Så er der godt nyt til havnekulturfans og andre odenseanere der har savnet liv og kulturliv.
Da det endnu ikke er Corona sikkert at samle 30.000 mennesker på Odense Havn den sidste weekend i maj, så har arrangørerne af Havnekulturfestivalen i stedet for sat et program sammen, hvor man spreder dryp af festivalen udover andre locations, som Flakhaven, Borgernes Hus, Posten, Slottet, Storms Pakhus OG selvfølgelig også et par steder på havnen i dagene 24-30.maj.
Vi har talt med en tilfreds festivalleder Maria Friis, der også har set den særlige situation, som en mulighed for også at realisere en gammel ambition om at forbinde havnen med resten af byen.
Du kan se programmet på: https://www.havnekulturfestival.dk/
UdgivetKULTUR|Kommentarer lukket til Havnekulturfestival 2021 trods Corona.
Imens israelske jagerfly bombede det tæt befolkede Gaza, så var nogen hundrede odenseanere, mest herboende statsløse palæstinensere, samlet på Banegårdspladsen, for at udtrykke deres støtte til de palæstinensere, der lige nu, endnu engang er ude i en ulige kamp med den Israelske Stats politiske og militære magt.
Vi var med på sidelinjen og talte med odenseanske Omar Bibi, der blot er en af mange millioner palæstinensere, der har været statsløse siden staten Israel blev oprettet med støtte fra det nystiftede FN, efter de europæiske jøders lidelser under 2.verdenskrig. En international støtte, der i dag ser igennem fingre med at Gaza og Vestbredden der skulle være palæstinensiske selvstyreområder, nu reelt er lukket inde bag mure og sikkerhedshegn kontrolleret af et overlegent israelsk militær og en lovgivning, der har fået internationale menneskerettigheds-organisationer, som Human Rights Watch til at vurdere, at staten Israel , i dag har udviklet et Apartheid system, som man kendte det i Sydafrika.
UdgivetGLOBALT, POLITISK|Kommentarer lukket til Palæstinensere savner dansk stemme i ulige kamp.
Der var måske ikke overdådige Drag Queens og en lang karavane af pyntede karneval vogne, da Odense fik sin første egen PRIDE for borgere med en seksualitet udenfor mainstream. Men der var masser af godt humør og en stille kampgejst, da unge med baggrund i LGBTQ miljøet havde inviteret til – hvad de selv kaldte en politisk fest – lørdag den 15. maj 2021.
Selv om der i Danmark i flere år har været defineret politisk ligestilling for homoseksuelle og til dels også transseksuelle, så er der stadig et stykke vej til en almen kulturel accept af medborgere med en anderledes og måske søgende seksualitet. Så derfor var det også en opløftende oplevelse da vi sammen med mellem 500 og tusind odenseanere, gik med i den første Odense Pride, gennem byens gader en småkold lørdag i maj.
UdgivetLOKALT, POLITISK|Kommentarer lukket til God start for Odense Pride.
Er der udbrudt borgerkrig i Israel? Eller oplever en militær overlegen stat nu en naturlig modstand imod årtiers undertrykkelse af den palæstinensiske befolkning, der er lukket inde i små enklaver omringet af mure og sikkerheds-hegn, der kontrolleres af israelsk militær.
Er israelske jagerflys bombeangreb på det tæt befolkede Gaza en retfærdig reaktion på de raketter, som bliver sendt ind over jødiske bosættelser. Eller burde de vestlige demokratier, der på flere niveauer har samarbejde med Israel, for længst have sagt fra overfor de utallige jødiske bosættelser, der i strid med utallige FN-resolutioner inddrager palæstinensisk jord, imens det Israelske parlament gennemfører en række særlove, der har ført til at internationale menneskerettigheds-organisationer, som Human Rights Watch, i dag vurderer at staten Israel har udviklet et Apartheid system, som man kendte det i Sydafrika.
Vi har talt med 2 odenseanere, Rina Krøyer der har været fredsvagt i det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, og Ibrahim el Hassan der er barn af palæstinensiske flygtninge. De opfordrer nu til at møde op på Banegårdspladsen, Odense lørdag 16.maj kl.13, for at sende et signal om at Danmark, som et demokratisk land også ønsker at menneskerettighederne bliver respekteret i Israel og Palæstina.
Hvad er det egentlig for nogle mennesker der bor i de områder, som er blevet dømt som ”Hårde Ghettoer”.
TV Udsyn har i denne udgave fundet en dokumentar ”Naboen 1.tv” hvor man møder nogle af beboerne i det lille almennyttige boligområde, som på Christiansborg bliver kaldt Solbakken. En dokumentar der blev optaget og vist open air i ghettoen, da Odense ser Rødt fulgte den første boligsociale indsats i der blev kaldt Påskeløkkeprojektet. Et projekt der i parentes bemærket fik boligområdet væk fra den omstridte årlige ghettoliste.
Først i programmet er der en reportage med lokale kommentarer til at boligministeren, trods umiddelbare fornuftige indvendinger, fastholder dommen som Hård Ghetto. En dom der vil betyde tvangs-flytninger og måske nedrivninger af 60% af boligerne.
Kan også ses i dit TV på kanal Fynboen til og med 15.maj.
Unge odenseanere med en alternativ seksualitet inviterer lørdag den 15.maj til Odense Pride.
En begivenhed som arrangørerne selv kalder en politisk fest og en demonstration, der fejrer det der er opnået for medborgere med en alternativ seksualitet. Men også en begivenhed, der skal sætte fokus på de forbedringer, de synes der er brug for. Både når det handler om politiske rettigheder. Men også i den almene accept af plads til mangfoldighed.
Vi har talt med nogle af initiativtagerne og et fundet et par klip fra deres egen video.
Odense Pride starter i Kongens Have kl. 13 og du kan finde programmet på det her link
https://www.facebook.com/odensepride/
UdgivetLOKALT|Kommentarer lukket til Odense nu med egen Pride.
Så er der et bud på hvordan en ny festival for Grøn Omstilling kan foregå i Odense.
Initiativet, GO, Grønt Odense præsenterede i weekenden 6-9.maj, en række aktiviteter, hvor man som almindelige borger kunne forholde sig til ”det gode grønne liv” i en tid, hvor vi pga. Miljøet og Klimaforandringerne, bliver nød til at være grønne på en eller anden måde.
Vi var med i glimt og talte med initiativtagerne, der var okay tilfredse og håber at komme igen næste år.
UdgivetPOLITISK|Kommentarer lukket til Grøn Festival om miljøpolitik i borgerhøjde.
Boligminister fastholder ”Hård Ghetto” dom i Solbakken.
Selv om beboer-sammensætningen i det lille almennyttige boligområde, der på Christiansborg bliver kaldt Solbakken, i dag maj 2021 ikke berettiger til et stempel, som Ghetto, så har boligminister Kaare Dybvad afvist en ansøgning om en dispensation, fra en dom som ”Hård Ghetto”, der kan betyde både tvangs-flytninger og nedrivning af lejligheder i et boligområde, som hverken beboere, boligselskaber eller de politisk ansvarlige i Odense Kommune, kan genkende som en socialt belastet ghetto.
Dommen som ”Hård Ghetto” kom da den årlige ghettoliste blev offentliggjort 1.december 2020. En liste der måler og vejer boligområder, hvor mere end 50% af beboerne har en ikke-vestlig oprindelse, hvad enten de er født i Danmark eller har dansk statsborgerskab. En liste der vurderer beboerne på gennemsnits-indkomst, beskæftigelse, uddannelsesniveau og domme for en eller anden form for kriminalitet.
Og da der i Solbakken i 2018 og 2019, var én beboer for meget, der havde en dom for kriminalitet og 7 for lidt der havde en dansk dokumenteret uddannelse udover grundskolen, så blev boligområdet den 1.december 2020 dømt som Hård Ghetto. En dom der ifølge den omfattende Ghettolovgivning betyder at boligmassen skal omdannes, sådan at de 2030, kun må være 40% almennyttige familielejligheder i boligområdet.
Vi har talt med hhv. socialrådmand Brian Dybro, beboerrepræsentant Birthe Ottosen og de involverede boligselskaber boligselskaber CIVICA og FAB, der nu vil overveje om de vil medvirke til tvangs-flytninger og evt. nedrivninger i et boligområde, der i dag maj 2021, på ingen måder ligner en ghetto.
Menneskeliv som Symbolpolitik. Hvornår slog det klik.
Sådan lød det da unge odenseanske skole-og gymnasielever, den 7.maj, igen at bruge deres fredag på at skolestrejke i solidaritet med de herboende, syriske flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelser, med den begrundelse, at det er sikkert at rejse tilbage til den provins omkring Damaskus, hvor diktatoren Assad stadig har magten.
Selv om Danmark ikke anerkender regimet i Damaskus, så fastholder regeringen og et folketingsflertal, at man som det eneste vestlige land, vil udvise herboende borgere til en stat, man ikke selv har diplomatiske forbindelser med.
En politik som de unge i deres oplæg til skolestrejken, bl.a. kalder hjerteløs. Så nu håber de at andre unge i andre byer vil følge deres eksempel.
Foreløbig er der indkaldt til demonstration, flere steder i landet den 19.maj. Se: https://fb.me/e/2cYMeZDZh
TV Udsyn har i denne udgave fundet et stykke debatteater ”En dag i Helmand” der ser på de dilemmaer, der har været da Danmark havde soldater involveret i konflikterne i Afghanistan.
Vi husker også den 4.maj, årsdagen for befrielsen fra den tyske besættelse, med et længere indslag om de ”5 onde år” i Odense under 2.verdenskrig.
Programmet starter med en reportage fra en skolestrejke i solidaritet med udvisnings-truede syriske flygtninge og slutter med poetisk forklaring på hvorfor lokal-tv station Odense ser Rødt hedder Odense ser Rødt.