Kære Borgmester. Der er børn i din by der er bange.

Kære Borgmester. Der er børn i din by der er bange.

Hvorfor skal Danmark som det eneste land, sende krigs-flygtninge, børn, kvinder og mænd tilbage til et Syrien, hvor der stadig er krigshandlinger og diktatoren Assad stadig har magten i et regime, der er kendt for at bruge uhæmmet vold og tortur imod sine borgere?

Det har en række fynboer spurgt sig selv om og sendt et åbent brev til de socialdemokratiske borgmestre i hhv. Odense og Svendborg. Et brev der sendt til det lokale bagland i et regeringsparti, der har lukket sig selv inde bag det udlændingepolitiske panser der er sat op omkring Christiansborg.

Vi har talt med odenseanerne Jens Galschiøt og Lene Junker og så gymnasielærer Pernille Laier Larsen, der i starten af 2021 blev orienteret om at en hendes søns klassekammerater ikke mere ville komme i skole, fordi han og  hans familie skulle hjemsendes til Syrien, fordi Flygtninge-nævnet og Udlændingestyrelsen havde vurderet, at sikkerheds-situationen i de regerings-kontrollerede områder i og omkring Damaskus er forbedret.

Se også https://osrtv.dk/2020/03/08/man-flygter-ikke-sjov/

Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Kære Borgmester. Der er børn i din by der er bange.

Udsyn fra en voldsom og uretfærdig verden.

Udsyn fra en voldsom og uretfærdig verden.

TV Udsyn handler i denne udgave om lokale odenseanske engagementer i noget af det der finder sted ude i en stor og voldsom uretfærdig verden.
Som en slags annonce for den årlige markering af FN’s internationale dag mod Racisme og fremmedhad viser vi en reportage fra en støttedemonstration for Black Life Matter.
Som et apropos til de demokratiske overgreb, som Kina begår i Hong Kong har vi fundet en reportage og en lidt ældre dokumentar fra 1997 om billedhugger Jens Galschiøts samarbejde med demokratibevægelsen i Hong Kong.

I starten af programmet finder du også et indslag om en række miljø NGO’ers kritik af regeringens klimapolitik.

Kan også ses i TV Udsyn på kanal Fynboen til og med 20.marts.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn fra en voldsom og uretfærdig verden.

Lyrik og poesi i en Corona tid.

Lyrik og poesi i en Corona tid.

Under normale omstændigheder ville vore lille hårdt arbejde tv redaktion i denne uge, have brugt en del af vores tid på at optage og videreformidle Odense Lyrik festival, der plejer at være et lyspunkt på den odenseanske kulturhimmel i marts måned.

Men da Coroanen er blevet et vilkår og det ene af vores programmer ”TV Odense min By” lider under mangel på levende kulturliv, så har vi med hjælp fra arkiverne klippet vores helt egen udgave Odense Lyrik 2021. God fornøjelse.

Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen til og med søndag 21.marts.

Se evt. også https://osrtv.dk/2020/03/23/poesi-sjaelen-krisetid/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Lyrik og poesi i en Corona tid.

De skal Spredes. Hegnspælene er sat!

De skal Spredes. Hegnspælene er sat!

Der var ikke megen lydhørhed, da de værdipolitiske krigere Alex Ahrendtsen, DF og Jane Heitmann, Venstre besøgte Solbakken, sammen med andre medlemmer af Folketingets boligudvalg. Så nu har SF’s Karsten Hønge forsøgt at få boligområdets dom som Hård Ghetto revurderet i et samråd med boligminister Kaare Dybvad.

Hvis du ikke fik set Odense ser Rødt i dit TV i uge 10, så kan du her se hvordan samrådet endte. Du kan også se en reportage om Enhedslisten forslag om at indføre en ”social fleksibel udlejning”, der skal forebygge flere ghetto-domme i odenseanske boligområder. Og så finder du sidst i programmet en kort udgave af vores indslag om en række miljø NGO’ers kritik af regeringens klimapolitiske nøl.

Se evt. også: https://osrtv.dk/2020/11/25/solbakken-koebt-solgt/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til De skal Spredes. Hegnspælene er sat!

Grandprix Nostalgi i Odense min By.

Grandprix Nostalgi i Odense min By.

TV Odense min By har i denne udgave fundet et par nostalgiske reportager fra nogle prisværdige, men oversete og måske glemte lokale sangskriver projekter iværksat af Betina Følleslev.
Det ene var et alternativt Melodi Grandprix afholdt på Dexter i 2014, hvor Odense var vært for det ”rigtige” nationale Grandprix.
Det andet var at nyfortolke gamle sange af Carl Nielsen i 2015, hvor man i Odense og andre steder fejrede 150 året for den  verdensberømte danske klassiske komponist, der også evnede at sætte musik til folkelige sange som Jens Vejmand, Solen er så Rød og Jeg ved en Lærkerede.

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Grandprix Nostalgi i Odense min By.

Virus kommer altid fra de fremmede. Nok en omgang til Vollsmose.

Virus kommer altid fra de fremmede. Nok en omgang til Vollsmose.

Virus kommer altid fra de fremmede. Nok en omgang til Vollsmose.
Det er nu et år siden at skiferieturister bragte de første tilfælde af Corona smitte til Danmark. Og i dag marts 2021 er de fleste blevet mere end trætte af de mange restriktioner, som smittefaren har udløst. Så da medier og politikere var gået i tomgang over flere ugers debat om hvornår der igen kan åbnes for skoleelever og frisører, så kom et højt antal registrerede smittede i den multietniske bydel Vollsmose, som en gave fra himlen. En opportun lejlighed til at bruge et velkendt mobbeoffer til at fremvise enten hård retorik og politisk mod til at ”slå hårdt ned” og tale om tvang-test og tvang-isolation.

Vi har talt med hhv. Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, Venstres rådmand Christoffer Lilleholt, en Vollsmoseborger og overlæge på indvandremedicinsk klinik OUH, Morten Sodemann om en turbulent uge, der måske kunne have været undgået, hvis der på et tidligere tidspunkt, var taget højde for hvordan en virus trives i tæt befolkede boligområder med særlige sociale udfordringer.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Virus kommer altid fra de fremmede. Nok en omgang til Vollsmose.

For Lidt. For Sent. Uambitiøst.

For Lidt. For Sent. Uambitiøst.

For Lidt. For Sent, og alt for uambitiøst.
Sådan lyder den korte version af Klimarådets første evaluering af den politiske indsats for at opfylde den danske Klimalovs krav om at Danmark skal reducere sine udledninger af drivhusgasser med 70% inden 2030. En indsats der indtil nu kun dækker 1/3 af det der skal opnås.
En vurdering der deles af Greenpeace, der sammen med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, Verdensnaturfonden, MS og andre i alt 14 miljøorganisationer, opfordrer regeringen til at genforhandle en række af de klimapolitiske aftaler der er indgået om hhv. energi og transportsektoren.

Vi har talt med hhv. Helene Hagel fra Greenpeace, Enhedslistens Peder Hvelplund og Socialdemokratiets nye klimaordfører, Bjørn Brandenborg.

Se også https://osrtv.dk/2021/01/26/inden-klimaet-gaar-amok-dk-eu-globaliseret-verden/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til For Lidt. For Sent. Uambitiøst.

Vildt år for ligestilling og kvindekamp.

Vildt år for ligestilling og kvindekamp.

Vildt år for ligestilling og kvindekamp.
Selv om fejringen af Kvindernes Kampdag den 8.marts, som så meget andet var ramt af Coronaens restriktioner, så var der også plads til opmuntrende nyt fra ligestillings-fronten, da AOF, Odense og Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fyn markerede kampdagen med en digitalt live-sending på internettet.
Line Gessø Hansen fra FH-Fyn fremhævede selvfølgelig den offentlighed der har været om de mange seksuelle krænkelser og overgreb, der har været et vilkår flere steder i mange år.  Men også en ny voldtægts-lovgivning. Opgør med social kontrol overfor indvandrerkvinder. Noget om ligeløn på et kønsopdelt arbejdsmarked og en måske kommende ny debat om feministisk økonomi.
Og så blev kvinders kamp for ligestilling også sat i perspektiv af forfatter Pia Fris Laneth, der bl.a. har brugt sin egen families historie til at fortælle om kvinders stilling i samfundet igennem et århundrede.

Vi var med på sidelinjen og har klippet en reportage om temaer, der også vil være aktuelle i de kommende år.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Vildt år for ligestilling og kvindekamp.

Kvindekamp i et år som aldrig før.

Kvindekamp i et år som aldrig før.

Kvindekamp i et år som aldrig før.
Sådan startede Line Gessø Hansen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fyn sin tale da AOF og FH-Fyn fejrede Kvindernes Kampdag den 8.marts med en digitalt live-sending på internettet.
Og det var IKKE Corona men en hel række ligestillings-debatter, der har været på dagordnen siden det sidst var den 8.marts.
Selvfølgelig det med de seksuelle krænkelser. Men også en ny voldtægts-lovgivning. Opgør med social kontrol overfor indvandrerkvinder. Noget om ligeløn og en ny debat om feministisk økonomi.

Og så blev kvinders kamp for ligestilling også sat i perspektiv af forfatter Pia Fris Laneth, der bl.a. har brugt sin egen families historie til at fortælle om kvinders stilling i samfundet igennem et århundrede.

Og da vi sjældent sender live, så har vi valgt at vise det hele her i en lettere redigeret udgave.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Kvindekamp i et år som aldrig før.

Kvinder og ligestilling i 2021?

Kvinder og ligestilling i 2021?

TV Udsyn har i anledning af 8.marts Kvindernes Kampdag samlet en række reportager om ligestillings-debat og kvindekamp i Danmark.
Er der stadig noget at kæmpe for? Ja masser, lød det da Dansk Kvindesamfund i Odense markerede 8.marts med et velbesøgt arrangement på Møntergården.
Lillys DK Historie. Pia Fris Laneth har skrevet en Familiekrønike om kvinders ligestilling i det 20.århundrede.
En lokal Slut Walk satte fokus på overgreb og hverdags-sexisme allerede inden Me Too ramte Danmark.
”Jeg betaler selv” var sloganet, da Bydels-søstre i Vollsmose, satte gang i 8.marts 2020, hvor der var fokus på indvandrerkvinders kamp for lige stilling.

Kan også ses i TV Udsyn på kanal Fynboen til og med 13.marts

 

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Kvinder og ligestilling i 2021?