Pigen på Altanen. Hvor blev hun af?

Pigen på Altanen. Hvor blev hun af?
Den tidligere odenseaner Nadia, der voksede op i en kærlig, men traditionsbunden palæstinensisk flygtningefamilie i Vollsmose, besluttede sig som meget ung for, at tage sit eget opgør med social kontrol og familiens forventning til en god og rigtig datter. En historie om personligt mod, men også hjælp fra opmærksomme voksne på et tidspunkt, hvor der ikke var det samme fokus på negativ social kontrol, som i dag.
Vi mødte Nadia første gang tilbage i år 2000, hvor hun som 17 årig gymnasieelev, var en flere medvirkende i dokumentarfilmen 2.TV om livet i den multietniske bydel Vollsmose. Da vi igen i 2020 mødte Nadia, var hun bosat i Århus, hvor hun underviser i dansk på læreruddannelsen VIA og holder foredrag med overskriften ”Perker piger på kanten – Fra dobbeltliv til ærlighed”.
Tjek Nadia Mansours hjemmeside: https://cultureways.dk/
Se evt. også: https://osrtv.dk/2022/02/04/negativ-social-kontrol/

Pigen på Altanen kan også ses i dit fjersyn TV Odense ser på kanal Fynboen.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Pigen på Altanen. Hvor blev hun af?

Klimakamp og Nære Relationer i Velfærd.

Klimakamp og Nære Relationer i Velfærd.
Nære relationer er vigtige i mødet mellem borger og velfærdsarbejder. Og så kræver kampen mod den globale opvarmning både co2 afgifter, cirkulær økonomi og en hel masse mere hvis vi skal stoppe de igangværende klimaforandringer.
TV Udsyn viser i denne udgave 3 reportager om danske og europæiske indsatser på klimafronten. Vi har også været til temadag hos Center for Mental Sundhed, der har fundet en række positive og nødvendige gode, nære relationer i mødet mellem en række forskellige velfærdsarbejdere og de borgere, de møder i hverdagen.
Sidst i programmet er der en nyfortolkning af den gamle danske sang Jens Vejmand, der i denne udgave er blevet til rengøringskonen Latifah.

Klimakamp og Nære Relationer i Velfærd har været vist i TV Udsyn, der kan ses på kanal Fynboen. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også mere om klimapolitik på: https://www.youtube.com/watch?v=44A5YtAvNu0&t=418s

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Klimakamp og Nære Relationer i Velfærd.

Ser Rødt på Social kontrol.

Ser Rødt på Social kontrol.
TV Odense ser Rødt viser i denne udgave 2 meget forskellige historier om negativ social kontrol.
Den ene er en slags solskinshistorie om den tidligere odenseaner Nadia, der som meget ung besluttede sig for at tage sit eget opgør med social kontrol og familiens forventning til en god og rigtig datter. En historie om personligt mod, men også hjælp fra voksne på et tidspunkt, hvor der ikke var det samme fokus på negativ social kontrol, som i dag.
Den anden er en lidt underlig, måske trist historie om en advokatundersøgelse af foreningen ”Søstre mod Vold og Kontrol”, der modtager offentlige tilskud til på overvejende frivillig basis, at hjælpe kvinder, der er udsat for vold og social kontrol. Men fordi der på sociale medier er fremsat en række udokumenterede påstande om bl.a. dokumentfalsk og at ”Søstre mod vold og kontrol” modarbejder sin eget formål ved at have berøringsangst overfor visse muslimske miljøer. Så har den konservative Tommy Hummelmose i flere omgange i byrådssalen har stillet spørgsmålstegn ved søstrenes troværdighed.
Ser Rødt på social kontrol kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen frem til 25.februar.

Sendetider på: https://osrtv.dk/sendetider/

Se også Naboen 1.tv på https://www.youtube.com/watch?v=sA6Fg1OEeaQ

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Ser Rødt på Social kontrol.

Advokat undersøger Søstre mod Vold og Kontrol.

Advokat undersøger Søstre mod Vold og Kontrol.
Har du relevante oplysninger om foreningen ”Søstre mod Vold og Kontrol” så er det nu de skal frem.
Foreningen der modtager tilskud fra bl.a. Odense Kommune, har igennem længere tid været udsat for hård kritik på sociale medier. Og da den konservative Tommy Hummelmose i flere omgange i byrådssalen har stillet spørgsmålstegn ved søstrenes troværdighed, så har byrådets økonomiudvalg besluttet at iværksætte en uvildig advokatundersøgelse, der skal afklare om der er hold i kritikken, der både handler om at, foreningen udelukker og ligger pres på tidligere medlemmer, at der er begået dokumentfalsk og at ”Søstre mod vold og kontrol” modarbejder sin eget formål ved at have berøringsangst overfor visse muslimske miljøer.
Vi har talt med advokatfirmaet Horten, der som led i undersøgelsen, netop nu har en åben indberetningsperiode, hvor i princippet alle har mulighed for at henvende sig skriftligt eller telefonisk frem til den 28.februar.

Advokat undersøger Søstre mod Vold og Kontrol kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen

Se også: https://osrtv.dk/2020/11/06/soestre-vold-kontrol-samarbejde-odense-kommune/

Udgivet OSRTV | Kommentarer lukket til Advokat undersøger Søstre mod Vold og Kontrol.

60’er historier i Odense min By.

60’er historier i Odense min By.
TV Odense min By har i denne udgave et længere indslag om fortælleprojektet www.1960historier.dk. Noget om plastik som slankemiddel, bitte, bitte små lejligheder, de første cowboybukser og unge der fik mere frihed end før.
Der er også en reportage fra et lokalt fakkeloptog, der mindedes unge ofre i nattelivet og en omtale at et nyt stykke Forumteater, der sætter fokus på den racisme der trives i offentlige rum og andre steder i samfundet.
60’er historier i Odense min By kan også ses i dit TV på kanal Fynboen frem til 20. februar. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Tjek evt. også fortælling om det Ny Samfund https://osrtv.dk/2014/07/11/det-ny-samfund-en-fortaelling-af-jens-peter-madsen-2/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til 60’er historier i Odense min By.

Tag det lort af Sorte S… Nyt forumteater med 5240 Act Now.

Tag det lort af Sorte S… Nyt forumteater med 5240 Act Now.
Hvordan er det at blive råbt af på gaden eller det, der er værre. Det kan man få et indblik i, hvis man ser en ny forumteater forestilling hos Teater Momentum.
Titlen er Hjemme Bedst og temaet racisme og diskrimination, som den bl.a. er oplevet hos aktørerne i forumteater gruppen 5240 Act Now, der har rødder i bydelen Vollsmose.
Vi har været med til en af prøverne og kan anbefale, at du tager chancen med en særlig teaterform, hvor publikum også har mulighed for at diskutere svære emner som bl.a. integration, racisme og diskrimination.
Hjemme Bedst spiller hos Momentum 17, 19, 24 og 25.februar.

Tag det lort af Sorte kan også ses i TV Odense min By på kanal Fynboen. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også mere på: https://www.youtube.com/watch?v=K3n3bXlVTnI

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Tag det lort af Sorte S… Nyt forumteater med 5240 Act Now.

Lys for drabsoffer og tragisk død.

Lys for drabsoffer og tragisk død.
Drabet på en ung kvinde fra Ålborg, har berørt forældre og andre dybt landet over. Søndag aften valgte omkring 150 odenseanere at gå gennem centrum med fakler for at vise deres sympati og medfølelse med de forældre, der fornyelig mistede deres unge børn ved nogle tragiske hændelser i nattelivet.
Vi var med og talte med initiativtageren Martha Løvkvist og så René Åbo Clausen, der som frivillig i Natteravnene, er vant til at færdes i nattelivet for at støtte unge, der får brug for en ansvarlig voksen.

Lys for drabsoffer og tragisk død. Kan også ses i TV Odense min by på kanal Fynboen. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Lys for drabsoffer og tragisk død.

Træt af kontrol Vi betaler selv.

Træt af kontrol Vi betaler selv.
TV Udsyn har i denne udgave samlet en række reportager om initiativer mod vold og social kontrol, der især rammer kvinder og børn.
Der er en reportage fra en lokal markering af FN’ internationale dag mod Vold imod Kvinder. Vi har set på en ny hjemmeside, hvor Odense Kommune giver råd og vejledning hvis man, som offentlig ansat eller almindelig borger, ser tegn på social kontrol.
Der er også et indslag fra en 8.marts fejring i Vollsmose Kulturhus, med overskriften ”Vi betaler selv”.
Sidst i programmet finder du også en lidt længere historie ”Dansk, danskere, Dansk” om det svære spørgsmål. Hvornår og hvordan er man egentlig rigtig Dansk.

Træt af kontrol Vi betaler selv har været vist i TV Udsyn, der produceres af Odense ser Rødt.

Se også: https://osrtv.dk/2019/10/18/kvinde-kvinde-roede-kors-q-net/

Og Kan et Tørklæde tale: https://www.youtube.com/watch?v=oPqPmysU9fU&t=6s

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Træt af kontrol Vi betaler selv.

Første babyskridt mod grøn CO2 afgift.

Første babyskridt mod grøn CO2 afgift.
Nu er den så på vej. Den nødvendige grønne co2 afgift, der skal sikre at Danmark kan leve op til sin egen ambitiøse klimalov, som skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70% inden 2030.  En co2 afgift som både det uafhængige Klimaråd og en lang række miljø NGO’er anser som det vigtigste klimapolitiske redskab, hvis målet skal nås i tide.
Men da regeringen fra starten har ønsket at udformningen af en co2 afgift også skal tage hensyn til beskæftigelsen og faren for udflytning af produktion til andre lande, så er det aktuelle forslag fra en gruppe økonomiske eksperter, tæt på skræddersyet til at tilfredsstille en industrivirksomhed, som Ålborg Portland, der alene står for 4% af den danske co2 udledning.
Vi har talt med 2 odenseanske klimapolitikkere, Tim Vermund og Anne Styrishave om hvorvidt det giver mening, bl.a. at tage så store hensyn til en italiensk ejet virksomhed der i dag beskæftiger 335 medarbejdere.  
TV Odense ser Rødt viser i denne udgave også en reportage om de aktuelle forhandlinger om 37 timers arbejdspligt til ledige med indvandrer baggrund og en historie om hvordan store dagligvarekæder udnytter gratis virksomhedspraktikanter.

Første babyskridt mod grøn CO2 afgift kan også ses i dit TV på kanal Fynboen.

Sendetider på: https://osrtv.dk/sendetider/

Se også om Cirkulær Økonomi: https://www.youtube.com/watch?v=OIMApoJZndQ&t=421s

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Første babyskridt mod grøn CO2 afgift.

Nyttejob arbejdspligt og tvangsaktivering igen, igen.

Nyttejob arbejdspligt og tvangsaktivering igen, igen.
Danmark mangler arbejdskraft. Så derfor har regeringen indgået politiske aftaler, der sænker beløbsgrænsen for lønnen til udenlandske medarbejdere udenfor EU og forringet både dagpengesats og dagpengeperioden for nyuddannede dimittender.
Men da der i disse år også altid skal være udlændingepolitiske signaler i de fleste beslutninger på Christiansborg, så forhandles der lige nu om et 3de element, hvor regeringen ønsker en 37 timers arbejdspligt til kontanthjælpsmodtagere med indvandrebaggrund..
Vi har talt med en række af de odenseanske byrådsmedlemmer, der skal være med til at føre forslaget ude i virkeligheden. Et forslag der helt konkret vil omfatte 20.000 af de borgere, der har været på de særligt lave kontanthjælpsydelser i 3 ud af 4 år. Et forslag som ifølge Beskæftigelsesministeriets egne regnemaskiner kan sikre omkring 250 reelle jobs.

Nyttejob arbejdspligt og tvangsaktivering kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen fra lørdag 12.februar og en uge frem.

Se også: https://osrtv.dk/2021/09/11/jobudspil-tilsat-velkendt-populisme/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Nyttejob arbejdspligt og tvangsaktivering igen, igen.