Kategori arkiver: POLITISK

Søstre frikendt juridisk set.

Søstre frikendt juridisk set.
Så er der kommet en juridisk afklaring på en række hårde beskyldninger mod foreningen ”Søstre mod Vold og kontrol”. Advokatfirmaet Horten har netop afleveret en juridisk vurdering, af de tvivlsspørgsmål, som bl.a. det konservative byrådsmedlem Tommy Hummelmose, har stillet til foreningens troværdighed i flere omgange.
Tvivlsspørgsmål der har handlet om hvorvidt foreningen udelukker medlemmer eller frivillige. Hvorvidt foreningen lægger pres på medlemmer eller frivillige. Om foreningen har begået dokumentfalsk, og om foreningen har berøringsangst overfor kvinder i muslimske familier. 4 beskyldninger, der nu er blevet afvist ud fra et juridisk synspunkt.
Foreningen Søstre mod Vold og kontrol blev stiftet i 2020, hvor der både lokalt og nationalt, var kommet et stort politisk fokus på negativ social kontrol i bl.a. lukkede indvandrermiljøer. Og i november 2020, kunne foreningen indgå en 3 årig samarbejdsaftale med Odense Kommune. En lokal aftale der gav et årligt tilskud på 500.000, der sammen med nogle nationale puljer på i alt 5.8 millioner gav foreningen en umiddelbar god økonomi til både at uddanne frivillige Søstre, men også at lønne 3 fastansatte ledere. Noget der måske var med til at igangsætte en række kritiske påstande fremsat på sociale medier. Påstande som den konservative Tommy Hummelmose, fik sat på byrådets dagsorden i flere omgange, indtil byrådets økonomiudvalg, den 26.januar i år besluttede at bekoste en uvildig advokatundersøgelse, der nu har afklaret hvorvidt der er juridisk hold i de fremsatte påstande.
Vi har talt men hhv. partner ved advokatfirmaet Horten, Rikke Søgård Berth, Tommy Hummelmose og borgmester Peter Rahbæk Juel om en undersøgelse, der har kostet Odense Kommune 770.000 kroner.
Det er ikke lykkes os at få en kommentar fra foreningen ”Søstre mod vold og kontrol”. Men på Fyens.dk er direktør Maja Løvstrup citeret for at ” advokatundersøgelsens konklusioner, var “forventelige” og at ”nogen mangler viden om vores arbejdsmetoder, og det tager vi til efterretning. Vi vil fremover være tydeligere i vores kommunikation om, hvordan vi arbejder ”

Søstre frikendt juridisk set kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen – sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også “Pigen på Altanen” https://www.youtube.com/watch?v=roaBt2CmnEE&t=841s

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Søstre frikendt juridisk set.

Sundere klimavenligt Odense? Måske.

Sundere klimavenligt Odense? Måske.
Vigtige odenseanske samfundsopgaver, som borgernes sundhed og byens miljø og udledning af co2 og andre klimaskadelige drivhusgasser, skal fremover håndteres i 2 nye selvstændige kommunale forvaltninger,
Vi var med da Klimarådmand, Tim Vermund og Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose, sammen med et byrådsflertal præsenterede en nye struktur, hvor omkring 700 medarbejdere flyttes rundt i en forventning om at et mere koncentreret politisk fokus, kan bidrage til bedre løsninger af vigtige opgaver som  realiseringen af en ambitiøs klimapolitisk beslutning om at Odense Kommune skal være CO2 neutral i 2030.  Men også varetagelse af de sundhedspolitiske kommunale opgaver, der kommer når vi både bliver flere ældre med kroniske lidelser, men også flere sårbare unge med psykiske udfordringer.

Se også: https://osrtv.dk/2022/01/18/fynsk-finsk-co2-fangst-god-dag-for-klimaet/

eller mere klimakamp på: https://www.youtube.com/watch?v=NtEmhxrzDUY&t=4s

Sundere klimavenligt Odense? Måske. Kan også se i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen.

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Sundere klimavenligt Odense? Måske.

Social retfærdighed eller social dumping?

Social retfærdighed eller social dumping?
Hver nat sover omkring 700.000 EU borgere på gaden, imens østeuropæiske arbejdere gør sig klar til at arbejde på danske byggepladser, gartnerier og hos andre arbejdsgivere, der har set en fidus i at ansætte lønmodtagere, der ikke kræver danske løn og arbejdsvilkår.
Vi har talt med nogle fynske 3F afdelinger, der de senere år har haft mere end almindelig travlt med at tjekke et støt stigende brug af underentreprenører, der gør det svært at komme til bunds i hvem der hyrer og udnytter billig arbejdskraft fra et stort og ulige EU, hvor den frie bevægelighed prioriteres førend social lighed.

Reportagen der også kommer omkring de mange illegale hjemløse, der har søgt lykken på egen hånd, er tænkt som et oplæg til Odense ser Rødt’s debatmøde om ”Et socialt retfærdigt EU” hos galleri Galschiøt torsdag 21.april kl.18.
Se begivenheden på  https://www.facebook.com/events/375708457762520/?ref=newsfeed

Og evt. også reportage om et Socialt EU på https://osrtv.dk/2022/01/07/fattigdom-eller-social-retfaerdighed/

Social retfærdighed eller social dumping kan også ses i Tv Odense ser Rødt på kanal Fynboen.

Udgivet EU, POLITISK | Kommentarer lukket til Social retfærdighed eller social dumping?

Gerthasminde versus flere boligklodser.

Gerthasminde versus flere boligklodser.
Har Odense centrum brug for flere nye boligblokke i flere etager. Nej, siger 150 beboere i den lille oase Gerthasminde på Vesterbro.
Gerthasminde har siden 1987 haft en aftale med Odense Kommune om at kunne bevare sit arkitektoniske særpræg. Men da Gerthasminde også er omkranset af andre boligblokke med ejere, der har andre interesser end særpræget arkitektur, så har der i flere omgange været en tvist med KC Nielsen Fonden, der ønsker at bygge en etage ejendom på adressen Falen 20, hvor der i dag er et garageanlæg, der grænser op til Gerthasminde. Et ønske der indtil nu i flere omgange er blevet afslået med henvisning til den i forvejen tætte bebyggelse, der er på Vesterbro.
Men da det i 2020 af uforklarlige årsager lykkedes for KC Nielsen Fonden at få en politisk beslutning, om at iværksætte en helt særlig lokal, lokalplan for adressen Falen 20, så har By & Kulturudvalget nu sendt en plan om tilladelse til endnu et etagebyggeri ud i offentlig høring.
Vi har talt med beboerformand Sonja Nielsen og det socialdemokratiske byrådsmedlem Niclas Kandemir om en sag, hvor der både handler om fortolkning af lokalplaner, men også om hvor mange åndehuller der skal være i en bymidte, hvor der i disse år bliver bygget den ene etage ejendom efter den anden.

Gerthasminde versus flere boligklodser kan også ses i TV Odense min By på kanal Fynboen i påskeugen.

Se også https://osrtv.dk/2021/11/08/graadighed-skoenhed-aktuelt-valg-gerthasminde/

Se evt. om arkitekturstrategi i Odense https://www.youtube.com/watch?v=TD6erK3pgrM&t=2s

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Gerthasminde versus flere boligklodser.

Indre krig til livets ende.

Indre krig til livets ende.
Krig, politisk vold og forfølgelse skaber ikke kun flygtninge, men også ofte langvarige mén og traumer.
Vi har talt med hhv. psykolog Louise Schwartz, fra Region Syddanmarks afdeling for Traume og torturoverlevere, hvor man i disse dage forbereder sig på at møde nogle af de nytilkomne ukrainske flygtninge. Hhv. Morten Sodemann fra Indvandrer-medicinsk klinik på OUH, hvor man vurderer at 40 – 60% af de flygtninge der kommer der har en traumatisk oplevelse bag sig.
Ifølge Danmarks Statistik, var der i 2021 114.000 borgere, der har fået bevilliget ophold eller asyl pga. krig, borgerkrig eller politisk forfølgelse. Og hvis man tager udgangspunkt i de officielle skøn af hvor mange af dem der har traumer pga. deres oplevelser med krig, politisk vold eller måske en farefuld rejse på vej til fred og sikkerhed, så betyder det at omkring 30.000 mennesker og deres familier lever med post traumatiske stres symptomer. Og et spørgsmål der presser på i den aktuelle situation, er  om den nye åbne modtagelse af flygtninge fra Ukraine– også – måske – kan smitte af på den politiske tilgang til de flygtninge, der er kommet og har fået bevilliget et lovligt ophold i vores land. 

Indre krig til livets ende kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også reportage om integrations-ydelse i strid med grundloven : https://www.youtube.com/watch?v=3wH-j13qzfE

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Indre krig til livets ende.

Er et menneske et menneske.

Er et menneske et menneske. Eller er der forskel?
Den aktuelle særlov om hurtig akut hjælp til de ukrainske flygtninge, har også sat den stramme danske udlændingepolitik i relief.
Der er ikke mange danskere, der indtil videre IKKE ønsker at hjælpe de ukrainske flygtninge. Men hvorfor skal der være en slags regler og muligheder for én slags mennesker på flugt og nogle andre regler og begrænsninger for andre mennesker, der også har måtte forlade alt pga. krig eller borgerkrig.
Det var et stort tema, da Odense ser Rødt havde inviteret til debat om et ”Humant EU” hos galleri Galschiøt den 23.marts. En debat hvor der også var ønsker om at Særloven i en bedre verden kan bruges som en almen model til hvordan man bedst muligt hjælper mennesker på flugt. Og at der må være grænser for den midlertidighed, der i dag er et årelangt vilkår for krigsramte flygtninge i Danmark.

Er et menneske, et menneske kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen. Sendetider https://osrtv.dk/sendetider/ hvor vi også har en reportage om Ydelses kommissionens oplæg til et nyt kontanthjælps system. Vi har mødt Enhedslistens Victoria Velasquez, der sidder med når der lige om lidt er politiske forhandlinger i beskæftigelses-ministeriet.

Se vores reportage med de første reaktioner på kommissions udspil: https://www.youtube.com/watch?v=36In1Eh1NZo

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Er et menneske et menneske.

Bange Børn i vores by.

Bange Børn i vores by.
De ukrainske flygtninge bliver i disse uger heldigvis modtaget med empati og stor parathed til at hjælpe fra både civilsamfundet og de politiske beslutningstagere.
TV Udsyn har i denne udgave set på nogle af de andre flygtninge, der også lever i blandt os. Bl.a. i en reportage med titlen ”Kære Borgmester. Der er børn i din by der er bange”. Den handler om udvisningstruede syriske flygtninge.
2 andre reportager kommer omkring de statsløse palæstinensere og de statsløse kurdere, der som de fleste andre ønsker at kunne leve i fred og sikkerhed i deres eget land.

Bange Børn i vores by kan også ses i TV Udsyn på kanal Fynboen sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se også reportage fra FN racismedag på https://www.youtube.com/watch?v=E1e-PsUVnGU&t=383s

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Bange Børn i vores by.

Udstiller ukrainske flygtninge dansk racisme?

Udstiller ukrainske flygtninge dansk racisme?
Russiske bomber har sikret den syriske diktator Assads jerngreb om en undertrykt befolkning og sendt millioner på flugt. Russiske bomber har nu igen sendt millioner på flugt fra Ukraine.
Men imens regeringen og et stort folketingsflertal indtil videre udviser stor parathed til at hjælpe ukrainske flygtninge, så fastholder socialdemokratiet og de borgerlige stadig at syriske flygtninge kan sendes hjem til Assads regime.
Sådan lød det i flere taler, da Racismefri By sammen med Mellemfolkeligt Samvirke og Bedsteforældre for Asyl, markerede FN’s internationale dag imod racisme, fremmedhad og diskrimination.
Vi var til demonstration en solrig lørdag eftermiddag i Odense centrum, hvor der også blev talt om ghettolov og andre udtryk for den politiske udvikling, hvor et stort folketingsflertal har låst hinanden fast i en uendelig kappestrid om hvem der kan føre den hårdeste og strammeste udlændingepolitik overfor de grupper af borgere, der oprindeligt er kommet hertil for at søge fred sikkerhed for krig, borgerkrig og politisk forfølgelse under diktatoriske regimer.

Udstiller ukrainske flygtninge dansk racisme? kan også ses i TV Odense min By på kanal Fynboen

Se også: https://osrtv.dk/2022/02/23/racisme-til-hverdag-og-fest-odense-ser-roedt/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Udstiller ukrainske flygtninge dansk racisme?

Dæmp den Støj. Folk dør af det.

Dæmp den Støj. Folk dør af det.
Mere end 8000 odenseanere, der bor tæt på den fynske motorvej, er dagligt påvirket af et støjniveau der overstiger den smertegrænse på 58 decibel som er anbefalet af Miljøstyrelsen.
Så nu har 7 odenseanske borgergrupper sammen med Odense Byrådet rettet en fælles henvendelse til Transportministeren, for at få del i de 3 milliarder, som Infrastruktur-aftalen har sat af til bekæmpelse af trafikstøj fra og med 2022.
Vi var med til underskrivelse af den fælles henvendelse, der også er underbygget af grundig rapport fra Rambøll, der både har givet en række anvisninger til hvad der kan dæmpe støjgenerne og fremlagt alarmerende målinger, hvor mere end 200 borger må leve med støjniveau på 68 decibel altså 10 mere end Miljøstyrelsen smertegrænse.
Og det ikke er ny viden at støj og trafikstøj kan påvirke helbredet i negativ retning. Allerede tilbage i 2003 skønnede miljøstyrelsen at op til 500 danskere døde for tidligt pga. følgevirkningerne ved at bo tæt på trafik fra f.eks. en motorvej – et skøn der sandsynligvis ville være højere i dag – hvor både antallet af biler og motorvejskilometer er steget betydeligt. Så burde der være argumenter nok til at Odense kan få sin andel til bekæmpelse af trafikstøj på den del af motorvejen der går igennem byens forstæder.

Dæmp den Støj. Folk dør af det. kan også ses i tv Odense ser Rødt på knal Fynboen sendetider på: https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Dæmp den Støj. Folk dør af det.

Et Humant Europa? Når Mennesker er på Flugt.

Et Humant Europa? Når Mennesker er på Flugt.
Onsdag den 23. marts kl. 18-20 arrangerer TV Odense ser Rødt og, i samarbejde med Galleri Galschiøt og AOF Odense, et debatarrangement, hvor vi sammen med Rosa Lund (EL), Martin Lemberg-Pedersen fra Amnesty International og migrationsforsker Ninna Nyberg Sørensen (DIIS), tager temperaturen på DK’s og EU’s flygtninge- og asylpolitik. Moderator er Jens Galschiøt. 
Der er gratis entré og mulighed for spørgsmål og kommentarer. Debatten bliver samtidig live-streamet på Odense ser Rødt Facebook.
 
Med den dramatiske og tragiske situation i Ukraine, hvor over 2 millioner mennesker er flygtet er debatten højaktuel, og situationen er en anden nu, end den var i 2015, hvor ca. en million flygtninge søgte mod EU. Denne gang. træder EU og medlemslandene til med en helt anden handlekraft, end tidligere set. I DK har vi fx suspenderet diverse love for ukrainere på flugt. Men hvad er egentlig op og ned, og kan/bør man overhovedet sammenligne håndteringen fra 2015 med i dag, særligt med tanke på det politiske argument om et større ansvar som nærområde-land(e).
 
Debatten skal også omkring, at det eneste EU indtil nu har været enige om, er at lave aftaler med  lande som Tyrkiet og Libyen og lade andre håndtere udfordringerne. Men er det forsvarligt ift. flygtninge- og menneskerettighedskonventionerne og er det overhovedet fair at lade de smalleste skuldre bære den tunge byrde. 
Og i tråd med det, skal vi sammen med panelet, diskutere fremtidige løsninger, herunder det konkrete danske forslag om asylbehandling udenfor EU, som muligt tiltag, både for at forhindre farefulde rejser over Middelhavet, men også for at undgå, at man i Europa (og DK) vil opleve lignende pres, som det vi så i 2015. 

Et Humant Europa? Kan også ses i TV Odense ser Rødt på kanal Fynboen.

Se også: https://osrtv.dk/2022/03/14/udsyn-paa-flygtninge-og-klima-tv-odense-ser-roedt/

Udgivet EU, POLITISK | Kommentarer lukket til Et Humant Europa? Når Mennesker er på Flugt.