Kategori arkiver: POLITISK

Racisme til hverdag og fest.

Racisme til hverdag og fest.
Hvordan føles manglen på accept af det ukendte, fremmedhadet eller måske ligefrem racismen, når det rammer én tilfældigt i hverdagen, eller i form af en lovgivning der de senere år er begyndt at skelne mellem de med ”vestlig” og de med ”ikke-vestlig” oprindelse.
Vi har med udgangspunkt i forumteater forestillingen ”Hjemme Bedst” fundet nogle uddrag fra en del af virkeligheden i Danmark anno 2022. Men også nogle udsagn der åbner mulighed for at agere, når vi møder det der kan defineres som hverdagsracisme.
Hjemme Bedst der spilles af teatergruppen 5240 Act Now, kan i nær fremtid opleves hos Momentum, Odense 24-25.februar og igen lørdag 19.marts når der er Mangfoldighedsfestival i Ungdomshuset, Odense.

Racisme til hverdag og fest kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen fra 26.februar. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet KULTUR, POLITISK | Kommentarer lukket til Racisme til hverdag og fest.

Træt af kontrol Vi betaler selv.

Træt af kontrol Vi betaler selv.
TV Udsyn har i denne udgave samlet en række reportager om initiativer mod vold og social kontrol, der især rammer kvinder og børn.
Der er en reportage fra en lokal markering af FN’ internationale dag mod Vold imod Kvinder. Vi har set på en ny hjemmeside, hvor Odense Kommune giver råd og vejledning hvis man, som offentlig ansat eller almindelig borger, ser tegn på social kontrol.
Der er også et indslag fra en 8.marts fejring i Vollsmose Kulturhus, med overskriften ”Vi betaler selv”.
Sidst i programmet finder du også en lidt længere historie ”Dansk, danskere, Dansk” om det svære spørgsmål. Hvornår og hvordan er man egentlig rigtig Dansk.

Træt af kontrol Vi betaler selv har været vist i TV Udsyn, der produceres af Odense ser Rødt.

Se også: https://osrtv.dk/2019/10/18/kvinde-kvinde-roede-kors-q-net/

Og Kan et Tørklæde tale: https://www.youtube.com/watch?v=oPqPmysU9fU&t=6s

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Træt af kontrol Vi betaler selv.

Første babyskridt mod grøn CO2 afgift.

Første babyskridt mod grøn CO2 afgift.
Nu er den så på vej. Den nødvendige grønne co2 afgift, der skal sikre at Danmark kan leve op til sin egen ambitiøse klimalov, som skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70% inden 2030.  En co2 afgift som både det uafhængige Klimaråd og en lang række miljø NGO’er anser som det vigtigste klimapolitiske redskab, hvis målet skal nås i tide.
Men da regeringen fra starten har ønsket at udformningen af en co2 afgift også skal tage hensyn til beskæftigelsen og faren for udflytning af produktion til andre lande, så er det aktuelle forslag fra en gruppe økonomiske eksperter, tæt på skræddersyet til at tilfredsstille en industrivirksomhed, som Ålborg Portland, der alene står for 4% af den danske co2 udledning.
Vi har talt med 2 odenseanske klimapolitikkere, Tim Vermund og Anne Styrishave om hvorvidt det giver mening, bl.a. at tage så store hensyn til en italiensk ejet virksomhed der i dag beskæftiger 335 medarbejdere.  
TV Odense ser Rødt viser i denne udgave også en reportage om de aktuelle forhandlinger om 37 timers arbejdspligt til ledige med indvandrer baggrund og en historie om hvordan store dagligvarekæder udnytter gratis virksomhedspraktikanter.

Første babyskridt mod grøn CO2 afgift kan også ses i dit TV på kanal Fynboen.

Sendetider på: https://osrtv.dk/sendetider/

Se også om Cirkulær Økonomi: https://www.youtube.com/watch?v=OIMApoJZndQ&t=421s

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Første babyskridt mod grøn CO2 afgift.

Nyttejob arbejdspligt og tvangsaktivering igen, igen.

Nyttejob arbejdspligt og tvangsaktivering igen, igen.
Danmark mangler arbejdskraft. Så derfor har regeringen indgået politiske aftaler, der sænker beløbsgrænsen for lønnen til udenlandske medarbejdere udenfor EU og forringet både dagpengesats og dagpengeperioden for nyuddannede dimittender.
Men da der i disse år også altid skal være udlændingepolitiske signaler i de fleste beslutninger på Christiansborg, så forhandles der lige nu om et 3de element, hvor regeringen ønsker en 37 timers arbejdspligt til kontanthjælpsmodtagere med indvandrebaggrund..
Vi har talt med en række af de odenseanske byrådsmedlemmer, der skal være med til at føre forslaget ude i virkeligheden. Et forslag der helt konkret vil omfatte 20.000 af de borgere, der har været på de særligt lave kontanthjælpsydelser i 3 ud af 4 år. Et forslag som ifølge Beskæftigelsesministeriets egne regnemaskiner kan sikre omkring 250 reelle jobs.

Nyttejob arbejdspligt og tvangsaktivering kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen fra lørdag 12.februar og en uge frem.

Se også: https://osrtv.dk/2021/09/11/jobudspil-tilsat-velkendt-populisme/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Nyttejob arbejdspligt og tvangsaktivering igen, igen.

Negativ Social Kontrol.

Negativ Social Kontrol.
Hvad kan du gøre hvis du selv eller nogen tæt på – måske – bliver udsat for social kontrol. Måske børn der ikke må deltage i almindelige fritidsaktiviteter. Kvinder der udsættes for vold eller unge der sendes på gen-opdragelse i oprindelseslandet.
Odense Kommune har netop lanceret en ny hjemmeside, www.negativsocialkontrol.dk/  hvor man som offentlig ansat eller almindelig borger kan finde vejledning og rådgivning om hvor man kan henvende sig hvis der udøves social kontrol, der defineres som handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder.
Vi har talt med lederen af den odenseanske enhed mod negativ social kontrol, Tommy Holst, der håber at hjemmesidens test og elektroniske ”action cards” kan hjælpe på vej i situationer, hvor det også er vigtigt at skelne imellem forældres individuelle ret til opdragelse af deres børn, og så brud på love og konventioner.
Tjek selv hjemmesiden på https://www.negativsocialkontrol.dk/

Se også: https://osrtv.dk/2020/10/07/frihedskamp-social-kontrol-faar-politisk-opbakning/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Negativ Social Kontrol.

Ny Dimittend sats er Generations Tyveri.

Ny Dimittend sats er Generations Tyveri.
Et folketingsflertal har indgået en politisk aftale, hvor det er nye regler og satser og nyuddannede fattige dimittender, der skal betale det meste af en ”reform” der skal øge et fiktivt arbejdsudbud.
Hos Magistrenes A-kasse ser man aftalen som en slags generations tyveri, fordi det er unge der i en ny usikker situation, der betaler for bl.a. en højere dagpengesats til lønmodtagere, der er blevet etableret på arbejdsmarkedet. Odense ser Rødt har også talt med en repræsentant for Syddanske Studerende og en ledig akademiker, der heller ikke kan se det rimelige i aftalen, der også er blevet solgt med en retorik om dovne, forkælede studerende.
Sidst i denne udgave af Odense ser Rødt viser vi også en reportage om Vollsmose, som den evige prygelknabe.
Programmet kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med 6.februar. 

Sendetider på: https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ny Dimittend sats er Generations Tyveri.

Fynsk Finsk CO2 Fangst. God dag for klimaet.

Fynsk Finsk CO2 Fangst. God dag for klimaet.
Kan man fange, lagre eller endnu bedre genanvende klimaskadelig co2 til flydende grønt brændstof? Ja siger forskere og teknologer.
Men kan det så også realiseres i en økonomisk bæredygtig produktion, der kan udnytte de teknologiske muligheder i stor skala? Det skal nu undersøges i et samarbejde mellem det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn og den finske energikoncern Fortum, der producerer fjernvarme til Nyborg Kommune.
Vi var med til pressemøde på Fynsværket mandag eftermiddag, hvor vi bl.a. talte med en mere end begejstret klimaminister Dan Jørgensen. Odenses nye klimarådmand Tim Vermund og en optimistisk direktør Jan Strømvig, der ser aftalen som en bunden opgave på et tidspunkt, hvor der ikke kun skal tages hensyn til en klimalov og lokale ambitioner om en klimaneutral kommune, men også den stigende globale opvarmning og de igangværende klimaforandringer, der hverken bekymrer sig om Corona eller hockeystavs strategier.

Fynsk Finsk CO2 Fangst kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen

Se også: https://osrtv.dk/2022/01/15/ny-klimaraadmand-i-odense/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Fynsk Finsk CO2 Fangst. God dag for klimaet.

Ny Klimarådmand i Odense.

Ny Klimarådmand i Odense
Odense Kommune skal leve op til en politisk beslutning om at kommunen skal være co2 neutral i 2030.
Så nu er der efter byrådsvalget oprettet en ny selvstændig Klima og Miljøforvaltning, hvor socialdemokraten Tim Vermund bliver politisk ansvarlig Rådmand
Vi har mødt Tim Vermund der selv har co2 fangst på Fynskværket og en Grøn mobilitetsplan øverst på huskesedlen, hvor der også skal være plads til flere solcelleanlæg og muligheder for nye EL bil lade-standere, der i dag er alt for lidt af.

Se også: https://osrtv.dk/2021/10/01/klima-koereplan-mange-ord-faa-reduktioner/ og https://www.youtube.com/watch?v=O-04muCZZPM

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Ny Klimarådmand i Odense.

Studenteroprør 22. Protest mod spredning af studiepladser.

Studenteroprør 22. Protest mod spredning af studiepladser.
En umiddelbar god ide. At brede dele af de videregående uddannelser ud til flere mindre byer, har mødt modstand fra flere sider. Bl.a. fra studerende der frygter nedskæringer når Undervisningsministeriet pålægger Universiteterne i de 4 største byer, København, Århus, Ålborg og Odense, at flytte hver 10ende af deres studiepladser ud til mindre byer.
Vi var med da Studenteroprøret 22 arrangerede protestsang på Flakhaven i Odense den 12.januar. Se også. https://osrtv.dk/2018/08/30/studerende-frygter-ny-finanslov/
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Studenteroprør 22. Protest mod spredning af studiepladser.

Pyntegrønt hjerteløst og himmelråbende

Pyntegrønt hjerteløst og himmelråbende.
TV Udsyn ser i denne udgave tilbage på et 2021 hvor regeringen og et borgerligt flertal på den ene side var meget hurtige og konsekvente når der skal fremvises en hård og stram udlændingepolitik – og på den anden side lige så nølende og inkonsekvente, når der sættes handling bag en ellers meget ambitiøs klimalov.
Vi viser en reportage om den solidaritet som odenseanske skoleelever fandt frem, da det kom frem at nogle af deres klassekammerater måske skal sendes retur til diktatoren Assads Syrien. Der er også et indslag om forholdene på de udrejsecentre, der bevidst skal være så utålelige som muligt.
I den pyntegrønne afdeling har vi set på hvor svært det kan være at få de traditionelt stærke landbrugsorganisationer til at indgå aftaler om deres andel af de drivhusgas reduktioner, der skal til for at opfylde klimaloven.
Først i programmet er der også en status på Jens Galschiøts Skamstøtte i Hong Kong.
Pyntegrønt, hjerteløst og himmelråbende kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen.

Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet LOKALT, OSRTV, POLITISK | Kommentarer lukket til Pyntegrønt hjerteløst og himmelråbende