De sagde nej, nej. Enhedslisten med i Odenses Budget 22.

De sagde nej, nej. Enhedslisten med i Odenses Budget 22.

Først sagde de fra – men nu vil de godt være med alligevel.
En skattestigning på 0,07% og 4½ million i et 13 milliarder stort budget, var det der skulle til for at Enhedslisten, som det sidste ud af byrådets 8 partier har tilsluttet sig årets budgetaftale for 2022 og årene frem.

Efter at Borgmesteren og 7 ud af 8 partier i Odense Byråd – den 17.september præsenterede en budgetaftale, hvor det især var var 200 nye stillinger i ældreplejen, der stod og blinkede – så kom der en uge efter en ekstra gave fra Christiansborg, da Odense kommune fik Ja til en ekstra skattestigning på 0,07%, der nu fuldender den såkaldte velfærdsprocent, som et snævert – ikke borgerligt – flertal vedtog tilbage i 2016.
Og da Enhedslisten var del af velfærdsprocent aftalen så har de nu kunne være med til at fordele ekstra 21.8 millioner til såkaldt kernevelfærd. Ekstra penge hvor 16 millioner skal bruges på inklusions opgaver i Folkeskolen – 1.5 million skal gå til en gæstekok ordning på plejecentrene – og for Enhedslisten nok så vigtigt 4.5 millioner ekstra til handicap området.
4.5 millioner hvoraf den ene skal gå til de 2 specialskoler Enghaveskolen og Nørrebjerg skolen – og de 3.5 skal fordeles efter samråd med de lokale handicap organisationer i starten af 2022.

Se også: https://osrtv.dk/2021/09/18/odense-budget-aeldre-bonus/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til De sagde nej, nej. Enhedslisten med i Odenses Budget 22.

Hvor var de handicappede. Er forråelsen på vej tilbage?

Hvor var de handicappede. Er forråelsen på vej tilbage?

De handicappede, psykisk og fysisk udviklingshæmmede medborgere, deres pårørende og organisationer føler ofte at de er nederst i det velfærdspolitiske hierarki.
En følelse der blev underbygget, da der aktuelt blev indgået en budgetaftale i Odense Byråd den 17.september. En aftale hvor der var ekstra driftsmidler til hhv. folkeskolen og især ældreplejen. Men ikke i første omgang noget til handicap området.

Vi har talt med hhv. Jon Boje Jensen og Ib Poulsen, der i flere år har været aktive i den lokale afdeling af handicaporganisationen LEV, hvor de oplever at den forråelse der fandt sted dengang handicap området blev varetaget af Åndssvageforsorgen, nu har fundet nye udtryk overfor de udviklingshæmmede, der på den ene side har fået ligeværdige borgerrettigheder. Men fordi de er udviklingshæmmede, ikke har de samme muligheder som andre, hvis de ikke får den nødvendige støtte til at have et liv, som de fleste.

Se også:https://osrtv.dk/2020/02/07/aandssvag-ikke-forraaelsen-igen/
eller: https://osrtv.dk/2021/08/19/skal-handicappede-have-vaerdigt-liv/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Hvor var de handicappede. Er forråelsen på vej tilbage?

Odense min By med kvinder, minder og en finger.

Odense min By med kvinder, minder og en finger.

TV Odense min By har i denne udgave været en tur på Tidens Samling, hvor den daglige leder Cæcilie Hage netop har rundet de 50. Vi har mødt kvinder der gør hinanden gode i det musikalske netværk LunArs.
Der er en reportage om en odenseansk finger til et københavnsk p-kælder projekt. Og så kan man sidst i programmet finde et gensyn med Odense Pride.

Kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen i denne uge.

Sendetider her på siden: https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Odense min By med kvinder, minder og en finger.

Fingeren til Q-Park. Red Dante.

Fingeren til Q-Park. Red Dante.

Der var en meget stor F… Finger, Indre Svinehunde og opera sang, da en større gruppe københavnere var samlet for at fernisere en fynsk skulptur af billedhugger Jens Galschiøt, der gerne vil støtte beboerne på den lille smukke  Dantes Plads, der er i fare for at blive overtaget af P-giganten Q-Park.

Beslutning om en p-kælder under Dantes Plads stammer fra et politisk forlig i Københavns Borgerrepræsentation helt tilbage i 2011 – et forlig som beboerne mener for længst er blevet overhalet af en ny trafik politisk virkelighed i København. Så derfor har de nu – tæt på kommunalvalget i november – valgt at involvere den fynske billedhugger Jens Galschiøt i et kunstnerisk opråb, hvor 700 året for pladsens Navne far den italienske digter – Dante Alighieri – der har skrevet sig ind i Verdens Litteraturen med ”Den guddommelige Komedie” om en episk rejse gennem Himmel, helvede og Skærsilden – kombineret med opsætningen af en skulptur, hvor Dante selv sammen med nogle svinehunde giver Fuck fingeren til Parkerings Giganter og politiske beslutningstagere.

Se også: https://osrtv.dk/2018/11/07/galschioet-25-aar-pladderhumanist/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Fingeren til Q-Park. Red Dante.

Odense Budget med Ældre Bonus.

Odense Budget med Ældre Bonus.

Ældre plejen var den store vinder, da et flertal i Odense Byråd efter en lang dag og nats forhandlinger indgik et budgetforlig for kommunens økonomi de kommende år.
Ekstra 93 millioner, svarende til 200 nye medarbejdere og yderligere 20 millioner til andre indsatser blev der givet til et hårdt ramt velfærdsområde, der kæmper med mangel på uddannet arbejdskraft stort sygefravær. Der kom også ekstra penge til folkeskolen, hvor der skal være forsøg med 2 og 3 lærerordninger på udvalgte skoler.
Og så blev der i alt fordelt ekstra214 millioner,  på større og små ting lige fra flere vandposter i offentlige rum – støtte til LGBTQ miljøet med et husleje tilskud til foreningen LAMBDA på 400.000  – og op til 50 millioner til iværksættelse af den ambitiøse Odense Klima neutral i 2030 plan.

Aftalen blev underskrevet af 7 ud byrådets 8 partier. Kun Enhedslisten står udenfor. Primært fordi de havde satset på ekstra penge til Handicapområdet, der må nøjes med en række workshops for handicaporganisationerne i oktober.

Vi var med til pressemøde og talte med de trætte men tilfreds forhandlere og så Enhedslistens Reza Javid, der følte at det var et forlig, der skulle tilgodese de borgerlige.

Se også:https://osrtv.dk/2021/09/15/odenses-groenne-fremtid-ser-lidt-lysere-%f0%9f%8c%8f%e2%99%bb%f0%9f%91%87/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense Budget med Ældre Bonus.

Hjerter for syriske flygtninge.

Hjerter for syriske flygtninge.

Midt i en fragmenteret virkelighed med mange forskellige politiske dagsordner, ville aktivister fra Racismefri By, onsdag eftermiddag bede de folkevalgte medlemmer af Odense Byråd tage stilling til de umiddelbart uforståelige inddragelser af opholdstilladelser til syriske flygtninge, der ikke ønsker at vende hjem til diktatoren Assads regime i provinsen omkring Damaskus.

Vi var med da en enkelt socialdemokrat sammen med de Radikale, SF og Enhedslisten lod sig fotografere sammen med de hjerter, der blevet symbolet på kampagnen for en anstændig udlændingepolitik på et tidspunkt, hvor Socialdemokratiet og de borgerligere partier holder hinanden fast i evige kappestrid om hvem der kan føre den hårdeste og strammeste politik overfor især ikke-vestlige medborgere.  En kappestrid, der nu er blevet udfordret af en ny gruppe af flygtninge, som kommer fra det Afghanistan, der nu kontrolleres af et Taleban regime, som heller ikke bryder sig om forrædere.

En ny situation, som Racismefri By tror og håber, kan vise sig at åbne vejen for en anden politisk holdning til de syriske flygtninge.

Se også: https://osrtv.dk/2021/03/19/kaere-borgmester-boern-din-by-bange/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Hjerter for syriske flygtninge.

Odenses grønne fremtid ser lidt lysere ud 🌏♻👇

Odenses grønne fremtid ser lidt lysere ud 🌏♻👇

Nu er Odenses grønne fremtid planlagt. Et bredt politisk flertal i byrådet har udarbejdet en Klimahandleplan, der skal være styrende for Odenses mål om at være CO2 neutral i 2030. Klimaplanen er blevet til, i kølvandet på en række anbefalinger fra en ekspertgruppe – den såkaldte klima Task-force til hvordan Odense bliver CO2 neutral senest i 2030, Her pegede eksperterne på energi og transportområdet som afgørende for Odense klimaneutrale fremtid. Og de anbefalinger har de politiske partier bag planen så næsten fulgt.
Men lige præcis den kontroversielle del om at benzin og dieselbiler skal ud af bymidten – de såkaldte nul-emissions zoner, som Task-forcen påpeger som nærmest uundgåeligt i forhold til at nå 2030 målet, var ikke at finde i politikernes klimahandleplan, som de præsenterede på et pressemøde tirsdag middag.

Se også: https://osrtv.dk/2021/06/25/odenses-klima-ambitioner-ambitioese-nok/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Odenses grønne fremtid ser lidt lysere ud 🌏♻👇

Handicap festival i Munkebo.

Handicap festival i Munkebo.

Mange har sukket efter fest og festival efter lang, lang tids Corona. Også handicappede medborgere, der måske har været blandt de grupper, der i perioder har været mest isoleret.
Vi var med da AOF center Odense og Fyn sammen med Kerteminde Kommunes Handicap afdeling havde inviteret kommunens handicappede medborgere til en glad fredag eftermiddag med masser af musik med bl.a. John Mogensen Jam og det helt lokale band, Paletbanden.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicap festival i Munkebo.

Valgflæsk på gaflen til de ældre.

Valgflæsk på gaflen til de ældre.

De tre borgerlige partier, Konservative, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti har for alvor stillet sig op i rækken af politiske partier, der har travlt med at kaste valgflæsk efter vælgerne, frem mod byråds-valget i november i år.
De har nu lavet et 9 sider langt ældreudspil, som de kalder fremtidens ældrepleje. Et udspil de håber og tror på, kan sætte retningen for ældreplejen i Odense de kommende år. Vi var med, da de tre partier præsenterede deres fælles ældreudspil på et pressemøde torsdag eftermiddag.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Valgflæsk på gaflen til de ældre.

Jobudspil med symbolpolitiske undertoner.

Jobudspil med symbolpolitiske undertoner.

”Danmark kan mere 1” er overskriften på et såkaldt  reformudspil, hvor regeringen vil få flere i arbejde. Helt præcist de 10.500 der har fået glæde af samme pensionsordning som Arne fra Nordjylland.

Et reformudspil der vil indføre en ny ”arbejdslogik”, hvor der både er plads de efterhånden rituelle udlændingepolitiske signalværdier med tvangsaktivering af især indvandrerkvinder 37 timer om ugen, men også en gammel borgerlig traver om de forkælede studerende, der nu skal have en lavere dimittend sats efter endt uddannelse. Noget der så kan være med til at finansiere en længe efterspurgt forhøjelse af de almindelige dagpenge. Dog kun de første 3 måneder, og kun til ledige, der har været i fuld beskæftigelse 2 ud af de sidste 3 år.
Et udspil der lægger op til en ny socialdemokratisk reformvals med de borgerlige.

Vi har talt med nogle af de lokale politikere der skal være med til at føre aktiveringsdelen ud i den kommunale virkelighed, hhv. SF rådmand Brian Dybro og byrådsmedlemmerne Cæcilie Crawley, S den konservative Tommy Hummelmose og Enhedslistens Reza Javid.

Men også Charlotte Vintzents, 3F GOPS og Hans Messerschmidt fra Magistrenes A-kasse.

Se også: https://osrtv.dk/2021/06/05/ydelseskommission-fodrer-hunden-egen-hale/

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Jobudspil med symbolpolitiske undertoner.