Kategori arkiver: LOKALT

Grønne gader, sund byplanlægning, slotstour og historiske kvinder

I den her udgave af Odense min By er vi taget ud for at se på de grønne byrum, der efterhånden dukker op rundt omkring i Odense, når ambitionerne i den grønne mobilitetsplan, om at lave grønnere byrum med fortrinsret til cyklister og gående, for alvor bliver synlige. Og det er godt for en grønnere fremtid, men håbet er også, at det kan bidrage til mere liv i gader, der kæmper med butiksdød og manglende leben Og så skal vi se på sund byplanlægning, noget som Odense er god til. Faktisk så god, at arbejdet med at planlægge byen, så den fremmer folkesundheden, har modtaget international anerkendelse og placerer Odense blandt de 25 mest sunde og bæredygtige byer i verden Og så skal vi indenfor, på rundvisning, i de historiske bygninger på Odense Slot, der i efteråret sidste år kunne fejre 300 års fødselsdag. Til sidst i udsendelsen skal vi forbi Petra Petersens Plads i Odense, som blev indviet i juni måned sidste år, og som er historisk, dels fordi Petra Petersen spillede en central rolle i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse, men også fordi, der for første gang i byens historie, er givet en plads til en de kvinder, der har gjort en forskel.
Udgivet KLIMA, KULTUR, LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Grønne gader, sund byplanlægning, slotstour og historiske kvinder

Juni-Erklæring lover løft af folkeskolen

Torsdag den 20.juni dannede skolegården på Vestre Skole rammen om en historisk erklæring om et fremtidigt løft af de odenseanske folkeskoler og et mål om, at folkeskolen skal være første valg.
Aftalen, som er døbt Juni-Erklæringen, er indgået mellem borgmester Peter Rahbæk Juel, Rådkvinde for Børn og Unge Susanne Crawley, lærerstuderende, pædagoger og lærerforeningen i Odense. Den adresserer nogle af de udfordringer, som har været på alles læber siden februar, hvor grove sager fra Agedrup skole kom frem, hvilket startede en samtale om de manglende ressourcer i folkeskolen. Og på trods af flere konstruktive dialogmøder om problematikkerne i folkeskolen, kulminerede det hele i maj måned, hvor skolebestyrelserne nægtede at godkende skolernes budget for kommende skoleår.
 
Men nu ser det altså ud til, at politikerne er nået til den erkendelse, at det er den helt store pengepung, der skal frem, hvis folkeskolen skal bestå. For med junierklæringen lover politikerne, at det nu – endelig – er blevet folkeskolens tur 💰👇
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Juni-Erklæring lover løft af folkeskolen

Fremtidens folkeskole, ældrepleje og grøn trafik

I den her udgave af Odense ser Rødt tager vi til pressemøde i skolegården på Vestre skole i Odense, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og Rådkvinde Susanne Crawley, sammen med en række faglige organisationer, præsenterede – og underskrev en erklæring om et økonomisk løft, en såkaldt Juni-Erklæring, om en bedre fremtidens folkeskole i Odense. Og så skal vi også  til borgermøde om fremtidens ældrepleje, hvor Odense kommune havde inviteret mere end 150 borgere til at komme med input til, hvordan ældreplejen kan indrettes i en fremtid, der byder på flere ældre og færre til at tage sig af dem.
Vi slutter udsendelsen i Jernbanegade i Odense, der, som en del af den grønne mobilitetsplan, nu står færdig med bedre forhold for gående og cykler. Gaden bliver indviet lørdag den 22. juni og i den forbindelse viser vi et indslag, hvor Klimarådmand Tim Vermund fortæller om de ændringer der er sket.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fremtidens folkeskole, ældrepleje og grøn trafik

Borgere Bidrager til Fremtidens Ældrepleje

Mandag den 17. juni havde Odense kommune inviteret borgerne til at komme med deres bud på, hvordan en god ældrepleje ser ud i fremtiden. Det var der 155 tilmeldte borgere, der havde lyst til den her mandag eftermiddag, hvor der både blev diskuteret fysiske rammer på plejehjem, når nye skal opføres og eksisterende skal renoveres. Men noget, der også fyldte på borgermødet – og hænger som en tung sky over fremtidens ældrepleje – er de massive rekrutteringsudfordringer, hvor det anslås, at der kommer til at mangle omkring 17000 social- og sundhedsarbejdere på landsplan og omkring 700 i Odense, frem mod 2030. Vi var med til borgermødet på Odense Rådhus, hvor vi talte med Rådmand Brian Dybro og nogle af de fremmødte engagerede borgere, der alle håbede på en bedre fremtidens ældrepleje, når og hvis, det engang bliver deres tur👇
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Borgere Bidrager til Fremtidens Ældrepleje

Langbordsmiddag på Skibhusvej

Fredag den 14. juni var bilos og larm på, den ellers normalt tæt trafikerede Skibhusvej, skiftet ud med fællesspisning, underholdning og ægte vejfest-stemning 🎉 Det sker som et slags startskud og eksempel på, hvordan gaden kan bruges på en anden måde, for området er nemlig udvalgt som forsøgsområde i den grønne mobilitetsplan, det betyder, at biltrafikken skal minimeres for i stedet at skabe bedre forhold for gående og cyklister 🚴🏽‍♀️ Men, som andre steder i byen, har det vist sig som en yderst ømtålelig politisk opgave at forsøge at begrænse bilismen og derfor skal projektet ’Vores Skibhus’ tage borgere og erhvervsdrivende med på råd i udformningen af det, der i fremtiden forhåbentligt bliver et både mere roligt og grønnere kvarter 🌏🍀 Vi var med til fredagens fællesspisning, hvor knap 350 Skibhusborgere havde tilmeldte sig 👇
Udgivet KLIMA, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Langbordsmiddag på Skibhusvej

Fest for Skibhusvej og frivillige Ildsjæle

I denne udgave af TV Odense min By tager vi til vejfest på Skibhusvej. Fredag d. 14. juni var trafikken skiftet ud med langborde, underholdning og ægte vejfeststemning, som et startskud til de kommende mobilitetsplan, der skal skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere. Og det er igen blevet den tid på året, hvor der kan indstilles kandidater til Odense kommunes ildsjælepriser, som uddeles til personer eller foreninger, der gør en forskel for udsatte og sårbare borgere i Odense. Derfor viser vi en reportage om byens frivillige sociale tilbud, som måske kan give lidt inspiration til mulige kandidater.
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Fest for Skibhusvej og frivillige Ildsjæle

Flag for et Frit Palæstina

Hver onsdag flager gruppen, Palæstina Events Odense, foran Banegården, for at gøre opmærksom på den brutale krig mellem Israel og Hamas, der har stået på i mere end 8 måneder, og som har kostet 35000 palæstinensere livet, heraf knap 8000 børn. Situationen i Gaza er desperat. Befolkningen er spærret inde, belejret, bombet og afskåret fra adgang til mad, vand og lægehjælp.
Vi var med, da der blev flaget for Palæstina onsdag den 12.juni, hvor vi talte med Saleh og Nevine, der begge, utrætteligt, bliver ved med at sætte fokus på krigens uhyrligheder og – som udover en afslutning på krigen, også ønsker sig, at Danmark, som det er tilfældet med flere andre lande, anerkender Palæstina som selvstændig stat.
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Flag for et Frit Palæstina

Ø fest på havnen

I weekenden den 7-8 juni, var der Ø Fest på Byens Ø, hvor odenseanerne havde mulighed for at komme på havnen til et hav af oplevelser og underholdning, der foregik både til vands til lands – og i luften. Der var både akrobatik, skate, beachvolley, minigolf, sejlture og parkour på programmet, da den to-dages Ø Fest, som den første af sin slags, løb af stablen. Bag den nye Ø Fest står Ny Cirkus Dynamo, som sammen med en række andre aktører, der holder til på Byens Ø, inviterede Odenseanerne til at komme og opleve og fejre både havnen og kulturen. Og selvom det danske sommervejr ikke viste sig fra sin bedste side, var der alligevel nok at se på og prøve af, både inde og ude, i de rå og upolerede omgivelser på Byens Ø.
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Ø fest på havnen

Nycirkus, vejfest og vilde heste

I denne udgave af TV Odense min By skal vi med en tur til Ø Fest på Odense Havn. Nycirkus DYNAMO og en række andre kulturaktører inviterede i weekenden til to dages oplevelser og underholdning på Byens Ø. Vi skal også en tur til Skibhusvej hvor der fredag 14. juni bliver vejfeststemning når der diskes op med langbordsmiddag og underholdning midt på Skibhusvej. Fællesspisningen kommer forud for de mange nye ændringer der skal ske i Skibhuskvarteret over den næste tid. Kvarteret er nemlig udpeget som forsøgsområde i Odenses grønne mobilitetsplan. Og her til sidst kan vi lige nå et smut ud i den vilde natur. Sidste år på den her tid blev en lille flok vilde heste sluppet fri på et stort skov- og naturareal i Kohaveskoven – og det er til stor glæde for både natur og biodiversiteten.
Udgivet KLIMA, KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Nycirkus, vejfest og vilde heste

Røde Kors åbner nyt Netværkshus

Et helt nyt såkaldt Netværkshus er netop åbnet i Odense, i den gamle banegårdsbygning. Huset, der drives af Røde Kors har fokus på fællesskaber og står klar med en håndsrækning til mennesker, der har behov for støtte fra frivillige i Røde Kors. Der er blandt andet tilbud om sprogcafe, sundhedstilbud, q-net for voldsramte kvinder og foreningen Social Sundhed, der hjælper sårbare borgere med at navigere i sundhedssystemet. Og så har Røde Kors valgt også at have et særligt fokus på sårbare unge, der oplever at mistrives. Her er blandt andet aktiviteter som fællesspisninger, kreacafé og et helt nyt projekt, hvor der også er mulighed for at spille musik. Vi var med til husets indvielse fredag den 31. maj, hvor vi også talte med medlem af husets styregruppe Finn Etzerodt.
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Røde Kors åbner nyt Netværkshus