Kategori arkiver: SOCIALT

Ny Ældrelov Store Ord Små Penge.

Ny Ældrelov Store Ord Små Penge.
Regeringen har nu præsenteret et oplæg til en ny ældrelov. En lov der skal være præget af en Helhedspleje med frihed, selvbestemmelse, lokal forankring og mindre bureaukrati. En lov der skal finansieres ved at landets 98 kommuner tilsammen vil modtage 1 milliard ekstra om året, når vi når frem til 2027. Et beløb som stort set alle, der skal være med til at føre ideerne ud i livet, er enige om er for lidt.
Odense ser Rødt  har bedt nogle af de lokale aktører, Ældrerådmand Brian Dybro, Torben Østergård Ældrerådet og Christina Bank FOA  – komme med nogle umiddelbare kommentarer til udspillet til en ny ældrelov.
Og apropos politiske prioriteringer til velfærd versus skattelettelser, så viser Odense ser Rødt også en reportage fra et debatmøde om alternativ feministisk økonomi.
Ny Ældrelov Store Ord Små Penge. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på. https://www.youtube.com/watch?v=EUA8JBA62Qg&t=97s

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ny Ældrelov Store Ord Små Penge.

Puff til de Gamle.

Puff til de Gamle.
Odenseanske skoleelever producerer video om farlige e-cigaretter. Puff Bars er et særligt kraftigt nikotin produkt, der med en farverig indpakning og forskellige søde smagsstoffer, som vandmelon, jordbæris, mango og cola, har en særlig appel til børn og unge.
Og selv om Puff Bars har været forbudt i Danmark siden 2022, så har de som andre forbudte produkter, fundet deres egen vej ud til bl.a. odenseanske skoleelever.
Men da det anslås at den udbredte brug af Puff Bars ikke er særlig kendt blandt elevernes forældre, så har Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune iværksat en oplysningskampagne, med titlen ’puff til de gamle’.
En kampagne hvor man har involveret eleverne i at producere nogle oplysningsvideoer om de stærkt vanedannende og potentielt sundhedsskadelige Puff-bars.
Vi var med da elever fra hhv. Munkebjerg Skolen, Risingskolen og Marie Jørgensens Skole blev præmieret for deres videoer. Vi har også besøgt 7.b på Seden skole og talt med Røgfrit Odense og rådkvinderne m/k Susanne Crawley og Tommy Hummelmose.
Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=V5-NWTClS2U

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Puff til de Gamle.

Hjemløse hurtigere i egen bolig.

Hjemløse hurtigere i egen bolig.
For de fleste af os, er det helt naturligt at være herre i eget hus, men for et menneske, der har levet et langt liv på gaden, er en bolig ikke altid lig med et blivende hjem. Hverdagsting, som at holde styr på økonomien, rydde op og handle ind kan være en udfordring og skal for mange læres på ny – og for nogle for første gang. Men i Odense kommune har man i flere år skabt positive resultater med en hjemløseindsats, der bygger Housing First metoden, som er en helhedsorienteret tilgang, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i et almindeligt byggeri og samtidig modtager bostøtte, tilrettelagt ud fra et individuelt behov. Og det er netop den indsats, der skal forbedres fra i år, hvor Odense intensiverer, når det handler om at hjælpe hjemløse borgere endnu hurtigere ud fra forsorgshjem og ind i egen bolig. Når Odense nu vil være hurtigere til at finde bolig til hjemløse borgere, som opholder sig på forsorgshjem og herberger, skyldes det blandt andet den nyeste hjemløsereform, der trådte i kraft sidste år og som medfører ændringer i reglerne for statslig refusion. På sigt vil det nemlig kun være muligt for kommunerne at modtage refusion fra staten for en borgers herbergsophold i max 90 dage. Vi har talt med Beskæftigelses- og Socialrådmand, Christoffer Lilleholt og afdelingsleder på Forsorgshjemmet St. Dannesbo, Søren Jespersen, om ændringerne. Og så hører vi i indslaget også fra dem, det hele handler om, nemlig hjemløse og tidligere hjemløse borgere, der alle har et bud på, hvad der skal til for at få et godt liv 📢

Hjemløse hurtigere i egen bolig. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=lV3J76z3C_k

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hjemløse hurtigere i egen bolig.

NGO melder Stadig fattigdom i 2024.

NGO melder Stadig fattigdom i 2024.
Da Odense ser Rødt besøgte den lokale madspildsbutik i Bolbro Lillejuleaften 2023, var der ca. 140, som en sen aften stod i kø for at få billig julemad. De frivillige holdt butikken åben i alle juledagene. Og da vi kom igen 2 uger inde i det nye år kunne de berette om en konstant stor interesse for at få del i gratis fødevarer, der ellers ville blive kasseret i de lokale supermarkeder. En tendens man også ser hos de ca. 60 andre ”Stop spild lokalt” butikker der er landet over.
Vi har klippet en reportage hvor vi udover et besøg i Bolbro, også ser på konsekvenserne af den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft i 2025. En reform der er en kombination af udlændinge politisk signalpolitik og borgerlig økonomisk tankegods om at lave ydelser og andre former for pres, er det bedste værktøj til at få borgere ud af ledighed og andre sociale problemer. En reform hvor partierne bag selv fremhæver at ca. 3000 ud af ca. 50.000 fattige børn kan blive løftet ud på den rigtige side af fattigdomsgrænsen – og at beskæftigelsesministeriet selv anslår at nye lavere ydelser og tvungen arbejdspligt tilsammen vil skabe et øget arbejdsudbud på hhv. 750 og 250 ekstra fuldtidsjob.
TV Odense ser Rødt ser også frem mod en bebudet Ældrelov, med et indslag fra en gruppe eksperters råd til Odense Kommune, om hvordan de måske kan håndtere den store velfærdspolitiske udfordring, når vi bliver flere ældre og plejekrævende borgere i de kommende år.
NGO melder Stadig fattigdom i 2024. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=VpYJwi8heHg&t=1459s
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til NGO melder Stadig fattigdom i 2024.

Jul med Ondt i Maven.

Det begynder allerede i oktober, når de første juleting kommer frem i butikkerne. Så får jeg ondt i maven ved tanken om hvordan det lige skal gå. Sådan siger en enlig mor på førtidspension, som nu sammen med tusindvis af andre danskere igen sætter ny rekord for ansøgninger om Julehjælp.
Vi har mødt nogle af de hjælpeorganisationer, der uddeler julehjælp, Frelsens Hær, Røde Kors og Dansk Folkehjælp for at finde en slags forklaring på hvorfor, der er brug for ”nødhjælp” i et af verdens rigeste lande.
Jul med ondt i Maven. Et aktuelt tal siger at 56.300 børn vokser børn vokser op på grænsen til fattigdom i Danmark. Og hos Mødrehjælpen hvor de i år har modtaget mere end 24.000 ansøgninger, har de i en rundspørge til deres familie-panel fået svar, hvor 89%, siger at de i høj grad eller i nogen grad bekymrer sig for, om der er råd til at holde jul. Halvdelen (53%) oplever, at deres børn også bekymrer sig om familiens økonomi op til jul.
Jul med Ondt i Maven. Bliver også vist i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=5fZxsmO0pIE
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Jul med Ondt i Maven.

Handicappris til Legehelt og Feriehjælper.

Handicappris til Legehelt og Feriehjælper.
Så har Odense Kommune og Handicaprådet igen uddelt anerkendende priser til frivillige ildsjæle, der gør en forskel og yder en ekstra indsats for medborgere med et handicap. I år gik initiativprisen til Cæcilie Nordstrøm, der udover sit daglige virke som legehelt blandt syge børn på OUH, også kommer og leger på Børnehusene Stjernen, der er et døgntilbud til børn og unge med svære psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Tilgængelighedsprisen som skal hædre nogen der har gjort en indsats, for at gøre det nemmere for borgere med et handicap, at deltage i samfundslivet, gik til Lene Hansen Vestfyns Ferieklub. Lene Hansen, der som frivillig feriehjælper er med til at løse flere af de opgaver, som ellers kan synes uoverskuelige, hvis man skal ud at rejse med et fysisk handicap.
Odense ser Rødt var med til prisuddelingen, hvor vi også talte med rådmand Brian Dybro, der ser de frivillige indsatser som ”uvurderlige” på handicapområdet, der traditionelt ligger nederst i det velfærdspolitiske hierarki.
Handicappris til Legehelt og Feriehjælper. Kan også ses i TV Odense min By. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=5fZxsmO0pIE
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicappris til Legehelt og Feriehjælper.

Hvordan ser fremtidens ældrepleje ud?

Hvordan ser fremtidens ældrepleje ud?
Det har et ekspertråd givet deres bud på, da de tirsdag den 22. november, på et pressemøde på Odense Rådhus, kunne præsentere en række anbefalinger til Odense kommune for fremtidens ældrepleje.
Netop behovet for et nyt blik på ældreområdet er akut. For alt imens vi bliver flere ældre, bliver der færre til at tage sig af dem. Odense kommune står, som resten af landets kommuner, over for massive udfordringer med rekruttering og fastholdelse af fagpersonale, både nu og i fremtiden. 
Derfor har politikerne udpeget et hold af eksperter, som har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Odenses ældrepleje kan se ud i fremtiden. Og det er blevet til intet mindre end 38 konkrete anbefalinger, der ligger op til store forandringer i ældreplejen. Eksperterne anbefaler blandt andet større fokus på velfærdsteknologi, mere inddragelse af civilsamfundet – og så en ny måde at organisere sig på – i små faste og selvstyrende tværfaglige teams. 
Vi var med på pressemødet, hvor vi talte med formand for ekspertrådet Pia Kürstein Kjellberg, Ældre- og Handicaprådmand Brian Dybro og Sosu-arbejderen Marie Maegaard.
 
Hvordan ser fremtidens ældrepleje ud? Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=VpQI9bpRLm8
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvordan ser fremtidens ældrepleje ud?

Klar til Hjerternes Fest?

Klar til Hjerternes Fest?
Så nærmer vi os igen december måned, hvor radioerne bliver fyldt med masser af julemusik imens, der for længst er pyntet op i indkøbscentre og butikker, som ser frem til årets travleste og mest givtige måned, når der skal handles ind til gaver og ekstraordinær mad i julen. En højtid der bliver mødt med en forventningens glæde hos mange børnefamilier. Men også en højtid, der skaber bekymring hos de, der i forvejen kæmper med at få små indkomster til at række i en tid med inflation og stigende priser. 
Så allerede nu i november har flere hjælpeorganisationer meldt ud at de igen i år forventer nye rekorder i antallet af ansøgninger til særlig julehjælp.
Se mere på CivilXpressen.dk https://www.civilxpressen.dk/fattige-boernefamilier-har-ikke-raad-til-at-holde-jul/
TV Odense min By har i denne udgave også besøgt en af Røde Kors mange genbrugsbutikker, hvor hjælpeorganisation har regnet sig frem til, at deres genbrugsvirksomhed også har en overraskende god klimaeffekt.
Du kan også se en reportage om hvordan Fjernvarme Fyn håndterer dit restaffald. Og så er der sidst i programmet et Poetry Slam om ulige forelskelse.
Klar til Hjerternes Fest? Kan også ses lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Klar til Hjerternes Fest?

Godt nyt til Odenses mindste børn.

Godt nyt til Odenses mindste børn.
Der kan komme en bonus med en pædagogiske aldersgrænse, når kommunerne, langt om længe den 1.januar 2024, skal indfase loven om minimumnormeringer i de danske daginstitutioner. Flere kommuner har i mange år justeret aldersgrænsen fra vuggestue til børnehave ud fra nogle økonomiske hensyn, når det har synes nødvendigt for at få budgetterne til at passe. Men da pengene til minimumsnormeringer frem over skal følge barnet. Sådan at der skal være 1 voksen til 3 vuggestuebørn i alderen 0-3 år og 1 voksen til 6 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Så betyder det, at der ikke længere er nogen besparelse at hente ved at sende børnene tidligere i børnehave. 
Vi har talt med børn, unge rådkvinde Susanne Crawley og BUPL’s Rikke Hunsdahl om, hvorfor det er vigtig for små børn, at de kan vente med at skifte til børnehave, når de bliver 3 år – og ikke som nu er 2 år og 10 måneder eller før, da de var 2 år og 6 måneder.
Godt nyt til Odenses mindste børn. Bliver også vist lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=6g-sdEbTLik
Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Godt nyt til Odenses mindste børn.

Frivillige Sociale Fællesskaber mod Ensomhed.

Frivillige Sociale Fællesskaber mod Ensomhed.
Ensomhedscharteret, Social Sundhed, Frivillig Centeret og et forskningsprojekt på OUH, benyttede ”Danmark Spiser Sammen ugen” til at række ud til borgere, der måske har svært ved at finde vej til de mange frivillige fællesskaber, der kan være med til at forebygge Ensomhed.  
Vi var med til arrangement i café Bronx i Bolbro, hvor vi også mødte forfatter Sarah Beck, der fortalte om hvordan hun selv har fået styr på den følelse af ensomhed, der havde plaget hende tidligere i hendes liv.
Frivillige Sociale Fællesskaber mod Ensomhed. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere om Bronx på https://www.youtube.com/watch?v=UYfTPVcxW0M
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Frivillige Sociale Fællesskaber mod Ensomhed.