Kategori arkiver: SOCIALT

Grov udnyttelse på danske arbejdspladser.

Grov udnyttelse på danske arbejdspladser.
Rumænske og polske værftsarbejdere der arbejder for 50 kroner i timer imens de betaler arbejdsgiveren for ophold, mad og transport. Kinesiske kokke der bor i baglokaler til københavnske restaurator, hvor arbejdsgiver både tilbageholder deres løn og deres pas. Filippinske chauffører der aflønnes med 15 kroner i timen imens de lever og bor i deres lastbiler på store rastepladser.
Store offentlige byggerier som det nye fynske supersygehus. Den odenseanske letbane og den københavnske metro, der bliver bygget af et virvar af underentreprenører, der ikke overholder danske overenskomster. Arbejdskraftens fri bevægelighed indenfor i et frit indre marked i EU, har de sidste 10-15 år produceret masser af eksempler på Social Dumping, hvor grådige arbejdsgivere ikke lever op til nationale standarder for løn og arbejdsforhold i bl.a. Danmark.
Og hva’så? Vi har med udgangspunkt i debatmøde om et ”Socialt Retfærdigt EU” prøvet at finde nogle svar på den danske fagbevægelses udfordringer i disse år. Medvirkende er bl.a. Nikolaj Villumsen EU parlamentsmedlem for Enhedslisten og Nadja Abelgren Olsen, der er EU chef i fagforbundet 3F.

Grov udnyttelse på danske arbejdspladser Se også: https://osrtv.dk/2022/05/07/social-dumping-eller-social-retfaerdighed/ og om moderne slaveri: https://www.youtube.com/watch?v=TAnLod_JIOA&t=2s

Udgivet EU, SOCIALT | Kommentarer lukket til Grov udnyttelse på danske arbejdspladser.

Handicappede frem i Velfærdskøen? Måske.

Handicappede frem i Velfærdskøen? Måske.
Serviceloven, der i 1998 erstattede tidligere tiders sociallovgivning, ville gerne sikre at udviklingshæmmede og handicappede fik et reelt og ligeværdigt medborgerskab. Men da man som handicappet eller udviklingshæmmet har brug for hjælp til at kunne fungere på lige fod, så har det været en konstant socialpolitisk kamp, at finde de rigtige resurser til den nødvendige støtte.
Vi har været med såkaldt Handicap Topmøde i Odense, hvor kommunens Ældre – og Handicap forvaltningen, ville samle input fra både handicappede medborgere, deres pårørende, fagpersonale og interesseorganisationer, for at kunne give et løft til et velfærdsområde, der har stået bagerst i køen siden et byrådsflertal i 2016, valgte at hæve skatten for at kunne genoprette spareramt kerne-velfærd.

Handicappede frem i Velfærdskøen? Måske. Kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen. Sendtider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også om forråelsen fra Åndssvageforsorgen er på vej tilbage: https://www.youtube.com/watch?v=xaXMCJ4I7sw&t=1s

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Handicappede frem i Velfærdskøen? Måske.

Søstre frikendt juridisk set.

Søstre frikendt juridisk set.
Så er der kommet en juridisk afklaring på en række hårde beskyldninger mod foreningen ”Søstre mod Vold og kontrol”. Advokatfirmaet Horten har netop afleveret en juridisk vurdering, af de tvivlsspørgsmål, som bl.a. det konservative byrådsmedlem Tommy Hummelmose, har stillet til foreningens troværdighed i flere omgange.
Tvivlsspørgsmål der har handlet om hvorvidt foreningen udelukker medlemmer eller frivillige. Hvorvidt foreningen lægger pres på medlemmer eller frivillige. Om foreningen har begået dokumentfalsk, og om foreningen har berøringsangst overfor kvinder i muslimske familier. 4 beskyldninger, der nu er blevet afvist ud fra et juridisk synspunkt.
Foreningen Søstre mod Vold og kontrol blev stiftet i 2020, hvor der både lokalt og nationalt, var kommet et stort politisk fokus på negativ social kontrol i bl.a. lukkede indvandrermiljøer. Og i november 2020, kunne foreningen indgå en 3 årig samarbejdsaftale med Odense Kommune. En lokal aftale der gav et årligt tilskud på 500.000, der sammen med nogle nationale puljer på i alt 5.8 millioner gav foreningen en umiddelbar god økonomi til både at uddanne frivillige Søstre, men også at lønne 3 fastansatte ledere. Noget der måske var med til at igangsætte en række kritiske påstande fremsat på sociale medier. Påstande som den konservative Tommy Hummelmose, fik sat på byrådets dagsorden i flere omgange, indtil byrådets økonomiudvalg, den 26.januar i år besluttede at bekoste en uvildig advokatundersøgelse, der nu har afklaret hvorvidt der er juridisk hold i de fremsatte påstande.
Vi har talt men hhv. partner ved advokatfirmaet Horten, Rikke Søgård Berth, Tommy Hummelmose og borgmester Peter Rahbæk Juel om en undersøgelse, der har kostet Odense Kommune 770.000 kroner.
Det er ikke lykkes os at få en kommentar fra foreningen ”Søstre mod vold og kontrol”. Men på Fyens.dk er direktør Maja Løvstrup citeret for at ” advokatundersøgelsens konklusioner, var “forventelige” og at ”nogen mangler viden om vores arbejdsmetoder, og det tager vi til efterretning. Vi vil fremover være tydeligere i vores kommunikation om, hvordan vi arbejder ”

Søstre frikendt juridisk set kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen – sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også “Pigen på Altanen” https://www.youtube.com/watch?v=roaBt2CmnEE&t=841s

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Søstre frikendt juridisk set.

Sparetruet hjælp til sårbare unge.

Sparetruet hjælp til sårbare unge.
Antallet af unge der slås med psykisk sårbarhed har nu været stigende i en årrække. Alligevel så kan et velfungerende tilbud hos ”Samtale grupper for Unge”, hvor der i gennemsnit kommer omkring 50 unge forbi i løbet af en uge, være i fare for at lukke.
Årsagen er at deres kommunale driftstilskud til frivilligt socialt arbejde i 2022 bliver reduceret fra 291.000 til 234.000 kroner. Et minus på 60.000 kroner, der gør ondt i en i forvejen snæver økonomi.
Vi besøgte Samtalegrupperne en torsdag eftermiddag, hvor gruppe af unge med forskellige psykiske udfordringer, havde sagt ja til være med i et tv-indslag, om et tilbud, der har betydet meget for dem.
Og så har vi talt med Odenses nye Sundhedsrådmand, den konservative Tommy Hummelmose, der anerkender et stort behov for hjælp til psykiske sårbare unge. Men som ikke umiddelbart kan love at finde ekstra driftsmidler til ”Samtale grupper for Unge”, der er ét af flere tilbud til unge med psykiske udfordringer.

Sparetruet hjælp til sårbare unge kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også om gratis kommunal psykologhjælp til unge på https://www.youtube.com/watch?v=ZfR1mKp5GG4&t=325s

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Sparetruet hjælp til sårbare unge.

Pigen på Altanen. Hvor blev hun af?

Pigen på Altanen. Hvor blev hun af?
Den tidligere odenseaner Nadia, der voksede op i en kærlig, men traditionsbunden palæstinensisk flygtningefamilie i Vollsmose, besluttede sig som meget ung for, at tage sit eget opgør med social kontrol og familiens forventning til en god og rigtig datter. En historie om personligt mod, men også hjælp fra opmærksomme voksne på et tidspunkt, hvor der ikke var det samme fokus på negativ social kontrol, som i dag.
Vi mødte Nadia første gang tilbage i år 2000, hvor hun som 17 årig gymnasieelev, var en flere medvirkende i dokumentarfilmen 2.TV om livet i den multietniske bydel Vollsmose. Da vi igen i 2020 mødte Nadia, var hun bosat i Århus, hvor hun underviser i dansk på læreruddannelsen VIA og holder foredrag med overskriften ”Perker piger på kanten – Fra dobbeltliv til ærlighed”.
Tjek Nadia Mansours hjemmeside: https://cultureways.dk/
Se evt. også: https://osrtv.dk/2022/02/04/negativ-social-kontrol/

Pigen på Altanen kan også ses i dit fjersyn TV Odense ser på kanal Fynboen.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Pigen på Altanen. Hvor blev hun af?

Negativ Social Kontrol.

Negativ Social Kontrol.
Hvad kan du gøre hvis du selv eller nogen tæt på – måske – bliver udsat for social kontrol. Måske børn der ikke må deltage i almindelige fritidsaktiviteter. Kvinder der udsættes for vold eller unge der sendes på gen-opdragelse i oprindelseslandet.
Odense Kommune har netop lanceret en ny hjemmeside, www.negativsocialkontrol.dk/  hvor man som offentlig ansat eller almindelig borger kan finde vejledning og rådgivning om hvor man kan henvende sig hvis der udøves social kontrol, der defineres som handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder.
Vi har talt med lederen af den odenseanske enhed mod negativ social kontrol, Tommy Holst, der håber at hjemmesidens test og elektroniske ”action cards” kan hjælpe på vej i situationer, hvor det også er vigtigt at skelne imellem forældres individuelle ret til opdragelse af deres børn, og så brud på love og konventioner.
Tjek selv hjemmesiden på https://www.negativsocialkontrol.dk/

Se også: https://osrtv.dk/2020/10/07/frihedskamp-social-kontrol-faar-politisk-opbakning/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Negativ Social Kontrol.

SoSu på fuldtid. God ide. Svær at realisere.

SoSu på fuldtid. God ide. Svær at realisere.
Ældreplejen i Odense skal tilføres 200 nye medarbejdere i de kommende år. Sådan lød det glade budskab da et flertal i Odense Byråd indgik en budgetaftale i september måned. Og ikke nok med det. Der blev oveni købet afsat 93 millioner kroner til et tiltrængt løft af et spareramt velfærdstilbud.
Men nu hvor de gode intentioner skal realiseres, så kan de lokale politikere og embedskvinderne i ældre og handicapforvaltningen konstatere at det, som på andre velfærdsområder, hvor man har været vant til billig, kvinde-lønnet arbejdskraft er svært at finde nok uddannet personale til at tage sig af de ældre, der bliver flere af i de kommende år.
Så derfor har Odense Kommune akut tilbudt at de mange social og sundhedsarbejdere, der i dag er på deltid, kan få mulighed for en fuldtidsstilling. Et tilbud der ideelt set kan skaffe  få omkring 450 ekstra medarbejdere i ældre og handicapforvaltningen, hvor tæt på 80% af de ansatte i dag er på deltid.
Vi har talt med social – og sundhedsassistent Charlotte Sevelsted, der gerne vil tage flere timer af flere forskellige grunde, og så Christina Bank fra FOA, Odense hvor man ser flere årsager til at det kan blive svært at få mange til at sige ja til en fuldtidsstilling.

Se også: https://osrtv.dk/2021/11/20/lokal-3-partsaftale-skal-sikre-fremtidens-velfaerdsarbejdere/

Udgivet OSRTV, SOCIALT | Kommentarer lukket til SoSu på fuldtid. God ide. Svær at realisere.

Ghetto eller ikke? Hvad betyder det?

Ghetto eller ikke? Hvad betyder det?
Parallel Samfund, Omdannelsesområder, Forebyggelsesområder, Udsatte Boligområder.
Den omstridte ghettoliste har igen fået nye navne. Men målet og hensigten er den samme. At vurdere og måske sanktionere almennyttige boligområder, hvor der andelen af beboere med en ”ikke-vestlig” oprindelse overstiger 50%. En procentsats der på socialdemokratisk initiativ nu er skærpet til 30% i 62 såkaldte forebyggelsesområder.

Vi har med udgangspunkt i de aktuelle lister spurgt om kriterier, som uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og domme for en eller anden form for kriminalitet, med deres tilhørende sanktioner, som tvangsflytninger og nedrivning af boliger, er hensigtsmæssige boligsociale redskaber.

Medvirkende er bl.a. direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab. Jacob Michaelsen. Boligsocial forsker Gunvor Christensen. Byrådsmedlemmerne Brian Dybro, Cæcilie Crawley og Reza Javid. Nogle aktive Vollsmose borgere og folketingsmedlem Victoria Velasqués, Enhedslisten.

Ghetto eller ikke? I Odense er hhv. Korsløkkeparken og rækkehuskvarteret i udkanten af Vollsmose gledet ude listerne. Vollsmose er op ført som parallelsamfund og omdannelsesområde. Solbakken, Ejerslykke, Højemarksvej og Højstrup Vej kvartet som forebyggelsesområder.

Se også: https://osrtv.dk/2014/01/14/naboen-1-tv/ og https://www.youtube.com/watch?v=8w131x5j-YE&t=1s med portræt af den boligsociale ildsjæl Dorte Laursen.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ghetto eller ikke? Hvad betyder det?

Ny rekord for julehjælp i Danmark

Ny rekord for julehjælp i Danmark
Julen varer længe. Koster mange penge. Julen nærmer sig med en forventningens glæde hos mange. Men også med bekymring hos de børnefamilier, der i forvejen kæmper med at få små indkomster til at slå til i et rigt samfund, hvor standarden for hvad man bør tilbyde sine børn sættes af tv-reklamer og forældre med gode indkomster.

Vi har mødt en enlig mor, der igen i år har følt sig nødsaget til at søge julehjælp, og besøgt Dansk Folkehjælp i Odense, hvor man igen har fået 10% flere ansøgninger end sidste år.

Se også: https://osrtv.dk/2021/08/11/enhedslisten-insisterer-paa-afskaffe-fattig-ydelser/

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Ny rekord for julehjælp i Danmark

Væresteder mod Ensomhed.

Væresteder mod Ensomhed.

Væresteder mod Ensomhed. Ensomhed og social udsathed er ofte 2 selvforstærkende følgesvende, hvis man kommer ud i rabatten på livets vej. Og derfor kan et velfungerende velfærdssamfund også kendes på om, der findes rummelige sociale væresteder, hvor borgere på kanten kan finde netværk og støtte, eller måske bare en kop kaffe uden at der stilles krav om at blive rettet ind i en beskæftigelses eller uddannelses strategi.

Vi var med da Café Paraplyen afholdt valgmøde midt i byrådsvalgkampen i Odense.

Se også: https://osrtv.dk/2021/11/07/behandler-odense-sine-socialt-udsatte-godt-nok/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Væresteder mod Ensomhed.