Får Odense det bedste ud af sin kulturstøtte ?
Odense er i dag trods tidligere tiders dårlige rygte en by med et mangfoldigt udbud af kunst og kulturliv.
Odense er også en af de kommuner der målt pr. indbygger, bruger flest penge på at støtte det lokale kulturliv.
Men måske kan det blive endnu bedre. Det mener i hvert fald teaterleder hos Momentum, Marianne Klint der savner en mere faglig vurdering og evaluering af hvordan de offentlige kulturpenge bliver brugt.
Vi har mødt hhv. Marianne Klint, der synes at det er en opkvalificering at blive kigget på – og så det socialdemokratiske kulturudvalgsmedlem Anders W. Berthelsen, der grundliggende er tilfreds med det grundlag politikkerne har når de uddeler kulturpenge.
UdgivetKULTUR|Kommentarer lukket til Får Odense det bedste ud af sin kulturstøtte ?
Inden Klimaet går amok. DK og EU i en globaliseret Verden.
Imens store dele af Verdenssamfundet har det politiske og økonomiske fokus rettet mod Coronaens smittefare, så fortsætter den globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer.Klimaforandringer der ikke kun betyder mere ustadigt vejr med orkaner og skovbrande. Men også at store dele af kloden bliver ubeboelig, når verdenshavene stiger og ørkendannelser breder sig.
En udvikling der ifølge FN vil forårsage at omkring 200 millioner mennesker, vil komme til at leve som klimaflygtninge frem mod 2050.
En situation der vil skabe nye sikkerhedspolitiske udfordringer i en Verden, hvor de politiske ledere igen og igen prioriterer andre og mere akutte kriser.
Vi har klippet en debat dokumentar, hvor vi spørger om EU, vil være i stand til at genopfinde sin rolle som Verdens klimaførerhund inden klimaforandringerne kommer ud af kontrol.
Medvirkende er bl.a. tidligere klimakommissær Connie Hedegaard. Sebastian Mernild fra FN’s klimapanel. NGO’erne John Nordbo og Knud Vilby. Danske EU politikere, Christel Schaldemose, Socialdemokratiet. Søren Søndergård, Enhedslisten og Venstres Asger Christensen.
UdgivetEU|Kommentarer lukket til Inden Klimaet går amok. DK og EU i en globaliseret Verden.
Positive erfaringer med tid og plads til vores børn viser vejen frem.
Coronaens krav om små grupper i vores daginstitutioner og sociale normeringer i Odense viser at det giver mening at indføre de lovbestemte minimumsnormeringer, der lige nu er på vej ud i landets daginstitutioner, frem mod 2025. Men selvom det er sød musik i de flestes øre, så er vejen dertil er stadig lang, og i Odense kommune går det ikke så hurtigt, som pædagogernes fagforening, BUPL, kunne have ønsket sig.
At minimumsnormeringer er en rigtig god ide, har både forskning og erfaringer fra praksis gang på gang fastslået, for gode normeringer er altafgørende for børnenes udvikling. Og netop det, har de også erfaret i Børnehuset Hjertegården i Bolbro, hvor de, via en pulje til såkaldte sociale normeringer, målrettet daginstitutioner med mange udsatte børn, har kunne ansætte to ekstra pædagoger. Og her kan de se, at tættere kontakt mellem pædagoger og børn, betyder, at børnene klarer sig bedre.
Så selvom der kun er gode argumenter for minimumsnormeringer, bærer daginstitutionsområdet i Odense kommune stadig præg af adskillige års besparelser, og derfor skal vi heller ikke regne med at minimumsnormeringerne kommer før 2025.
Vi har mødt Forkvinde for BUPL Fyn, Rikke Hundsdahl og Børn- og Ungerådkvinde Susanne Crawley og Anja Krogh Rasmussen, der er daglig leder i Børnehuset Hjertegården i Bolbro til en snak om betydningen af minimumsnormeringer, og hvor vi er, på vejen dertil.
UdgivetPOLITISK, SOCIALT|Kommentarer lukket til Positive erfaringer med tid og plads til vores børn viser vejen frem.
Fjernvarme salget er aflyst. Men balladen om penge til velfærd fortsætter.
Sensommeren store drama i odenseansk lokalpolitik, salget af det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn er aflyst med udsigt til juridisk kamp om hvorvidt et salg vil være i strid med varmeforsyningslovens retningslinjer for forbrugerrettigheder.
Men tilbage står nu hvordan et delt byråd kan finde sammen om at finde penge til det som salget af fjernvarmen skulle bruges til. Det at finansiere en fælles aftale om at investere 1.8 milliard i renoveringer og udbygning af velfærdsinstitutionernes fysiske rammer frem mod 2030.
Vi var med til pressemødet hvor aflysningen af salget blev præsenteret af en skuffet borgmester og har senere talt med glade modstanderne af salget, om hvordan de nu kommer videre. Enten med fælles løsninger eller måske bare en tidlig start på valgkampen frem mod byrådsvalget i 2021.
UdgivetLOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Fjernvarme salget er aflyst. Men balladen om penge til velfærd fortsætter.
Aldrig mere en Krystalnat. Undgå fortidens galskab og elendighed.
De fleste danskere tager sandsynligvis afstand fra de rædsler og grusomheder, der blev begået imod jøder og andre ikke arier, da nazisterne havde magten i Tyskland.
Men historien har det med at gentage sig selv, så har netværket Racismefri By Odense for Mangfoldighed, siden 2015 arrangeret årlige markeringer af Krystalnatten den 9.november 1938, der var den dag hvor nazisterne for alvor indledte sine jødeforfølgelser. En markering der i dag bliver brugt til at sætte fokus på den stigmatisering af mindretal, der har fundet sted i takt med en tiltagende ”Dem og Os” debat, der de senere år også blev udtrykt i lovgivning, fordi et folketingsflertal har låst sig fast i en kappestrid om hvem, der kan føre den hårdeste og strammeste udlændingepolitik.
Vi var med da omkring 100 odenseanere trodsede november kulden for at mindes en begivenhed, der forhåbentlig ikke kommer til at finde sted i det Danmark vi kender.
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Aldrig mere en Krystalnat. Undgå fortidens galskab og elendighed.
Søstre mod Vold og Kontrol i samarbejde med Odense Kommune.
Der er kommet lokal politisk fokus på at hjælpe især kvinder, der udsættes for negativ social kontrol i lukkede miljøer. Men da det netop foregår i lukkede miljøer, så kræver det ofte også mere og andet end offentlige kommunale tilbud, hvis man vil nå de undertrykte, der gerne vil ud og videre med et frit og selvstændigt liv.
Vi var med da borgmesteren, socialrådmanden sammen med ildsjælen Kefa Abu Ras kunne præsentere en ny samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og den frivillige forening, Søstre mod Vold og Kontrol.
UdgivetSOCIALT|Kommentarer lukket til Søstre mod Vold og Kontrol i samarbejde med Odense Kommune.
Hjælp til hjælp hvor mennesker har mistet alt.
Dansk Flygtningehjælp ville under normale omstændigheder have afholdt, deres årlige landsindsamling søndag den 8.november. Men da Coronaen igen har fået fat, så har flygtningehjælpen som så mange andre valgt at erstatte den traditionelle ringen på dørene med en digital indsamling.
Men Corona eller ej så er Flygtningesituationen Globalt set i disse år den alvorligste siden 2.verdenskrig. De seneste tal fra FN, siger at der lige nu er omkring 80 millioner mennesker mest børn, der lever som flygtninge verden over. Og da dansk Flygtningehjælp er en af de store internationale hjælpeorganisationer, så er de også til stede i flere konfliktområder Verden over.
Vi har talt med den lokale af deling af Dansk Flygtningehjælp og fået nogle gode argumenter for hvorfor det er det er værd at støtte enten med 150 kroner på en sms til 1910 og teksten Flygt eller med et større beløb via hjemmesiden flygtning.dk
UdgivetGLOBALT|Kommentarer lukket til Hjælp til hjælp hvor mennesker har mistet alt.
Hård Ghetto dom truer endnu et odenseansk boligområde.
”Her er stille og roligt og trygt, folk flytter ikke herfra. Mange af mine naboer har boet her i 30-50 år og ville være kede af at forlade området. En ting er frivilligt, noget andet er når man er tvunget. Det er et område med 644 boliger, 386 af dem skal rives ned hvis vi følger hård ghetto kriterier. Det er ikke rimeligt”
Sådan sagde beboer Birte Ottesen, da vi var til pressemøde i det lille almennyttige boligområde, som de ovre på Christiansborg kalder Solbakken. Et boligområde, som med stor sandsynlighed igen er med når den omstridte ”ghettoliste” bliver offentliggjort den 1.december. Og fordi 8 ud af 1300 beboere tæller negativ på den forkerte side i en statistik, så vil Solbakken denne gang få en skærpet dom som ”Hård Ghetto”.
Så nu har borgmester Peter Rahbæk og socialrådmand Brian Dybro, sammen med de berørte boligselskaber, udarbejdet en udviklingsplan, hvor en kombination af forskellige boligpolitiske redskaber, skal redde det lille boligområde fra de samme konsekvenser, som man har dømt Vollsmose til.
Det spændende bliver så om det kan overbevise et flertal på Christiansborg, hvor den såkaldte Ghetto lovgivning, også er en del af den udlændingepolitiske værdikamp.
UdgivetPOLITISK, SOCIALT|Kommentarer lukket til Hård Ghetto dom truer endnu et odenseansk boligområde.
Vollsmose Boxing. Ildsjæle med sportslig og social succes.
Vollsmose Boxing der blev stiftet så sent som i 2015, kan allerede nu bryste sig af 12 danske mestre i ungdomsrækkerne og flere boksere, der er med når danske landshold deltager i internationale mesterskaber.
Men fordi klubben også har base i et boligområde, hvor mange familier er udenfor arbejdsmarkedet og udsigten til de forkerte rollemodeller, er lidt større ende andre steder i byen, så har Vollsmose Boxing også en ambition om at være en social faktor, der også kan skabe selvtillid og selvværd udenfor bokseringen.
Vi har besøgt klubben der bl.a. er hædret med Odense Kommunes Ildsjælepris for frivilligt socialt arbejde.
UdgivetOSRTV|Kommentarer lukket til Vollsmose Boxing. Ildsjæle med sportslig og social succes.
Hvor der Handles. Der spildes. DK og EU i en globaliseret verden.
Handelspolitik kan være et nyttigt politisk redskab. Og blandt mange europæiske politikere i mange partifarver trives der en drøm om, at en kombination af handelspolitik og udviklingsbistand, kan hæve både levestandarden og de demokratiske rettigheder i bl.a. Afrika i en sådan grad, at der ikke længere vil være ret mange fattige migranter, der søger ind over EU’s forjættede grænser.
Men da EU’s handelspolitik traditionelt siden fællesskabet start tilbage i 50’erne dybest set har handlet om at varetage egne interesser både indenfor og udenfor Europas grænser, så er der indtil videre langt igen før man kan se at de mange velmenende hensigtserklæringer, der bliver skrevet ind i handelsaftalerne har nogen reel betydning.
Vi har klippet en debat dokumentar hvor vi spørger om man reelt kan finde noget fair handelssamarbejde udover de i den store sammenhæng ganske få ”Fair Trade” produkter der findes på det globale marked.
Medvirkende er bl.a. Lektor i handelspolitik, Jens Ladefoged. Journalist og Afrikakender Knud Vilby og Nanna Langevad, NOAH. Derudover danske EU politikere Christel Schaldemose, Socialdemokratiet. Søren Søndergård, Enhedslisten og Venstres Asger Christensen.
UdgivetEU|Kommentarer lukket til Hvor der Handles. Der spildes. DK og EU i en globaliseret verden.