en lavere dimittend sats efter endt uddannelse. Noget der så kan være med til at finansiere en længe efterspurgt forhøjelse af de almindelige dagpenge. Dog kun de første 3 måneder, og kun til ledige, der har været i fuld beskæftigelse 2 ud af de sidste 3 år.
Et udspil der lægger op til en ny socialdemokratisk reformvals med de borgerlige.

Vi har talt med nogle af de lokale politikere der skal være med til at føre aktiveringsdelen ud i den kommunale virkelighed, hhv. SF rådmand Brian Dybro og byrådsmedlemmerne Cæcilie Crawley, S den konservative Tommy Hummelmose og Enhedslistens Reza Javid.

Men også Charlotte Vintzents, 3F GOPS og Hans Messerschmidt fra Magistrenes A-kasse.

Se også: https://osrtv.dk/2021/06/05/ydelseskommission-fodrer-hunden-egen-hale/

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Jobudspil med symbolpolitiske undertoner.

Fællesskaber mod Ensomhed.

Fællesskaber mod Ensomhed.

Kongespil og Mindfulness i Kongens Have. En spejdertur i skoven eller med rickshaw rundt i centrum. Australsk Fodbold i Bolbro eller Stand Up Padle på Kanalen. Der er mange slags medicin mod ensomhed. Ensomhed er i mange tilfælde en følelse, der kan opstå i forskellige livssituationer. Men hvis følelsen af ensomhed bider sig fast og bliver ved i længere tid kan den blive en ond cirkel, der både begrænser og hæmmer i en sådan grad at den ikke bare foringer ens livskvalitet, men også kan få helbredsmæssige konsekvenser.

Så nu har Center for Mental Sundhed i samarbejde med 21 odenseanske foreninger arrangeret en lang række forskellige aktiviteter med overskriften Fællesskabsstafetten. Et projekt med en ambition om at inspirere medborgere der ikke så tit kommer ud til at få øje på nogen af de mange muligheder, der er i en by med et rigt foreningsliv.

Se også: https://osrtv.dk/2016/04/28/danmark-spiser-sammen-ensomhed/

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Fællesskaber mod Ensomhed.

Red et Liv. Tag et Antidote kursus.

Red et Liv. Tag et Antidote kursus.

Kolde tal siger at flere danskere dør efter en overdosis af et illegalt stof, end der er borgere, som bliver dræbt i trafikken. Og da det som regel rammer socialt udsatte misbrugere, så har Odense Kommunes Behandlingscenter nu etableret et samarbejde med frivillige forening Antidote Danmark, der arbejder for at udbrede kendskabet til, hvordan man kan redde en stofmisbruger, der får en overdosis.

Vi var med da Behandlingscenter Odense sammen med Antidote Danmark markerede den internationale overdosis dag ved at afholde kursus for socialrådmand Brian Dybro og centerets ansatte.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Red et Liv. Tag et Antidote kursus.

Skal handicappede have et værdigt liv?

Skal handicappede have et værdigt liv?

Retssikkerhed. Nattevagter. Bofællesskaber. Godt nok uddannet personale. Kvalificeret sagsbehandling. Mulighed for et godt liv.
Der var mange emner i spil, da den lokale afdeling af LEV, der er en interesseorganisation for borgere med et udviklings-handicap og deres pårørende, havde inviteret til et tidligt og alternativt valgmøde i Eventyrhaven, Odense.

Der er valg til Odense Byråd i november, og LEV havde inviteret samtlige opstillede partier til at give et bud på deres politiske visioner for handicap området.

Vi var med på sidelinjen for at blive lidt klogere på et kompliceret velfærdsområde, der ofte ender bagerst, når de lokale kommunale politikere, skal prioritere penge til hårdt trængte kernevelfærds-ydelser.

Se også: https://osrtv.dk/2020/02/07/aandssvag-ikke-forraaelsen-igen/

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Skal handicappede have et værdigt liv?

Grådig Bøf Kæde slæber 3F i retten.

Grådig Bøf Kæde slæber 3F i retten.

Først skulle medarbejderne acceptere en lønnedgang på 20 kroner i timen. Så blev alle de ansatte der var medlem af 3F afskediget og en 30 år gammel overenskomst med fagbevægelsen opsagt.
Men da 3F efterfølgende iværksætter en sympatikonflikt, så bliver det for meget for de ny ejere af familierestaurant kæden Jensens Bøfhus, der nu har slæbt 3F i Arbejdsretten med en påstand om at de har skadet virksomheden på en urimelig måde.

Vi var med da aktive fra flere fynske fagforbund var mødt op foran Jensens Bøfhus ved Skovsøen i Odense, hvor vi bl.a. talte med den nu fyrede TR Sinem Demir, der fortalte om hvordan, direktør Anders Nicolajsen havde taget tilløb til de nye tider med såkaldt ”gaslighting”, hvor han både udadtil og internt begyndte at tale værdien af tjenernes arbejde ned til et niveau, hvor de kunne manipuleres til at acceptere nye lavere lønninger.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Grådig Bøf Kæde slæber 3F i retten.