Slut med lommepenge til Florence Nightingale.

Slut med lommepenge til Florence Nightingale.

Ingelise Lindschouw der har været uddannet og arbejdet som sygeplejerske i 40 år, får i dag en månedsløn på 33.000 før skat.  Til sammenligning har en gennemsnitlig dansk lønmodtager – ifølge Danmarks statistik – en månedlig indkomst på 43.487 kroner. En forskel der giver sine egne forklaring på hvorfor mere end 60% af Dansk Sygeplejeråds medlemmer har stemt nej til en lønstigning på 5%. Men også hvorfor der i disse år er mangel på uddannet arbejdskraft i social og sundhedssektor, og hvorfor det er svært at få unge til at tage en uddannelse som pædagog, SoSu eller sygeplejerske.

Vi var med da offentligt ansatte velfærds-arbejdere, mest kvindelige sygeplejersker, mødtes til Tjenestemands Tirsdag ved springvandet i Vestergade Odense.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Slut med lommepenge til Florence Nightingale.

FN dag for en medmenneskelig udlændinge-politik.

FN dag for en medmenneskelig udlændinge-politik.

Der var hjertegribende beretninger om mennesker, der måtte forlade deres egne hjem med ingenting, for aldrig igen at vende hjem fordi de var ofre i borgerkrige med etniske udrensninger i Bosnien og Palæstina.
Der var bekymrede taler om det der sker lige nu i vores Danmark, hvor syriske flygtninge. Mest kvinder, børn og ældre bliver frataget deres opholdstilladelser, for at blive indsat på trøstesløse udrejsecentre på ubestemt tid, fordi et Flygtninge-nævn har vurderet, at det er sikkert at vende tilbage det Syrien, som den danske regering IKKE har diplomatiske forbindelser med fordi diktatoren Assad er en paria i Verdenssamfundet pga. af de krigsforbrydelser, han er ansvarlig for.

Men der var også optimistiske appeller om at der må være en grænse for den hjerteløse kynisme, der præger det flertal i Folketinget, der har låst hinanden fast i en politisk dagsorden, der er dikteret af højre nationale populister.

Vi var med da netværket Racismefri BY, Odense for Mangfoldighed, sammen med andre odenseanske græsrødder markerede FN’s internationale flygtninge dag, en varm lørdag eftermiddag i Odense centrum.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til FN dag for en medmenneskelig udlændinge-politik.

Sygeplejersker parat til lang strejke.

Sygeplejersker parat til lang strejke.

Vi er mere Værd. Sådan var det klare budskab da strejkende odenseanske sygeplejerske var mødt frem i gågaden lørdag middag.
Efter et klart nej, hvor mere end 65% af Dansk Sygeplejeråds medlemmer stemte nej til en lønstigning på 5%. Så er der nu udsigt til en længere strejke, hvor der sandsynligvis både skal flere penge, men også politiske løsninger på bordet.

Strejken kommer ifølge formand for sygeplejerskerne i Region Syddanmark, John Christiansen efter årtiers ophobet frustration over den strukturelle uligeløn, der præger det danske arbejdsmarked, hvor oprindelige kvindefag bliver værdi sat langt mindre end typiske mandefag.

Se også: https://osrtv.dk/2021/04/30/sygeplejerske-strejke-truer/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Sygeplejersker parat til lang strejke.

MOR. Børneteater med bonus på flere hylder.

MOR. Børneteater med bonus på flere hylder.

Der var helt fyldt på publikumsrækkerne, da vi en mandag formiddag var med til forestillingen MOR på Nørregårds Teater scene i Vollsmose Kulturhus.
En publikumssucces, der skyldes en aftale, hvor teatret der har en kontrakt, som Lille Storbyteater i Odense, ikke kun modtager et driftstilskud, men også har en ekstra aftale, hvor kommunen får noget for sine kulturpenge, når der i sæsonen 2020-21 har været et tilbud om én gratis forestilling til hver årgang på hver af byens mere end 30 folkeskoler og børnehuse.

Og da vi samme formiddag også var vidne til en kunstfernisering, hvor 2nd klasser fra Risingskolen, fik udstillet deres egne tegninger, af historien om den tykke og pinlige Mor, der er baseret på en børnebog af Kim Fupz Åkesson – så kunne det ikke være mere opløftende, den dag vi også kunne smide mundbindet.

Se evt. også: https://osrtv.dk/2019/09/17/ny-boerne-ungdomsteaterscene-kan-skabe-liv-vollsmose/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til MOR. Børneteater med bonus på flere hylder.

Halv sejr for Solbakken.

Halv sejr for Solbakken.

Så kom der på godt og ondt endelig en afklaring på fremtiden for beboerne i de 4 almennyttige boligafdelinger, der på Christiansborg er blevet dømt som den Hårde Ghetto, Solbakken.
Efter et længere politisk forløb med utallige appeller til almindelig sund fornuft, godkendte boligminister Kåre Dybvad i sidste uge en såkaldt ”Udviklingsplan”, hvor man kan nedbringe antallet af almene familielejligheder med 60% – UDEN at tvangsflytte, rive ned eller sælge fra til private. En plan hvor de nuværende 644 lejligheder i perioden frem til 2030 skal omdannes, sådan at der i 2030 vil være 226 ungdomsboliger og 80 ældreboliger, samtidig med at der i området planlægges at opføre 200 nye private boliger.

Vi har talt med hhv. SF’s rådmand Brian Dybro, der betrager afgørelsen, som “næsten en sejr” og bestyrelseformand i FAB, Erling Nielsen, der nu se frem til lignende udfordringer i andre odenseanske boligområder, når det folketingsflertal der står bag ghettoloven, har bebudet yderligere stramninger, der i løbet af de næste 10 år skal sikre at der ikke findes nogen almennyttige boligområder, hvor der bor borgere, der har en IKKE VESTLIG OPRINDELSE, hvad enten de er født i DK og har statsborgerskab eller ej.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Halv sejr for Solbakken.

Odense Klima Neutral i 2030?

Odense Klima Neutral i 2030?

Kan Odense give et væsentligt bidrag til den danske klimalov, og blive klima-neutral i 2030? Måske?
Men så kræver det også helhjertede indsatser på flere fronter.  Sådan var budskabet da en såkaldt Task Force med professor i Klimaforandring, Sebastian Mernild i spidsen fremlagde 10 anbefalinger til Odense Byråd.
Anbefalinger der især handlede om at bruge Fynsværkets potentiale til at indfange og genbruge CO2. At skabe rum og muligheder for solcelle anlæg på både bygninger og åbne arealer. Men også hurtigst muligt at gøre Odense til en by uden alt for mange klimabelastende benzin og dieselbiler.
Anbefalinger der kan medføre upopulære politiske valg, og derfor i første omgang, betød politiske automatreaktioner, fra hhv. borgmester Peter Rahbæk, der vil have tid til at tænke sig om, og så Venstre Christoffer Lilleholt, der straks blev socialt indigneret på vegne af de forstadsbeboere, der ikke har råd til en EL-bil.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Odense Klima Neutral i 2030?

Udsyn frem mod FN Flygtninge-dag.

Udsyn frem mod FN Flygtninge-dag.

TV Udsyn har i denne udgave samlet en række reportager med gode argumenter for at møde op til lokale markeringer af FN’s internationale Flygtninge Dag.
F.eks. i Munke Mose, Odense lørdag 19.juni fra kl.12.00.

Man kan bl.a. møde syriske Chaddie,  der absolut ikke flygtede for sjov. Der er en reportage fra en af de mange protester imod de uforståelige inddragelser af opholdstilladelser til kvinder, børn og ældre, der stammer fra Damaskus. Man kan møde palæstinensiske Faten, der er blevet fanget bag mure og sikkerhedshegn i sin egen by Betlehem. Der er en husker på de der stadig er strandet i usle lejre på små græske øer, og 2 stykker lyrik med en appel om en slags menneskelighed i vores rige velstandssamfund.

Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med 19.juni.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Udsyn frem mod FN Flygtninge-dag.

Ser Rødt på misbrug af virksomhedspraktik.

Ser Rødt på misbrug af virksomhedspraktik.

Kommunalt organiseret Social Dumping? Meningsløst? Udnyttelse? Skjult Statsstøtte?

Et af de mest populære værktøjer, når Jobcentrene skal aktivere arbejdsløse, er at sende dem ud i ulønnet virksomhedspraktik. En ordning som især store detailhandels-kæder som COOP og Salling Group benytter i et stort omgang. En brug eller et misbrug, der har mødt kritik hos både fagforbundet HK og Enhedslisten i Odense.

Du kan se vores reportage i denne udgave af TV Odense ser Rødt, hvor der også er indslag om unge aktivister, der har blokeret det klima-kontroversielle naturgasprojekt, Baltic Pipe. Og så et stykke grønlandsk dramatik om livet i beton ghettoer i Nuuk.

Kan ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen til og med 18.juni.

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Ser Rødt på misbrug af virksomhedspraktik.

En søndag eftermiddag imod Apartheid.

En søndag eftermiddag imod Apartheid.

Selv om et militært overlegent luftvåben nu har stoppet flere dages intense bombardementer af det tæt befolkede Gaza, så udøver staten Israel stadig hver dag noget der ligner Apartheid i de landområder, der ifølge utallige FN resolutioner, burde være palæstinensisk selvstyre.

Vi var med i Odense centrum en søndag eftermiddag i juni 2021. Nogle hundrede odenseanere, deriblandt mange efterkommere af de, tæt på en million palæstinensere, der blev til statsløse flygtninge, gik igennem byens gader for at minde om en lang og ulige kamp.

En ulige kamp, hvor de palæstinensiske efterkommere, i årtier, på afstand, har kunne se hvordan Israel med stiltiende støtte fra især USA, men også Europa, inddrager jord, bygger mure og sikkerhedshegn, imens der parlamentarisk bliver er indført en lang række særlove, der favoriserer den jødiske del af befolkningen og samtidig begrænser palæstinenserne. Handlinger der fået internationale menneskerettigheds-organisationer, som Human Rights Watch, til at vurdere, at staten Israel i dag har udviklet et Apartheid system, som man kendte det i Sydafrika.

Noget der senest blev tydeligt da Israel fik mulighed for at Corona vaccinere hurtigere end andre nationer. Men helt undlod at vaccinere i de palæstinensiske områder, som de reelt har besat.

 

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til En søndag eftermiddag imod Apartheid.

Grønlandsk drama på Nordatlantisk Hus.

Grønlandsk drama på Nordatlantisk Hus.

SLETTEN er titlen på 5 stykker dramatik og performance, der giver et indblik i de menneskelige konsekvenser, der kom i kølvandet på den tvangs-urbanisering, der fandt sted, da den danske kolonimagt i 60’ernes Grønland, tvang beboerne ude i de små bygder, til at flytte ind i nye betonblokke i boligområder, som Sletten i hovedstaden Nuuk.

Forestillingen der i 2019 blev opført første gang site specifik i netop boligområdet Sletten, er nu kommet til Odense og Danmark for at være med til markere 300 året for den danske kolonisering af Grønland.

Vi kom forbi en af prøverne og talte med instruktør Hanne Trap Friis og skuespiller Klaus Geisler, der selv er vokset op i en af Nuuk’s mest berømte og berygtede boligblokke, Blok P, der i sig selv var et billede på en vigtig del af Grønlands nyere historie.

Sletten kan opleves i levende live i det Nordatlantiske Hus på Odense Havn 9. 11. og 13.juni

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Grønlandsk drama på Nordatlantisk Hus.