Kategori arkiver: LOKALT

Ældrereform uden Penge Fleksjobsucces på Plejehjem.

Ældrereform uden Penge Fleksjobsucces på Plejehjem.
TV Udsyn har i denne udgave nogle lokale kommentarer til regeringens kommende Ældrereform. Kommentarer der kort kan sammenfattes til. Send flere penge. Vær opmærksom på hvor meget tid, der i dag bruges på at løse sundhedsfaglige opgave til ældre der er demente eller kronisk syge på flere måder.
Eller at de mange store ord om mere frihed og selvbestemmelse kræver mere tid, der vil komme til at koste flere penge end den ene milliard, som i 2027 kan fordeles mellem landets 98 kommuner.
Vi har talt med SF’s ældrerådmand i Odense, Brian Dybro. Faglig sekretær i FOA, Christina Bank og Torben Østergård fra Ældrerådet i Odense.
Du kan også se en lokal solskinshistorie fra Herluf Trolle Plejecenter, hvor man med stor succes har ansat flere fleksjobbere til at varetage de opgaver, som det social og sundhedsfaglige personale ikke kan nå.  
Sidst i programmet ser vi frem mod Europaparlamentsvalget med et afsnit i vores serie om DK i EU gennem 50 år. Et medlemskab og et forhold der har præget af mange danske forbehold.
Allersidst kan du møde den odenseanske musiker og sangskriver Morten Christensen,
Ældrereform uden Penge Fleksjobsucces på Plejehjem. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=EUA8JBA62Qg&t=408s

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ældrereform uden Penge Fleksjobsucces på Plejehjem.

Ny Ældrelov Store Ord Små Penge.

Ny Ældrelov Store Ord Små Penge.
Regeringen har nu præsenteret et oplæg til en ny ældrelov. En lov der skal være præget af en Helhedspleje med frihed, selvbestemmelse, lokal forankring og mindre bureaukrati. En lov der skal finansieres ved at landets 98 kommuner tilsammen vil modtage 1 milliard ekstra om året, når vi når frem til 2027. Et beløb som stort set alle, der skal være med til at føre ideerne ud i livet, er enige om er for lidt.
Odense ser Rødt  har bedt nogle af de lokale aktører, Ældrerådmand Brian Dybro, Torben Østergård Ældrerådet og Christina Bank FOA  – komme med nogle umiddelbare kommentarer til udspillet til en ny ældrelov.
Og apropos politiske prioriteringer til velfærd versus skattelettelser, så viser Odense ser Rødt også en reportage fra et debatmøde om alternativ feministisk økonomi.
Ny Ældrelov Store Ord Små Penge. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på. https://www.youtube.com/watch?v=EUA8JBA62Qg&t=97s

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Ny Ældrelov Store Ord Små Penge.

Puff til de Gamle.

Puff til de Gamle.
Odenseanske skoleelever producerer video om farlige e-cigaretter. Puff Bars er et særligt kraftigt nikotin produkt, der med en farverig indpakning og forskellige søde smagsstoffer, som vandmelon, jordbæris, mango og cola, har en særlig appel til børn og unge.
Og selv om Puff Bars har været forbudt i Danmark siden 2022, så har de som andre forbudte produkter, fundet deres egen vej ud til bl.a. odenseanske skoleelever.
Men da det anslås at den udbredte brug af Puff Bars ikke er særlig kendt blandt elevernes forældre, så har Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune iværksat en oplysningskampagne, med titlen ’puff til de gamle’.
En kampagne hvor man har involveret eleverne i at producere nogle oplysningsvideoer om de stærkt vanedannende og potentielt sundhedsskadelige Puff-bars.
Vi var med da elever fra hhv. Munkebjerg Skolen, Risingskolen og Marie Jørgensens Skole blev præmieret for deres videoer. Vi har også besøgt 7.b på Seden skole og talt med Røgfrit Odense og rådkvinderne m/k Susanne Crawley og Tommy Hummelmose.
Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=V5-NWTClS2U

Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til Puff til de Gamle.

Auschwitz-dag og Velfærd til Salg.

Auschwitz-dag og Velfærd til Salg. TV Udsyn husker i denne udgave på den 27.januar, der i Danmark er udnævnt som “Auschwitz-dag”. En mindedag for Holocaust og andre folkedrab. Vi markerer dagen med historien om odenseaneren Poul Nielsen, der som 18 årige i 1943 blev deporteret til den nazistiske KZ lejr Sachsenhaussen nær Berlin. Her blev han til fange nummer. 73085. Et forsøg på at gøre Poul og de tusindvis andre fanger til numre, der skulle udnyttes til det yderste indtil de ikke kunne yde mere.
Du kan også se en reportage om de Snublesten, der er lagt i Odense og andre europæiske byer for at mindes de mange ofre for nazisternes forbrydelser under 2.verdenskrig.
 
Sidst i programmet ser vi frem mod Europaparlamentsvalget med et afsnit i vores serie om DK i EU gennem 50 år. ”Velfærd til salg” handler om de mange almennyttige tjenesteydelser, der er blevet privatiseret og markedsgjort, siden Danmark blev medlem af EU.
Auschwitz-dag og Velfærd til Salg. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=KNfN_AM2zrA
Udgivet HISTORIE, LOKALT | Kommentarer lukket til Auschwitz-dag og Velfærd til Salg.

Ambitiøs Ordfestival i Odense.

Ambitiøs Ordfestival i Odense.
Der vil være masser af Ord i alle mulige retninger. Både de kloge, de følsomme, de hårde, de kontroversielle eller bare de underholdende, når Odense får en helt ny slags festival, der helt enkelt kalder sig Word festival.
Den nye Word Festival lægger ambitiøst fra land med hele 150 begivenheder på flere forskellige scener i Odense Centrum 2-4.februar. Hvor man bl.a. kan møde et af de store navne i litteraturens verden, den britiske forfatter Zadie Smith, men også kendte danske debattører, som Svend Brinkmann og Emma Holten. Der kommer også lokale navne som HC Andersen forsker Johannes Nørregård Frandsen, forfatteren Sara Beck og fortællerne Maria Junghans og Jens Peter Madsen.
Vi har talt med en af arrangørerne Emil Nutzhorn, der bl.a. fortæller at den nye festival helt bevidst er lagt i februar måned, hvor den ikke skal konkurrere med de mange andre festivaler, som præger Odense i sommer halvåret.
Se programmet på https://www.wordfestival.dk/program/
Tv Odense min By har også tegnet et slags portræt af PS-Fyn, der nu gennem flere år har haft succes med velbesøgte Poetry Slam arrangement i Odense.
Og så skal vi også møde en anden langtidsholdbar ordkunstner. Jens Peter Madsen der lige nu tager ud med projektet ”Fré på Jord”.
Ambitiøs Ordfestival i Odense. Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/

Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til Ambitiøs Ordfestival i Odense.

Færre biler i Skibhuskvarteret?

Færre biler i Skibhuskvarteret?
Kan Skibhusvej og Skibhuskvarteret blive et mere sikkert og trygt sted at færdes for bløde trafikanter som cyklister og fodgængere? Det er et af formålene med et kommende forsøg, der som led i byrådets Grønne Mobilitetsplan, både vil sikre et mere attraktivt byliv og reducere udledning af klimaskadelig co2 fra benzin og dieselbiler.
Vi har mødt klimarådmand Tim Vermund, der sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel, på et on line møde onsdag aften, startede en proces, hvor byrådet og klimaforvaltningen vil inddrage borgerne i en omlægning af den på flere tidspunkter voldsomme trafik, der er på især Skibhusvej.
Odense ser Rødt har også været til foredrag hos Kafé Kloden, hvor klimarådets formand Peter Møllgaard, fortalte hvordan det går med at opfylde klimalovens mål om at reducere de danske drivhusgasser med 70% inden 2030.
Sidst i programmet viser vi en reportage om hvor svært nogen, især socialt udsatte, kan have det med at begå sig i den fagre nye digitale verden.
Færre biler i Skibhuskvarteret? Bliver også vist i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=rAMFtQ-3I8g
Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Færre biler i Skibhuskvarteret?

Bilfri skole deler vandene.

Bilfri skole deler vandene.
Kan det blive mere sikkert, sundt og klimavenligt at sende sine børn i skole om morgenen.
Måske? Det har et byrådsflertal besluttet at prøve af på 6 odenseanske folkeskoler – bl.a. Risingskolen – hvor der i stedet for tæt trafik før skolestart, skal være bilfri ”fodgænger og cykelzoner” fra kl.7.30-8.15.
Vi var med en kold og trafikeret morgen, hvor vi talte med rådkvinde Susanne Crawley, der ser flere gode grunde, til at motivere flere forældre til at lade sine børn cykle eller gå til skole.
Men da begrænsninger af frie bilister fri bevægelighed altid vækker borgerlig modstand, så mener den konservative rådmand Søren Windell sammen med et borgerligt mindretal, at beslutningen om de bilfrizoner skal udsættes ”pga. af en mangelfuld sagsbeskrivelse”.
Et synspunkt der ikke finder genklang hos forælder og skolebestyrelsesmedlem Lise Rejnholdt, der både føler sig hørt og ser det som et stort plus, at man kan øge trafiksikkerheden i kraft af de bilfri zoner.
Forsøgene starter 1.marts 2024.
TV Odense min By var også med da klimarådmand Tim Vermund fortalte Kafé Kloden om den lokale ambition. At Odense Kommune skal være klimaneutral i 2030. Sidst i programmet ser vi på håndtering af restaffald på Fynsværket.
Bilfri skole deler vandene. Kan også ses i lokal-tv. https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=lV3J76z3C_k
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Bilfri skole deler vandene.

NGO melder Stadig fattigdom i 2024.

NGO melder Stadig fattigdom i 2024.
Da Odense ser Rødt besøgte den lokale madspildsbutik i Bolbro Lillejuleaften 2023, var der ca. 140, som en sen aften stod i kø for at få billig julemad. De frivillige holdt butikken åben i alle juledagene. Og da vi kom igen 2 uger inde i det nye år kunne de berette om en konstant stor interesse for at få del i gratis fødevarer, der ellers ville blive kasseret i de lokale supermarkeder. En tendens man også ser hos de ca. 60 andre ”Stop spild lokalt” butikker der er landet over.
Vi har klippet en reportage hvor vi udover et besøg i Bolbro, også ser på konsekvenserne af den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft i 2025. En reform der er en kombination af udlændinge politisk signalpolitik og borgerlig økonomisk tankegods om at lave ydelser og andre former for pres, er det bedste værktøj til at få borgere ud af ledighed og andre sociale problemer. En reform hvor partierne bag selv fremhæver at ca. 3000 ud af ca. 50.000 fattige børn kan blive løftet ud på den rigtige side af fattigdomsgrænsen – og at beskæftigelsesministeriet selv anslår at nye lavere ydelser og tvungen arbejdspligt tilsammen vil skabe et øget arbejdsudbud på hhv. 750 og 250 ekstra fuldtidsjob.
TV Odense ser Rødt ser også frem mod en bebudet Ældrelov, med et indslag fra en gruppe eksperters råd til Odense Kommune, om hvordan de måske kan håndtere den store velfærdspolitiske udfordring, når vi bliver flere ældre og plejekrævende borgere i de kommende år.
NGO melder Stadig fattigdom i 2024. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=VpYJwi8heHg&t=1459s
Udgivet LOKALT, SOCIALT | Kommentarer lukket til NGO melder Stadig fattigdom i 2024.

STOL Danseteater om Tillid.

STOL Danseteater om Tillid.
Tør du kaste dig ud i livet? Tør du lade være? Vi er alle prisgivet tillid. Samfundet fungerer ikke uden tillid.
Sådan lyder nogle af stikordene til en spritny danseforestilling om tillid. STOL er en co-produktion mellem Teater Momentum og det sydfynske Sart Danseteater, der har en ambition om at vise bredt tilgængelige danseforestillinger, der også inddrager andre scenekunstneriske elementer end blot dansen.
Vi var med til en af de første prøver og talte med iscenesætter Sofie Christiansen om hvorfor det er vigtigt at behandle en følelses som tillid i en tid og en kultur, hvor mange har rigtig meget fokus på MIG i stedet for OS.
STOL kan i første omgang opleves i levende live hos Teater Momentum i teaterhuset Odense fra den 18-23.februar.
TV Odense min By har også apropos fundet en reportage om den finske koreograf Taneli Törma i flere omgange  har forsøgt at skabe en større scene for moderne dans i Odense.
OG så viser også en introduktion til Det Fynske Dansekompagni, der er det seneste danseinitiativ i Odense.
STOL Danseteater om Tillid. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=aVJNGI4EWWM&t=1557s
Udgivet KULTUR, LOKALT | Kommentarer lukket til STOL Danseteater om Tillid.

Royal Nostalgi og 50 år med Landbrugsstøtte

Royal Nostalgi og 50 år med Landbrugsstøtte.
TV Udsyn overgiver sig i denne udgave til det royale hysteri, der har ramt vores land. Så vi har fundet en reportage fra dengang vores daværende medarbejder, Inge Jensen sprang ud som fuldblodsmonarkist og gik i overdrevet selvsving, da vores nu kommende konge og dronning besøgte Odense.
Vi ser også frem mod det kommende EU Parlamentsvalg med et afsnit fra serien DK i EU 50 år. I dette afsnit handler det om støtten til landbruget, der med stærke interesseorganisationer har opnået en ganske særlig status i EU og Danmark, Noget man også aktuelt ser i det klima-nøleri, der er i forhold til landbrugets bidrag til kampen mod den globale opvarmning.
Sidst i programmet er der en reportage om protester imod den dansk våbenfabrikant Terma, der leverer vitale dele til de israelske kampfly, der bomber Gaza.
Royal Nostalgi og 50 år med Landbrugsstøtte. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=nKdewZ1DDgE&t=1218s

Udgivet LOKALT | Kommentarer lukket til Royal Nostalgi og 50 år med Landbrugsstøtte