Så er det Os. Forum teater om Vollsmose og Ghettolov.

Så er det Os. Forum teater om Vollsmose og Ghettolov.

Teater Momentum er kendt for sine mange gæstespil. Og nu kan man opleve et særligt et af slagsen, når Forum Teater gruppen 5240 Act Now inviterer til indblik i og debat om konsekvenserne af den omfattende ghettolov.

Vi var med til en prøve på ”Så er det Os”, der spiller hos Momentum i teaterhuset Odense mandag og tirsdag, 13 og 14.september kl. 19.30.

Forum teater er en dialogbaseret teaterform, der har sine rødder i 60’ernes ekstremt socialt ulige Brasilien, hvor det fik tilnavnet ”de undertryktes teater” fordi det skulle give mulighed for både at skabe indsigt og stemme til uuddannede fattige – imens det nu i vores velstående velfærdssamfund meget bliver brugt til at fremme trivsel på større arbejdspladser – Men også som i tilfældet hos 5240 Act Now, er blevet brugt til at debattere de særlige udfordringer der i Vollsmose.

se evt. også: https://osrtv.dk/2014/03/18/odense-ser-roedt-paa-eu-i-krise-forumteater-og-drama-site-specifik/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Så er det Os. Forum teater om Vollsmose og Ghettolov.

Gris på gaflen eller et landbrug i klima balance?

Gris på gaflen eller et landbrug i klima balance?

Skal landbruget som andre dele af samfundet bidrage til at Danmark kan leve op til den klimalov, der siger at vi skal reducere udslippet af co2 og andre drivhusgasser med 70% inden 2030?
Svaret burde være et indlysende JA. Men da landbruget med sine traditionelt stærke interesseorganisationer, som det sidste statsstøttede erhverv i årtier har været vant til at modtage tæt på halvdelen af EU’s samlede budget uden særlige krav til miljø og klimaudfordringer, så er de også nu sammen med deres politiske støtter blandt de borgerlige partier, parat til at holde fast i en stor klimabelastende produktion af kød uden at der skal kompenseres ret meget på de andre områder, hvor de også bidrager til den globale opvarmning.

Vi har talt med formanden for de fynske landmænd Torben Povlsen, der uden at blinke mener at danske landmænd er de mest klimavenlige kødproducenter i Verden. Men også med Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening, der erkender at der i lang tid frem over vil blive produceret masser af kød, men at der så må ske væsentlige forandringer i brugen af de 60% af landets areal, der nu bliver dyrket intensivt.

Og da der netop nu er indledt forhandlinger på Christiansborg, så har vi også fanget nogle kommentarer fra klimaminister Dan Jørgensen, de radikales Sofie Carsten Nielsen og Enhedslistens Mai Villadsen der på klimafolkemødet i Middelfart var i debat med Venstre og Konservative, der gerne ser at landbruget friholdes for de samme klimakrav der stilles til andre.

Se også:  https://osrtv.dk/2019/02/14/oekologi-svaret-paa-landbrugets-miljoe-klima-svineri/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Gris på gaflen eller et landbrug i klima balance?

Fællesskaber mod Ensomhed.

Fællesskaber mod Ensomhed.

Kongespil og Mindfulness i Kongens Have. En spejdertur i skoven eller med rickshaw rundt i centrum. Australsk Fodbold i Bolbro eller Stand Up Padle på Kanalen. Der er mange slags medicin mod ensomhed. Ensomhed er i mange tilfælde en følelse, der kan opstå i forskellige livssituationer. Men hvis følelsen af ensomhed bider sig fast og bliver ved i længere tid kan den blive en ond cirkel, der både begrænser og hæmmer i en sådan grad at den ikke bare foringer ens livskvalitet, men også kan få helbredsmæssige konsekvenser.

Så nu har Center for Mental Sundhed i samarbejde med 21 odenseanske foreninger arrangeret en lang række forskellige aktiviteter med overskriften Fællesskabsstafetten. Et projekt med en ambition om at inspirere medborgere der ikke så tit kommer ud til at få øje på nogen af de mange muligheder, der er i en by med et rigt foreningsliv.

Se også: https://osrtv.dk/2016/04/28/danmark-spiser-sammen-ensomhed/

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Fællesskaber mod Ensomhed.

Red et Liv. Tag et Antidote kursus.

Red et Liv. Tag et Antidote kursus.

Kolde tal siger at flere danskere dør efter en overdosis af et illegalt stof, end der er borgere, som bliver dræbt i trafikken. Og da det som regel rammer socialt udsatte misbrugere, så har Odense Kommunes Behandlingscenter nu etableret et samarbejde med frivillige forening Antidote Danmark, der arbejder for at udbrede kendskabet til, hvordan man kan redde en stofmisbruger, der får en overdosis.

Vi var med da Behandlingscenter Odense sammen med Antidote Danmark markerede den internationale overdosis dag ved at afholde kursus for socialrådmand Brian Dybro og centerets ansatte.

Udgivet SOCIALT | Kommentarer lukket til Red et Liv. Tag et Antidote kursus.

Syrien ikke sikkert. Sympati aktioner i flere danske byer.

Syrien ikke sikkert. Sympati aktioner i flere danske byer.

”Regering, hvornår slog det klik. I bruger mennesker som symbolpolitik”. Sådan lød det i Odense Centrum den 31.august, da Racismefri By, Mellemfolkeligt Samvirke, Amnesty og en række andre organisationer, havde inviteret til sympati aktion med de syriske flygtninge, der er i fare for at få annulleret deres opholdstilladelse.

En uforståelig situation der startede da den nyudnævnte integrationsminister Mathias Tesfay i juni 2019 ville demonstrere, hvor hårde og stramme Socialdemokratiet er blevet på det udlændingepolitiske område bl.a. ved at  iværksatte en genbehandling af de omkring 900 opholdstilladelser til flygtninge, der kommer fra Damaskus regionen, der er kontrolleret af diktatoren Assad og hans sikkerhedsstyrker.

Noget der vækker undren flere steder i den vestlige verden, hvor både FN,s Flygtninge-organisation, internationale NGO’er som Amnesty og Human Right Watch og senest også EU parlamentet og USA’s udenrigsminister har erklæret Syrien som et IKKE sikkert sted at vende hjem til som tidligere flygtninge.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Syrien ikke sikkert. Sympati aktioner i flere danske byer.

Skal Odense nu også mindes Kvinder?

Skal Odense nu også mindes Kvinder?

På 1.sal på Odense Rådhus findes en væg med navne på historisk set mindeværdige odenseanere, mest mænd. Bl.a. gangsterkongen Knud den Hellige, der blev dræbt af rivaler i Skt. Alban Kirke i 1086. Der er også en del succesrige forretningsmænd som Oluf Bager, Carl Frederik Tietgen og Thomas B. Thrige. Digtere og forfattere som Thomas Kingo, Emil Årestrup og Morten Korch. Verdensberømte kunstnere som HC Andersen og Carl Nielsen, og så en enkelt sportsmand, cykelrytteren Thorvald Ellegaard, der blev Verdensmester i Sprint hele 6 gange i starten af 1900-tallet.

Men nu et stykke inde i det 21.århundrede er der også blevet plads til 3 kvinder.
Frida Schmidt der i 1880 var med til at stifte en afdeling af Dansk Kvindesamfund i Odense, og en af de første, der argumenterede for den Stemmeret til kvinder, der kom i 1915.
Petra Petersen, der som kommunist var aktiv i modstandskampen under besættelsen. inden hun i 1945, som en af de første kvinder kom i Folketinget, hvor hun bl.a. kæmpede for oprettelse af offentlige svangerskabsklinikker.
Edith Brenneche Petersen, der trods en opvækst i Indre Mission endte som den første kvinde, der blev præsteviet i den danske Folkekirke i 1948.

Vi var med til afsløringen af de 3 nye mindetavler og talte med bl.a. Stads arkivar Johhny Vøllekær, der gerne ser at man husker og opdaterer mindevæggen lidt oftere end hidtil, hvor det nu er 33 år siden, der sidst blev hængt nye op.

Se også: https://osrtv.dk/2021/08/16/snublesten-udstilling-besaettelsens-ofre/

Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Skal Odense nu også mindes Kvinder?

Igen Liv og Kulturliv trods Corona dønninger.

Igen Liv og Kulturliv trods Corona dønninger.

HC Andersen Festivals tog sammen med Spoken Word en tidlig beslutning om at tro på muligheden for at gennemføre de festivaler, der de sidste år i uge 34 har fyldt Odense Centrum med en mangfoldighed af kulturliv i mange genrer.
En god beslutning der trods halv dårligt vejr og de Corona restriktioner, der stadig gælder større kulturarrangementer, betød at der selv om det ikke var helt som det plejer at være. Så alligevel skabte en del lysglimt i det kulturelle mørke der ellers har været i lang tid.

Vi var med til noget af lidt af hvert og har klippet en billedreportage, hvor der også et interview med ok tilfreds festvaldirektør Peter Bøgholm.

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Igen Liv og Kulturliv trods Corona dønninger.

OFF 21 Film, Film og flere kortfilm med tilbehør.

OFF 21 Film, Film og flere kortfilm med tilbehør.

Så er det igen lige om lidt i Odense, muligt at se film af den slags som ellers sjældent når frem til TV eller de almindelige biografer. Odense Internationale Filmfestival har i år udvalgt 122 kortfilm fra det meste af Verden. Film der frem til 5.september, kan ses i Cafe Biografen og andre biografsale i Odense Centrum.

Vi har talt med festivalleder Birgitte Weinberger, der også i år har lagt vægt på at festivalen også skal være hel masse andet. Lige fra musik og open air film visninger på Amfi-scenen, til guidede byvandringer med film på facader og mure, og så en del snak med og om skabelsen af film.

Pga. Coronaens efterdønninger skal du lige være opmærksom på at man i år pga. smittefaren skal bestille billetter der koster en 20 krone. Men også at man vælge at se filmene hjemme online på www.offstream.dk

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til OFF 21 Film, Film og flere kortfilm med tilbehør.

Klimaangst eller ansvar? Festival For Fremtiden!

Klimaangst eller ansvar? Festival For Fremtiden!

Skal børn og unge få klimaangst eller skal de voksne opføre sig ansvarligt.
Med FN’s 17 verdensmål og et særligt fokus på klimakampen, var der i uge 34 arrangeret Festival for Fremtiden på Østre Plads i Odense. En festival hvor omkring 1000 odenseanske skoleelever fra 5. klasse og op deltog.

Festivalen var arrangeret af unge for unge, i samarbejde med UngOdense, og formålet var at sætte fokus på, hvordan unge kan bidrage til at forbedre klodens tilstand i relation til de 17 verdensmål, især de der handler om klimaforandringerne. En rundspørge viser, at klimaproblematikken befinder sig i top 3 over børns bekymringer. Så derfor havde arrangørerne også inviteret voksne ansvarlige, som Klimaminister Dan Jørgensen, og Rådkvinde for Børn og Unge, Susanne Crawley, der sammen med byens borgmester og de øvrige rådmænd skulle give nogle bud på hvordan Odense skal nå sit mål om at være klimaneutral i 2030.

Se også: https://osrtv.dk/2021/06/18/odense-klima-neutral-2030/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Klimaangst eller ansvar? Festival For Fremtiden!

Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.

Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.

Den 29. august 1943 opgav den daværende regering samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt.
En vigtig og udløsende faktor var nogle hede augustdage i Odense 1943 med strejker, sabotager og gadekampe, der også bredte sig til andre provinsbyer.
Odense ser Rødt har mødt en række øjenvidner og tidligere modstandsfolk, der tog del i nogen af de vigtigste begivenheder i Odense, under den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

Se evt. også vores omtale af Historiens Hus aktuelle udstilling om Befrielsessommeren 1945:  https://osrtv.dk/2020/08/20/befrielse-glaede-haevn-kaos/

Udgivet HISTORIE | Kommentarer lukket til Imens vi stadig husker! Folkestrejke August 43.