Kontroversielle søstre bevarer tilskud.

Kontroversielle søstre bevarer tilskud.
Der er bred politisk opbakning til indsatser mod negativ social kontrol. Så derfor var der også masser af medvind og store forventninger til den nye frivillige forening ”Søstre mod vold og kontrol” da den med ildsjælen Kefa Abu Ras som frontfigur, blev stiftet i 2020, hvor Odense Byråd skulle tage stilling til række anbefalinger fra en ekspertgruppe, der blandt andet foreslog at inddrage civilsamfundet i de kommunale indsatser mod negativ social kontrol.
Men da en lokal aftale på 1.5 million, sammen med nogle nationale puljer på i alt 5.8 millioner gav foreningen råd til at lønne 3 fastansatte ledere med direktørtitler, så kom der gang i en række kritiske påstande fremsat på sociale medier. Påstande som den konservative Tommy Hummelmose, fik sat på byrådets dagsorden i flere omgange.
Og selv om der i foråret 2022 blev brugt omkring 700.000 kroner på en uvildig advokat undersøgelse, der i april, frikendte søstre ud fra et juridisk synspunkt, så foreningens kommunale tilskud endnu engang været til debat i byrådet, hvor de Konservative og Venstre kom i mindretal, da Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten valgte at holde fast i den oprindelige bevilling på 1.5 million, der var til og med 2023.
Vi har prøvet at tegne et rids af et uskønt forløb, der måske kunne have været undgået, hvis der fra starten havde været en klar forventnings afstemning imellem de frivillige og de kommunale indsatser mod et problem alle er enige der bør gøres noget ved.

Kontroversielle søstre bevarer tilskud. Kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen.https://osrtv.dk/sendetider/

Se også om baggrund på https://www.youtube.com/watch?v=EDgLd71vMew&t=1s

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Kontroversielle søstre bevarer tilskud.

Social Dumping på Fynsværket.

Social Dumping på Fynsværket.
På Fyn tjener en organiseret stilladsarbejder minimum 210 kroner i timen. På Fynsværket tilbyder en polsk underentreprenør sine stilladsarbejdere 75-95 kroner i timen. Selvfølgelig uden pension, overarbejde eller andre tillæg.
Vi var med da Stilladsklubben Fyn sammen med kollegaer fra resten af landet var mødt op for demonstrere imod en udnyttelse man finder på mange fynske og danske arbejdspladser, hvor en dansk virksomhed hyrer en entreprenør, der igen hyrer en underentreprenør – i dette tilfælde et polsk stilladsfirma – der ansætter udenlandske arbejdere på løn og arbejdsvilkår langt fra gældende overenskomster.
Vi talte også med den lokale afdeling af 3F Transport, der er parat til at varsle konflikt og faglig blokade af Fjernvarme Fyn, hvis ikke løn og arbejdsforhold, bliver bragt i orden på en kommunalt ejet virksomhed i en by hvor der er lokale aftaler om kædeansvar.
Social Dumping på Fynsværket bliver også vist i den næste udgave af TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/
Se også debat om social dumping i DK og EU på https://www.youtube.com/watch?v=FrFSzsJ33yY&t=1s
Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Social Dumping på Fynsværket.

Overvældende Letbane start i Odense min By.

Overvældende Letbane start i Odense min By.
Efter otte år og nogle milliarder kunne man vel godt lige prøve et par ture. Sådan lød da 10 årige Anders, sammen med tusindvis af andre odenseanere var med til åbning og gratis ture i den længe ventede Letbane i Odense.
Vi var med da de 2 første officielle Letbanetog kørte synkront ind på Albani Torv, for at fejre åbningen af det mest omdiskuterede anlægsprojekt i Odense i nyere tid.
Et anlægsprojekt der selvfølgelig har haft de obligatoriske forsinkelser, masser af byggerod, klager over plager, og lokal politisk debat for og imod. Men selv om ingen endnu kan forudse hvor populær Letbanen vil blive, så er den kommet for blive en del af byen mange år ud i en fremtid, hvor Odense, som resten af Danmark og for øvrigt resten af Verden, bliver nødt til at tænke i klimavenlige grønne transportformer, inden den globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer for alvor banker på døren.
Senere i denne udgave af TV Odense min By kan du også se et lokalhistorisk tilbageblik på den dag i juni 2014, hvor den omstridte motorgade Th.B. Thriges Gade blev lukket for gennemkørende trafik. En historie om gade, der delte byen i 2 på mere end 1 måde.
Overvældende Letbane start i TV Odense min By kan også ses på kanal Fynboen https://osrtv.dk/sendetider/ Se evt. også reportage om sund byplanlægning i Odense https://www.youtube.com/watch?v=h7XVOBbAUeE
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Overvældende Letbane start i Odense min By.

Anstændighed gælder ikke fattigrøve.

Anstændighed gælder ikke fattigrøve. Skal kontanthjælpsmodtagere, der uretmæssigt er blevet straffet med reduktioner i den månedlige ydelse, have pengene refunderet?  Nej siger et byrådsflertal i Odense.  Selv om Ankestyrelsen i en undersøgelse fra april måned har påvist fejl i 10 ud af 11 økonomiske sanktioner med kontanthjælpsmodtagere over 30 år, så holder et byrådsflertal fast at kommunen, i de aktuelle sager ikke forpligtiget til at betale pengene tilbage. Noget der har oprørt Enhedslistens Reza Javid, der mener at selv de svageste borgere har brug for god gammeldags borgerlig anstændighed og at kommunen har en moralsk forpligtigelse til at rette fejlene, selv om de ramte ikke selv har klaget til Ankestyrelsen.
Odense Kommune pålagde 2021 i alt 1704 job – og aktivitets parate kontanthjælpsmodtagere økonomiske sanktioner. Straffe der i de fleste tilfælde er udført af et såkaldt sanktionsteam, der ikke har nogen personlig kontakt til de berørte borgere.
Vi har talt med Reza Javid der foreslår at man foretager en straks tilbagebetaling til de 10 personer, som Ankestyrelsen har fundet fejlbehandlet. Primært fordi de ikke er oplyst om begrundelsen for straffen og muligheden for at anke afgørelsen.  Og at man erstatter det særlige sanktionsteam med resurser til de sagsbehandlere, der har den personlige kontakt med borgerne.

Anstændighed gælder ikke fattigrøve. Kan også ses i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/ Se også Fattig med fattig på https://www.youtube.com/watch?v=biV_GBPu6Co&t=1s

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Anstændighed gælder ikke fattigrøve.

Sund byplanlægning giver anerkendelse.

Sund byplanlægning giver Odense international anerkendelse. Kan man planlægge en by, der fremmer folkesundheden. Ja og hvis man skal tro en nylig rapport i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift ”The Lancet Global Health ” så er Odense blandt de 25 mest sunde og bæredygtige byer i hele Verden.
Noget der er bl.a. er opnået fordi et stort net af fritliggende cykel og gangstier kun til bløde trafikanter, der sammen med masser af små og store grønne områder og mange års lokalt fokus på at fremme lysten til at bruge cyklen frem for bilen, har gjort at en ellers udstrakt parcelhus kommune, har kunne placere sig godt i en opgørelse hvor der også lægges vægt på tæt byggeri og korte afstande til daglige gøremål og nødvendige faciliteter.
Vi var med da den gode nyhed blev præsenteret af by og kulturrådmand Søren Windell og sundhedsforsker Jasper Schipperijn, SDU, der sammen med byplanlægger Anette Kold, måske kan se frem til at Danmarks største provinsby, Odense kommer endnu længere frem på listen, når Letbanen og de omfattende fysiske forandringer i Centrum, skaber en mere tilgængelig by, hvor der stadig er tænkt på de grønne oaser og de bløde trafikanter.
Sund byplanlægning kan også ses Odense ser Rødt https://osrtv.dk/2022/05/20/forbehold-sund-by-gratis-mad-odense-ser-roedt/ Se også https://osrtv.dk/2019/05/06/hvordan-vi-bor-lever-byen/ og balladen om Gerthaminde på https://www.youtube.com/watch?v=A8W4J40aJ-c&t=1s
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Sund byplanlægning giver anerkendelse.

Udsatte Festival i Munke Mose.

Udsatte Festival i Munke Mose, der var arrangeret afSAND de hjemløse egen organisation sammen med Landsforeningen af Væresteder og avisen HUS Forbi, blev styret af ordkunstneren Per Vers, imens Gasolin Kim Larsen kopi bandet leverede baggrundsmusikken til aktiviteter, med mulighed for lidt af hvert – lige fra at skrive en drøm – til at vinde medaljer på sportspladsen – og deltage i en særlig omgang Musik Banko på en dag hvor det vigtigste var at komme ud og møde andre – efter en periode hvor de mange Corona restriktioner har fået nogen udsatte til at føle sig ekstra udsatte.

Udsatte Festival i Munke Mose,

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Udsatte Festival i Munke Mose.

Armene op i Evigglad.

Armene op i Evigglad.
Hvert 3de barn der starter i folkeskolen er ikke motorisk alderssvarende. Og da en masse forskning også viser at bevægelse gavner børns læring og trivsel, så giver det mere end god mening at tænke fysisk bevægelse ind i legene i de daginstitutioner, der i dag er en stor del af de fleste børns hverdag.
Vi var med da Børnehuset Evigglad i Vollsmose blev et DGI certificeret leg – og bevægelseshus, efter at pædagogerne havde deltaget i et kursusforløb om hvordan idræt og leg med bevægelse kan blive en integreret del af den pædagogiske praksis.
Armene op i Evigglad. Kan også ses i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Armene op i Evigglad.

Kærlighed er Kærlighed Det okay at være Queer.

Kærlighed er Kærlighed Det okay at være Queer.
Love is Love lød det da omkring 1000 odenseanere for andet år i træk deltog i Odense Pride, der vil sætte fokus på LGBTQ+ rettigheder og udfordringer i dagens Danmark.
Odense Pride, er ren forholdsvis ny og ung forening, der kalder sig selv for en politisk, men partipolitisk uafhængig forening, der bl.a. vil arbejde for at skabe rum til at folk kan udforske egen seksualitet og køn i trygge rammer året rundt. En hensigtserklæring der også har fundet vej til Odense Rådhus, hvor der dagen før Priden blev afholdt et såkaldt LGBTQ+-topmøde med fokus på Folkeskolen som en positiv medspiller og tryg ramme for børn og unges ændrede bevidsthed om køn, identitet og seksualitet.
Vi var med rundt på en mangfoldig tur gennem Odense Centrum og fik talt med nogle tilfredse arrangører og byens borgmester Peter Rahbæk Juel, der sammen med et byrådsflertal har et erklæret formål om formulere en LGBTQ+ politik der både retter sig mod byen og mod Odense Kommune som organisation.
Kærlighed er Kærlighed Det okay at være Queer. Kan også ses i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Se også reportage fra Priden i 2021 på https://www.youtube.com/watch?v=RDa2LQifx0w
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Kærlighed er Kærlighed Det okay at være Queer.

Endelig igen Havnekulturfestival i Odense.

Endelig igen Havnekulturfestival i Odense.
Så er der efter 2 år med Corona restriktioner og truende kommunale spareknive, igen Havnekulturfestival ud over hele Odense Havn i weekenden 27-29.maj.
Vi har været en tur rundt i arkiverne og klippet en slags annonce for en ganske særlig folkefest, hvor musik i flere genrer til folk i alle aldre, danner baggrunds-lyd til et mangfoldigt udbud af kultur – og foreningsliv i Odense. Tjek programmet på https://www.havnekulturfestival.dk/program og bemærk at det hele er med fri entré.
Endelig igen Havnekulturfestival i Odense bliver fulgt op med en senere reportage i TV Odense min By https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Endelig igen Havnekulturfestival i Odense.

Forbehold Sund By gratis mad til fattigrøve.

Forbehold Sund By gratis mad til fattigrøve.
Odense ser Rødt har i denne udgave været til lokal debat om JA eller NEJ til det danske EU forsvarsforbehold.
Vi har en solskinshistorie om at Odense – ifølge det anerkendte internationale tidsskrift The Lancet – er blandt de 25 mest sunde og bæredygtige byer i Verden.
Sidst i programmet besøger vi ”Stop spild lokalt, Odense” hvor de frivillige oplever en kæmpe stigning i efterspørgslen på den gratis overskudsmad, de hver dag deler ud til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, hjemløse og nu også ukrainske flygtninge.
Forbehold Sund By gratis mad til fattigrøve. Kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen. https://osrtv.dk/sendetider/ Se også https://www.youtube.com/watch?v=M8bU827mBTE&t=1s
Udgivet EU, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Forbehold Sund By gratis mad til fattigrøve.