Kold beregning sender kvinder og børn på udrejsecentre.

Kold beregning sender kvinder og børn på udrejsecentre.

Syriske flygtninge kan ikke tvangshjemsendes til diktatoren Assad, da Danmark hverken har diplomatiske forbindelser eller hjemsendelsesaftaler med et regime, der er en paria i det internationale samfund.

Men selv om en plads på et udrejsecenter koster 300.000 kroner om året og ikke mindst et spildt menneskeliv, så har et folketingsflertal den 6.maj vedtaget, at Flygtningenævnet har ret når de vurderer regionen som styres af Assads sikkerhedspoliti som et sikkert sted. Og at man derfor kan ophæve opholdstilladelsen for syriske flygtninge, og indsætte dem på udrejsecentre som Kærshovedgård.

En iskold politisk kalkulation, som ifølge advokat Niels Erik Hansen, har det formål at den socialdemokratiske regering kan sende et signal til hhv. potentielle asylansøgere, og nok så vigtigt, de højre nationale danskere, om at Danmark ikke ønsker at tage imod flere flygtninge.

Et udsagn der var en del af debatten, da Racismefri By Odense afholdt offentligt møde på Kulturmaskinen den 27.maj.  Et møde hvor man også kunne møde nogle herboende syriske flygtninge og seniorforsker v. DIIS, Lars Erslev Andersen, der gjorde rede for hvorfor, det syriske regime både nu og i nær fremtid, stadig vil være et farligt sted for alle, der opfattes som politiske modstandere, af diktatoren Assad.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Kold beregning sender kvinder og børn på udrejsecentre.

Tør vi drømme. Starte fra NUL.

Tør vi drømme. Starte fra NUL.

Hvordan kan livet være på den anden side en Undergang, af den Verden vi kender i dag.
Det kan man få nogle bud på i Momentum og teater S/H aktuelle forestilling NUL.
Vi har talt med skuespiller Mathias Skov Rahbæk der selv har været involveret i optakten til NUL, hvor 3 forskere har givet hver deres bud på nogle meget forskellige fremtidsscenarier, der så er blevet bearbejdet til scenen af teaterkollektivet The Other Eye of the Tiger, der sidste år spillede forestillingen på S/H i København.

NUL kan opleves i levende live hos Momentum, Odense til og med den 5.juni

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Tør vi drømme. Starte fra NUL.

Byen under Byen. Sanse-udstilling for hele familien.

Byen under Byen. Sanse-udstilling for hele familien.

Poetiske billeder og lydcollager giver os chancen for at opleve en Verden, hvor de eneste spor af mennesker, er de erindringer vi har efterladt. Men også en tanke om at vi nu på vej ud af Coronaen, ikke kun skal passe på os selv, men også naturen omkring os.

Vi har besøgt den nyeste udgave af kunstmuseum Brandts sanse-udstilling, der i år er skabt af multikunstneren Tine Kortermand, der med smittefaren som et vilkår, har lagt vægt på at det ikke handler om at røre, men at se og høre, og måske give sig god tid sammen med hele familien.

Byen under Byen kan opleves i levende live på Kunstmuseum Brandts helt frem til den 2.maj 2022.

Se evt. også https://osrtv.dk/2020/06/08/traktor-folkelig-poesi/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Byen under Byen. Sanse-udstilling for hele familien.

Langtidssyge der hænger fast i systemet.

Langtidssyge der hænger fast i systemet.

Odense ser Rødt har i denne udgave remixet nogle reportager om langtidssyge, der har hængt fast i kontanthjælpssystemet i årevis. En lang tur med skiftende sagsbehandlere og et utal af arbejdsprøvninger, der mest af alt har gjort de syge endnu mere syge.
Grunden til at vi vælger at vise det nu, er at mange håber, det også bliver en del af de socialpolitiske forhandlinger, når der lige om lidt skal tages stilling til udspillet fra den længe ventede Ydelseskommission.

Vi vil lige gøre opmærksom på at de 2 langtidssyge der medvirker, begge efter hhv. 6 og 7 års venten på kontanthjælp nu har fået tilkendt førtidspension.

Sidst i programmet er der et mere opløftende indslag om Mødrehjælpens nyeste genbrugsbutik i Odense.

Kan også ses i TV på kanal Fynboen til og med 4.juni.

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Langtidssyge der hænger fast i systemet.

Momentum. Klar, parat til start med fart på.

Momentum. Klar, parat til start med fart på.

Så er er der godt nyt til scenekunst-fans i Odense og resten af DK. Teater Momentum har igen sammenstykket et vildt program med omkring 300 begivenheder i sæsonen 21-22.

Teaterleder Marianne Klint er især begejstret for en ny aftale om at udveksle forestillinger med de gode kollegaer i Mungo Park, Allerød. Der er traditionen tro masser af gæstespil.

Vi har også talt med den nye kunstneriske leder Monia Sander, der udover at byde på 3 egne forestillinger, har inviteret et boligpolitisk engageret operaprojekt fra Kreuzberg, Berlin. Forumteater gruppen 5240 Act Now fra Vollsmose og et samarbejde med et kulturprojekt fra Tunesien.

OG så skal vi også huske at nævne, at der i disse dag er premiere på den Corona aflyste forestilling NUL.

Se evt. også: https://osrtv.dk/2017/07/24/momentum-modellen-10-aar-billeder-odenseansk-teatersucces-2/

 

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Momentum. Klar, parat til start med fart på.

Udsyn om Folk uden eget Land.

Udsyn om Folk uden eget Land.

Som et apropos til den aktuelle konflikt mellem det palæstinensiske folk og staten Israel, så viser TV Udsyn i denne udgave en reportage om Amnesty International’s vurdering af de apartheid lignende forhold i de besatte områder på Vestbredden.
Vi har også fundet en dokumentar om en rejse til det kurdiske selvstyre i det nordlige Irak på et tidspunkt tilbage i 2012, hvor det et kort øjeblik så lyst ud for et folkeslag, der også historisk er blevet forfulgt og undertrykt i både Tyrkiet og Irak.

Først i programmet finder du også en reportage fra et Klimafolkemøde i Middelfart, hvor der var fokus på svære klimapolitiske debat CO2 afgifter.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn om Folk uden eget Land.

Graffiti, Verdensmål og demokrati for begyndere.

Graffiti, Verdensmål og demokrati for begyndere.

4.A på Højby Skole har gerne ville dele deres læring om FN’s verdensmål med andre. Så derfor har de taget det repræsentative demokratis lange vej til at få udsmykket en Gangtunnel med en graffiti udgave af deres egne tegninger om en bæredygtig fremtid.

Vi var med da eleverne fra 4.A sammen med rådkvinde Susanne Crawley og graffitikunstneren Jean Civic, skulle sætte de sætte de sidste streger på elevernes fortolkning af FN’s Verdensmål, der nu er tilgængelige for en større offentlighed.

Se også: https://osrtv.dk/2020/03/03/verdensmaal-paa-skoleskemaet/

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Graffiti, Verdensmål og demokrati for begyndere.

Udrejsecenter. Brutalt og Kynisk.

Udrejsecenter. Brutalt og Kynisk.

Det konservative folketingsmedlem Mai Mercado er iflg. Fyens.dk både vred og bedrøvet fordi et udrejsecenter er brutalt og kynisk. Men hvor den konservative bekymring handler hvad et nyt udrejsecenter kan betyde for lokalsamfundet i Bagenkop på Langeland, så er andre også bekymrede for hvad et udrejsecenter gør ved de mennesker, der på ubestemt tid skal opholde sig på et fængselslignende sted, hvor det erklærede formål er at ”gøre et tålt ophold så utåleligt som muligt”.

Vi har remixet et tidligere interview med ung irakisk flygtning, der følte sig ”levende begravet” på Udrejsecenter Kærshovedgård, med aktuelle fakta om de danske udrejsecentre, der så sent som i januar 2020 blev udsat for kritik fra Europarådets Torturkomite.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Udrejsecenter. Brutalt og Kynisk.

Nej til hjerteløs symbolpolitik.

Nej til hjerteløs symbolpolitik.

Tusindvis af danskere var mødt frem i 25 byer landet over, for at demonstrere imod en kynisk udlændinge-politik, der vil udvise flygtninge til et regime, som Danmark ikke har diplomatiske forbindelser med fordi regeringen ikke anerkender diktatoren Assad pga. de mange krigsforbrydelser.

Og selv om FN’s flygtningeorganisation, NGO’er som Amnesty, USA’s udenrigsminister og EU parlamentet fraråder at sende flygtninge retur til Syrien på nuværende tidspunkt. Så var der alene i marts måned 128 herboende syrer, der fik inddraget deres opholdstilladelse, sådan at det samlede tal nu ifølge Udlændingestyrelsen er oppe på 232.

Vi var med på Banegårdspladsen i Odense, hvor flere af talerne trods alt kunne mobilisere en slags optimisme efter, at den seneste politiske beslutning om at hjemtage, nogle af de danske kvinder og børn, der sidder i de kummerlige fangelejre i et andet hjørne af Syrien, har vist en sprække i det udlændinge-politiske panser, der er omkring regeringen i et folketing, hvor et borgerligt mindretal altid er parat til at råbe Løftebrud, ved den mindste lempelse.

Se også: https://osrtv.dk/2021/04/17/nye-ofre-signalpolitikkens-hellige-navn/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Nej til hjerteløs symbolpolitik.

Undskyld vi larmer. Men det gør vi!

Undskyld vi larmer. Men det gør vi!

Dynamo præsenterer i disse dage en spritny danseforestilling ”SORRY NOT SORRY”.

Gunilla Lind Danseteater har med udgangspunkt i kvinders historiske og kulturelle holden sig i baggrunden rolle, skabt en forestilling, hvor der er plads til det modsatte på flere måder. Og danseteatret skriver selv i pressemeddelelsen til ”SORRY NOT SORRY” at forestillingen er ”inspireret af tidens fjerdebølge-feminister og krops-aktivister, der gør oprør mod det fordømmende blik på kvindekroppen og insisterer på kvinders ret til at reclaime det kvindelige – at tage magten over deres egen krop og seksualitet tilbage”.

Vi var med til forpremieren og talte med koreograf Gunilla Lind, der lover en forestilling med rock’n roll og fuld gas efter et år hvor vi bare har siddet inde bag en skærm.

”SORRY NOT SORRY” kan opleves i rigtig levende liv hos Ny Cirkus Dynamo på Odense Havn til og med den 21.maj.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Undskyld vi larmer. Men det gør vi!