Lad Åløkke-skoven i fred.

Lad Åløkke-skoven i fred.
6 etager høje boligblokke lige i kanten af en 500 år gammel byskov.
Det bryder beboerne i Åløkkekvarteret i Odense sig ikke om.
Ejendomsselskabet, Olav de Linde der i Odense er mest kendt for sine nænsomme renoveringer af gamle erhvervsbygninger på Havnen og Thrigegrunden, har nu mødt modstand fra flere sider, når de vil bygge boligblokke helt tæt op af Åløkkeskoven, der er Odense største byskov. En skov der både bruges af mange borgere til fritid, rekreation og motion. Men også en skov der rummer et rigt dyreliv.

Vi har talt med Carsten Myhr fra Åløkkekvarterets Grundejerforening og Venstres by og kulturrådmand Christoffer Lilleholt om et byggeprojekt, der skal behandles i det politiske udvalg for by -og kulturforvaltningen, den 10. november.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Lad Åløkke-skoven i fred.

Veganer for livet, dyrene og kloden.

Veganer for livet, dyrene og kloden.
Regeringen har i sit seneste klimapolitiske udspil foreslået kødfrie dage i offentlige kantiner, og der er en stigende interesse for plantebaserede, veganske fødevarer i disse år.
Men selv om det giver mening både når det handler om sundhed, klimaforandringer og vores fælles miljø, så er der et stykke vej førend det veganske, vegetariske og kød fri slår igennem for alvor.

Vi har besøgt hhv. café Kosmos og pizza Delicato, der er de måske 2 eneste odenseanske restauranter, der har mere end en enkelt vegansk ret på menukortet. Og så har vi mødt Dansk Vegetarisk Forening, der arbejder for at også de store detailkæder for alvor tager de veganske produkter ind på hylderne, sådan at forbrugerne kan få et reelt valg, når de ønsker at være miljø og klimabevidste.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Veganer for livet, dyrene og kloden.

Det beskidte arbejde. Det får vi andre til.

Det beskidte arbejde. Det får vi andre til.
EU’s medlemslande har til alle tider haft svært ved at finde noget der ligner en fælles, solidariske asyl og flygtningepolitik. Og siden de interne aftaler brød endeligt sammen i 2015, så har man hhv. betalt politisk tvivlsomme regimer, som Tyrkiet og Libyen, for at holde asylsøgende flygtninge og migranter udenfor fællesskabets forjættede grænser og overladt de der er kommet indenfor, til at blive i overfyldte lejre på bl.a. små græske øer.

»Vi synes, at flygtninge og migranter skal håndteres i nærområdet. Vi er kede af det, hvis vi skal til at fordele dem mellem os i Europa. Vi tænker, at det kan betyde, at endnu flere vil rejse hertil. Så vi er nødt til at statuere et eksempel.” lød det fra Danmarks socialdemokratiske udviklings minister Rasmus Prehn, da Moria Lejren brændte ned i september måned.

Men nu lægger EU kommissionen op til en såkaldt Migrationspagt, hvor alle medlemslande på en eller anden måde skal bidrage til løsning af et problem der ikke bare lige går væk i en stor global verden, hvor der pt. anslås at være omkring 80 millioner kvinder, mænd og børn der lever som flygtninge.
Vi har talt med EU Parlamentsmedlemmer fra hhv. Venstre og Socialdemokratiet. Enhedslistens Søren Søndergaard, der tidligere har siddet i EU-parlamentet og så migrationsforsker Ninna Nyberg og Trine Christensen fra Amnesty International.

Udgivet EU, GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Det beskidte arbejde. Det får vi andre til.

Kampen om Fjernvarmen ikke slut endnu.

Kampen om Fjernvarmen ikke slut endnu.
En ny forening Fionia Fjernvarme, vil nu have en juridisk vurdering af de odenseanske fjernvarmeforbrugeres rettigheder inden at det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn sælges til Energi Fyn.
Salget af Fjernvarme Fyn og Fynsværket, er kommet i spil fordi Odense Kommune har brug for mange penge, når byens skoler, børnehaver, plejecentre og andre velfærdinstitutioner skal renoveres og udbygges i de kommende år.
Men da Fynsværket og en driftssikker og relativ billig fjernvarme siden 1950’erne har haft en særlig plads i den odenseanske selvforståelse, så har salget også aktiveret lokalpatriotiske følelser, og delt Byrådet, sådan et det kun er et snævert flertal, Socialdemokratiet, SF og de Radikale med 17 ud af 29 medlemmer, der ønsker at sælge Fjernvarme Fyn.

Vi var med da den nye forening Fionia Fjernvarme blev stiftet med et erklæret formål om hurtigst muligt at få 10.000 medlemmer, der måske kan være nok til at få prøvet betingelser for et salg ved en domstol.

Hvis du selv ønsker at blive medlem, så klik ind på  https://fioniafjernvarme.dk/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Kampen om Fjernvarmen ikke slut endnu.

Gadeteater mod Baltic Pipe.

Gadeteater mod Baltic Pipe.
Pas på, gør plads, gør plads. Sådan lød da klimaaktivister fra bl.a. den Grønne Studenterbevægelse og Extinction Rebellions opførte politisk gadeteater igennem Odense Centrum for at gøre opmærksom på det omfattende anlægsprojekt Baltic Pipe.
230 km Gasrør med co2 forurenende Norsk Naturgas på vej til Polen, tværs igennem fredet dansk natur, landbrugsarealer og anden privat ejendom, har på forunderlig vis kunne flyve under den offentlige, politiske radar siden det i 2017, med støtte fra EU blev besluttet i det, der dengang hed energi-, forsynings- og klimaministeriet, med Venstres Lars Christian Lilleholt for bordenden.

Baltic Pipe der starter i Blåbjerg ved Vesterhavet er allerede nu på vej over Fyn, og en måske sidste chance for at få det politisk behandlet i Folketinget, er at støtte det borgerforslag, hvor man frem til den 1.november kan skrive under på

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-04679

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Gadeteater mod Baltic Pipe.

DEM og OS sat i system.

DEM og OS sat i system.
Først pisser vi på dem. Så siger vi de lugter. Sådan lød det bl.a. da Racismefri By Odense og Bedsteforældre for Asyl afholdt en demonstration med overskriften ”Flygtninge liv er også vigtige”. En overskrift der ifølge arrangørerne dækker over at de sidste 20-30 års tiltagende ”dem og os” debat, nu er blevet omsat til både lov og praksis, hvor der ikke er nogen grænser når et folketingsflertal kappes om hvem der er bedst til at føre en ”stram, fast men fair udlændingepolitik”.

Vi var med på Flakhaven en lørdag eftermiddag, hvor der både blev talt om afvisning af uledsagede flygtningebørn, ghettolove baseret på etnicitet og at Danmark er det eneste land i Europa, er begyndt at sende flygtninge retur til syriske borgerkrig, hvor diktatoren Assad stadige sidder på magten.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til DEM og OS sat i system.

Vores Fyn. Gode historier til velgørende formål.

Vores Fyn. Gode historier til velgørende formål.
Forfatter og sangskriver Jørgen Nancke har for 3de år i træk taget initiativ til at udgive en antologi med titlen ”Vores Fyn”. En antologi hvor en række kendte og knap så kendte fynboer, bl.a. Anker Boye, Harske Hubbi, Roya Moore og Jens Galschiøt fortæller korte personlige historier fra flere hjørner af den fynske virkelighed.
En antologi hvor overskuddet igen i år til de frivillige sociale organisationer, der arbejder med støtte til social udsatte misbrugere, der lever deres liv på gaden.

Vi var med til udgivelsen i Galleri Galschiøt og talte med Jørgen Nancke, der siden de første udgivelser på forlaget Mellemgård, har været til at starte Mikroforlaget MUSE, hvor det har været nemmere at styre det egentlige formål, at samle penge ind til velgørende formål.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Vores Fyn. Gode historier til velgørende formål.

Exit hjælp til voldstruede udsatte misbrugere? Måske.

Exit hjælp til voldstruede udsatte misbrugere? Måske.
Socialt udsatte odenseanske misbrugere har længe været udsat for vold og afpresning fra byens kriminelle bander. Så nu har byrådet i forbindelse med årets budgetforlig prioriteret penge til en koordineret indsats mod banderne. Bl.a. til en slags exit program, der kan hjælpe udsatte misbrugere til en ny start i anden kommune.
Men da den nuværende lovgivning kun giver mulighed for akut hjælp til en truet hjemløs misbruger, ved at flytte vedkommende til et forsorgshjem et andet sted i landet. Så er der også brug for en ny og mere fleksibel lovgivning end tilfældet er i dag.

Vi var med da Social og indenrigsminister Astrid Kragh, havde haft møde med hhv. borgmester Peter Rahbæk Juel, socialrådmand Brian Dybro og ngo’erne Kirkens Korshær og projekt Husvild, for at diskutere, hvordan man bedst hjælper de socialt udsatte misbrugere, der igen og igen bliver udsat for trusler, vold og afpresning fra kriminelle bander.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Exit hjælp til voldstruede udsatte misbrugere? Måske.

Utålmodige grønne unge.

Utålmodige grønne unge.
Vi har ventet og ventet. Og nu skal vi igen vente. Men klimaet venter ikke.
Sådan lød det da utålmodige unge fra den grønne Studenterbevægelse var mødt op foran Rådhuset, da byrådet skulle foretage den formelle vedtagelse af de kommende års budgetter.
For en ting er at et stort folketingsflertal har vedtaget en ambitiøs klimalov, og et enigt byråd har erklæret at Odense skal være klima neutral i 2030. Noget andet er at de politiske ledere så igen, igen tøver med at sætte gang i det der virker hvis Odense og Danmark skal reducere sin udledning af co2 og andre drivhusgasser inden 2030.

”Vi kunne allerede nu gøre klar til el-bil lade standere i Odense, og indføre de grønne skatter alle eksperter er enige om vil det mest effektive klimapolitiske redskab” lød det fra en af de unge aktivister, som vi talte med.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Utålmodige grønne unge.

Red et liv. Bliv Antidote Frivillig.

Red et liv. Bliv Antidote Frivillig.
Kolde tal siger at flere danskere dør efter en overdosis af et illegalt stof, end der er borgere, som bliver dræbt i trafikken. Men da det som regel rammer socialt udsatte misbrugere, så er det en sundhedspolitisk udfordring, som primært bliver taget vare på af et stykke frivilligt socialt arbejde.
Vi var med da foreningen Antidote Danmark i samarbejde med projekt Husvild åbnede et nyt tilbud, hvor man som almindelig frivillig borger kan bruge en meget enkel førstehjælpsmetode til at redde et liv, hvis man møder en misbruger, der er ved at dø af en overdosis.

Antidote betyder modgift, som i dette tilfælde er i en næsespray, som man hver anden mandag i lige uger kan lære at bruge hos projekt Husvild, Nyborgvej 6 – inde i gården, 5000 Odense C. Se evt. mere på www.antidote.dk

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Red et liv. Bliv Antidote Frivillig.