En søndag eftermiddag imod Apartheid.

En søndag eftermiddag imod Apartheid.

Selv om et militært overlegent luftvåben nu har stoppet flere dages intense bombardementer af det tæt befolkede Gaza, så udøver staten Israel stadig hver dag noget der ligner Apartheid i de landområder, der ifølge utallige FN resolutioner, burde være palæstinensisk selvstyre.

Vi var med i Odense centrum en søndag eftermiddag i juni 2021. Nogle hundrede odenseanere, deriblandt mange efterkommere af de, tæt på en million palæstinensere, der blev til statsløse flygtninge, gik igennem byens gader for at minde om en lang og ulige kamp.

En ulige kamp, hvor de palæstinensiske efterkommere, i årtier, på afstand, har kunne se hvordan Israel med stiltiende støtte fra især USA, men også Europa, inddrager jord, bygger mure og sikkerhedshegn, imens der parlamentarisk bliver er indført en lang række særlove, der favoriserer den jødiske del af befolkningen og samtidig begrænser palæstinenserne. Handlinger der fået internationale menneskerettigheds-organisationer, som Human Rights Watch, til at vurdere, at staten Israel i dag har udviklet et Apartheid system, som man kendte det i Sydafrika.

Noget der senest blev tydeligt da Israel fik mulighed for at Corona vaccinere hurtigere end andre nationer. Men helt undlod at vaccinere i de palæstinensiske områder, som de reelt har besat.

 

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til En søndag eftermiddag imod Apartheid.

Grønlandsk drama på Nordatlantisk Hus.

Grønlandsk drama på Nordatlantisk Hus.

SLETTEN er titlen på 5 stykker dramatik og performance, der giver et indblik i de menneskelige konsekvenser, der kom i kølvandet på den tvangs-urbanisering, der fandt sted, da den danske kolonimagt i 60’ernes Grønland, tvang beboerne ude i de små bygder, til at flytte ind i nye betonblokke i boligområder, som Sletten i hovedstaden Nuuk.

Forestillingen der i 2019 blev opført første gang site specifik i netop boligområdet Sletten, er nu kommet til Odense og Danmark for at være med til markere 300 året for den danske kolonisering af Grønland.

Vi kom forbi en af prøverne og talte med instruktør Hanne Trap Friis og skuespiller Klaus Geisler, der selv er vokset op i en af Nuuk’s mest berømte og berygtede boligblokke, Blok P, der i sig selv var et billede på en vigtig del af Grønlands nyere historie.

Sletten kan opleves i levende live i det Nordatlantiske Hus på Odense Havn 9. 11. og 13.juni

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Grønlandsk drama på Nordatlantisk Hus.

Aktivister blokerer Baltic Pipe.

Aktivister blokerer Baltic Pipe.

Det omfattende, klima-belastende og natur indgribende naturgasprojekt Baltic Pipe har igen mødt modstand.
Mandag 7.juni havde unge aktivister lænket sig de store anlægsmaskiner, der skal bane vej for en 230 km lang rørledning, som skal transportere co2 forurenede norsk naturgas til Polen, tværs gennem Danmark.
Aktionen der fandt sted i Højby, syd for Odense, blev fortaget af unge fra ”Baltic Pipe Nej Tak”, der ville sikre sig at det statsejede Energinet, der står for anlægsprojektet, overholder en afgørelse i Miljø og Fødevarer Klagenævnet, der pålægger Energinet at gennemføre tilstrækkelige undersøgelser af Baltic Pipes indgriben i biodiversiteten og truede dyrearter på deres vej.

Vi mødte de unge aktivister efter at de var blevet fjernet ved en forholdsvis fredelig politiaktion mandag formiddag.

Aftalen om at transportere co2 forurenede norsk naturgas tværs gennem Danmark til Polen, blev indgået med støtte fra EU tilbage i 2017, hvor det politiske ansvar for projekt lå i det der dengang hed energi-, forsynings- og klimaministeriet, med Venstres Lars Christian Lilleholt for bordenden.
Men selv om projektet der anslås at koste de danske skatteydere omkring 16 milliarder kroner både er strid med Danmarks tilslutning til FN’s klimaaftale ved COP 21 i 2015, og den danske Klimalov , så har Baltic Pipe, der administreres af det statsejede selskab Energinet aldrig været til politisk behandling i Folketinget.

Se evt. også: https://osrtv.dk/2021/04/09/baltic-pipe-skamferer-lille-landsby-ved-odense/

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Aktivister blokerer Baltic Pipe.

Virkeligheden kalder. Grundlovsdag for human udlændingepolitik.

Virkeligheden kalder. Grundlovsdag for human udlændingepolitik.

19 årige Mohammed kan få opholdstilladelse fordi han kan blive indkaldt til militærtjeneste for diktatoren Assad i Syrien. Men Mohammeds mor og lillesøster kan ifølge Flygtningenævnet trygt vende tilbage til det regime, der myrdede Mohammeds far, da han var 9 år. Mohammeds sag kom frem på et Grundlovsmøde på Nyborg Gymnasium, hvor der også er andre historier om syriske familier, der i disse måneder bliver splittet ad. Hvor kvinder, børn og ældre kan se frem til meningsløse ophold på udrejsecentre, fordi regeringen på den ene side ikke kan tvangshjemsende flygtninge til et Syrien man hverken har diplomatiske forbindelser eller hjemsendelsesaftaler med. Men på den anden side vil holde fast i at fremvise en hård og stram asylpolitik, der ikke betyder vælgerflugt til de borgerlige partier.

Vi var med og talte også med hhv. de Radikales Sofie Carsten Nielsen og Enhedslistens Victoria Velasquez, om hvilke politiske muligheder, der er for at ændre ”juridske” afgørelser, der også vækker undren i FN, EU og USA.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Virkeligheden kalder. Grundlovsdag for human udlændingepolitik.

Ydelseskommission fodrer hunden med egen hale.

Ydelseskommission fodrer hunden med egen hale.

Skuffelse. På trods af afskaffelse af kontanthjælpsloftet og den forhadte 225 timers regel, så er det længe ventede udspil fra regeringens ydelseskommission, blevet mødt med skuffelse ude i den socialpolitiske virkelighed.
Optimister havde set frem til at udspillet skulle være et opgør med de særligt lave ydelser og regler, der gør at børn og borgere med andre sociale udfordringer end arbejdsløshed, i årevis hænger fast i relativ fattigdom, med indtægter under fattigdoms-grænsen.
Men da oplægget fra regeringen var at det skulle være udgiftsneutralt, og man skal holde fast i det borgerlige mantra om at ”det skal kunne betale sig at arbejde”, og at der ikke måtte være nogen forbedringer for flygtninge på de særligt lave ydelser, så var håbet at der i det mindste ville være godt nyt til de børn der vokser op i familier med indtægter under fattigdoms-grænsen.

Vi har talt med forkvinden for Dans Socialrådgiverforening i Syddanmark, Mie Vode Moll og Iben Schmidt Ravn der nu i 5 år har været frivillig i netværket Næstehjælperne.

 

Udgivet POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ydelseskommission fodrer hunden med egen hale.

Mere Letbane deler endnu engang Odense Byråd.

Mere Letbane deler endnu engang Odense Byråd.

Skal Odense have mere Letbane?  Imens der stadig arbejdes på at blive klar til at åbne skinnerne fra Hjallese Station i Syd til Tarup Centret i Nordvest, så har borgmesterforvaltningen i Odense Kommune bedt selskabet Odense Letbane om en udredningsrapport, hvor byrådet kan få et overblik over hvad det vil koste på plusser og minusser at iværksætte en Etape 2, der skal køre fra Seden i NØ til enten Sukkerkogeriet eller ZOO tæt på Centrum.
De hårde tal siger at de samlede anlægsudgifter for etablering af en Etape 2, kan blive enten 1.445 eller 2.057 milliard, afhængig af om linjen til ZOO skal med eller ej.
De gode argumenter er at Letbanen passer med ambitionen om at Odense skal være co2 og Klimaneutral i 2030. At transporten på skinner giver bedre rammer for bløde trafikanter, som fodgængere og cyklister. Og at den nye etape skal gøre Vollsmose mere attraktiv for kommende investorer når beboersammensætningen og boligmassen skal ændres i de kommende år.

Men de borgerlige Venstre, Konservative og DF, der automatisk siger nej når man fremhæver Vollsmose, vil hellere have ingenting eller særlige trafikbaner til bybusser, der i dag kan køre med EL, imens både de Radikale, Enhedslisten og SF siger ja, med den forudsætning, at der kommer en med-finansiering fra staten. Noget der i disse dage forhandles om i forbindelse med en større national infrastrukturplan.
Borgmesteren og Socialdemokratiet er positive, Men vil gerne vente med at tage en beslutning til næste år, hvor Etape 1 er kommet i gang og byråds-valget i november er overstået.

se også: https://osrtv.dk/2021/04/23/letbane-droemme-vaek-koebenhavneri-motorvejsbroer/

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Mere Letbane deler endnu engang Odense Byråd.

Kold beregning sender kvinder og børn på udrejsecentre.

Kold beregning sender kvinder og børn på udrejsecentre.

Syriske flygtninge kan ikke tvangshjemsendes til diktatoren Assad, da Danmark hverken har diplomatiske forbindelser eller hjemsendelsesaftaler med et regime, der er en paria i det internationale samfund.

Men selv om en plads på et udrejsecenter koster 300.000 kroner om året og ikke mindst et spildt menneskeliv, så har et folketingsflertal den 6.maj vedtaget, at Flygtningenævnet har ret når de vurderer regionen som styres af Assads sikkerhedspoliti som et sikkert sted. Og at man derfor kan ophæve opholdstilladelsen for syriske flygtninge, og indsætte dem på udrejsecentre som Kærshovedgård.

En iskold politisk kalkulation, som ifølge advokat Niels Erik Hansen, har det formål at den socialdemokratiske regering kan sende et signal til hhv. potentielle asylansøgere, og nok så vigtigt, de højre nationale danskere, om at Danmark ikke ønsker at tage imod flere flygtninge.

Et udsagn der var en del af debatten, da Racismefri By Odense afholdt offentligt møde på Kulturmaskinen den 27.maj.  Et møde hvor man også kunne møde nogle herboende syriske flygtninge og seniorforsker v. DIIS, Lars Erslev Andersen, der gjorde rede for hvorfor, det syriske regime både nu og i nær fremtid, stadig vil være et farligt sted for alle, der opfattes som politiske modstandere, af diktatoren Assad.

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Kold beregning sender kvinder og børn på udrejsecentre.

Tør vi drømme. Starte fra NUL.

Tør vi drømme. Starte fra NUL.

Hvordan kan livet være på den anden side en Undergang, af den Verden vi kender i dag.
Det kan man få nogle bud på i Momentum og teater S/H aktuelle forestilling NUL.
Vi har talt med skuespiller Mathias Skov Rahbæk der selv har været involveret i optakten til NUL, hvor 3 forskere har givet hver deres bud på nogle meget forskellige fremtidsscenarier, der så er blevet bearbejdet til scenen af teaterkollektivet The Other Eye of the Tiger, der sidste år spillede forestillingen på S/H i København.

NUL kan opleves i levende live hos Momentum, Odense til og med den 5.juni

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Tør vi drømme. Starte fra NUL.

Byen under Byen. Sanse-udstilling for hele familien.

Byen under Byen. Sanse-udstilling for hele familien.

Poetiske billeder og lydcollager giver os chancen for at opleve en Verden, hvor de eneste spor af mennesker, er de erindringer vi har efterladt. Men også en tanke om at vi nu på vej ud af Coronaen, ikke kun skal passe på os selv, men også naturen omkring os.

Vi har besøgt den nyeste udgave af kunstmuseum Brandts sanse-udstilling, der i år er skabt af multikunstneren Tine Kortermand, der med smittefaren som et vilkår, har lagt vægt på at det ikke handler om at røre, men at se og høre, og måske give sig god tid sammen med hele familien.

Byen under Byen kan opleves i levende live på Kunstmuseum Brandts helt frem til den 2.maj 2022.

Se evt. også https://osrtv.dk/2020/06/08/traktor-folkelig-poesi/

Udgivet KULTUR | Kommentarer lukket til Byen under Byen. Sanse-udstilling for hele familien.

Langtidssyge der hænger fast i systemet.

Langtidssyge der hænger fast i systemet.

Odense ser Rødt har i denne udgave remixet nogle reportager om langtidssyge, der har hængt fast i kontanthjælpssystemet i årevis. En lang tur med skiftende sagsbehandlere og et utal af arbejdsprøvninger, der mest af alt har gjort de syge endnu mere syge.
Grunden til at vi vælger at vise det nu, er at mange håber, det også bliver en del af de socialpolitiske forhandlinger, når der lige om lidt skal tages stilling til udspillet fra den længe ventede Ydelseskommission.

Vi vil lige gøre opmærksom på at de 2 langtidssyge der medvirker, begge efter hhv. 6 og 7 års venten på kontanthjælp nu har fået tilkendt førtidspension.

Sidst i programmet er der et mere opløftende indslag om Mødrehjælpens nyeste genbrugsbutik i Odense.

Kan også ses i TV på kanal Fynboen til og med 4.juni.

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Langtidssyge der hænger fast i systemet.