Skal Odense nu også mindes Kvinder?

Skal Odense nu også mindes Kvinder?

På 1.sal på Odense Rådhus findes en væg med navne på historisk set mindeværdige odenseanere, mest mænd. Bl.a. gangsterkongen Knud den Hellige, der blev dræbt af rivaler i Skt. Alban Kirke i 1086. Der er også en del succesrige forretningsmænd som Oluf Bager, Carl Frederik Tietgen og Thomas B. Thrige. Digtere og forfattere som Thomas Kingo, Emil Årestrup og Morten Korch. Verdensberømte kunstnere som HC Andersen og Carl Nielsen, og så en enkelt sportsmand, cykelrytteren Thorvald Ellegaard, der blev Verdensmester i Sprint hele 6 gange i starten af 1900-tallet.

Men nu et stykke inde i det 21.århundrede er der også blevet plads til 3 kvinder.
Frida Schmidt der i 1880 var med til at stifte en afdeling af Dansk Kvindesamfund i Odense, og en af de første, der argumenterede for den Stemmeret til kvinder, der kom i 1915.
Petra Petersen, der som kommunist var aktiv i modstandskampen under besættelsen. inden hun i 1945, som en af de første kvinder kom i Folketinget, hvor hun bl.a. kæmpede for oprettelse af offentlige svangerskabsklinikker.
Edith Brenneche Petersen, der trods en opvækst i Indre Mission endte som den første kvinde, der blev præsteviet i den danske Folkekirke i 1948.

Vi var med til afsløringen af de 3 nye mindetavler og talte med bl.a. Stads arkivar Johhny Vøllekær, der gerne ser at man husker og opdaterer mindevæggen lidt oftere end hidtil, hvor det nu er 33 år siden, der sidst blev hængt nye op.

Se også: https://osrtv.dk/2021/08/16/snublesten-udstilling-besaettelsens-ofre/

Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Skal Odense nu også mindes Kvinder?

Igen Liv og Kulturliv trods Corona dønninger.

Igen Liv og Kulturliv trods Corona dønninger.

HC Andersen Festivals tog sammen med Spoken Word en tidlig beslutning om at tro på muligheden for at gennemføre de festivaler, der de sidste år i uge 34 har fyldt Odense Centrum med en mangfoldighed af kulturliv i mange genrer.
En god beslutning der trods halv dårligt vejr og de Corona restriktioner, der stadig gælder større kulturarrangementer, betød at der selv om det ikke var helt som det plejer at være. Så alligevel skabte en del lysglimt i det kulturelle mørke der ellers har været i lang tid.

Vi var med til noget af lidt af hvert og har klippet en billedreportage, hvor der også et interview med ok tilfreds festvaldirektør Peter Bøgholm.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Igen Liv og Kulturliv trods Corona dønninger.

OFF 21 Film, Film og flere kortfilm med tilbehør.

OFF 21 Film, Film og flere kortfilm med tilbehør.

Så er det igen lige om lidt i Odense, muligt at se film af den slags som ellers sjældent når frem til TV eller de almindelige biografer. Odense Internationale Filmfestival har i år udvalgt 122 kortfilm fra det meste af Verden. Film der frem til 5.september, kan ses i Cafe Biografen og andre biografsale i Odense Centrum.

Vi har talt med festivalleder Birgitte Weinberger, der også i år har lagt vægt på at festivalen også skal være hel masse andet. Lige fra musik og open air film visninger på Amfi-scenen, til guidede byvandringer med film på facader og mure, og så en del snak med og om skabelsen af film.

Pga. Coronaens efterdønninger skal du lige være opmærksom på at man i år pga. smittefaren skal bestille billetter der koster en 20 krone. Men også at man vælge at se filmene hjemme online på www.offstream.dk

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til OFF 21 Film, Film og flere kortfilm med tilbehør.

Klimaangst eller ansvar? Festival For Fremtiden!

Klimaangst eller ansvar? Festival For Fremtiden!

Skal børn og unge få klimaangst eller skal de voksne opføre sig ansvarligt.
Med FN’s 17 verdensmål og et særligt fokus på klimakampen, var der i uge 34 arrangeret Festival for Fremtiden på Østre Plads i Odense. En festival hvor omkring 1000 odenseanske skoleelever fra 5. klasse og op deltog.

Festivalen var arrangeret af unge for unge, i samarbejde med UngOdense, og formålet var at sætte fokus på, hvordan unge kan bidrage til at forbedre klodens tilstand i relation til de 17 verdensmål, især de der handler om klimaforandringerne. En rundspørge viser, at klimaproblematikken befinder sig i top 3 over børns bekymringer. Så derfor havde arrangørerne også inviteret voksne ansvarlige, som Klimaminister Dan Jørgensen, og Rådkvinde for Børn og Unge, Susanne Crawley, der sammen med byens borgmester og de øvrige rådmænd skulle give nogle bud på hvordan Odense skal nå sit mål om at være klimaneutral i 2030.

Se også: https://osrtv.dk/2021/06/18/odense-klima-neutral-2030/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Klimaangst eller ansvar? Festival For Fremtiden!

Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.

Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.

Den 29. august 1943 opgav den daværende regering samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt.
En vigtig og udløsende faktor var nogle hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, der også bredte sig til andre provinsbyer.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Se evt. også vores omtale af Historiens Hus aktuelle udstilling om Befrielsessommeren 1945:  https://osrtv.dk/2020/08/20/befrielse-glaede-haevn-kaos/

Udgivet HISTORIE | Kommentarer lukket til Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.

Kynisk indgreb stopper lang strejke.

Kynisk indgreb stopper lang strejke.

Så er sygeplejerskernes strejke slut. Efter næsten 10 ugers konflikt og mere end 60.000 aflyste behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen, så har regeringen og et folketingsflertal valgt at gribe ind og stoppe strejken ved at ophæve det seneste mæglingsforslag fra forligsmanden til lov.

Vi har talt med Camilla Duus Smith fra Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark, der er mere end skuffet over at regeringen og et folketingsflertal, minus SF, Enhedslisten og DF, endnu engang vil udskyde et opgør med den strukturelle uligeløn, der trives i et land, der ellers i alle mulige andre sammenhænge bryster sig af ligestilling mellem kønnene.

Udgivet OSRTV | Kommentarer lukket til Kynisk indgreb stopper lang strejke.

Fynske Dansekompagni. Nyt Danse Initiativ.

Fynske Dansekompagni. Nyt Danse Initiativ.

”80% af vores kommunikation er med kroppen. Det er der vi aflæser følelser, stemninger, intentioner. Så det at gå ind i et rum og se kroppe der præsenterer noget, der kommunikerer noget. Det synes jeg er mega tilgængeligt og mega jordnært” siger Cirkeline Dahl Bondesen der er en af initiativtagerne til det Fynske Dansekompagni. Et forholdsvis nyt initiativ, der vil forsøge at etablere scene for Moderne Dans på Fyn.

Vi var med til kompagniets seneste forestilling Intuition, og fik nogle ord om deres ambitioner i en kulturpolitisk virkelighed, hvor dansen traditionelt har ligget nederst i det scenekunstneriske hierarki.

Se også: https://osrtv.dk/2019/11/04/alt-de-ville-var-at-danse/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Fynske Dansekompagni. Nyt Danse Initiativ.

Tyskertøser og sabotage i Skibhuskvarteret.

Tyskertøser og sabotage i Skibhuskvarteret.

Sabotage mod Thriges fabrikker. Overfald på kvinder der havde nære relationer til tyske soldater. Udenlandske tropper på Skt. Hans Skole.
Der bliver fortalt flere gode historier fra Skibhuskvarteret under den tyske besættelse 1940-45, når der er historiske byvandringer i det gamle arbejderkvarter i uge 34.
Byvandringen i Skibhuskvarteret er blevet til på initiativ af beboerforeningen Skibhus Forum, der også har involveret aktører fra Skibhus revyen og så historikeren Ann Amons, der har samlet en række autentiske begivenheder fra besættelsesårene.

De historiske byvandringer i Skibhuskvarteret kan opleves hhv. 23 og 26.august kl.18.30 og søndag 29.august kl.16 – De starter på hjørnet af Skibhusvej og Bredstedgade og man kan tilmelde sig på annkammons@gmail.com

Se også: https://osrtv.dk/2020/08/24/imens-vi-stadig-husker/

Udgivet HISTORIE | Kommentarer lukket til Tyskertøser og sabotage i Skibhuskvarteret.

HCA og Spoken Word. Mangfoldig og Corona sikker festivals.

HCA og Spoken Word. Mangfoldig og Corona sikker festivals.

Så er der igen masser af kultur. Noget for enhver smag. Til folk i alle aldre. Når Odense i Centrum hen over uge 34 bliver fyldt med både HC Andersen og Spoken Word.

Vi har kigget i programmerne og talt med hhv. Peter Bøgholm, HCA Festivals og Betina Følleslev fra Spoken Word festivalen om de udfordringer, som Coronaen har givet, når man skal planlægge større festivaler i god tid.

Og nok så vigtigt at, selv om stort set det meste er gratis, så skal man i år pga. Coronaen, huske at tjekke om det kan nødvendigt at reservere en billet på forhånd. Noget der bl.a. gælder til showet ”Mit livs Eventyr” i Munke Mose.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til HCA og Spoken Word. Mangfoldig og Corona sikker festivals.

Kampgejsten intakt hos Sygeplejerskerne.

Kampgejsten intakt hos Sygeplejerskerne.

Kampgejsten intakt hos Sygeplejerskerne. Efter 2 måneders strejke og mere end 60.000 aflyste behandlinger er der stadig ingen mærkbare bevægelse mellem de strejkekende sygeplejersker og deres offentlige arbejdsgivere i regioner og kommuner.

Vi har mødt kredsformand i Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark, John Christiansen, for at få nogle bud på, hvad der skal til for at løse konflikten på en måde, der kan være tilfredsstillende for de mere af 60% af medlemmerne der stemte nej til mæglingsforslaget.
En løsning der iflg. John Christiansen kræver politisk handling på Christiansborg, der helst både skal finde flere penge her og nu. Men også politiske garantier om et holdbart opgør med den strukturelle uligeløn på det danske arbejdsmarked, der er den grundliggende årsag til konflikten.

Og indtil videre er både kampgejsten og strejkekassen intakt, siger John Christiansen, der også kan se flere muligheder for at udvide konflikten hvis der ikke kommer tilnærmelser fra arbejdsgiverne i ugen der kommer.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Kampgejsten intakt hos Sygeplejerskerne.