Kategori arkiver: POLITISK

Hjerte smerte og udskamning i 2021.

Hjerte smerte og udskamning i 2021. Corona udskamning af den evige prygelknabe, Vollsmose. Hjerter i solidaritet med udvisningstruede syriske flygtninge. Handicappede og deres pårørende i kamp for forbedringer af et nedslidt velfærdsområde. Sygeplejersker i lang lønkonflikt mod sen strukturel uligeløn på et kønsopdelt arbejdsmarked.
TV Odense ser Rødt har i denne udgave samlet nogle af de politiske reportager, der kom ud af vores lokale tv kameraer i 2021.
Hjerte, smerte og udskamning i 2021 kan også ses i dit fjernsyn på kanal Fynboen den sidste uge i år. Sendetider på https://osrtv.dk/sendetider/

Se

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Hjerte smerte og udskamning i 2021.

Galschiøts Skamstøtte fjernet i Hong Kong.

Galschiøts Skamstøtte fjernet i Hong Kong.
Den 22.december fjernede de kinesiske myndigheder et historisk minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing 1989. Den danske billedhugger Jens Galschiøt stillede i 1997 i samarbejde med den demokratiske bevægelse i Hong Kong en Skamstøtte på et lokalt universitet.
Men da den kinesiske regering de senere år har strammet grebet om Hong Kong, når det handler om demokrati og ytringsfrihed, så ville man også fjerne et minde om de brutale overgreb i 1989.Vi viser her en reportage fra oktober måned, hvor den aktuelle historie om Skamstøtten tog fart.
Udgivet GLOBALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Galschiøts Skamstøtte fjernet i Hong Kong.

Ghetto eller ikke? Hvad betyder det?

Ghetto eller ikke? Hvad betyder det?
Parallel Samfund, Omdannelsesområder, Forebyggelsesområder, Udsatte Boligområder.
Den omstridte ghettoliste har igen fået nye navne. Men målet og hensigten er den samme. At vurdere og måske sanktionere almennyttige boligområder, hvor der andelen af beboere med en ”ikke-vestlig” oprindelse overstiger 50%. En procentsats der på socialdemokratisk initiativ nu er skærpet til 30% i 62 såkaldte forebyggelsesområder.

Vi har med udgangspunkt i de aktuelle lister spurgt om kriterier, som uddannelsesniveau, indkomst, beskæftigelse og domme for en eller anden form for kriminalitet, med deres tilhørende sanktioner, som tvangsflytninger og nedrivning af boliger, er hensigtsmæssige boligsociale redskaber.

Medvirkende er bl.a. direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab. Jacob Michaelsen. Boligsocial forsker Gunvor Christensen. Byrådsmedlemmerne Brian Dybro, Cæcilie Crawley og Reza Javid. Nogle aktive Vollsmose borgere og folketingsmedlem Victoria Velasqués, Enhedslisten.

Ghetto eller ikke? I Odense er hhv. Korsløkkeparken og rækkehuskvarteret i udkanten af Vollsmose gledet ude listerne. Vollsmose er op ført som parallelsamfund og omdannelsesområde. Solbakken, Ejerslykke, Højemarksvej og Højstrup Vej kvartet som forebyggelsesområder.

Se også: https://osrtv.dk/2014/01/14/naboen-1-tv/ og https://www.youtube.com/watch?v=8w131x5j-YE&t=1s med portræt af den boligsociale ildsjæl Dorte Laursen.

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ghetto eller ikke? Hvad betyder det?

Tabt lønkonflikt med vinter bonus?

Tabt lønkonflikt med vinter bonus?
Måske har sygeplejerskernes næsten 10 uger lange lønkonflikt tidligere på året, alligevel båret frugt og været med til at åbne de politisk ansvarlige øjne for et sundhedsvæsen, der lider under mangel på uddannet arbejdskraft. En problemstilling, der nu er sat yderligere i relief, hvor en ny bølge af Corona smitte igen sætter pres på hospitalernes kapacitet.
Så sent søndag aften den 5. december kunne Finansminister Nicolai Wammen sammen med støttepartierne SF, Enhedslisten og de Radikale + alternativet og Kristendemokraterne præsentere en såkaldt ”Corona Vinterpakke”, hvor regionerne helt akut får en Milliard til at hjælpe et nedslidt sundsvæsen gennem vinteren.
Men hvordan skal den akutte hjælp bruges på de fynske og syddanske hospitaler. Vi har talt med regionsråds-medlemmerne Bo Libergren, Venstre og Anette Blynél, SF og Anja Skovgaard Nissen fra Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark.

Se også: https://osrtv.dk/2021/06/23/slut-lommepenge-florence-nightingale/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Tabt lønkonflikt med vinter bonus?

Højspændt nedtælling til blød landing.

Højspændt nedtælling til blød landing.
Så fik odenseanerne også sit eget valg drama af den slags, man tidligere mest har oplevet i mindre kommuner.
Men hvor det ellers plejer at være borgerlige eller socialdemokratiske afhoppere, der får hårde ord med på vejen til nye konstituerings aftaler, så var det i Odense nogle nye og u-erfarne byrådsmedlemmer fra Enhedslisten, der søndag indgik en u-hellig alliance med Venstre, der lige siden valgresultatet, har givet klare meldinger om at de ikke ønskede at være lakajer for en ”rød” borgmester.

Enhedslisten drømte om at få en rådmands-post i en ny og udvidet forvaltnings-struktur, imens det er mere uklart hvad Venstres bevæggrunde var. Men efter 2 døgn med nye forhandlinger bag hermetisk lukkede døre og masser af spekulationer i de lokale medier, så gik Venstre ud af bagdøren imens Enhedslisten erklærede sig tilfredse med en plads i kommunens mest indflydelsesrige politiske udvalg, økonomiudvalget, hvor også rådmændene sidder og tager stilling til de overordnede rammer for driften i de øvrige forvaltninger.  

Vi har efter mange og lange timer på Rådhusets gange klippet en lidt træt reportage, der prøver at forklare og forstå en uskøn proces, der burde være afsluttet noget tidligere.

Se også: https://osrtv.dk/2017/11/24/nye-tider-odense/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Højspændt nedtælling til blød landing.

Syrien er ikke sikkert. Men symbolpolitikken fortsætter.

Syrien er ikke sikkert. Men symbolpolitikken fortsætter.
Selv om Amnesty International fornyelig har offentliggjort en rapport om hvordan hjemvendte syriske flygtninge, allerede ved grænsen bliver anholdt og udsat for vold og forsvinder, så fastholder regeringen og de borgerlige partier i Folketinget, at Syrien er et sikkert sted. Også selv om man ikke ønsker diplomatiske forbindelser med et regime der er en paria i Verdenssamfundet.
Så derfor inddrager udlændinge-styrelsen stadig opholdstilladelser med den konsekvens at især kvinder, børn og ældre, skal indsættes på udsigtsløse udrejsecentre på ubestemt tid.

Vi var med da Netværket Racismefri By Odense sammen med bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke og Bedsteforældre for Asyl gav udtryk for at det stadig ikke er sikkert for syriske flygtninge at rejse tilbage til et land, hvor det er diktatoren Assad og hans sikkerhedsstyrker har magten.

Se også: https://osrtv.dk/2021/06/02/kold-beregning-sender-kvinder-boern-paa-udrejsecentre/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Syrien er ikke sikkert. Men symbolpolitikken fortsætter.

Drama med lang, lang, bred, bred landing.

Drama med lang, lang, bred, bred landing.
Byrådsvalget i Odense 2021 skulle egentlig have været en ukompliceret glad dans på røde roser med lidt radikal magenta til at nuancere billedet af en sikker socialdemokratisk bastion.
Men da partiet Venstre stik imod prognoserne fastholdt sine 6 mandater, og de Konservative i en rus af glæde over fremgang forsøgte at få de radikale til at pege på borgerlig borgmester, så skulle der en lang nat og 2 nye rådmænd med tilhørende forvaltninger til førend at borgmester Peter Rahbæk Juel, trods en tilbagegang på 10% kunne præsentere én i Odense historisk bred konstituerings aftale, hvor det kun var Venstre, der stod udenfor.
Vi var med det meste af vejen og talte dagen derpå med nogen af hovedpersonerne, i der også bliver til et nyt byråd i 2022.
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Drama med lang, lang, bred, bred landing.

Hvad med Kulturen. Skal Odense gøre det bedre?

Hvad med Kulturen. Skal Odense gøre det bedre?

Hvad med Kulturen. Skal Odense gøre det bedre? Store dele af det odenseanske kulturliv blev ramt af en større sparerunde i 2019. Bør der ske en genopretning, eller kan byen sagtens leve uden den årlige Havnekulturfestival og alt det andet der røg af i svinget?

Vi har frem mod byråds-valget i Odense den 16.november bedt kandidater fra de partier, der sidder i byrådet svare på vigtige spørgsmål om byens og borgernes vel, de næste 4 år.
I det her indslag, om hvordan de vil prioritere et område, der traditionelt er nederst i det kommunal-politiske hierarki.

Se også: https://osrtv.dk/2019/11/06/kulturmaskine-paa-halv-kraft/

Udgivet KULTUR, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Hvad med Kulturen. Skal Odense gøre det bedre?

Havnen en levende bydel eller ghetto for de velstående?

Havnen en levende bydel eller ghetto for de velstående?

Havnen en levende bydel eller ghetto for de velstående? Hvordan skal en gammel udtjent industrihavn udvikles det kommende årti?
Vi har frem mod byrådsvalget i Odense den 16.november bedt kandidater fra de partier, der sidder i byrådet svare på vigtige spørgsmål om byens og borgernes vel, de næste 4 år.

I det her indslag, kan du se og høre hvordan partier vil styre udviklingen efter at kommunen har solgt store dele af havneområdet til en enkelt jysk entreprenør.

Se også:https://osrtv.dk/2021/02/23/odense-havn-2025-soveby-levende-bydel-respekt-historien/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Havnen en levende bydel eller ghetto for de velstående?

Væresteder mod Ensomhed.

Væresteder mod Ensomhed.

Væresteder mod Ensomhed. Ensomhed og social udsathed er ofte 2 selvforstærkende følgesvende, hvis man kommer ud i rabatten på livets vej. Og derfor kan et velfungerende velfærdssamfund også kendes på om, der findes rummelige sociale væresteder, hvor borgere på kanten kan finde netværk og støtte, eller måske bare en kop kaffe uden at der stilles krav om at blive rettet ind i en beskæftigelses eller uddannelses strategi.

Vi var med da Café Paraplyen afholdt valgmøde midt i byrådsvalgkampen i Odense.

Se også: https://osrtv.dk/2021/11/07/behandler-odense-sine-socialt-udsatte-godt-nok/

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Væresteder mod Ensomhed.