Kategori arkiver: POLITISK

Kvinde Liv Frihed. Vi er alle Masha Amini.

Kvinde Liv Frihed. Vi er alle Masha Amini.
Kan vi overhovedet holde ud at tænke på det. Kan vi overhovedet lade være. Sådan lød det fra en af talerne – rådkvinde Susanne Crawley – da omkring 100 odenseanere valgte at bruge en lørdag eftermiddag til at huske årsdagen for det iranske moralpolitis drab på en ung kvinde, Masha Amini, som blev arresteret og tæsket ihjel fordi hun bar sit tørklæde forkert. Drabet udløste en bølge af protester over hele Iran, hvor kvinder brændte deres tørklæder, imens tusindvis af iranere trodsede regimets brutale reaktion med politivold i gaderne – men også arrestationer, tortur og henrettelser, der har gjort det mere end almindeligt farligt at udtrykke sin mening imod det fundamentalistisk præstestyre, der nu har haft magten i mere end 40 år. I dag er der stadig protester og kvinder der nægter at bære tørklæde og slør.
Vi var med på Gråbrødre Plads en lørdag hvor der også var lignende små og store manifestationer verden over.
Kvinde Liv Frihed. Vi er alle Masha Amini. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=Kl3wSoQMRUQ
Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Kvinde Liv Frihed. Vi er alle Masha Amini.

Nu gik det ellers næsten okay.

Nu gik det ellers næsten okay.
Efter en del år med en robust lokal kommunal økonomi i Odense, så er der igen spareknive i luften. Beskæftigelse – og Socialforvaltningen skal måske nedlægge 65 stillinger. Dels fordi vores nye regering hen over midten har pålagt Jobcentrene at de skal være med til finansiere den nye ”Arne Pension”. Dels fordi midlertidige bevillinger til særlige sociale projekter udløber. Bl.a. højt profilerede indsatser mod Negativ Social Kontrol, Bande Ofre og Partnervold, der blev lanceret med rapporter fra eksperter og ministerbesøg.
Vi har talt med rådmand Christoffer Lilleholt, Venstre og Enhedslistens byrådsmedlem Reza Javid om mulighederne for at redde nogle af besparelser når der er budgetforhandlinger på Rådhuset, torsdag.

Nu gik det ellers næsten okay. Bliver også vist i lokal-TV https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=lu08kKdLSFI

Udgivet POLITISK | Kommentarer lukket til Nu gik det ellers næsten okay.

Ukraine Dag og Diskriminerende Asylpolitik.

Ukraine Dag og Diskriminerende Asylpolitik.
Odenseanske ukrainere, herboende og flygtninge markerede 24.august den ukrainske nationaldag med folkeeventyr og sange om håb. Vi var med og har klippet en status på en indtil succesfuld velkomst og integration af de ukrainske flygtninge i Odense.
Men den positive parathed til at tage imod de ukrainske flygtninge har også en bagside. Det krævede bl.a. at Folketinget vedtog en særlov, fordi dansk asylpolitik grundlæggende er både hjerteløs og ubarmhjertig. Noget som især syriske kvinder har mærket, når de har skulle vælge mellem hjemsendelse til diktatoren Assads Syrien eller et udsigtsløst ophold på ubestemt tid i et udrejsecenter. En forskel som rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Stokholm har svært ved at forklare sine elever.
Sidst i programmet viser vi en kort dokumentar om billedhugger Jens Galschiøts tur til Kurdistan for undersøge mulighederne for at rejse en Skamstøtte til minde om Saddam Husseins forbrydelser mod det kurdiske mindretal i Irak.
Ukraine Dag og Diskriminerende Asylpolitik. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=CMJpPwU9aNo
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ukraine Dag og Diskriminerende Asylpolitik.

Ukrainsk Nationaldag med Folkeeventyr og Håb.

Ukrainsk Nationaldag med Folkeeventyr og Håb.
Millioner af ukrainere, mest kvinder og børn, flygtede da de første russiske bomber begyndte at ramme civile mål i Kiev og andre ukrainske byer den 24.februar 2022. I dag halvandet år efter er der registreret mere end 900 ukrainske flygtninge i Odense Kommune, hvor der fra starten har været en stor parathed – både hos civilsamfundet og de politiske beslutningstagere, til at tage imod de nye flygtninge.
F.eks. blev der med kommunal støtte dannet en ny ”Forening for ukrainere i Odense”, der udover at støtte integrationsindsatser også har arrangeret lokale markeringer af den ukrainske nationaldag 24.august.
Odense ser Rødt var med da der blev sunget nationalsang i centrum og fortalt ukrainsk folkeeventyr i Vor Frue kirke, hvor fortælleren Anette Jahn gav et håb, da helten Trillende Valmue besejrede Dragen, der i der i den aktuelle version fik en vis lighed med den russiske præsident Putin.
TV Odense ser Rødt har også en reportage fra et debatmøde med titlen ”Humant EU og DK?”. Det handler om hvorvidt det er okay at gøre forskel på flygtninge, afhængig af hvor de kommer fra. En debat der blev aktuel, da Folketinget så sig nødsaget til at vedtage en særlov, da man ville tage godt imod de nye flygtninge fra krigen i Ukraine.
Ukrainsk Nationaldag med Folkeeventyr og Håb. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=1vSP_Rm3yPI
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Ukrainsk Nationaldag med Folkeeventyr og Håb.

Børnefattigdom og Borgerligt klimakaos.

Børnefattigdom og Borgerligt klimakaos.
Odense ser rødt har i denne udgave set på en Foruroligende rapport om Børn og Fattigdom.
Det er ikke nogen nyhed at mange børn vokser op i relativ fattigdom i vores danske velfærdssamfund – og heller ikke at forskning har vist at en barndom med relativt fattige forældre, øger risikoen for at man som voksen også får et liv uden uddannelse med en lav indkomst.
Men i aktuel rapport fra Tænketanken Kraka har de en analyse om at det både er børn under og på kanten af Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse – ca.100.000 der er i risiko for at forblive fattige i deres voksne liv. En analyse der bygger på en definition af fattigdom ud fra et mere holistisk perspektiv, der udover økonomi, også ser på nogle sociale indikatorer, når børn har forældre med f.eks. en psykisk sygdom, et misbrug eller kriminalitet.
Vi har talt med den radikale børn&unge rådkvinde Susanne Crawley og Dorthe Kingo fra Red Barnet i Odense, om hvad hhv. civilsamfundet og kommuner kan byde ind med, når børnefattigdom ikke kun handler om lave kontanthjælpsydelser, der ikke har været reguleret i flere år.
Borgerligt klimakaos. Du kan også se en reportage om endnu en omgang borgerligt klimanøleri, når Venstre og de Konservative nu undsiger en ny Grøn Mobilitetsplan, som er en vigtig del af en samlet politisk aftale, der skal gøre Odense Kommune klimaneutral i 2030.
Børnefattigdom og Borgerligt klimakaos. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=rKPr5n6QZJ4&t=1502s
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Børnefattigdom og Borgerligt klimakaos.

Trivsel eller eksamensræs.

Trivsel eller eksamensræs.
Kan gratis morgenmad, flere pauser, mere natur og hensyn til teenageres biologi skabe bedre skoler i Odense? Måske. Men noget skal der ske i en folkeskole der har flere udfordringer i disse år.
Mange børn og unge mistrives. Skoledagen opleves kedelig især i de ældste klasser. Ganske få skoler lever op til de politiske ambitioner om en social blandet elevsammensætning og i Odense Kommune er hver 4de børnehaveklassebarn i dette skoleår startet i en privat – eller Friskole.

Så på den baggrund har Odense Byråd bedt en gruppe eksperter – en såkaldt Task Force – give nogle bud på hvordan man kan vende de nævnte udfordringer til en mere positiv udvikling.  Vi var med til fremlæggelsen og talte med Skole taskforcens formand Klaus Majgaard, rådkvinde Susanne Crawley og Odense Lærerforenings formand Charlotte Holm, der bl.a. glædede sig over at mange anbefalinger sætter lærerens faglige og pædagogiske kompetencer i centrum.

Trivsel eller eksamensræs. Bliver også vist i TV Odense ser Rødt https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=YbCeLh6fv58

Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Trivsel eller eksamensræs.

Verdens Flygtninge i odenseansk sommeridyl.

Verdens Flygtninge i odenseansk sommeridyl.
Imens odenseanerne kunne nyde en varm og fredelig lørdag på plænerne i Munke Mose ved Odense Å, så havde aktivister fra lokale NGO’er stillet boder og skilte frem for at minde om at lige om lidt, så vil antallet af flygtninge fra krig, politisk undertrykkelse og naturkatastrofer passere de 108 millioner.
Vi var forbi med kamera, mikrofon og et par spørgsmål om hvorfor vi som et velstående dansk samfund, har haft så let ved at tage imod forholdsvis mange ukrainske flygtninge på en meget human og eksemplarisk måde. Imens der på den anden side fra et stort politisk flertal, er en evindelig kappestrid om hvem der kan føre den strammeste og mest inhumane udlændingepolitik overfor de grupper af flygtninge, der har en ikke-vestlig oprindelse.
Verdens Flygtninge i odenseansk sommeridyl. Kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=z0602grKZKE
Udgivet GLOBALT, LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Verdens Flygtninge i odenseansk sommeridyl.

Skuffelse over blå-tonet mobilitetsplan.

Skuffelse over blå-tonet mobilitetsplan.
Der kommer selvfølgelig debat når klimapolitisk hensyn kolliderer med vor tids hellige ko, privatbilen.
I Odense har oplægget til en grøn mobilitetsplan fået både de borgerlige partier og lokale handelsstandsforeninger til at råbe alarm og katastrofe, hvis ikke co2 forurenende benzin og dieselbiler kan køre og parkere frit alle steder i byen.
Vi har talt med Karsten Prinds der som aktiv beboer i Trafikgruppen i Skibhuskvarteret, havde set frem til en mere familie, børne og klimavenlig bydel, hvor man med ensretninger og fjernelse af kantstensparkering – også i sidegaderne, der i dag er tæt pakket med biler hele dagen – kunne fremme lysten til at gå, cykle eller bruge den kollektive transport.
Men da odenseansk byrådspolitik i årtier har været præget af et stort Socialdemokratiet, der som regel ønsker politisk bredde forlig med de borgerlige partier, så blev ideerne om benzin og dieselfri zoner droppet til fordel for hastighedsbegrænsninger ned til 20-30 km/t på hhv. gader i centrum, handelsgader som Skibhusvej, boligveje, skoleveje og større indfaldsveje, der endnu ikke er sat navn på. 
Skuffelse over blå-tonet mobilitetsplan. Kan også ses i lokal-tv Udsyn https://osrtv.dk/sendetider/
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=ToKmZnu__UY
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Skuffelse over blå-tonet mobilitetsplan.

Grøn Mobilitet med Blå toner.

Grøn Mobilitet med Blå toner.
Så kom den. En Grøn Mobilitetsplan, der skal være med til at gøre Odense Kommune klimaneutral i 2030. En plan der langt hen af vejen er et udtryk for et ønske om bred politisk konsensus og et behov for at komme i gang med noget hurtigst muligt. Så derfor er kontroversielle, såkaldte trafikøer, hvor man med inspiration fra den belgiske by Gent ville begrænse benzin og dieselbilers adgang til bl.a. centrum, erstattet med hastighedsbegrænsninger ned til 20 km/t på hhv. gader i centrum, handelsgader som Skibhusvej, boligveje, skoleveje og større indfaldsveje, der endnu ikke sat navn på. Mange elementer er indtil videre beskrevet som åbningstræk og eksperimenter, imens anslåede reduktioner bygger på prognoser og forhåbninger, som bla. at der gives tilladelse til at sænke farten på Motorvejen og at minimum 40 % af den odenseanske bilpark vil være EL biler i 2030. 
Vi har talt med hhv. Klimarådmand Tim Vermund Socialdemokratiet, SF’s Brian Dybro, den radikale Susanne Crawley, de konservatives Søren Windel og så Venstres Christoffer Lilleholt, der udlægger aftalen som en klar borgerlig sejr for privatbilismen.
TV Odense min By viser også en slags annonce for Ny Cirkus festival på Odense Havn og en historie om Nørkleri imod mistrivsel på Kulturmaskinen.
Grøn Mobilitet med Blå toner kan også ses i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/ 
Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=wvmpbr9JmJU&t=1085s
Udgivet LOKALT, POLITISK | Kommentarer lukket til Grøn Mobilitet med Blå toner.

Pinlig social dumping og frivillige ildsjæle.

Pinlig social dumping og frivillige ildsjæle.
Odense ser Rødt har set på en pinlig sag med omfattende social dumping på det kommunalt ejede Fjernvarme Fyn, hvor bestyrelsesformand Mads Søndergård Thomsen sammen med konstitueret direktør Kim Winther, mødtes med Odense Byråds økonomiudvalg for at redegøre for, hvorfor Fjernvarme Fyn i flere omgange har undladt at indføre kontrakter med arbejdsklausuler, der lig med kommunens egne, kunne have forhindret at 7 ud af 11 underentreprenører, der er hyret ind af en finsk Hovedentreprenør, Andritz ikke har overholdt danske overenskomster, i arbejdet med at bygge en stor bio-kedel, som skal erstatte kul med træflis.
Vi hat talt med Fjernvarme Fyn og hhv. borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmændene Brian Dybro og Søren Windell om en redegørelse, der imellem linjerne lægger ansvaret på den nu afgåede direktør Jan Strømvig.
Du kan også se en reportage om den mangfoldighed af frivilligt socialt arbejde, der trives i Odense. Noget der hvert år hædres med en kommunal ildsjælepris, hvor du allerede nu kan indstille en kandidat, hvis du går ind på Odense Kommunes hjemmeside. https://www.odense.dk/brug-byen/foreningsliv-og-frivillighed/ildsjaelepriserne/indstil-til-ildsjaelepriserne
Sidst i programmet finder du en Grundlovstale af den syrisk fødte gymnasieelev Rahima, der har set flere af sine venner blive nødt til enten at rejse ud af Danmark eller tage ophold på et udsigtsløst Udrejsecenter på ubestemt tid.
Pinlig social dumping og frivillige ildsjæle. Bliver også vist i lokal-tv https://osrtv.dk/sendetider/
Udgivet LOKALT, POLITISK, SOCIALT | Kommentarer lukket til Pinlig social dumping og frivillige ildsjæle.