Et helt nyt såkaldt Netværkshus er netop åbnet i Odense, i den gamle banegårdsbygning. Huset, der drives af Røde Kors har fokus på fællesskaber og står klar med en håndsrækning til mennesker, der har behov for støtte fra frivillige i Røde Kors. Der er blandt andet tilbud om sprogcafe, sundhedstilbud, q-net for voldsramte kvinder og foreningen Social Sundhed, der hjælper sårbare borgere med at navigere i sundhedssystemet. Og så har Røde Kors valgt også at have et særligt fokus på sårbare unge, der oplever at mistrives. Her er blandt andet aktiviteter som fællesspisninger, kreacafé og et helt nyt projekt, hvor der også er mulighed for at spille musik. Vi var med til husets indvielse fredag den 31. maj, hvor vi også talte med medlem af husets styregruppe Finn Etzerodt.
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Røde Kors åbner nyt Netværkshus
Omdannelsen af Jernbanegade til en gå- og cykelgade er endelig begyndt og onsdag morgen tog arbejderne for alvor hul på det, der skal blive til en grøn gade med beplantning, opholdsmøbler og en lille scene, der giver mulighed for udendørs kulturelle output fra de kulturinstitutioner der bor i gaden. Omdannelsen af Jernbanegade er aftalt i den Grønne Mobilitetsplan og det er bare ét af de i alt 60 såkaldte åbningstræk, som gennemføres i løbet af de kommende år og, som sammen med flere andre klimatiltag, skal stå for 25% af de CO2 reduktioner, der skal til for at opfylde byrådets ambition om en klimaneutral Odense Kommune i 2030.
UdgivetKLIMA, LOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Grøn Jernbanegade på vej
Kryb og kravl, blomster, bål og frisk luft. Det var hvad den stod på onsdag formiddag, hvor 4 dagplejere fra Stigeområdet og deres dagplejebørn mødtes udenfor, til en dag, de kalder naturligt nærvær . For naturen er vigtig i et barneliv. Forskning viser, at aktiviteter i naturen har positiv betydning for børns udvikling, mentale sundhed, sprog og motorik. Det er også noget, de genkender i dagplejen og derfor afholder de hvert år en fælles dag med naturligt nærvær. Vi var med, da der blev kigget på insekter, blomster, spist madpakker og sovet middagslur i shelter og så talte vi med naturdagplejer Anni Christensen og Børn og Unge Rådkvinde, Susanne Crawley.
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Naturligt Nærvær i dagplejen
Behandlingscenter Odense har netop indviet et helt nyt gårdområde – og det har været tiltrængt. For når odenseanske borgere tidligere ventede på behandling for deres stofmisbrug, stod de til offentligt skue i en grå – og åben gård lige ud til Grønlandsgade. En uværdig modtagelse, som, ifølge brugerne, også skabte både konflikter med forbipasserende, ligesom det var utrygt, at alle kunne kigge ind. Men det er nu fortid. For det, der førhen var den åbne og triste parkeringsplads, er nu blevet til en grøn oase, med overdækninger, hundegård og indbydende siddepladser. Det hele er blevet til via en donation fra den A.P. Møllerske støttefond på 5,2 millioner og fredag den 24. maj kunne det nye gårdmiljø så indvies til stor glæde for politikere, medarbejdere og brugere.
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Værdig modtagelse ved behandlingscenter Odense
Fredag den 24. maj, præsenterede Teater Momentum deres katalog for sæsonen 2024/25, der består af en sæson spækket med oplevelser i flere genrer, når der både er musik, koncerter, talks og så selvfølgelig en masse teater, både gæstespil og egenproduktioner på plakaten hos Momentum. Så går vi tilbage til maj måned 2022 hvor Odense letbane blev indviet med masser af festligheder og smil. Vi skal også lige nå forbi Anders W. Berthelsens hyldestsang til Letbanen og byen, Ode til Odense.
UdgivetKULTUR, LOKALT|Kommentarer lukket til Teater og Letbane
I den her udgave af Odense ser Rødt skal vi blandt andet med til indvielse af et helt nyt børnehus i Bellinge. Og det er ikke hver dag der bygges nyt til de små børn i Odense, så derfor var det en særlig dag for både store og små, da det nye hus, der er bygget i træ og hvor der også er fokus på kunst, endelig kunne indvies. Og så skal det handle om unges mistrivsel, hvor de på kulturmaskinens tekstilværksted har gode erfaringer med, hvordan nørkleri og kreativt håndværk kan være en rigtig god medicin mod den stigende mistrivsel blandt unge. Til sidst i udsendelsen handler det om de ældste medborgere. For Odense kommune har netop inviteret til borgermøde om fremtidens ældrepleje og i den forbindelse viser vi her et indslag fra sidste år, hvor et ekspertråd gav deres bud på, hvordan fremtidens ældrepleje kan se ud i Odense.
UdgivetLOKALT, SOCIALT|Kommentarer lukket til Nyt børnehus, nørkleri mod mistrivsel og fremtidens ældrepleje
Torsdag formiddag blev et helt nyt børnehus indviet i Bellinge. Huset, der er bygget i træ rummer også kunst, både som flotte glasmosaikker og så er der også leget med farver, som aktiverer sanserne.
Og selvom det ikke er hver dag, der bygges nyt til børnene i Odense, er det ikke tilfældigt, at det er i Bellinge, det nye børnehus står klar. Bydelen er nemlig præget af nybyggeri og mange tilflyttere, som har haft svært ved at finde dagtilbudsplads i området. Derfor vedtog byrådet tilbage i 2020, at der skulle bygges nye dagtilbud i Odense SV med plads til i alt 100 børn. Børnehuset i Bellinge, som er i tilknytning til Kærsgård Børnehus, har plads til 50 børn og om en måneds tid åbner endnu et børnehus i Dalum, hvor der også bliver plads til 50 børn.
Vi var med til indvielsen, hvor der var sang, kage og klovn og så talte med to glade rådmænd, der endelig kunne være med til at gøre byrådsbeslutningen fra 2020 til virkelighed.
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Nyt Børnehus i Bellinge
I denne udgave af TV Odense min By skal med en tur til Odense Pride 2024, en pride der ud over at være en fest for mangfoldigheden også stiller skarpt på menneskerettigheder verden over. Vi skal en tur med SF’s EU Parlamentskandidat Villy Søvndal rundt i Odense, hvor han sammen med en flok isbjørne sætter valgplakater op. Sidste år blev åens dag skudt i gang. Det var meningen at det skulle være en årlig begivenhed. Men manglende finansiering betød at foreningen bag måtte dreje nøglen om, og vi viser en videoreportage fra den eneste åens dag. Vi vil ha’ fre’ på jord! er titlen på Jens Peter Madsens forestilling, hvor han sammen med musikeren Palle Krabbe synger og bl.a. fortæller personlige historier om krig og fred.
”Det, at vi kan samles i dag, stå sammen og bare vise frem, hvem vi er. Det betyder meget for os som personer. Helt nede i hjertet”.
Sådan sagde forperson Nicklas Lindsten, da vi mødte ham til Odense Pride, lørdag den 18. maj i Kongens Have. Og netop det at vise sig frem som den, man er, er ikke altid nemt for mennesker i LGBTQ+ miljøet. For på trods af, at LGBTQ+ personer lovmæssigt er godt beskyttede, så oplever mellem 2000-3000 LGBTQ+ personer hvert år at blive udsat for en voldelig hadforbrydelse. Så selvom Odense Pride, er pakket ind i fest og farver, så er der også et klart og vigtigt budskab, målet er nemlig at skabe en verden hvor enhver kan elske og leve – frit og trygt. Vi var med i Kongens Have, da Odense Pride for 4 gang løb af stablen og hvor omkring 4000 mennesker var mødt op for at fejre det, der både er en fest- men også en kampdag for LGBTQ+rettigheder.
UdgivetKULTUR, LOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Odense Pride – fri til at elske og leve!
I den her udgave af Odense ser Rødt, ser vi nærmere på folkeskolerne i Odense, hvor 24 ud af 33 skolebestyrelser har valgt helt at afvise budgettet for skoleåret 2024/2025, fordi der er skåret så langt ind til benet, at det ikke længere er muligt at sikre børnenes trivsel og udvikling, både fagligt og socialt. Og så ser vi nærmere på Odenses store klimahandleplan for 2030, som er kommet i alvorlige problemer. Der mangler nemlig en CO2-reduktion på 60.000 ton, som er afgørende for, at Odense bliver en klimaneutral by i 2030. Til sidst handler det om de fattigste danskere og de konsekvenser det har for de 47.200 børn, der stadig vokser op i fattigdom.
UdgivetLOKALT, POLITISK, SOCIALT|Kommentarer lukket til Fattige folkeskoler, haltende CO2-reduktioner og børnefattigdom